Kroppens væv Flashcards
Anfør at epitelvæv er klarløst væv bestående udelukkende af celler
Epithelvæv består næsten udelukkende af celler (meget lidt ekstracullulær matrix mellem cellerne).
Klarløst væv da der ingen blodkar er i vævet, og derfor kun modtager næring og ilt ved diffusion gennem basalmembranen fra blodkarerne i underliggende væv.
Beskriv funktion og lokalisationer ag epithelvæv
Epithelvæv er opdelt i overflad- og kirtelepithel
Lokalisation:
Overfladepithel: Beklæder både ydre (hud) og indre legemsoverflader (ex fordøjelseskanalen, luftveje, æggeledere, blod og lymfekar samt andre af kroppens hulrum)
Funktioner:
1. fysisk beskyttelse af legemets væv og organer
2. Regulere transport af forskellige substanser igennem vævet (ex. diffusion, filtration, absorption, og derved regulerer legemets indre miljø
3. Registrerer sansepåvirkninger, dvs. de epithelvæv som indeholder sanseceller, sanse epithel.
Kirtelepithel: danner de fleste af legemets kirtler (dog ikke alle, ikke bynyrer de er beklædt med nervevæv.) Funktion: danner sekreter og hormoner
Beskriv den generelle mikroskopiske anatomi af epithelvæv
Består næsten udelukkende af celler og har derfor lidt ekstrcellulær matrix
Fleste former for epithelvæv har en fri side (vender ud mod overfladen/hulrummet), en lateralside (vendt mod andreepithelceller) og en basal side (vendt mod basalmembranen).
Basalmembranen; i det meste epithelvæv sidder basalsiden fast på basalmembranen (ekstracullelært materiale der fungerer som tape, (består af proteinfibre, kollagen), klister epithelvævet fast på det underliggende væv.
Karløst væv, vævet modtager næring og ilt ved diffusion gennem basalmembranen, derfor er det begrænset for tyk epithelvæv er. Metabolsk aktivitet er størst i vævet tæt på basalmembranen.
Form: kan være flade (pladepithel) , kubiske eller cylinder.
Cellelag: enkeltlag, flerlaget eller pseudostratificeret.
Overfladen kan være:
1. glat ex. blodkar (nedsætter friktion)
2. Have microvili ex tyndtarm (øger overfladearealet og dermed absorptionskapaciteten.
3. have cilier ex. luftvejen (fjerner fremmede partikler/støv).
4. Foldede ex tyndtarm øge absorptionsevne.
Beskriv typer og funktion af “juctional complexes” (tight junction, desmosome, hemidesmosome, gap juction)
Mellem epithelceller findes der forskellige former for celleforbindelser.
Desmosomer: Stærkesammenkoblinger mellem celler. Fletværk af protein danner en plade på indersiden af cellemembranen. Fra pladen udgår proteinfilamenter, der går ud igennem cellemembranen og knytter nabocellen sammen og/eller tværs gennem nabocellens cytoplasma til desmosomer i membranen på den modsatteside af nabocellen, og danner netværk gennem vævet.
Hemidesmosomer: halve desmosomer.binder epithelcellerne til basalmembranen, findes mellem celler der udsættes for kraftig belastning ex. huden.
tight junctions: intet ekstracellulært rum mellem cellerne. Sammenkobling af proteiner går som et bånd omkring heæe cellen. Danner en permeabilitetsbarrierer: stoffer kan ikke passerer igennem ekstracellulærrummet, men skal passerer igennem cellerne, derved regulerer cellerne passagen.
Gap-junctions: Membranpoteiner danner kanaler mellem nabocellerne, så de står i direkte cytoplasmatisk forbindelse med hinanden. Tillader ioner og små molekyler at passerer hurtigt mellem cellerne -> hurtig kommunikation mellem cellerne. findes primært i hjerte- og glat muskulatur. Tillader hurtig transmission af elektriske signaler, som er vigtig for hjertets kontraktion.
Redegør for basalmembranens opbygning og bestanddele
Flesteformer for epithelvæv har 3 sider: Fri side: vender ud mod overfladen/hulrummet, lateral: ligger op andre pithelceller og basalside, ligger op af basalmembranen.
I de fleste væv sidder basalsiden fast på en basalmembran (et ekstracullelært materiale som adskiller epithelvævet fra underliggende væv.
Basalmembranen er dannet af et netværk af tynde proteinfibre, kollagen. Det fungere som en slags tape, klister epithelvævet på det undelriggende væv.
Anfør principper for klassifikation af epithelvæv og giv eksempler herpå
Epithelvæv klassificeres ud fra antallet af cellelag og cellernes form. Epitheltyper er tilpasset og specialiseret til epithelets forskellige funktioner
Antal cellelag:
- 1-laget, alle sidder fast på basalmembranen
- pseudostratificeret: modificieret form for 1-lags epithel celler, da de ser ud som om at der er flere lag af celler, da nogle celler er højere end andre, reelt er der kun 1 lag.
- Flerlaget, mere en et lag celler, hvor kun det nederste lag sidder fast på basalmembranen. - ved flerlaget epithel er formen af cellernes overflade som er afgørende for celleformkategorisering)
Cellernes form
- Pladeepithel: flade celler
- kubisk epithel: kubik/terninger
- Cylinderepithel: cylinder/søjler, høje og tynde.
Karakteristika og eksempler:
Enlaget pladeepithel: fladt og tyndt, let diffusion og filtration ex. inderside af blod- og lymfekar(endothel). lungeaveoler, henles slynge i nyretubuli.
Enlaget kubisk epithel: typisk celler med sekretions og absorptions funktion pga. større cytoplasmatisk volumen. langsommere diffusion. dvs. flere organeller. ex. Exokrine kirtler, nyretubuli, terminale bronchioler.
Enlaget cylinderepithel: typisk celler med sekretion og absorptions funktion. langsommere diffusion. I bronchioler og æggeledere har cellerne cilier (bevægelse af fremmedpartikler/æg). I tyndtarmen har cellerne microvili. ex. bronchioler, mavesæk, tarm, galdeblære, uterus(æggeleder)
Pseudostratificeret cylinderepithel: celler har somregel cilier og indeholder gobletceller der uskiller mucus. ex. næsehulerum, dele af svælg, luftrør, bronchior.
Flerlaget pladeepithel: Celler har flad overflade, basale celler er kubiske/cylinderformede. Steder mest udsat for mekanisk slid, celler med beskyttelses/barrierer funktion. indeles i non-keratiniseret (fugtet) og keratiniseret (hådt og tørt), da yderste lag af celler er døde og erstattes af proteinet keratin. ex. non-keratin: mund, dele af svælg, anus, vagina. ex. Karatiniseret: hud
Flerlaget kubisk epithel: svedkirtler, spytkirtler
Flerlaget cylinder epithel: brystkirtelkanal, dele af mandens urinrør
Overgangsepithel: Urinvejsepithel, modofiseret form for flerlaget epithel. kubisk eller cylindeefform, når blæren er kontraheret, pladeform når blæren er strakt. spicialiseret til at udvide sig, når urinblæren fyldes, og trækker sig sammen når den tømmes. ex. nyrebækken, urinlederne, urinblæren og øvre urinrør.
Beskriv hvordan Epithelvævet fornys
Epithelceller kan dele sig ved mitose (datterceller har præcis samme dns og funktion som modercellen). beskadige celler erstattes med nye som overtager deres funktion. Hensigtmæssigt da epithelvæv findes på udsatte steder. ex. ventrikel, lever kun 2-3 dage.
Døde celler afstødes på den fri overflade, og celledelinger foregår i de basale lag og erstatter de døde overfladiske celler.
Beskriv endokrine og exokrine kirtler fra epithelvæv
Kirtler er organer, der producerer sekreter som udskilles ved sekration. Kritlers opbygning er primært af epihelvæv (kirtelepithel) omgivet af et støttende netværk af bindevæv.
Eksokrine kirtler: Finbindelser til indre eller ydre legemsoverflader. Udskiller deres sekret gennem udførselsgange, der udmunder på indre eller ydre legemsoverflader.
Endokrine kritler: har ikke forbindelse til indre eller ydre legemsoverflader. UDskiller sekret (hormoner) til blodet via interstitialvæsken/ vævsvæske, som indeholder opløste stoffer. udgør sammen med plasma og lymfe den største del af det ekstracellulære væske i organismen
Støttevæv - beskrive funktion og lokalition(er)
støttevæv kan inddeles i følgende typer
- Fibrøst bindevøv, løst og fast.
- Brusk, hyalinbrusk, fibrøst brusk og elastisk brusk
- Adipøst væv (fedtvæv)
- Retikulært væv
- Knoglevæv
- Blod og rød knoglemarv (flydende væv)
Lokalisering: Udgør en del af alle kroppens organer
Funktion: Overordnet funktion at støtte, forbinde, forankre og beskytte forskellige dele af legemet. Forskellige former for støttevæv har forskellige funktioner.
- At omgive og adskille. Indre organa fx lever og nyrer er omgivet af lag af fast fibrøst bindevæv
- Forbinde væv med hinanden ex lsener og ledbånd består af fast fibrøst bindevæv
- Give støtte og muliggøre bevægelse. fx ledbrusk
- Opbevare: adipøst væv oplagrer energi i form af fedt. Knogler oplagrer calcium og fasfat.
- Isolerer og polstre: fedtvæv polstrer og beskytter underliggende organer samt udgør et varmeisolerende lag.
Anføre at bruskvæv er karløst væv bestående udelukkende af celler
bruskvæv består udelukkende af celler og er et karløst væv.
Beskrive hovedbestanddelelne af bindevæv (matrix indhold og celletyper)
Støttevæv består af Celler og ekstracellulært matrix. Mængden af proteinfibre, grubsubstans og dens væskekonsistens varierer i forskellige typer af støttevæv
Celletyper:
Blaster: opbygger cellylært matrix ex. osteoblaster
Claster: Nedbryder ekstracellulært matrix ex. oestoclaster
Cytter: Celigeholder ekstracellulært matrix ex. osteocytter
Adipocytter: indeholder store mængder af lipider, findes typisk i adipøst væv.
Mastceller: typisk langs små blodkar, udskilles ved skade på vævet og er vigtige for inflammation
Hvide blodlegemer/ leukocytter: organismens immunforsvar der vandrer fra blodkar ud i støttevæve.
Makrofager: Findes i visse støttevæv, kan være stationære eller mobile. Fagocyterer fremmede eller beskadigede celler
Stamceller: udfifferentierede celler, der kan differentiere til mere specialiserede celler
Ekstra cellulær matrix: Støttevæv har righoldig ekstracellulær matrix. Struktur af ekstracellulær matrix giver støttevævet de fleste af dets funktionelle karakteristika. Matrixen’en produceres af cellerne i vævet. Metrixen består af: Protein fibre, grundsubstans og væske
Proteinfibre: 1.Kollagen fibre: består af protein kollagen, mest almindelige protein i kroppen. De er meget stærke og trækresistente, og uelatiske. 2.retikulære fibre: en slags kollagene fibre, men ikke lige så stærke, danner et net. 3. Elastiske fibre: indeholder proteinet elastin, og er meget elastisk.
Grundsubstans: bestående af ikke-fibrøse proteiner og andre molekyler. Hyaluronsyre (polysaccharid) og Proteoglycaner (polysachharider og proteiner).
Væske
Giv eksempler på støttevæv (Løst, tæt, elastisk og retikulært bindevæv)
Løst bindevæv - ex. i knoglevævet
tæt/fast bindevøv - ex. ydre bindevæv i knogler består af fast fibrøst bindevæv
Elastisk bindevæv - ex. yderste lag af karvæggen, tunica adventitia
retikulært bindevæv -
(brusk: bindevævsbrusk, hyalin, og elastisk brusk)
Fedtvæv - beskriv funktion og lokalisationer af fedtvæv
Består af adipocytter og kun lidt ekstracellulært matrix. Adipocytter indeholder store mængder af lipider, cytoplasmaet bliver skubbet helt ud i cellens periferi.
Lokation og funktion; i underhuden, rundt om organerne i bughulen. Skelner mellem gult og brunt fedtvæv:
Gul fedtvæv: Hvidt hos børn men bliver gult med tiden pga. karoten farvning. hyppigste fedtvæv hos voksne. Varmeisolerende funktion, beskytter og polstre kroppens organer. + fungere som energilager
Brunt fedtvæv: findes primært hos babier, voksne kun i armhulen, nakken og tæt på nyrerne. Specialiseret i at danne varme ved bate-oxidation af fedtsyrer i mitochondrierne.
