Metabolisme ( se endvidere Lever- og galdeveje) Flashcards
Definer anabolisme og katabolisme
Anabolisme = kaldes også syntese. Opbygning af kemiske reaktioner i kroppen. dvs en reaktion hvor to eller flere reaktanter reagere kemisk og danner noget nyt og større produkt. Anabolske reaktioner forbruger energi. Anabolisme er en energikrævende proces, hvor mindre moleklyer danner større molekyler.
Katabolisme: Nedbrydning af kemiske reaktione ri organismen. Frigiver energi fordi der er energi i bindingerne. Energifrigivende proces, som nedbryder et stort molekyler til mindre molekyler fx i fordøjelsesssytemet.
Metabolisme er summen af alle kemiske reaktioner i kroppen: Anabolisme + katabolisme.
Betydning: Næringsstoffer som proteiner, kulhydrater og lipider nedbrydes ved katabolske reaktioner. Processen starter i fordøjelseskanalen og afsluttes i de enkelte celler i organismen. Den energi, der herved frigives, anvendes til at omdanne ADP til ATP (ADP + Pi → ATP). Energien lagret i ATP kan senere bruges til at drive anabolske processer.
Definere aerob og anaerob metabolisme.
Anaerob: Nedbrydning af glykose uden ilt. Ved anaerob metabolisme nedbrydes 1 glykosemolekyle til 2 ATP-molekyler og 2 laktatmolekyler. (Brutto nedbrydes 4 ATP-molekyler, men da glykolysen bruger 2 ATP-molekyler er der kun 2 ATP netto). Nedbrydningen kan opdeles i 2 faser: Glycolyse og laktatdannelse
Aerob metabolisme: Nedbrydning af glykolyse under tilstedeværelse af ilt. Glykosemoleklyet nedbrydes til netto 38 (36 i hjernen) ATP-molekyler, 6 vandmolekyler og 6 CO2 moleklyer. Aerob metabolisme kan betragtes i 4 trin
1. Glycolyse 2. dannelse af ecetyl-CoA 3. Citronsyrercyklus. 4. Elektrontransportkæden.
Beskriv slutprodukterne af kulhydrat, protein- og lipid-katabolismen: CO2, H2O, ATP og varme
CO2: Ved aerob respiratioin dannes 6 CO2-molekyler pr. metaboliseret enhed. (1 Co2 pr carbonatom, glykose består af 6). Hvor: 2 Co2 ved glykolysen, 1 CO2 ved dannelse af AcetylCoA og 3 i citronsyrercyklus
H2O= Ved aerob respiration dannes netto 6 H20-molekyler pr. metaboliseret glykosemolekyle (brutto 12, men 6 forbruges)
ATP= ved katabolisme (nedbrydning af næringsstoffer/ kemiske bindinger) frigives energi, som er lagret i den kemiskebinding. Energien bruges på fosforylering af ADP –> ATP. Under den samlede forbrænding af et glykosemolekyler produceres 38 ATP
Varme: Ved katabolisme frigives energi, og den del som ikke lagres som ATP går tabt som varme.
Samlet reaktion for aerob forbrænding: C6H12O6 + 6 H2O + 38 ADP + 38 Pi => 38 ATP + 6CO2 + 12 H2O
Anfør kulhydrat katabolismens 4 hovedtrin: fodøjelsen, glykolysen, citronsyre cyklus, elektron transport system
- fordøjelsen: foregår i mund, mavesæk og tarm. Poly- og disaccharider nedbrydes til monosaccharider der kan absorperes i tarmepithelet.
- Glykolyse: foregår i cytoplasma (cytosol).
(Trin 3 og 4 forudsætter tilstedeværelsen af ilt) - Citronsyrecyklus: foregår i inderste hulrum i mitochondrierne.
- Elektrontransport systemet: foregår over den indre mitochondriemembran.
Anfør at glycolysen finder sted i cytoplasmaet
Det finder sted i cytoplasmaet
Redegør for glykolysens hovedtræk
Glykolyse er det 1 trin i kulhydratmetabolismen eftr fordøjelsen. Under glykolysen nedbrydes glykosemolekylet under nettodannelse af 2 pyruvat-molekyler, 2 NADH-molekyler og 2 ATP-molekyler (brutto 4 ATP-molekyler med 2 ATP’er forbruges i processen). Der er 10 reaktioner der alle katalyseres et at specielt enzym. I de første 5 reaktioner bliver glykosemolekylet mere energirigt, i de sidste 5 reaktioner frigives energi. Kan opdeles i 4 hovedfaser: 1. tilførsel af ATP. 2. Spaltning af sukkeret 3.Dannelse af NADH 4. Dannelse af ATP
Pyruvat-molekylerne indeholder hovedparten af det oprindelige glykosemelekylets energi. Katabolismen fortsætter forskelligt afhængigt af om der er ilt til stede/ anaerob eller aerod katabolisme)
Beskriv 3 hastighedsregulerende trin i glukose metabolismen
De ti trin i glycolysen er kontrolleret af enzymer, hvorfor enzymer og deres hæmmere kan kontrollere glykolysens hastighed. Tre hastighedsregulerende trin i glukosemetabolismen er:
Trin 1. Enzymet hexokinase: katalyserer fosforyleringen af glykose til glykose -6-fosfat
Trin 3. Enzymet fructofosforkinase: katalyserer fosforyleringen af fructose-6-fosfat til fructose-1,6-bifosfat (deling til 3-carbonatomer)
Trin 10. Pyruvatkinase: PEP 3 carbonatomer overfører fosfatgruppen til ADP og danner ATP. (mindrebetydning end de to andre)
Redegør for nettodannelsen af ATP i glykolysen
Netto: 2 ATP-molekyler.
BRutto: dannes 4 ATP molekyler, men da 2 stk bruges i starten af reaktion er Netto kun 2-ATP moleklyer
Redegør for hovedtrækkene i Krebs cyklus
Krebscyklus er det 3 trin i aerob metabolisme efter trin 1. Glycolyse. trin 2. Dannelse af acetyl CoA (CoA = coenzym A) Pyruvatdruesyrer oxideres og afgiver et brintatom til NAD -> NAD-2H. Coenzym A tilføjes (CoA). CO2 fraspaltes, (kun 2 kulstof atomer tilbage) => Acetyl-CoA.
Trin 3. krebssyrer cyklus.
Formål: at overføre energi fra Acetyl-CoA til elektronbærerer reducerede co-enzymer NADH og FADH2, osm kan indgå i elektrontransportkæden.
Cyklussen starter ved at AcetylCoA bindes til eddikesyrer og sanner citronsyrer. Efter 8 reaktioner omdannes citrat igen til eddikesyrer, og reaktionen starte forfra.
For hvert glykose-molekyle produceres i den aerobe respirationsproces: 2-ATP, 4 CO2, 6 NADH og 3 FADH2. (1 glykosemolekyler har to omgange i citronsyrercyklus da der dannes 2 acetylCoA)
anfør at Krebs cyklus finder sted i mitokondrierne
Krebscyklus finder sted i det inderste rum i mitochondrierne
redegør for nettodannelsen af ATP i krebscyklus
Pr. glykose-molekyle produceres 2 ATP, dvs. 1 ATP pr. AcytylCoA, i den aerobe restirationsproces
Anføre den antomiske lakolisering af elektron transport kæden
Elektrontransportkæden er anatomisk lokaliseret i den stærkt foldede indre membran i mitochondrierne.
Beskriv princippet i elektrontransportsystemet
De reduceredecoenzymer, NADH og FADH2 , som er dannet ved glykolyse, dannelse af Acetyl-CoA og ved citronsyre cyklus, indeholder kemisk energi. Energien skal overføres til ATP for at kunne bruges i cellerne. Elektrontransportsystemet sørger for, at energien overføres fra de reducerede co-enzymer til ATP. Det er i elektrontransportkæden, at den største ATP produceres, 34 stk (hjerne og skelet 32), og kan kun finde sted ved aerobe forhold, med ilt.
Beskriv opbygningen af glykogen (glykogenesen) i hovedtræk: herunder anføre at denne primært finder sted i lever og skeletmuskel og stimuleres af insulin.
Glykogenese: Ved overskud af glukose i blodet omdannes glykose til glykogen,
Glykogen er et polysaccharid sammensat af over 30.00 glukose molekyler. Ved glukogenese forstårs opbygning af glykogen (polesaccharid) fra glucose (monosaccharid)
Glykogenese sker ved kondensaktionreaktioner, dvs. under frigivelse af vand. Glykose -> glykose-6-fosfat->glykogen.
Glykogenese foregår når blodklykoseniveauet er højt, typisk efter indtagelse af føde, absorptionsfasen. Celler kan ikke bruge al glykosen til energi med det samme, så en del af glykosen lagres som glykogen til senere brug. Glykogen fungere som energilager for organismen.
Glykogenesen er med til at sænke blodsukkeret.
Hormonet insulin stimulerer glykogenesen.
Glykogenesen foregår især i lever og skeletmuskulatur.
Beskriv nedbrydning af glykogen (glykonolysis) i hovedtræk
Ved behov for glukose i organismen spaltes glukagon til glykose
Glykogenese: nedbrydning af glykogen til glykose-6-fosfat og evt. glykose. Nedbrydningen foregår ved hydrolyse, optagelse af H2O.
Foregår når blodsukkeret er lavt, typisk i postabsorptionsfasen lang tid efter sidste måltid.
I Leveren kan glukose-6-fosfat omdannes til glykose fra fraspaltning af fosfat -> glykosen frigives herefter til blodet, og blodsukkeret holdes konstant mellem måltiderne. Dette er vigtigt da hjernen næsten udelukkende bruger glykose som energikilde og er afhængig af konstant glykose tilførsel.
glukose-6-fosfat kan ikke nedbrydes i skeletmuskulaturen, derfor ingår glykose-6-fosfat i glykolysen (hvis der er ilt tilstede) og krebs cyklus, elektrontransportsystem, og danner derved ATP.
Glykogenolysen stimuleres af hormonerne glukagon og adrenalin