Modul 1A: Kar, Respirations og immunsystemet Flashcards
Hjertets topografi
Topografi: Inde bag ribben. Hjertets apex rører sternum. Aorta vender caudalt. Hjertet fylder op til ⅔ af hele thorax kassen. Ligger fra 2-3 intercostalrum til 5-6. Apexpeger mod venstre.
Hjertets fire kamre og form i dyrearter
De fire hjertekamre
Forkamre: Atrium dextrum et sinister
Hjertekamre: Ventriculus dexter et sinister
Hjertets placering afhænger af dyregruppe - men kan som hovedregel tælles efter x antal intercostalrum (rum mellem ribben). Den røde linje indikerer den caudale rand af m. triceps brachii.:
Hestehjertet = Konisk
Køer = Spidst
Svin = meget spidt
Hund = afrundet.
Forklar pericardium og hjertesækken samt pericardium opbygning og laginddeling
Luftsækkens pleura laver en indvendig indsnæring af membran = mediastinum
Hjertet ligges i pericardium.
Endokardie, myokardie, epikardie, pericardie
Pericardie består af pericardium serosa og P. fibrosa
P. serosa består af lamina visceralis, percadialsac og lamina parietale
Perikardiets 4 funktioner
Pericardium funktion:
1) Pericardiet skal fiksere hjertet i mediastinum (bindevævsrum mellem lungerne).
Hjertesækken er fastgjort til diaphragma(mellemgulv) og sternum(brystben).
2) Hindre for stor udvidelse i hjertet.
3) Beskytte hjertet mod friktion
4) Fysisk barrierer - beskytte mod infektioner.
Beskriv endo, myo og epi-cardium
Tværsnit af hjerte
Epicardium: Yderst løst bindevæv, fedtvæv og elastiske fibre
Myokardium: muskellag for kontraktion
Endokardium: lag af epitelceller
Forklar og navngiv alle hjerteklapper
Hjerteklapperne
Valvulae atrioventricularies (AV klapper)
Valva atrio-vetricularis dextra
Valva atrio-vetricularis sinistra
Valvulae semilunaris:
Valva trunci pulmonalis
Valva aortae
Chordae tendinae
M. Papillaris
Hjertelyd
Hjertelyd kommer af åbning og lukning af følgende:
”Lup” = A/V (mitral- og trikuspidalklapperne) klappernes lukning ved systolens (sammentrækningens) begyndelse.
”Dub” = Pulmonal- og aortaklappens lukning ved systolens afslutning.
Mislyd på hjertet høres via Puncta maxima
Puncta maxima
PAB
Pulmonalklapperne
Aortaklapperne
Biscuspidalklapperne
Tricuspidalklapperne lydt fra højre.
Auskultationspunkterne hos hund og kat
1: Pulmonal-ostiet nederst forrest på venstre side
2: Aorta-ostie længere oppe
3: Mitral-ostiet længere tilbage og nogle gange helt nede ved Sternum på venstre side
4: Tricuspidal på højre side (ikke synlig på tegningen)
Hjertes egen karforsyning:
Tegn:
Hjertes egen karforsyning
A. Coronaria sinister
Ramus interventricurarlis paraconalis
Ramus circumflex sinister → Ramus interventricularis subsinosus (Car, Ru)
A. Coronaria Dexter
Ramus circumflexus dexter → Ramus interventricularis subsinosus (EQ, SU)
Vv. Cordis
Drænes til sinus coronarius
Beskriv hjertets ledningssystem og brug følgende termer:
Sinus atrial knuden foran Crista terminalis og ved siden af Cranial vena cava
Pacemaker, Periferer autonome (symp/parasympatiske nerver).
Nodalpunk: SA og AV knuden.
Indernodale baner
Purkinje fibre
Trabeculum septomarginale
Forsinkelse til AV knude
Syncytia
Bundle of His
Sinoatrial (SA) knude: Specialiserede muskelfibre nær krydset af kraniel vena cava og højre forkammer med en højere sammentrækningsfrekvens end forkamrene.
SA-knuden er placeret foran crista terminalis og kraniel vena cava, dorsalt i højre forkammer.
SA-knuden fungerer som en pacemaker, der genererer impulser, der stimulerer sammentrækningen af forkamrene og ventriklerne.
SA-knuden styres af perifere autonome nerver, enten parasympatiske eller sympatiske, som kan øge eller formindske hjertefrekvensen.
Hjertets elektriske ledningssystem starter med SA-knuden, der udsender elektriske impulser.
Hjertet har to nodale punkter: SA-knuden og atrioventrikulær (AV) knude, der er forbundet med internodale baner.
Fra AV-knuden strækker specialiserede muskelfibre kaldet Purkinje-fibre sig ud i ventriklerne.
Trabeculum septomarginale krydser ventriklen og innerverer hjertemusklen.
Gennem internodale baner spreder elektriske impulser sig fra SA-knuden til forkamrene og derefter til AV-knuden.
Forsinkelsen ved AV-knuden tillader, at ventriklerne fyldes med blod, mens forkamrene trækker sig sammen og sikrer effektiv blodgennemstrømning.
AV-knuden forhindrer, at de elektriske impulser bevæger sig for hurtigt, hvilket forebygger atrieflimmer og sikrer koordineret sammentrækning.
Forkamrene og ventriklerne har separate syncytia (masser af sammenkoblede muskelfibre), adskilt af en fibrøs ring, der isolerer elektriske signaler.
AV-bundle (His’ bundt) tillader elektriske impulser fra forkamrene at nå ventriklerne.
Purkinje-fibre fordeler sig i både ventriklerne, hvilket øger sammentrækningshastigheden sammenlignet med hjertemuskulatur.
Purkinje-fibre koordinerer sammentrækningen af ventrikulære muskelfibre, hvilket fører til uddrivning af blod fra hjertet.
Hvad er den kliniske betydning af en persisterende ductus arteriosus, og hvilke symptomer kan det medføre?
Ligamentum arteriosum: Overgang fra truncus pulmonalis til aorta dannet i fostertilstanden. Ductus arteriosus: Fostertilstandens forbindelse mellem truncus pulmonalis og aorta.
Tredje og fjerde aortabue bruges i fostertilstanden, den femte bliver ikke til noget, og den sjette venstre bliver til ductus arteriosus.
Hos voksne lukker ductus arteriosus hurtigt efter fødslen.
Persisterende ductus arteriosus kan forekomme hos voksne, hvilket kan give bilyd på hjertet, især hos nyfødte dyr.
Venstre-til-højre shunt gennem ductus arteriosus kan føre til trykstigning i pulmonale arterier og vener samt venstre atrie og venstre ventrikel.
Senere kan persisterende ductus arteriosus føre til venstresidig hjertesvigt og væske i lungerne.
Persisterende foramen ovale (true septal defect) er en vedvarende åbning mellem forkamrene.
Systolisk bilyd på hjertet kan være et tegn på persisterende foramen ovale.
Venstre-til-højre shunt i forkamrene kan føre til trykstigning i højre side af hjertet og højresidig hjertesvigt.
Beskriv luftvejenes inddeling og specificer cavum nasi, og de tilhørende strukture samt artsforskelel i næsen
Inddeles i øvre og nedre luftveje.
Øvre: næsehule og strukturer ifbm næsen
Nederste: Larynx, strube, trachea, lunger
Nasus:
Cavum nasi er åbning nares
Vinger på hundesnude: Alar fold
Midterstribe philtrum = opdeling af højre og venstre side
Artsforskelle
Ko = Planum nasolabiale
Hundens små runde strukture = Areae seperated by sulci.
Ru and Car: sulcus alaris (hak der går tilabge i nasen)
Pig: Planum rostrate er en tryne
Eq: Horse muzzle = mule med TACTILE HAIRS
CAR: Næstestrukturener påbygget af brusk og næseskillevæggen septum nasi
Beskriv Nasus og tilhørende strukture
Cavum Nasi: Næsens hulrum
Regio respiratoria
Regio olfactoria
Organum vomeronasale
Nares: Næsehuleåbning
Philtrum: opdeling af højre og venstre side
Septum Nasi: skillevæg af brusk
Cartilago septi nasi (overordnet)
Pars membranecea
Pars ossea (caud.)
Processus caudalis (eneste calcificerede del)
Diverticulum Nasi
Vestibulum Nasi: Ydre/falske rum af næsen, ligesom Cavum vestibulum oris)
Limen nasi: (Mukøs grænse ml. cavum nasi propria og vestibulum nasi)
Ostium nasolacrimale: Tåredukt
Plica alaris: Alar folden er en udvidelse af ocnha nasalis ventralis og udmunder ved vastibulum nasi i en boble i næsevingen (ala nasi).
Plica basalis: Udløb af tåredukt i nasal cavity
Artsforskelle: Ko = Planum nasolabiale, Ru og Car: Sulcus alaris (hak der går tilbage i næsen), Svin: Planum rostrale (tryne)
Beskriv Concha nasalis ethmoidturbinate og tilhørende strukture
Concha nasalis ethmoidturbinate
Os ethmoidale
Concha nasales = brusk/ossificerde scrolls med nasal mucosa der dækker nasal cavity.
Concha nasales ethmoidturbinates
Ectoturbinalia = store, der ikke når septum nasi
Endoturbinala = små, der når septum nasi
Fra Os ethmoidale udspringer:
Concha nasalis dorsalis
EQ: Pars rostralis et caudalis
Concha nasalis media
Concha nasalis ethmoidalis
EQ: Meatus ethmoidales + sinus conchofrontalis
Fra Maxilla udspringer:
Concha nasalis ventralis
Beskriv Cavum Nasi meatus og tilhørende strukture
Cavum Nasi meatus
Meatus nasi communis = fællesgang tættest på septum
Meatus nasi dorsalis = lugtegangen
Meatus nasi medius = sinus gangen
Meatus nasi ventralis = åndedrætsgangen
Ductus nasolacrimalis (20 på fi
Ductus nasolacrimalis (tårekanalen) & Glandula Nasalis Lateralis ( mangler hos bo.)
DUCTUS NASOLACRIMALIS tårekanal og GLANDULA NASALIS LATERALIS ligger i maxillen i conchae ventraleog er placeret ift denne. Ift hest er udmundingen af DUCTUS yderst i næsteboret så overskydende tåre ud af næsen. Laterale kirtel har immunfunktion.
Det vomeronasale/JACOBSONKE ORGAN
er placeter meget medialt og ventralt i næsehulen. Åbner hos Car rusteralt i mudnhulen. Derfor smiler heste ofte ved at tage mulen op for at åbne for indgang til jacobsonske organ.
