Metabolisme - DM Flashcards
Hvilke af følgende er eksempler på langtidsvirkende insulin analoger?
a. Tresiba, Lantus, Toujeo
b. Abasaglar, Humalog, Insulatard
c. Levemir, Lantus, Fiasp
d. Toujeo, Lantus, Actrapid
e. NovoMix30, NovoMix70, Humalog
*a. Tresiba, Lantus, Toujeo
Hvilke analyser kan bidrage til diagnostikken af type 1 diabetes?
a. Oral glukose belastning
b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
c. Zn8 antistof, intravenøs glukose tolerance test
d. Insulin-hypoglykæmi test
e. Måltidstest
*b. GAD-antistof, IAA, C-peptid
En 24-årig mand henvises med nykonstateret diabetes. Der påvises forhøjet GAD antistof og C-peptid på 200 nmol/l. Hvilken diabetesform er den mest sandsynlige?
a. LADA = Latent Autoimmune Diabetes in the Adult
b. MODY = Maturity Onset Diabetes in the Young
c. Type 1 diabetes
d. Type 2 diabetes
e. Maternally inherited diabetes and deafness (MIDD)
*c. Type 1 diabetes
Diabetisk gastroparese er hyppigst karakteriseret ved?
a. Diarrhoe, abdominalsmerter, vægttab
b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
c. Forstoppelse, stercoral diarrhoe, duodenalt ulcus
d. Esophagushernie, diffuse abdominalsmerter, øget vagus tonus
e. Galdevejsdyskinesi, tenesmi rectales
*b. Tidlig mæthedsfølelse, oppustethed, kvalme og opkastning
En 45-årig mand med type 1 diabetes henvender sig til sin praktiserende læge med et blåviolet område på forsiden af ve. underben. Han bemærkede det for adskillige måneder siden og det har stort set ikke ændret sig siden. Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Kavernøst angiom
b. Forandringer sekundært til osteomyelitis med fistel fra tibia til huden
c. Kroniske vaskulitis forandringer
d. Necrobiosis lipoidica
e. Hæmophili
*d. Necrobiosis lipoidica
En 28-årig mand indlægges med nykonstateret diabetes. HbA1c måles til 117 mmol/mol; GAD antistof ikke målbar, C-peptid 79nmol/l. Der påbegyndes insulin-behandling og væsketerapi, og patienten udskrives med insulin til behandling af diabeten.
Ved kontrol 3 måneder senere er HbA1c reduceret til 58 mmol/mol.To måneder efter udskrivelsen indlægges patienten i dårlig almentilstand med svære smerter i underekstremiteterne. Fremstår svækket og kan kun med besvær gå ved egen hjælp. Vægttab på omkring 25 kg over få måneder.
Hvilken diagnose er mest sandsynligt forenelig med dette forløb?
a. Akut sensomotorisk polyneuropati
b. Bilateral peroneus entrapment
c. Charcot-Marie Tooth neuropati med akut forværring hos nydiagnosticeret diabetiker
d. Median total discusprolaps i lænden
e. Guillain-Barré syndrom
*a. Akut sensomotorisk polyneuropati
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
*b. Diabetisk gastroparese
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 18 mmol/l, og skal spise et måltid indeholdende 80 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 20 g/IE og en insulinfølsomhed på 4 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet?
a. Barnet skal have 5 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
d. Barnet skal have 8 IE Novorapid
e. Barnet skal have 9 IE Novorapid
*c. Barnet skal have 7 IE Novorapid
Hos børn og unge med type 1 diabetes findes en øget forekomst af andre autoimmune sygdomme, herunder cøliaki (glutenintolerans). Hvilket af nedenstående udsagn for børn og unge med type 1 diabetes er korrekt?
a. Cøliaki ses hos cirka halvdelen af alle patienter med type 1 diabetes
b. Børn og unge med type 1 diabetes starter profylaktisk gluten-fri diæt mhp. at forebygge udviklingen af cøliaki
c. Kun hos patienter med symptomer i form af mavesmerter, diarré eller væksthæmning undersøges for cøliaki antistoffer
d. Patienter med diabetes og cøliaki vil, når de bliver ældre, vokse fra deres glutenintolerans
e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
*e. Cøliaki kan være asymptomatisk, og bør derfor diagnosticeres ved hjælp af regelmæssig screening for sygdommen.
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt hyppige vandladninger gennem 4-6 uger. Lægen måler et blodsukker på 28 mmol/l og forhøjede ketonstoffer. Der spørges ind til andre symptomer. Hvilket af nedenstående kliniske tegn er IKKE karakteristisk hos børn med nyopdaget diabetes?
a. Nocturi (natlig vandladning)
b. Mavesmerter/opkastning
c. Genital svampeinfektion
d. Påskyndet vejrtrækning
e. Påvirket højdevækst
*e. Påvirket højdevækst
En 35-årig bodybuilder bringes ukontaktbar til skadestuen. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Pårørende har fundet en brugt pen med human insulin derhjemme. Der mistænkes doping med injektion af bl.a. insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Normal insulin og forhøjet C-peptid
b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
d. Supprimeret glukagon og forhøjet C-peptid
e. Lav insulin, og lav C-peptid
*b. Forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
Hans Henrik, der er 48 år gammel og gennem flere år betydeligt overvægtig, har i forbindelse med klager over tørst og hyppig vandladningstrang fået konstateret forhøjet HbA1c ved gentagne målinger og er nu diagnosticeret med diabetes type 2. Du har for 3 mdr. siden ordineret behandling med tablet metformin i stigende dosering til 500 mg, 2x2 dgl. Ved opfølgning i Lægehuset i dag fortæller Hans Henrik, at han har skaffet sig et blodsukkerapparat og har fået bevilget teststrimler efter ansøgning til borgerservice.
Hvor ofte vil du anbefale, at han måler blodsukker hjemme?
a. Hans Henrik bør måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage hver anden uge.
b. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker i forbindelse med livsstilsændringer.
c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
d. Hans Henrik bør anbefales at måle fasteblodsukker to på hinanden følgende dage forud for regelmæssig opfølgning i Lægehuset.
e. Hans Henrik bør anbefales at måle blodsukker i forbindelse med infektionssygdom eller feber.
*c. Det er ikke nødvendigt, at Hans Henrik måler blodsukker da behandlingen følges med måling af HbA1c.
Ticagrelor (Brilique) er et antitrombotisk præparat. Ticagrelor blev adderet til behandling med aspirin til patienter med type 2 diabetes, der ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom i et randomiseret blindet studie. Primære outcome var udvikling af kardiovaskulær sygdom.Som led i studiet blev der set på safety, herunder udvikling af alvorlig blødninger. Nedenstående Kaplan Meier analyse viser resultater for safety analysen.Baseret på denne analyse, hvor mange patienter skal behandles over 54 måneder, før en patient får bivirkning af præparatet i form af en alvorlig blødning (numbers needed to harm)?
a. Ca. 4 patienter
b. Ca. 2 patienter
c. Ca. 150 patienter
d. Ca. 50 patienter
e. Ca. 25 patienter
*d. Ca. 50 patienter
En ældre, lettere dement patient med type 2 diabetes er i behandling med 2-gangs insulinterapi med blandingsinsulin (NovoMix 30, indeholder 30 % hurtigtvirkende insulin) givet til morgen- og aftensmad. Dosis af insulin er angivet i nedenstående skema, der samtidig angiver, hvad patientens plasma glukose har været over to dage. Baseret på disse oplysninger, hvad vil dit forslag til evt. ændring i behandlingen være?
a. Ændring af insulinbehandling fra NovoMix til et rent langsomtvirkende præparat, fx Lantus, i uændret dosis
b. Øgning af dosis om aftenen, uændret dosis om morgenen
c. Øgning i dosis om morgenen og seponering af insulin til aftensmaden
d. Omstilling til 4 gangs terapi
e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
*e. Øgning af dosis om aftenen og reduktion i dosis om morgenen.
En patient med langvarig type 1 diabetes har efterhånden svært ved at erkende hypogklykæmi. Trods dette behandler patienten sig langt ned i sin blodglukose pga. angst for senkomplikationer, som han aktuelt ikke har nogen af. Han er i behandling med Novorapid til hvert måltid og Lantus (langtsomt-virkende insulin) til natten. Han måler hyppigt blodglukose på stixs.
Hvilken af nedenstående tiltag mener du vil have den største umiddelbare gevinst for patienten, hvad angår en reduktion i risikoen for alvorlig hypoglykæmi?
a. Udstyre patienten med en insulinpumpe, uændret kontrol med stixs
b. Giver patienten en flash glukose måler (FGM)
c. Reducere insulindosis med 10%
d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
e. Give patienten kørselsforbud
*d. Giver patienten en kontinuerlig blodglukose-måler med alarm (CGM)
En 78 årig mandlig patient med type 2 diabetes er i behandling med metformin og har et HbA1c på 82 mmol/mol. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016, der førte til nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Tillægge insulinbehandling
e. Tillægge en GLP-1 analog
*a. Tillægge en SGLT2-receptor hæmmer
En 82-årig kvinde med type 2 diabetes indbringes til skadestuen med hypoglykæmi, plasma glukose på 1,7 mmol/l. Hun er ved ankomsten til skadestuen bevidstløs, men vågner hurtigt op efter behandling med iv glukose. Hun oplyser, at hun er i behandling med metformin 1 gr x 2 dagligt samt glimepirid (SU-præparat) 4 mg x 1 dagligt. Hun har tidligere i 2013 haft AMI. Paraklinisk har hun leukocytter på 8,7, s-kreatinin på 230 mikromol/l og ellers normale initiale blodprøver, inkl. normalt Ekg. Patientens HbA1c målt for 1 måned siden var 41 mmol/mol.
Hvad vil du foretage dig herefter?
a. Hjemsende patienten, og seponere metformin
b. Hjemsende patient med uændret medicin og opfølgning via hjemmeplejen
c. Indlægge patienten, seponere oral antidiabetika og starte insulin under indlæggelsen
d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
e. Indlægge patienten og erstatte glimerid med en SGLT2 hæmmer
*d. Indlægge patienten og se an uden metformin og glimepirid
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for typr 2 diabetes?
a. Bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
*a. Bestemte etniske grupper
Hvilken risikofaktor øger især risikoen for type 2 diabetes?
a. At tilhøre bestemte etniske grupper
b. Arvelig disposition i familien
c. Prænatal påvirkning ved gestationel diabetes hos moderen
d. Tobaksrygning, som desuden øger risiko for følgevirkninger
e. Ingen af disse faktorer spiller nogen vigtig rolle
*a. At tilhøre bestemte etniske grupper
En 47-årig kvinde henvender sig med tiltagende abdominalklager igennem ca. ½ år. Hun har haft type 1 diabetes igennem 31 år og overgik for 5 år siden til behandling med insulinpumpe. Pumpen er indstillet på 5 basalrater og patienten tager i gennemsnit 4 bolusinjektioner i døgnet. Hun har jævnligt hypoglykæmiske episoder ca. ½ time efter start af et måltid. Hendes gener er nu især fornemmelse af oppustethed, kvalme og enkelte opkastninger. To måneder forinden gennemgået øsophago-gastroskopi, hvor der ikke findes tegn til mavesår eller hiatushernie. Generne er persisterende.
Hvad er den sandsynlige diagnose?
a. Gastro-esophageal refluks
b. Diabetisk gastroparese
c. Coeliaki
d. Mb. Whipple
e. Mb. Crohn
*b. Diabetisk gastroparese
Komplikationer til diabetes opdeles oftest i mikrovaskulært og makrovaskulært betingede. Som udgangspunkt er der tre typer af komplikationer, der tilskrives mikrovaskulære forhold. Hvilke?
a. Nefropati, neuropati, myopati
b. Retinopati, neuropati, iskæmisk hjertesygdom
c. Retinopati, iskæmisk hjertesygdom, diabetisk dermopati
d. Nefropati, retinopati, neuropati
e. Diabetisk fodsår, stiff hand syndrome, retinopati
*d. Nefropati, retinopati, neuropati
En adipøs type 2 diabetiker henvender sig til sin praktiserende læge med henblik på en status før fornyelse af kørekort. Undersøgelser: HbA1c 61mmol/mol, U-alb ratio 104 10E-3, blodtryk 156/92, BMI 34, EKG med iskæmi i laterale præcordialafledninger. Diabeten behandles med GLP-1 analog (Victoza 1,8mg s.c. dagligt), sulfonylurinstof (Glimepirid 1 mg), Metformin (500mg 2 tabletter x2 dgl.) og basal insulin (Lantus 40 i.e. x1 dgl.). Desuden er patienten i relevant renoprotektiv behandling med ACE-hæmmer. Hvilke ændringer i diabetesmedicinen kunne overvejes?
a. Overgang til basal-bolus insulin (hurtigvirkende insulin til måltider og basal insulin x1)
b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
c. Seponering af Metformin på grund af albuminuri
d. Fordobling af sulfonylurinstof dosis
e. Reguleringen er tilfredsstillende og der skal ikke foretages ændringer
*b. Tillæg af SGLT-2 hæmmer (e.g. Empagliflocin, Dapagliflocin) og seponering af sulfonylurinstof
En 47-årig kvinde med type 1 diabetes igennem 25 år indlægges alment påvirket. Hun anvender insulinpumpe og er usikker på, hvorvidt pumpen giver den korrekte mængde insulin. Ved indlæggelsen konstateres et knæk på slangen til insulinpumpen. A-punktur viser acidose med pH på 7,1, St. Bicarbonat på 17 og Base-excess på -10. Blod-glukose 22mmol/l. Hvilken behandling vil du iværksætte?
a. Bicarbonat infusion, insulin intramuskulært og intravenøst, NaCl isot. KCl infusion efter vurdering af akutte blodprøver
b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
c. Intravenøs NaKCl isot. tilsat hurtigvirkende insulin (e.g. 20 i.e.) med indløbshastighed på 250ml/time. Skift af insulinkoncentrationen i opløsningen afhængig af reduktionen i blod-glukose
d. I prioriteret rækkefølge gives: Bicarbonat, insulin intravenøst og intramuskulært, NaCl isot. og, afhængig af S-K i første blodprøve gives evt. KCl infusion
e. Ingen af ovennævnte
*b. To separate drop med NaCl isot. og NaKCl isot., insulin 6 i.e. intramuskulært og 10 i.e. intravenøst. Herefter hurtigvirkende insulin 6 i.e. intramuskulært hver 2. time indtil ketonfrihed. Infusionshastighederne tilpasses ad hoc på baggrund af hyppige målinger af elektrolytstatus
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika giver ikke hypoglykæmi?
a. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof
b. Glimepirid plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4-hæmmer
c. Metformin plus Januvia
d. Januvia plus Degludec (Tresiba), som er en insulin analog
e. Degludec plus Glimepirid
*c. Metformin plus Januvia
En ung mand med type 1 diabetes bringes til skadestuen en mandag aften med svær hypoglykæmi efter fodboldtræning. Er ellers sund og rask. En række faktorer kunne spille ind. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
b. Fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden
c. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi
d. Fysisk aktivitet øger glukoseforbruget
e. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren
*a. Glukagon kan ikke øge glukoneogenesen i leveren efter fysisk aktivitet
En 18-årig kvinde uden diabetes bringes til skadestuen med svær hypoglykæmi og bevidsthedstab. Man mistænker at hun i suicidalt øjemed har taget store mængder human insulin. Hvilket udsagn er forkert i forhold til behandling og påvisning af insulintilførsel?
a. Behandles med glukose intravenøst
b. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og supprimeret C-peptid
c. Der kan påvises en stigning i plasma glukagon
d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
e. Patienten må ikke sendes hjem selvom der opnås normale blodsukre
*d. Påvises biokemisk ved forhøjet insulin og forhøjet C-peptid
Hvis en rask person uden diabetes tager en stor dosis GLP-1 analog (Victoza), medfører det ikke hypoglykæmi. Hvorfor ikke?
a. GLP-1 analoger øger kun udskillelsen af glukose i urinen når glukose er højt
b. GLP-1 analoger øger kun insulinfølsomheden når glukose er højt
c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
d. GLP-1 analoger virker kun hos diabetikere med lav produktion af insulin
e. GLP-1 analoger hæmmer kun absorptionen af kulhydrater fra tarmen når glukose er højt
*c. GLP-1 analoger stimulerer kun insulinproduktionen når glukose er højt
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres en klassisk faste-test for at påvise hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin, C-peptid og proinsulin. Hvor lang tid varer fasten, hvis de gennemfører den fuldt ud?
a. 18 timers faste
b. 24 timers faste
c. 36 timers faste
d. 48 timers faste
e. 72 timers faste
*e. 72 timers faste
En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling.
Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter?
a. 24 timers kontinuerlig blodtryksmåling
b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
c. Pålægge amlodipin (calcium antagonist)
d. Starte med støttestrømper
e. Måle patientens kolesteroltal
*b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
Ovenstående patient viser sig at have et LDL kolesterol på 3,2 mmol/l. Derudover kommer det frem, at patienten faktisk året før var indlagt på et svensk hospital med et mindre AMI.
Hvad vil det næste skridt mest oplagt være herefter?
ovenstående pt: En 62 årig mand med Type 2 diabetes i nogle år, har også hypertension. Hans hjemme blodtryk er i snit 147/92. Han er i behandling med metformin og hans diabetes er velbehandlet (Hba1c er 49 mmol/mol). For blodtrykket modtager han losartan 50 mg dgl (ATII antagonist). Han har ganske lette crurale ødemer. Han modtager i øvrigt ikke medicinsk behandling. Hvad vil være det naturlige næste skridt herefter? *b. Pålægge Centyl cum KCl (thiazid diuretika)
a. Indhente epikrise fra Sverige
b. Starte behandling med hjertemagnyl
c. Starte behandling med et statin-præparat
d. Sende patienten til diætist
e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat
*e. Starte behandling med hjertemagnyl og statin-præparat
En 58 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 68 mmol/l. Hans BMI er 33,5 kg/m2. Han mener ikke, at han kan opnå mere på livsstilsintervention, men han har et udtalt ønske om vægttab. Han har tidligere haft et AMI i 2016 som han er kommet sig helt over. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling.
Af nedenstående, hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling
b. Tillægge en DPP4-hæmmer
c. Tillægge et SU præparat
d. Sende ham til diætist
e. Tillægge en GLP-1 analog
*e. Tillægge en GLP-1 analog
En patient indlægges med diabetisk ketoacidose. Der startes akut behandling med insulin, væske og elektrolytter. Efter ca 5 timers behandling er blodglukose faldet til 6,5 mmol/l og blodketoner er 1,5 mmol/l (lettere forhøjet), bikarbonat 18 mmol/l (lettere reduceret).
Hvad bør gøres herefter?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv
b. Stoppe med insulin injektionerne
c. Starte iv glukose infusion og stoppe med insulin indtil videre
d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb
*d. Starte iv glukose infusion og fortsætte med uændrede insulininjektioner
En 74-årig kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 1-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Lantus (langsomtvirkende insulin) til natten og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken ændring af insulin-behandling er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis til natten
b. Reducere insulin-dosis til natten
c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
d. Supplere med hurtigtvirkende insulin til aftensmaden og uændret insulin dosis til natten
e. Supplere med hurtigtvirkende insulin til morgenmaden og uændret insulin dosis til natten
*c. Ophøre med insulin til natten og i stedet give insulin til morgenmad
En 10-årig dreng indlægges med nyopdaget type 1 diabetes. Han er akut påvirket, har tabt sig 6 kg, og har mavesmerter og opkastninger samt Kussmaul respiration.
I nedenstående skema ses svar på de akutte blodprøver, som blev taget ved indlæggelsen:
Du skal opstarte behandling af drengens ketoacidose. Hvilket af nedenstående behandlingsforslag har førsteprioritet i den første behandlingstime:
1) Intravenøs Insulin infusion
2) Intravenøs Glukose-insulin infusion
3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
4) Bicarbonattilskud pga. påvirket syrebasestatus
5) Antibiotika på mistanke om bakteriel infektion
*3) Intravenøs NaCl bolus + infusion
En 12-årig pige ses hos den praktiserende læge pga. øget tørst samt vandladningstrang gennem et par uger. Lægen måler et blodsukker på 12 mmol/l, og er dermed usikker på om pigen har nyopdaget diabetes. Hvordan skal lægen planlægge den videre udredning:
a. Barnet møder dagen efter hos egen læge mhp. måling af et fasteblodsukker
b. Der bestemmes HbA1c, hvor en forhøjet værdi kan bestyrke mistanken om diabetes
c. Barnet udstyres med et blodsukkerapparat, og måler blodsukker før og efter måltider gennem den kommende uge
d. Der tages blodprøve til bestemmelse af beta-celle antistoffer, som vil være forhøjede ved type 1 diabetes
e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
*e. Barnet indlægges akut på børneafdelingen til videre udredning
Hos børn og unge med diabetes doseres mængden af bolusinsulin ud fra antallet af kulhydrater i maden samt ud fra det aktuelle blodsukker. Et barn har forud for aftensmaden et blodsukker på 14 mmol/l/IE, og skal spise et måltid indeholdende 60 gram kulhydrater. Barnet anvender en kulhydratrate på 10 g/IE og en insulinfølsomhed på 2 mmol/l/IE. Hvor meget Novorapid skal barnet tage til det pågældende måltid, hvis der stiles mod et blodsukker på 6 mmol/l efter måltidet.
a. Barnet skal have 4 IE Novorapid
b. Barnet skal have 6 IE Novorapid
c. Barnet skal have 8 IE Novorapid
d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
e. Barnet skal have 12 IE Novorapid
*d. Barnet skal have 10 IE Novorapid
Kørekort udstedes i forskellige kategorier fordelt i 2 grupper: Gruppe 1 og gruppe 2.
Gruppe 1: Stor knallert, motorcykel, almindelig bil, traktor/motorredskab og almindelig bil med stort påhængskøretøj
Gruppe 2: Lastbil, bus, lastbil eller bus med stort påhængskøretøj. Endvidere kørekort til erhvervsmæssig personbefordring: taxa og/eller bus samt påtegning om godkendelse som kørelærer.
I hvilke tilfælde skal diabetesattest udfyldes ved ansøgning om kørekort?
a. Skal udfyldes når diabetespatienter ansøger om nyt kørekort eller fornyelse af kørekort i gruppe 1. Diabetespatienter kan ikke opnå eller få fornyet kørekort i gruppe 2.
b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
c. Skal udfyldes, hvis ansøger tager insulin uanset hvilken type diabetes, der er tale om og uanset hvilken gruppe eller kategori af kørekort, der ansøges om.
d. Skal altid udfyldes for ansøgere med nydiagnosticeret diabetes.
e. Skal kun udfyldes ved diabetes, når der ansøges om kørekort for første gang.
*b. Skal udfyldes ved gruppe 2 ansøgning, hvis ansøger behandles med medicin, som kan medføre hypoglykæmi, og ved gruppe 1 ansøgning, hvis diabetessygdommen er ustabil eller har medført komplikationer.
Hvilke støttemuligheder har diabetespatienter for at få støtte til testmateriale (glukose/keton teststrimler, fingerprikkere og blodsukkerapparat) efter Servicelovens § 112?
a. Støtten afhænger af patientens indkomst.
b. Støtten afhænger af om patienten er diagnosticeret med diabetes type 1 eller diabetes type 2.
c. Støtten afhænger af sagsbehandlers vurdering af patientens samlede situation herunder økonomi, det såkaldte skønsprincip.
d. Støtten afhænger af patientens behandling.
e. Patientens hjemkommune bevilger testmateriale iht. praktiserende læges eller endokrinologisk afdelings attestation.
*d. Støtten afhænger af patientens behandling.
Hvilke biokemiske undersøgelser bør den praktiserende læge ordinere ved den årlige opfølgning af patienter med type 2 diabetes?
a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
b. Fasteblodsukker, TSH, S-carbamid.
c. Døgnblodsukkerprofil i 2 døgn forud for konsultationen, ketonstoffer i blod eller urin.
d. HbA1c, lipidstatus, C-peptid, anti-GAD (antistoffer mod glutaminsyre decarboxylase).
e. HbA1c.
*a. HbA1c, Lipidstatus, S-kreatinin/eGFR, Urin-albumin.
Hans Jensen på 52 år har ønsket helbredstjek. Han angiver at være velbefindende. Ingen klager over tørst eller hyppig vandladning. Ryger ikke, angiver et alkoholforbrug på 12 genstande ugentligt, typisk en øl til aftensmad på hverdage, og han deler en flaskevin med hustru både fredag og lørdag. Patienten er moderat overvægtig med abdominal fedme og BMI på 29. Du har målt blodtryk på 135/85 st p et c: ia. Kapillær ikke-fastende glucosemåling på Lægehusets apparat viser 8,5 mmol/l.
a. Patienten har sandsynligvis diabetes.
b. Patienten har sandsynligvis ikke diabetes.
c. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med HbA1c.
d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
e. Patienten har diabetes, og behandling med metformin eventuelt forudgået af livsstilsændringer bør iværksættes.
*d. Patienten kan have diabetes, der bør følges op med fasteblodsukker.
En 78 årig mandlig patient med Type 2 er i behandling med metformin og har et HbA1c på 52 mmol/l. Der er ikke yderligere at hente på livsstilsintervention. Han har tidligere haft et AMI i 2016 der førte til let nedsat hjertepumpefunktion med en EF på 35-40%. En sjælden gang oplever han angina pectoris. BT og lipider er velbehandlede på medicinsk behandling. Hvad mener du bør være det mest relevant næste skridt, patientens somatiske behandling taget i betragtning?
a. Tillægge insulinbehandling.
b. Tillægge en DPP4-hæmmer.
c. Tillægge et SU præparat.
d. Ingen ting.
e. Seponere metformin.
*d. Ingen ting.
En patient indlæggelses med klassisk diabetisk ketoacidose. Der startes behandling med insulin, væske og elektrolytter efter diabetisk ketoacidose regime. Trods regime, hvorunder patienten er blevet øget i insulindosis udover vanlig dosis, er bikarbonat efter 1½ døgn fortsat ikke kommet på plads, med en værdi på 14 mmol/L (normal 22 – 27 mmol/L). Hvad vil næste skridt mest oplagt være?
a. Tilføre patienten bikarbonat iv.
b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
c. Øge infusionshastigheden af iv glukose.
d. Øge dosis af insulin yderligere.
e. Ophøre med behandlingen og afvente spontant forløb.
*b. Mistænke u-erkendt infektion og starte infektionsfokus jagt.
En patient med type 2 diabetes skal øges i glukosesænkende behandling. Hvilken kombination af 2 antidiabetika kan give hypoglykæmi hos patienter med type 2 diabetes?
a. Metformin plus Sitagliptin (Januvia), som er en DPP4 hæmmer.
b. Januvia plus Liraglutid (Victoza), som er en GLP-1 analog.
c. Metformin plus Liraglutid (Victoza).
d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
e. Metformin plus Empagliflozin (Jardiance), som er en SGLT2-hæmmer.
*d. Metformin plus Glimepirid (Amaryl), som er et sulfonylurinstof.
En ung mand med type 1 diabetes bliver bragt til skadestuen en søndag formiddag med svær hypoglykæmi. Han har været til fest hele natten. Falck har givet glukagon, men uden effekt. Hvilket udsagn er forkert.
a. Glukagon øger glukoneogenesen i leveren.
b. Alkohol hæmmer virkningen af glukagon i leveren.
c. Hjernen skifter til øget forbrænding af ketonstoffer ved hypoglykæmi.
d. Kortisol er et modregulatorisk hormon ved insulin-induceret hypoglykæmi.
e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
*e. Insulin hæmmer glukoseoptagelsen i kroppens væv.
En 28-årig bodybuilder bliver bragt til skadestuen ukontaktbar. Der påvises et meget lavt blodsukker på 0,8 mmol/l forenelig med svær hypoglykæmi. Der er fundet en insulin-pen af typen Insuman Rapid (human insulin), og der mistænkes injektion med insulin. Hvordan kan det påvises biokemisk?
a. Lav glukagon, normal insulin og forhøjet C-peptid.
b. Forhøjet glukagon, lav insulin, og normal C-peptid.
c. Lav glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
d. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og forhøjet C-peptid.
e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
*e. Forhøjet glukagon, forhøjet insulin og supprimeret C-peptid.
En kvinde henvises til udredning for hypoglykæmi. For at udelukke insulinom gennemføres 72 timers faste med påvisning af hypoglykæmi samtidigt med forhøjede værdier af insulin og C-peptid. Ved endoskopisk ultralydsundersøgelse og CT-scanning af pankreas kan man ikke finde et insulinom. Man mistænker at kvinden har taget noget medicin der medfører hyperinsulinæmisk hypoglykæmi. Hvilken medicin kan være årsagen?
a. Liraglutid (Victoza), en GLP-1 analog.
b. Glargine (Lantus), langtidsvirkende insulin.
c. Empagliflozin (Jardiance), en SGLT-2 hæmmer.
d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
e. Metformin.
*d. Glimepirid (Amaryl), et sulfonylurinstof.
Hos børn kan der være en række fordele ved skift til insulinpumpebehandling fremfor behandling med insulin på pen. Hvilket af nedenstående udsagn er IKKE korrekt:
a. Pumpekateteret skiftes kun hver tredje dag, dermed langt færre stik end ved pen behandling.
b. Til nogle insulinpumper kan der tilkobles en blodglukosesensor.
c. Der er mulighed for at give meget små doser insulin på pumpen.
d. Det er nemmere for personale i daginstitutioner og skole at hjælpe barnet med at få insulin.
e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.
*e. Der er ingen risiko for udvikling af ketoacidose, idet barnet konstant får tilført basalinsulin via pumpen.
Nedenstående resumeres principperne for behandling af diabetisk ketoacidose hos børn. Hvilket udsagn er IKKE korrekt:
a. Initialt opstartes intravenøs rehydrering med isotonisk NaCl.
b. Der startes intravenøs insulin behandling.
c. Der tilstræbes, at P-glukose normaliseres hurtigst muligt.
d. Løbende substitution af Kalium.
e. Overgang til subkutane insulin injektioner, når syrebase status er normaliseret.
*c. Der tilstræbes, at P-glukose normaliseres hurtigst muligt.
Opgave 24. En 34-årig somalisk kvinde med type-2 diabetes, der behandles med 2-gangs-insulinterapi, har følgende blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard (langsomtvirkende insulin) og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE). Hvilken justering af insulin-dosis er mest hensigtsmæssig i første omgang?
a. Øge insulin-dosis morgen og aften
b. Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
c. Øge insulin-dosis til morgen, uændret til aften
d. Reducere insulin-dosis til både morgen og nat
e. Øge insulin-dosis til morgen, reducere til aften
b. Øge insulin-dosis til aften, og reducere morgen
En 64-årig kvinde med type-2 diabetes behandlet med 1-gangs-insulinterapi har nedenstående blodglukose-målinger (mmol/l) på et par repræsentative dage. Insulin gives som Insulatard til aftensmaden og dosis er angivet i parentes (Internationale enheder, IE).
Hvilken tilgang til insulin behandlingen er mest hensigtsmæssig i første omgang?
A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
B. Øge dosis af insulin til aftensmaden fx til 24 IE.
C. Omlægge lantus fra aftensmaden til sengetid med uændret dosis
D. Giver 6 IE hurtigtvirkende insulin til frokost
E. Supplere Insulatard til aftensmaden med 6 IE hurtigtvirkende insulin
A. Seponere insulin om aftenen og starte Insulatard (20 IE) til morgenmad
