Introduktion til fysiologi, anatomi, basal biokemi, cellebiologi Flashcards
Redegør for feedback mekanismern (negative og positive) samt giv eksempler herpå
Der findes positive og negative feedback mekanismer
Komponenter:
- en receptor der registrerer ændringer, stimulus (afvigelser fra setpoint) i det interne miljø. Sender respons til kontrolcenter
- et kontrolcenter sender besked til effektorer
- en effektor producerer et respons som fører til af afvigelsen fra normalværdien mindskes.
Negativ feedback: en feed-back mekanisme der forsøger at eliminate/mindske enhver afvigelse fra set-point. Negativ feedback medvirker til at genoprette homeostasen.
De fleste af kroppens systemer er reguleret ved negativ feedback.
Mange sygdomstilstande opstår, når negative feedback-mekanismer ikke er i stand til at opretholde homeostase
De fleste feedback mekanismer består af: en receptorer, der opfanger afvigelser fra set-point, ex. højt blodtryk -> giver besked til kontrol center -> videregiver besked til effektoren, som reagere og producere en respons der fører til af afvigelsen fra normalværdien mindskes.
Eksempel på negativ feedback: regulering af hypofyselappens hormonsekretion.
- TRH (thyroid-realising-hormone) frigives fra hypothalamus i hjernen -> påvirkerforlappen af hypofysen til at frigive TSH (thoriod-stimulating-hormone)
- TSH påvirker thyreoidea/skjoldbruskkirtlen til at udskille thyreoideahormonerne T3 og T4.
- Øget koncentration af T3 og T4 i blodet medfører udskillelsen af TRH (thyreoidea-releasing homone) og TSH (thyreoidea-stimulating hormone) falder -> T3 og T4 koncentrationen i blodet falder = negativ feedback
Positiv Feedback:
Reagere ved at øge afvigelsen fra set-point, dvs. selvforstærkende virkning. Med virker derfor IKKE til opretholdelse af homeostase, og ses derfor sjældent i raske mennesker.
Eksempel på positiv feedback:
så lavt blodtryk at hjertemusklen ikke får tilstrækkeligt blodtilførsel -> hjertemusklen kan ikke kontrahere tilstrækkeligt, og blodtrykket falder endnu mere -> hjertet får endnu mindre blod -> selvforstærkende (ender med død hvis der ikke sker noget.
2 eksempel: fødsel. Barnet presser mod livmoder -> stimulerer livmoderen til at kontraherer / veer -> kontraktion i livmoder presser baby -> baby presser livmoder -> selvforstærkende.
Men dette er en god positiv-feed-back.
Beskriv det strukturelle hierarki af den humane organisme (atomer -> molekyler -> celler -> væv -> organer -> organsystem
Atomer: Består af subatomiske partikler: - neutron: (ingen elektrisk ladning) - protoner: positiv ladning - elektroner: negativ ladning Kernen: dannet af protoner og neutroner kemisk niveau. Består af interkationer mellem atomer. Atomer kan binde sig til molekyler ex. vand.
Molekyler. Molekylets funktion afhænger af dens struktur. Molekyler samles til organeller og celler.
Celler. Den mindste enhed for levende organisme. indeholder organeller
Væv. En gruppe af små celler og deres omliggende materiale. Cellens karkateristika og materiale bestemmer vævets funktion. Væv inddeles i 5 grupper: Epithelvæv, støttevæv, muskelvæv, nervevæv, flydende væv.
Organer: Er sammensat af 2 eller flere typer væv med én eller flere fællesfunktioner. ex. hjerte, øje, hud
Organsystemer. Grupper af organer, der har en fælles funktion, og derfor betragtes som en enhed. Mennesket har 11 organsystemer:
- Hud og hår
- det skeletale system
- det muskulære system
- det lymfatiske syustem
- det respiratoriske system
- fordøjelsessystemet
- nervesystemet
- det endokrine system /hormon systemet
- Kredsløbet / det kardiovaskulære system
- Urin systemet
- Det kvindelige og mandlige reproduktionssystemet.
Anatomi - bregeber
- Makroskopisk
- Reginal opdeling
- Systemisk opdeling
- Mikroskopisk
- Cytologi
- Histologi
- Patologi
- træningsfysisologi
Makroskopisk: strukturer der kan studeres uden mikroskop
Regional opdeling: kroppen opdeles i områder uafhængigt af funktion ex. hoved, brystkasse
Systemisk opdeling: kroppen indeles i strukturer med fælles funktion ex. organsystemer
Mikroskopisk: strukturer der studeres med mrkroskop
Cytologi: cellens opbygning
Histologi: Vævs opbygning
Patologi: ændringer i struktur forårsaget af sygdom
træningsfysiologi: ændringer i struktur forårsaget af træning
Angiv de humane væv i hovedgrupper (epithelvæv - støttevæv - muskelvæv - nervevæv-flydende væv) samt give eksempler inden for hvert
Hovedgrupperne af humant væv
Epithelvæv: Beklæder organismens overflder, både ydre (ex. hud) og indre (ex. fordøjelseskanalen). Kirtler består af epithelvæv.
Former for epithelvæv:
- 1-laget pladeepitel
(1-laget kubisk epitel
1-laget cylinder epitel)
- Flerlaget pladeepitel (flere lag celler)
- Overgangsepitel (kun i urinrør)
Støttevæv:
- løst og fast fibrøst bindevæv
- bruskvæv/hyalinbrusk
- fedtvæv/adipøst væv
- knoglevæv
Muskelvæv:
- skeletmuskulatur
- hjertemuskulatur
- glat muskulatur ( styres af autonom nervesystem ex. tarme)
Nervevæv:
Består af nerveceller pg gliaceller. findes i det centrale- og autonome nervesystem
Flydende væv:
Blodet og immumsystemets blodceller ex. røde og hvide blodlegemer.
Definer anatomisk normalsilling
Den anatomiske normalstilling:
Oprejst stilling, ansigtet vendende fremad, armene ned langs siden, håndfladen vender fremad, benene strakte og fødderne samlet.
Det er ud for den anatomiske normalstilling, at man foretager retningsbestemmelser på legemsdele og organer
Forstå og anvende følgende anatomiske termer: Medial / Lateral Proximal / distal Superior / Inferior Parietal / Visceral Saggital / Transversus Posterior / Anterior Dorsal / Ventral Superficiel / Profund Intern / Ekstern Luminal Dexter / Sinister Axial /perifer
Medial - Mod midterlinjen af kroppen
Lateral - væk fra midtenlinjen
Proximal - tættere på end en anden struktur
Distal - længere væk fra en anden struktur
Superior - en struktur over en anden
Inferior - en struktur under en anden
Parietal - hører til væggen, siden
Visceral - høre til indre organer
Saggital - gennem midten/midterlinjen. Opdeler i højre og ventre side
Transversus - Horisontalt plan, horison talt gennem kroppen.
Frontal: lodret gennem kroppen, opdeler kroppen i anterior og posterior
Posterior - Bagsiden af kroppen
Anterior - Forsiden af kroppen
Dorsal - mod ryggen
Ventral - mod maven (synonym med anterior)
Superficiel - Mod eller på overfladen
Profund - væk fra overfladen, indre
Intern - indeni
Ekstern - udvendigt
Luminal - i lumen/hulrummet
Dexter - til højre
Sinister - til venstre
Axial - mod kroppens akse
Perifer - mod periferien
Redegør for princippet i en hydrolytisk proces (hydrolyse)
Hydrolyse er spaltning af en kemisk forbindelse under optagelse af vand
Ved hydrolyse nedbrydes makromolekyler ved, at bindingerne mellem monomererne brydes, samtidig med at der optages et vandmolekyle. For hver binding der nedbrydes mellem to monomerer i polymer-kæden, optages ét vandmolekyle. Ét H+ fra vandmolekylet bindes til den ene monomer, og -OH bindes til den anden monomer
I organismen findes makromolekyler, der er sammensat af mange molekyler. Makromolekylerne er sammensat af mange mindre molekyler af samme type (monomerer). Makromolekylerne i organismen er polysaccarider, lipider, proteiner og nukleinsyrer (Det største makromolekyler 2 hovedtyper: DNA og RNA)
Opbygning og nedbrydning af makromolekyler
Makromolekylerne er sammensat af mange mindre molekyler af samme type (monomerer). Makromolekylerne i organismen er polysaccarider, lipider, proteiner og nukleinsyrer.
Kondensationsreaktion / opbygning:
Monomerer binder sig sammen, og 1 vandmolekyle fjernes for hver binding mellem de 2 monomerer
( 1 monomerer mister en hydroxulgruppe -OH eller OH. 1 monomere mister et brintatom (H))
Sker ved fosforlysering som kræver ATP, reaktionen må derfor ske med katalysering af enzymer.
Hydrolyse/nedbrydning:
Ved hydrolyse nedbrydes makromolekyler ved, at bindingerne mellem monomererne brydes, samtidig med at der optages et vandmolekyle. For hver binding der nedbrydes mellem to monomerer i polymer-kæden, optages ét vandmolekyle. Ét H+ fra vandmolekylet bindes til den ene monomer, og -OH bindes til den anden monomer
ex. hydrolyse sker i tarmen af organiske makromolekyler, nedbrydes af enzymer der katalyserer hydrolysen og makromolykyler. -> nedbrydes til monomere, absorperes i tarmen og transporteres videre med blodet rundt i organismen hvor monomererne optages i cellerne
Beskriv PH-skalaen, herunder angive relationen: PH = -log[H+]
Syrer er stoffer, der afgiver protoner (H+)
- En stærk syre har tilbøjelighed til at afgive H+ (ex. saltsyre, HCI), mens svag syre har mindre tilbøjelighed (ex. kulsyre H2CO3)
- PH-værdi mindre end 7
Baser er stoffer, der optager protoner (H+)
- En stærk base har tilbøjelighed til at optage H+ (ex. OH-), mens svag base har mindre tilbøjelighed til at optage H+.
- PH-værdi højere end 7
Til enhver syre findes en korresponderende base
ex. kulsyre H2CO3 svarer basen Bicarbonationen HCO3- +H
PH-skala
Ph-skala er en måde at angive en vandig opløsningssurhedgrad, dvs. kocentrationen af H+ i en opløsning. PH-værdien defineres som den negative logaritme til H+-koncentrationen: PH = -log[H+]
Neutralopløsning: koncentrationen af H+ og OH- er den samme og har en PH-værdi på 7
Ændringer i PH
Da PH-skalaen er logarismisk, er en ændringsenhed ensbetydende med en ændring i H+ koncentrationen på 10 gange
Beskriv hvordan atomer, ioner og moleklyer danner og bryder bindinger
Bindinger dannes = syntese = anabolisme
ex. ved vækst, vedligeholdelse og reperation af celler/krop
Bindinger brydes = katabolisme
ex. fordøjelse, nedbrydning af fedt.
Katabolisme + anabolisme = metabolisme
Enzymer
ender ofte på -ase
virker ved at bringe reaktanter i tættere kontakt
Beskrive kulhydratets kemiske struktur samt opdeling i sakkarider; giv eksempler herpå
- Kylhydrater består af carbon, hydrogen og oxygen. cyclisk opbygget i ringstruktur
- I de fleste kulhydrater er den generelle strukturform (CH2O)n. dvs for hvert carbonatom er der ca. 2 hydrogenatomer og 1 oxygen atom ex. glucose C6H12O6
- kulhydrater er meget polære og derfor vandopløselige
- de kan inddeles i monosaccharider, disaccharider og polysaccharider
Monosaccharider: Den simpleste form af kulhydrat. Monomer. Inderholder 3-6 carbonatomer. ex. Hexoser (6 carbonatomer): Glykose, fruktose, og galactose.
Disaccharider: opbygget af 2 monomerer ex.
Sucrose (sukker) = glukose + fructose.
Lactose (mælkesukker) = galactose + fructose.
Polysaccharider: polysaccharider er polymere bestående af mange polysaccharider bundet sammen i lange kæder, enten lige eller forgrenede. ex.
Glykogen: polysaccharid bestående af mange glocosemolekyler i stærkt forgrenede kæder
Stivelse: Polysaccharid bestående ag mange glucosemolekyler, lige eller forgrenede kæder
Cellulose: polysaccharid bestående af lige kæder af glucosemolekyler. findes i cellevægge i planter.
Beskriv lipiders opdeling i steroider, triglycerider, phospholipider: giv eksempler herpå samt anfør kemisk struktur for disse
Generelt: Lipider er en uensartet gruppe af fedtholdige stoffer. Består primært af carbon- og hydrogenatomer og har derfor få polære bindinger, og er derfor svært opløseligt i vand, hydrofob. Lipide er det mindste makromolekyle i organismen. Lipider inddeles i 3 hovedgrupper: Triglycerider, phospolipider og steroider.
Triglycerider: fedt.
Molekylderne er sat sammen af 1 glycerolmolekyle og 3 fedtstofmolekyler under. (former et E, hvor glycerolmolekylet udgør ryggen og fedtstofatomerne “armene”). Triglysecider har et højt energiindhold pr. masseenhed, og organismens fedt er derfor vigtigt energilager.
Glycerol: kæde af 3 carbonatomer med en hydroxygruppe (-OH) på hvert carbonat.
Fedtsyrer: Lange, lige kæder af carbonatomer (hyppigst 16 el. 18 atomer) med en carboxylgruppe i den ene ende (binding i den ene ende ser således ud: O=C-OH) og med hydrogenatomer bundet til resten af carbonatomerne.
Fosfolipider:
Opbygget påsamme måde som triglyerolmolekyle, men har kun to fedtsyrekæder bundet til glycerolmolekylet. Det 3. carbonatatom i glycerolmolekylet er erbundet til en negativ fosfatgruppe (PO4-), som evt er bundet til andre molekyler.
Fosforlipiderne har et stort polært og hydrofilt hoved der består af fosfat, og den upolære og hydrofobe hale/2 ben består af 2 fedtsyrekæder. Fosforlipider er på grund af det hydrofile hoved og de hydrofobe haler/ben velegnet til at danne skillevæg mellem vandlige oplæsninger.
Steroider:
Består af et carbonskelet, der danner 4 sammenhængende ringe.
Kun få polære bindinger -> steroider er uopløselige i vand
ex. kolesterol. Mange hormoner er steroider ex. testosteron, østrogen, progesteron.
Definer mættede og (poly-) umættede fedtsyrer
Afhænger af bindingerne
Mættet fedtsyrer: Fedtsyre, der udelukkende har enkeltbindender mellem carbonatomerne i skelettet. Molekylet er derfor mættet med hydrogen og kan ikke binde flere atomer til skelettet. Mættet = kan ikke binde flere atomer
Umættet festsyre: Fedtsyre med én eller flere dobbeltbinderne (enkeltudmættet eller flerumættede) imellem carbonatomerne i skelettet. antallet af hydrogenatomer er derfor mindre end i en mættet fedtsyre med samme antal carbonatomer.
Beskriv proteiners opbygning af animosyrer, samt aminosyrernes hovedbestanddele (aminogruppe, carboxylgruppe, sidekæde (“R”)
Peptid = aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer. En aminosyre består af et centralt carbonatom med en carboxylgruppe (-C-O=OH), en aminogruppe (-NH2), et hydrogenatom (H) og en sidegruppe (R ). Sidegruppen variere fra animosyre til aminosyre -> gør, at aminosyrerne adskiller sig fra hinanden.
Polypeptider: Kæder på op til 50 aminosyrer
Protein: Kæder på over 50 animosyrer bundet sammen ved peptidbindinger (kovalantebindinger). Største protein har flere tusinde aminosyrer.
Form: Aminosyrerkæderne er snoet, bøjet og foldet sammen, og danner et veldifineret tredimensionelt form (konformation). (tænk på DNA) Hydrogenbindingerne mellem aminosyrerne bestemmer proteinets tredimensionelle form. Rækkefølgen af aminosyrerne samt proteinets tredimensionelle form bestemmer dets egenskaber.
Definer et polypeptid
Et polypeptid er en kæde af mange men under 50 aminosyrer bundet sammen med peptidbindinger/kovalante bindinger
Polypeptidkæser med over 50 animosyrer kaldes protein
Definer et enzym som et protein med katalytiske egenskaber
Beskriv enzymers egenskaber: specificitet, aktive “site”, anvendelse af co-faktorer, modulering og hæmning
enzymer er specielle proteiner, som kataluserer bestemte raktioner. Enzymet nedsætter den aktiveringsenergi, der er nødvendig for an reaktion, således at reaktionshastigheden stiger, uden at enzymet selv forbruger eller ændres i processen.
enzymer er specielle proteiner, som katalyserer bestemte raktioner. Enzymet nedsætter den aktiveringsenergi, der er nødvendig for an reaktion, således at reaktionshastigheden stiger, uden at enzymet selv forbruger eller ændres i processen.
Enzymets virkningsmekanisme: enzymer virker ved at bringe reaktanterne sammen på en måde, der gør, at de let kan reagere med hinanden. Proces: Reaktanterne binder sig til det “aktive sted” på enzymet. Enzymet bringer herefter reaktanterne (enzymets substrat) tæt på hinanden, og når reaktanterne har bundet sig til hinanden, frigives de fra enzymet igen. Enzymet bliver ikke slev forbruget, og det kan derfor bruges til en ny reaktion.
Specificitet: Enzymer har en meget høj grad af specifitet, idet kun bestemte reaktanter kan bindes til det enkelt enzym, og enzymet katalyserer kun én bestemt reaktion
anvendelse af co-faktorer: For at kunne fungere kræver nogle enzymer tilstedeværelse af bestemte, ikke-protein-stoffer, der kaldes co-faktorer. Det kan være bestemte metal-ioner fx. zink, eller små organiske molekyler fx vitaminer. organiske co-faktorer kaldes co-enzymer.
Hæmning: Visse stoffer hæmmer enzymets aktivitet,
- Kompetetiv hæmning: stoffet ligner enzymets substrat og binder sig til det aktive sted og dermed blokere for substratets binding.
- Non-kompettitiv hæmning. Stoffet/substratet binder sig et andet sted end det aktive sted på enzymet. Dette medfører at enzymets konformation ændres og ikke længere fungerer.
Modulering: Modulatorer binder til modulator-site, der er et andet sted på enzymet end det aktive sted.
Positive modulatorer: påvirker enzymets konformation, så det aktive sted bliver lettere tilgængeligt for substratet.
Negativ modulatorer Påvirker enzymets konformation så det aktive sted bliver mindre tilgængeligt
Anfør to typer af nukleinsyrer (DNA og RNA)
DNA = deoxyribonukleinsyre RNA = ribonucleinsyre
Skitsere og beskrive struktur og bestanddele af et nukleotid (fosfatgruppe, sukker, kovalente binding til nitrogen-base)
Et nukleotid består af:
- Et monosaccharid med 5 carbooonatomer (pentose). Deoxyribose i DNA og Ribose i RNA.
- En fosfatgruppe (PO4-)
- En nitratholdig base, der er bundet til monosaccharider med kovalant binding. fx cytosin, adenin, guanin og thymin i DNA. Cytosin, adenin, guanin og urasil i RNA
Skitse af nukleotid - se tegning
Beskriv opbygingen af DNA og RNA
DNA og RNA er nukleinsyrer. Nukleinsyrer er polymerer sammensat af monomerer, nukleotider. Nukleinsyren bindes i kæder således, at fosfatgruppen i det ene nukleotid er bundet til monosaccharidet i det næste Nukleinsyrer består derfor af en rygrad af monosaccharider ogfosfatgrupper, hvorfra de nitratholdige baser stikker ud.
RNA: består af 1 enkelt kæde af nukleotider
DNA: Består af 2 kæder af nukleotider, der danner en dobbelt spiral med nitrogenbaserne pegende ind mod centrum. De to kæder bindes sammen, fordi der dannes hydrogenbindinger mellem nitrogenbaserne. Rækkefølgen af nitrogenbaserne i DNA bestemmer en genetiske information
Beskriv opbygningen af ATP
ATP = Adenosin-tri-fosfat. Er opbygget af
Adenosin: består af monosaccharidet ribose og den nitratholdige base adenin
3 fosfatgrupper: 3xPO4-. Bindingen mellem den 2. og 3. fosfatgruppe indeholder stor potentiel energi, og ATP kan derfor fungere som et energilager for cellerne.
Redegør for hydrolyse af ATP
Hydrolyse er nedbrydning af en kemisk forbindelse under forbrug af vand (H2O)
ATP er et foholdsvis ustabilt molekyle. Den yderste fosfatgruppe kan let fraspaltes med reaktion med H2O. Denne reaktion giver slutproduktet: ATP + H2O -> ATP + Pi + energi
Den energi der frigives ved hydrolysen af ATP, kan bruges til at drive andre processer i cellen fx. muskelkonkraktioner
Anfør at ATP’s funktion er oplagring og videregivelse af energi
ATP’s funktion er oplagring og videregivelse af energi:
Oplagring: ADP + pi + energi -> ATP
Videregivelse: ATP + H20 -> ADP+ Pi + energi
(Den eukaryote celle)
Anfør en celles hovedbestanddele (plasmamembranen, cytplasma, kerne, kernemembran)
En celles hovedbestanddele er:
- Plasmamembran
- Cytoplasma (organeller og cytosol)
- Cellekerne
- Kernemembranen
Plasmamembranen
redegør for bestanddele og opbygning
PLasmamembranen er en dobbeltmembran, der omgiver cellen og sikre cellens indre miljø. Den består af: 45-50% lipider, 45-50% proteiner og 5% kulhydrat. Plasmamembranen er fleksibel og kan ændre opbygning over tid.
Kulhydrater
Danner forbindelse med lipiderne og proteinerne, der dannes glycolipider og glycoproteiner. (glococalyx)
Membranlipider: De vigtigste lipider i plasmamembranen er fosforlipider og kolesterol
- Fosforlipider: udgør 2/3 af lipiderne. Danner et dobbelt lipidlag: Upolære hydrofobe fedtsyrehaler er hvert forfatlipidmolekyle er vendt mod midten af membranen. Det polære hydrofile hoved er vendt mod vandet i cellens indre og uden for cellen.
- Kolesterol: Udgør 1/3 af lipiderne. Ligger spredt mellem fosformolekylerne, Holder fosformolekylerne sammen med svage kemiske bindinger. Kolesterolbindingerne gør membranen stærkere, men også mindre flydende!
Membran protiner: kan være integrale (går dybt ned eller tværs igennem det dobbelte lipidlag) eller perifere (ligge i overfladen af cellemembranen enten inden eller uden på cellen. Proteinerne i cellemembranen kan være:
- Markørmolekyler: Gør cellen i stand til at genkende hinanden og andre molekyler
- Bindingssteder fx. integriner: Molekyler, hvor cellen binder sig til andre celler
- Kanalmolekyler (ion-kanaler): proteinmolekyler som danner en kanal gennem cellemembranen, som regel kun ioner der kan passerer, dog tillader nogle passage af molekyler
- Receptormolekyler; proteiner i plasmamembranen med en recoptor-site i overfladen af membranen, hvortil specfifikke substrater kan binde, og respons udløses.
- Enzymer: Proteiner der katalyserer kemiske reaktioner på den indre eller ydre overflade af cellemembranen.
- Transportproteiner: integraleproteiner, der transportere ioner/moleklyer fra den ene side af cellemembranen til den anden.
Redegør for den generelle funktion af plasmamembranen
- Plasmamembranen er den yderste komponent af cellen og afgrænser cellen overfor ekstracellulære strukturer
- Plasmamembranen omgiver og giver støtte til cellens indhold.
- Den forbinder cellen til de ekstracellulære omgivelser eller andre celler
- Cellers evne til at genkende hinanden oh kommunikere med hianden foregår via plasmamembranen (via markører i membranen)
- Plasmamembranen regulere transport ud og ind af cellen. Er selektiv permeabel, dvs. tillader kun passage af bestemte stoffer.
Beskriv de karakteristiske træk for transport ved simpel diffussion
Definition af simpel diffsuion:
at et stof er opløst i en væske eller luftart bevæger sig fra områder med høj koncentration til områder med lavere koncentration, således at koncentrationsforskelle udlignes med tiden.
Simpel diffsuion er passiv transport og kræver derfor ikke energi.
Mekanismen: Diffusion er et resultat af partiklens kontante tilfældige bevægelser. Når partikler bevæger sig tilfældigt, er der sandsynlighed for at der en nettobevægelse af partikler fra områder med høj koncentration til områder med lav koncentration.
Faktorer med betydning for diffusionshastigheden:
- Koncentrationsgradienten: jo større koncentrationsgradient, jo højere diffusionshastighed
- Opløsningens temperaturer: jo højere temperaturer - des højere diffusionshastighed.
- størrelse af de diffunderende molekyler: jo mindre molekyler- jo højere diffusions hastighed.
Beskriv de karakteristiske træk for transport ved faciliteret diffusion
Definition af faciliteret diffusion:
Transport af et stof over cellemembranen, uden brug af energi, ved hjælp af et transportprotein, fra områder med højere til områder med lavere koncentration af stoffet.
Det molekyle som skal transporteres over, binder sig til transportmolekylet, der forandre form, så moleklyet transporteres over embranen og frigive spå den anden side.
Transporten sker kun fra områder med højere koncentrationsgradient til områder med lavere koncentration.
Karateristik træk ved faciliteret diffunsion:
- spedificeret: bestemte transportmolekyler transportere kun bestemte stoffer
- konkurrence: lignende stoffer konkurrerer om transportmolekyler
- Mæthedspunkt/hastighed: Hastigheden er begrænset af antallet af transportproteiner. Hvis alle transportproteiner er optaget, så stiger hastigheden ikke selvom koncentrationsgradienten stiger.
Generelt: jo højere koncentrationsgradient, jo hurtigere diffunsion, dog begrænset af mætningspunkt dvs. antal transportproteinerne.
Betydning af faciliteter diffusion: Muliggør transport over cellemembranen for stoffer, det er for store til at passerer igennem ionkanalerne, som ikke er fedtopløselige/hydrofile, og derfor ikke selb kan passere igennem cellemembranens dobbelte lipidlag.
Beskriv mekanismen ved osmose
Definition af osmose: Diffusion af vand over en semi-permeabel membran, ex. plasmamembranen.
Den semipermeable membran tillader passage af vand, men ikke ar alle de andre stoffer der er opløst i vandet. Vandet vil forsøger at udligne koncentrationsforskelle på hver side af membranen: vandet diffunderer derfor fra den side af membranen, hvor den relativt højeste koncentration af vand er. (dvs. væk fra den laveste koncentration af de opløste stoffer). Vandet vil bevæge sig til den side af membranen, hvor der er relativt lavest koncentration af vand (dvs. der hvor der er den højeste koncentration af opløste stoffer)
Definer det osmotiske tryk
Det osmotiske tryk, er det tryk, der kræves for at forhindre bevægelsen af vand ved osmose over en permeabel membran
