Modul 1A: Kar, Respirations og immunsystemet Flashcards
Hjertets topografi
Topografi: Inde bag ribben. Hjertets apex rører sternum. Aorta vender caudalt. Hjertet fylder op til ⅔ af hele thorax kassen. Ligger fra 2-3 intercostalrum til 5-6. Apexpeger mod venstre.
Hjertets fire kamre og form i dyrearter
De fire hjertekamre
Forkamre: Atrium dextrum et sinister
Hjertekamre: Ventriculus dexter et sinister
Hjertets placering afhænger af dyregruppe - men kan som hovedregel tælles efter x antal intercostalrum (rum mellem ribben). Den røde linje indikerer den caudale rand af m. triceps brachii.:
Hestehjertet = Konisk
Køer = Spidst
Svin = meget spidt
Hund = afrundet.
Forklar pericardium og hjertesækken samt pericardium opbygning og laginddeling
Luftsækkens pleura laver en indvendig indsnæring af membran = mediastinum
Hjertet ligges i pericardium.
Endokardie, myokardie, epikardie, pericardie
Pericardie består af pericardium serosa og P. fibrosa
P. serosa består af lamina visceralis, percadialsac og lamina parietale
Perikardiets 4 funktioner
Pericardium funktion:
1) Pericardiet skal fiksere hjertet i mediastinum (bindevævsrum mellem lungerne).
Hjertesækken er fastgjort til diaphragma(mellemgulv) og sternum(brystben).
2) Hindre for stor udvidelse i hjertet.
3) Beskytte hjertet mod friktion
4) Fysisk barrierer - beskytte mod infektioner.
Beskriv endo, myo og epi-cardium
Tværsnit af hjerte
Epicardium: Yderst løst bindevæv, fedtvæv og elastiske fibre
Myokardium: muskellag for kontraktion
Endokardium: lag af epitelceller
Forklar og navngiv alle hjerteklapper
Hjerteklapperne
Valvulae atrioventricularies (AV klapper)
Valva atrio-vetricularis dextra
Valva atrio-vetricularis sinistra
Valvulae semilunaris:
Valva trunci pulmonalis
Valva aortae
Chordae tendinae
M. Papillaris
Hjertelyd
Hjertelyd kommer af åbning og lukning af følgende:
”Lup” = A/V (mitral- og trikuspidalklapperne) klappernes lukning ved systolens (sammentrækningens) begyndelse.
”Dub” = Pulmonal- og aortaklappens lukning ved systolens afslutning.
Mislyd på hjertet høres via Puncta maxima
Puncta maxima
PAB
Pulmonalklapperne
Aortaklapperne
Biscuspidalklapperne
Tricuspidalklapperne lydt fra højre.
Auskultationspunkterne hos hund og kat
1: Pulmonal-ostiet nederst forrest på venstre side
2: Aorta-ostie længere oppe
3: Mitral-ostiet længere tilbage og nogle gange helt nede ved Sternum på venstre side
4: Tricuspidal på højre side (ikke synlig på tegningen)
Hjertes egen karforsyning:
Tegn:
Hjertes egen karforsyning
A. Coronaria sinister
Ramus interventricurarlis paraconalis
Ramus circumflex sinister → Ramus interventricularis subsinosus (Car, Ru)
A. Coronaria Dexter
Ramus circumflexus dexter → Ramus interventricularis subsinosus (EQ, SU)
Vv. Cordis
Drænes til sinus coronarius
Beskriv hjertets ledningssystem og brug følgende termer:
Sinus atrial knuden foran Crista terminalis og ved siden af Cranial vena cava
Pacemaker, Periferer autonome (symp/parasympatiske nerver).
Nodalpunk: SA og AV knuden.
Indernodale baner
Purkinje fibre
Trabeculum septomarginale
Forsinkelse til AV knude
Syncytia
Bundle of His
Sinoatrial (SA) knude: Specialiserede muskelfibre nær krydset af kraniel vena cava og højre forkammer med en højere sammentrækningsfrekvens end forkamrene.
SA-knuden er placeret foran crista terminalis og kraniel vena cava, dorsalt i højre forkammer.
SA-knuden fungerer som en pacemaker, der genererer impulser, der stimulerer sammentrækningen af forkamrene og ventriklerne.
SA-knuden styres af perifere autonome nerver, enten parasympatiske eller sympatiske, som kan øge eller formindske hjertefrekvensen.
Hjertets elektriske ledningssystem starter med SA-knuden, der udsender elektriske impulser.
Hjertet har to nodale punkter: SA-knuden og atrioventrikulær (AV) knude, der er forbundet med internodale baner.
Fra AV-knuden strækker specialiserede muskelfibre kaldet Purkinje-fibre sig ud i ventriklerne.
Trabeculum septomarginale krydser ventriklen og innerverer hjertemusklen.
Gennem internodale baner spreder elektriske impulser sig fra SA-knuden til forkamrene og derefter til AV-knuden.
Forsinkelsen ved AV-knuden tillader, at ventriklerne fyldes med blod, mens forkamrene trækker sig sammen og sikrer effektiv blodgennemstrømning.
AV-knuden forhindrer, at de elektriske impulser bevæger sig for hurtigt, hvilket forebygger atrieflimmer og sikrer koordineret sammentrækning.
Forkamrene og ventriklerne har separate syncytia (masser af sammenkoblede muskelfibre), adskilt af en fibrøs ring, der isolerer elektriske signaler.
AV-bundle (His’ bundt) tillader elektriske impulser fra forkamrene at nå ventriklerne.
Purkinje-fibre fordeler sig i både ventriklerne, hvilket øger sammentrækningshastigheden sammenlignet med hjertemuskulatur.
Purkinje-fibre koordinerer sammentrækningen af ventrikulære muskelfibre, hvilket fører til uddrivning af blod fra hjertet.
Hvad er den kliniske betydning af en persisterende ductus arteriosus, og hvilke symptomer kan det medføre?
Ligamentum arteriosum: Overgang fra truncus pulmonalis til aorta dannet i fostertilstanden. Ductus arteriosus: Fostertilstandens forbindelse mellem truncus pulmonalis og aorta.
Tredje og fjerde aortabue bruges i fostertilstanden, den femte bliver ikke til noget, og den sjette venstre bliver til ductus arteriosus.
Hos voksne lukker ductus arteriosus hurtigt efter fødslen.
Persisterende ductus arteriosus kan forekomme hos voksne, hvilket kan give bilyd på hjertet, især hos nyfødte dyr.
Venstre-til-højre shunt gennem ductus arteriosus kan føre til trykstigning i pulmonale arterier og vener samt venstre atrie og venstre ventrikel.
Senere kan persisterende ductus arteriosus føre til venstresidig hjertesvigt og væske i lungerne.
Persisterende foramen ovale (true septal defect) er en vedvarende åbning mellem forkamrene.
Systolisk bilyd på hjertet kan være et tegn på persisterende foramen ovale.
Venstre-til-højre shunt i forkamrene kan føre til trykstigning i højre side af hjertet og højresidig hjertesvigt.
Beskriv luftvejenes inddeling og specificer cavum nasi, og de tilhørende strukture samt artsforskelel i næsen
Inddeles i øvre og nedre luftveje.
Øvre: næsehule og strukturer ifbm næsen
Nederste: Larynx, strube, trachea, lunger
Nasus:
Cavum nasi er åbning nares
Vinger på hundesnude: Alar fold
Midterstribe philtrum = opdeling af højre og venstre side
Artsforskelle
Ko = Planum nasolabiale
Hundens små runde strukture = Areae seperated by sulci.
Ru and Car: sulcus alaris (hak der går tilabge i nasen)
Pig: Planum rostrate er en tryne
Eq: Horse muzzle = mule med TACTILE HAIRS
CAR: Næstestrukturener påbygget af brusk og næseskillevæggen septum nasi
Beskriv Nasus og tilhørende strukture
Cavum Nasi: Næsens hulrum
Regio respiratoria
Regio olfactoria
Organum vomeronasale
Nares: Næsehuleåbning
Philtrum: opdeling af højre og venstre side
Septum Nasi: skillevæg af brusk
Cartilago septi nasi (overordnet)
Pars membranecea
Pars ossea (caud.)
Processus caudalis (eneste calcificerede del)
Diverticulum Nasi
Vestibulum Nasi: Ydre/falske rum af næsen, ligesom Cavum vestibulum oris)
Limen nasi: (Mukøs grænse ml. cavum nasi propria og vestibulum nasi)
Ostium nasolacrimale: Tåredukt
Plica alaris: Alar folden er en udvidelse af ocnha nasalis ventralis og udmunder ved vastibulum nasi i en boble i næsevingen (ala nasi).
Plica basalis: Udløb af tåredukt i nasal cavity
Artsforskelle: Ko = Planum nasolabiale, Ru og Car: Sulcus alaris (hak der går tilbage i næsen), Svin: Planum rostrale (tryne)
Beskriv Concha nasalis ethmoidturbinate og tilhørende strukture
Concha nasalis ethmoidturbinate
Os ethmoidale
Concha nasales = brusk/ossificerde scrolls med nasal mucosa der dækker nasal cavity.
Concha nasales ethmoidturbinates
Ectoturbinalia = store, der ikke når septum nasi
Endoturbinala = små, der når septum nasi
Fra Os ethmoidale udspringer:
Concha nasalis dorsalis
EQ: Pars rostralis et caudalis
Concha nasalis media
Concha nasalis ethmoidalis
EQ: Meatus ethmoidales + sinus conchofrontalis
Fra Maxilla udspringer:
Concha nasalis ventralis
Beskriv Cavum Nasi meatus og tilhørende strukture
Cavum Nasi meatus
Meatus nasi communis = fællesgang tættest på septum
Meatus nasi dorsalis = lugtegangen
Meatus nasi medius = sinus gangen
Meatus nasi ventralis = åndedrætsgangen
Ductus nasolacrimalis (20 på fi
Ductus nasolacrimalis (tårekanalen) & Glandula Nasalis Lateralis ( mangler hos bo.)
DUCTUS NASOLACRIMALIS tårekanal og GLANDULA NASALIS LATERALIS ligger i maxillen i conchae ventraleog er placeret ift denne. Ift hest er udmundingen af DUCTUS yderst i næsteboret så overskydende tåre ud af næsen. Laterale kirtel har immunfunktion.
Det vomeronasale/JACOBSONKE ORGAN
er placeter meget medialt og ventralt i næsehulen. Åbner hos Car rusteralt i mudnhulen. Derfor smiler heste ofte ved at tage mulen op for at åbne for indgang til jacobsonske organ.
Funktion af Lamina cribosa i Os ethmoidale
Lamina cribrosa i Os ethmoidale
Olfactoriske celler projektere ind til Bulbus olfaktorius i hjernen
Forklar hvad Sini paranales er og deres inddeling i: Car. og Su
Sini paranasales (bihuler)
Parrede luftfyldte hulrum i kranieknoglerne
Funktion: temperaturregulering, mekanisk beskyttelse bløddele, øger muskelhæftnings overfladen, letter vægten af kraniet. Bihuler er midnst udviklet hos hunden.
Hundens bihuler (Ca)
Sinus frontalis
Sinus maxillaris
Sinus sphenoidalis (KAT)
Grisens bihuler (SU)
Sinus frontalis rostralis
Sinus frontalis caudalis
Sinus sphenoidalis
Sinus maxillaris
Forklar hvad Sini paranales er og deres inddeling i: Ru og EQ
Ruminanters bihuler (RU)
Sinus concha forsalis
Sinus frontalis rostralis
Sinus frontalis caudalis
Sinus maxillaris
Sinus palatinus
Hestens bihuler (EQ)
Sinus conchofrontalis (2)
Sinus conchofrontalis
Sinus maxillaris caudalis
Sinus maxillaris rostralis
Diverticulum tubae auditivae (EQ): Hesten har et andet parret hulrum: Diverticulum tubae auditivae (kun EQ). Det forbinder øret med nasopharynx og køler blodforsyninng til hjernen.
Forklar funktoinen af Diverticulum auditiva meatus
Diverticulum tubae auditivae (EQ)
et parret hulrum/ det eustratiske rør der forbinder øret med nasopharynx.
Køler blodforsyning til hjerne og dækkes af pterugoid muskler og Gll. parotis
Forklar opbygning af pharynx og tilhørende strukture samt hvordan de arrangere sig under synkning
Pharynx
Nasopharynx - dorsalt
Oropharynx - ventralt
Laryngopharynx - close to epiglottis
Arcus palatoglossus (HUND) bue ml gane og glottis
Ostium pharyngeum tubae auditivae (EQ): er en åbning til Diverticulum auditivae meatus, leading to middle ears og equalizes pressure on either side of the eardrum.
Ostiym intrapharyngium er indgang til larynx og trachea
Forklar opbygningen af Larynx og tilhørende strukture
Larynx Generelt
Larynx er en samling af brusk der er overgangen til luftrøret.
Musculocartilagoniøst organ der forbinder pharynx med trachea og regulerer luftflow og lyd.
Cavum laryngis: Laryngeal cavity
Auditus laryngis = åbning
Vestibulum laryngis = vestibule/hulrum
Ventriculus laryngis (Ca+Eq) = lateral laryngeal ventrikel
Rima glottidis = glottisk kløft
Cavum infraglotticum = indre hulrum i trachea
Ligamentum vocale = vocal ligament
Plica vocalis = vocal fold
Benævn de bruskdele der findes i Larynx:
Epiglottis
Cartilago arytenoidea
Cartilago thyroidea
Cartilago cricoidea
Cartilago larynges
Ligamentum vocale med Plica vocalis
Beskriv muskulaturen i Larynx
Larynx glottis muskulatur
Extrinske muskler i larynx:
Extrinsiske muskler passerer den externe overflade af larynx (hyoid bone, tunge, pharynx og sternum)
Intrinsiske muskler i larynx: Intrinsiske muskler passere ml. laryngeal bruskene.
M. cricothyroideus (grov tuning af lyd)
M. cricoarytenoideus dorsalis (main abductor åbner glottis)
M. Cricoarytenoideus lateralis (main adductor lukker glottis)
M. arytneoideus transversus adductor (trækker de to cartilagines artytenoidea sammen og lukker glottis)
M. thyroarytenoideus (overordnet for M. ventricularis som lukker glottis i CA/EQ og M. vocalis som spænder plica vocalis i CA/EQ)
Beskriv karforsyning og innervation af larynx
Blood supply and innervation af larynx
Innerveres af Vagus nerven der forgrenes ud i :
n. laryngeus cranialis der forgrener sig om pharynx og cricothyroid muscles.
n. laryngeus recurrens = caudal del bliver til n. laryngeus caudalis.
Forsynes med blod via:
A. carotis communis
a. thyroidea cranialis
rasmus laryngeus.
Beskriv tracheas funktion og artsforskelle
Trachea
Cartilagonaes trachealis sammenholdes af Ligg. anularia (fibroelastisk ligament).
M. trachalis ligger i SU,RU,EQ i slimhindne i trachealrng mens hundens muskel ligger udenpå.
hvilket kan give hunde trachealt musculus-kollaps.
Beskriv tracheas inddeling
Trachea inddeles først og fremmest i:
Cartilagines tracheales (bruskringe)
Trachea
Pars cervicales i halsregionen
Pars thoracica i brysthulen
Arbor bronchialis (bronchietræet)
Bronchus principalis dexter et sinister
Bronchi lobares (en hver lobe)
Bronchi segmentale (en hver segment)
Bronchuli (% brusk - terminale bronchioler)
Bronchuli respiratorii (respiratoriske bronchioler)
Den terminale bronchioler forgrenes til alveolære sække bestående af ALVEOLI PULMONIS hvor den egentligt udveksling af ilt foregår.Via DUCTUS ALVEOLARES føres ilten ud til alveoli pulmonis som ligger i større alveolærsække kaldet sacculi alveolares.
Hilus pulmonis: åbningen hvor alle kar, og nerver indløber i lungen
Radix pulmonis: roden for indløbende kar og nerver i lungen
Beskriv lungens opbygning og tilhørende strukture
Pulmones (Lunger)
Apex pulmonis
Basis pulmonis
Margo dorsale: grænser op mod vertebra
Facies medialis medialt mod bronkietræet
Facies diaphragmatica: vender mod diaphragma.
Facies costalis: kontakt med costale via costal pleura.
Incisura cardiaca pulmonis dextri et sinistri
Impressio cardiaca: dele af lungen der rører hjertet.
Incisura cardiaca
Lymphocentrum tracheobronchialis
Ligg. phrenicopericardiacum (car, su)
Ligg. sternopericardiaca (ru, eq)
Lig. pulmonale
Lober
Pulmo sinister: (Venstre lunge)
Lobus cranialis
Pars cranialis pars caudalis
Lobus caudalis
Pulmo dexter: (Højre lunge)
Lobus cranialis
Pars cranialis pars caudalis
Lobus medius
Lobus caudalis
Lobus accessorius
Beskriv karforsyning og innervering af lungerne
Blodforsyning og innervering af lungerne
Funktionelle forsyning /iltning af blod:
Aa. pulmonalis dexter et sinister (fører uiltet blod fra truncus pulmonalis til ventriculus dext.)
Blodet føres til små kapillærnet.
Iltet blod føres tilbage via. Vv. pulmonales til atrium sinister.
Nutritive forsyning - karforsyning af lungerne:
A. broncho-esophagea forsyner lungerne med iltet blod
V. broncho-esophagea (ca,eq) som forgrenes til V. azygous og V. cava.
Ellers føres blodet via Vv. pulmonales (ru, su).
Innervering af lungerne
Parasympatiske nervesystem (N. Vagus m. Ach og muskarine receptorer)
Regulerer bronkiernes diameter og muskeltonus.
Sympatisk fra pulmonary plexus fra T1,T2,T3 og T4
Beskriv diaphragma og tilhørende strukture:
Diaphragma (crura)
Crus sinistrum
Crus dextrum
Centrum tendineum
Pars costalis
Pars sternalis
Pars lumbares
Hiatus aorticus
Hiatus esophageus
Foramen venae cavae
Mm. intercostales externi et interni
Apertura thoracis cranialis
Apertuca thoracis caudalis
Beskriv den ydre barriere i immunsystemet samt:
Det innate system
Det adaptive system
Det unde naive immunsystem
Ydre barrierer
Huden, Slimhinder i tarm og luftveje. Hud, cilieret epitel i luftveje, Lav mavesyre pH, Lysozymer i tåre og spyt
Tarmen er den største kontaktflade til eksterne komponenter.
Adskillelse af eksternt og internt miljø
Konstant overvågning af elementer fra mikrobiota og føde (dendritiske celler og makrofager)
.
Det innate system (det uspecifikke)
Spisende celler, inflammation og feber
Humoral (cirkulerer rundt i blodet) Natural Killer cells, Neutrofile, eosinofile, makrofager, mastoceller, dentritiske celler, NK-T-celler. Mannose-binding-lectin, LPS binding protein, C-reactive protein
.
Det adaptive system (det specifikke)
Humoral: Antistoffer og målrettede immunceller
T-Celler (specifikke angreb) B-celler (specifikke antistoffer) T-reg-celler (specifikke kontrolsignaler)
Det unge ‘naive’ immunsystem
Maternelle antistoffer = Innate system dominerer
Ingen specifik immunitet
Udvidelsen af celletyper og specifikt immunitet er afhængig af mødet med bakterier og forskellige antigener.
Beskriv immunsystemets celler (5 typer) og deres underenheder
Immunsystemets celler
Lymfocytter (modnes i thymus så de lærer at genkende fremmede fra medfødte celler)
B celler (B lymfocytter)
Antistoffer
T celler (T lymfocytter)
T-cytotoksiske → lysis afmærkede celler
T-hjælper celler → cytokiner mv. som aktiverer de andre celletyper
T-regulatoriske → kontrol celler
Natural killer (NK)-celler
Eliminerer tumorceller og virus-inficerede celler
Støtteceller
Epitheliale retikulære celler (af epithelial oprindelse)
Retikulære Celler (af mesenchymal/fibroblast oprindelse)
Antigen-præsenterende celler (APC)
Dendritiske Celler (af hæmatopoietisk oprindelse, til T-og B-celler)
Makrofager (til T-celler)
B-celler (til T-celler)
T-celler (til T-celler)
Benævn de primære og de sekundære lymfoide organer
De lymfoide organer
Primære lymfoide organer
Hæmatopoiese sker i den røde knoglemarv
Modning i thymus - der modner cellerne
.
Sekundære lymfoid organer
Sker opbevaring af celler, immunovervågning og mobilisering:
Lymfeknuder (og hemal nodes)
Diffust lymfevæv (T og B celle-samlinger i vævet)
MALT (mucosa lymfoid tissue):
Tonsiller, GALT (peyerpletter), BALT (m. fl.)
Milten
Primære lymfoide organer
Medulla ossium rubra (rød knoglemarv)
Thymus
-
Sekundære lymfoide organer
Lymphonodi (Lymphonodus hemalis)
Mucosa-associated lymphoid tissues (MALT)
Milt
Beskriv produktion og modning af immunceller i primære lymfoide organer
Produktion og modning i primære lymfoide organer
B celler: Produceres og modnes i den røde benmarv (Bone-marrow dependent*)
T celler: Producerer Siden røde benmarv og modnes i thymus (Thymus-dependent)
Den røde benmarv findes i: I de flade knogler:
pelvis, sternum, cranium, costae, vertebrae, scapulae
I det Spongiøse knoglevævide langerørknogler:
epifysen af femur og humerus
Beskriv thymus og om det er et primært/sekundært lymfoidt organ
Thymus
Ventralt på halsen langs trachea ned til mediastinum og pericardiet i brysthulen.
Findes primært i unge dyr og erstattes langsomt af fedtvæv.
Arts forskellen i husdyr er normalt størst omkring. 3 uger /car) 9 mdr (ru) og 2 mdr (eq) før den reduceres.
Produktion og modning af immunkompetente-celler (T-Celler)
Lymfocytterne migrerer fra benmarven til thymus cortex(ind via blodkapillærer)
Forlader Thymus via venuler og distribueres til etablering af perifere/sekundære lymfoide organer
.
Thymus tre lobi:
Lobus cervicalis (dexter et sinister) lateral crus
Lobus intermedius
Lobus thoracicus
Thymus form: artsvariationer:
Halvmåneformet– in Eq
Tungeformet – in Su
Støvleformet - in Car
Bladformet - in small ruminants
Strapformet – in Ox
Beskriv Mucosa-associated lymphoid tissues (MALT)
MALT (mucosa-associerede lymfoide væv) omfatter tonsiller og forskellige regioner tæt på slimhinderne.
Tonsiller og Waldeyers Ring er placeret i svælget og optager antigener fra overfladen.
MALT-tonsiller har ingen kapsel og ligger tæt på epiteloverfladen.
De optager antigener direkte fra overfladen i stedet for via lymfekar.
Andre MALT-regioner findes i tarmen (GALT), bronkier (BALT), næse (NALT), øjne (CALT), strubehoved (LALT), hud (SALT), vulva/vagina (VALT) og testikler (TALT).
Palperbare lymphonoduli i dyrearterne
Palperbare lymphonoduli hos dyrearterne
Hund
Lnn. mandibularis (kæben)
Lnn. cervicales superficiales (skulderen cran)
Lnn. axillaris accessorius (armhule)
Lnn. inguinalis superficialis (lysken)
Lnn. poplitea (bag knæet)
Kvæg
Lnn. mandibularis
Lnn retropharyngeilaterales
Lnn. cervicales superficiales(bovlymfeknuden)
Lnn. subiliaci(nakkefolds lymfeknuden)
Lnn. inguinales superficiales(lnn. mammaria)
Hest
Lnn. mandibularis
Lnnretropharyngeimediales
Lnn. cervicales superficiales(bovlymfeknuden)
Lnn. subiliaci(nakkefolds lymfeknuden)
Lnn. inguinales superficiales(lnn. mammaria)
Svin
Ingen!
Nævn de forskellige tonsiller i hovedet
Tonsiller - artsforskelle
1. Oropharynx
2. Nasopharynx
3. Palatine tonsils tonsilla palatina
4. Lingual tonsils tonsilla lingualis
5. Soft palate tonsils tonsillar veli palatini
6. Pharyngeal tonsils tonsilla pharyngea
7. Tubal tonsil tonsilla tubaria
Benævn de to typer tonsil-typer og deres funktioner
Tonsilla palatina (glat) har en plica semulinaris der folder over en samling af noduli omkranset af plasmaceller.
Epithelium: lymfocytter, neutrofile granulocytter, makrofager
Noduli: diffust lymfatisk væv med plasma celler overliggende leukocytter, bindevævskapsel, lymfekaroide dybe lag som dræner tilstørreafferentekar
.
.
Tonsilla fossilae (tonsilla lingualis, eq, og tonsilla palantina eq+ru)
Nedgravet i vævet som en indkapsling.
Beskriv miltens funktion, artsforeskelle og karforsyning
Milten
Største lymfoide sekundære organ
Filtrere blod via blodbårne antigener
Opbevare blodeceller og destruere gamle blodceller
Danner lymfocytter og erythrocytter
Bladformet hos Cap, tungeformet i Su/BO, fodformet i Car, Falciform I Eq.
Karforsyning til milten:
A. Coeliaca til A. Linealis
Venøst: V. linealis til V. Portae
