Managerial Accounting (2)

Question 1

Hvilke fordelingsnøgler benytter full cost?

Answer 1

(1) Direkte løntimer
(2) Direkte materialer
(3) Direkte maskintimer

Question 2

Beskriv første trin i full cost

Answer 2

I første trin fordeles omkostningerne i overheadomkostningscentre ned til forskellige produktionsomkostningscentre i virksomheden.

Question 3

Beskriv andet trin i full cost

Answer 3

I andet trin allokeres omkostningerne fra produktionsomkostningscentrene ned på de enkelte produkter, hvilket sker gennem volumenbaseret fordelingsnøgler.

Question 4

ABC kritiserer full cost på baggrund af?

Answer 4

Kritikken af full cost er blandt andet, at det er volumenbaseret drivere. ABC kritiserer full cost for at være arbitrær, fordi der ikke nødvendigvis er en kobling imellem direkte løntimer eller materialer samt trækket på overheadomkostningerne.

Så længe der er diversificeret træk, så duer full cost ikke. Hvis produkterne trækker 20/80 på alle aktivitererne, så kan full cost benyttes.

Question 5

Hvorfor opstod ABC?

Answer 5

ABC blev introduceret, fordi japanerne blev bedre end de amerikanske virksomheder til at producere, og de amerikanske virksomheder kunne derfor ikke følge med.

Question 6

Beskriv første trin i ABC

Answer 6

Første trin foregår i princippet på samme måde som i den traditionelle full cost model. Her opdeles overhead (indirekte) omkostninger først i forskellige ressourcepuljer, hvorefter omkostningerne allokeres ud på de forskellige aktiviteter i virksomheden, fx op- og omstilling af maskiner. Allokeringen af omkostningerne til aktiviteterne sker gennem ressource cost drivere, hvor virksomheden måler, hvor meget aktiviteterne trækker på ressourcerne ved at gå ud og spørge de enkelte medarbejdere om, hvordan de bruger deres tid i forhold til de præsenterede aktiviteter. ABC fokuserer dermed først og fremmest på aktiviteter.

Question 7

Beskriv andet trin i ABC

Answer 7

I andet trin allokeres aktiviteterne ned til omkostningsobjekter gennem aktivitets cost drivere, der beregner omkostningsobjekternes træk på de forskellige aktiviteter. Omkostningsobjekterne kan for eksempel være produkter, serviceydelser, kunder mv. Der findes fire forskellige aktivitets cost drivere: transaktionsdriveren, varighedsdriveren, direkte måling og kompleksitetsindeks.

Question 8

Hvad er en transaktionsdriver?

Answer 8

Denne afspejler antal gange en aktivitet udføres, og anvendes når alle omkostningsobjekter trækker på aktiviteten på samme måde, dvs at der er et nogenlunde ens ressourceforbrug. Dette er den simpleste og mindst registreringsmæssigt krævende cost driver type at anvende, idet den kun kræver information om totalomkostningerne til designs og antallet af designs.

Question 9

Hvad er en varighedsdriver?

Answer 9

Denne afspejler den tid det tager at udføre aktiviteten. Her antager man, at ressourceomkostninger (fx timeløn) er ens pr. designtime, her medarbejdertime.

Question 10

Hvad er direkte måling (intensitetsdriver)?

Answer 10

Denne anvendes når hverken antallet af gange eller varigheden af aktiviteten kan afspejle aktivitetsomkostningerne tilstrækkeligt, og den bruges ofte når omkostningsobjekterne trækker uens på de forskellige ressourcekategorier, der indgår i omkostningspuljen. Den bruges når der er forskel i tid og ressourcetræk på aktiviteterne. Ved denne cost driver registrerer man løbende ressourceforbruget af hver ressourcekategori (fx timeløn) på hvert enkelt design. Man har altså de faktiske omkostninger pr. design forudsat at man ikke har lavet måle- eller registreringsfejl.

Question 11

Hvad er et kompleksitetsindeks?

Answer 11

Denne er et forsøg på at blande transaktionsdriver og varighedsdriver. Brugen af kompleksitetsindeks er et forsøg på at få præcisionen af varighedsdriveren eller direkte måling med en registreringsmæssig indsats, der svarer til anvendelsen/simpelheden af transaktionsdriveren. Dette sker ved at lave standardomkostninger pr. designtype.

Question 12

Forklar dækningsbidragsmodellen - også kaldet variable costing.

Answer 12

I variable costing er det kun de variable produktionsomkostninger, der fordeles ned på de enkelte produkter og efterfølgende ned på kunderne. Overhead (indirekte) omkostninger allokeres altså derfor ikke ned på produkterne. Formålet med at anvende dette system er, at man undgår at fejlallokere overhead omkostninger ned på produktniveau, som kan lede til uhensigtsmæssige beslutninger. Tankegangen er her, at produkternes samlede bidrag skal kunne dække virksomhedens samlede kapacitetsomkostninger samt bidrage til et overskud.

Question 13

På hvilke måder vil man opnå samme resultat i variable costing og full cost?

Answer 13

I variable costing vil både standardvarer og kundetilpassede varer højest sandsynligt fremstå som bidragsgivende, men kundetilpassede varer vil stadig stå som mere profitable som ved full cost. Dette skyldes, at de kan sælges for mere og deres ”mer-træk” på fællesomkostninger fremgår ikke, ligesom ved full cost. Ved variable costing vil man derfor opnå samme resultat som ved full cost i forhold til, at kundetilpassede løsninger vil blive undercostet, og standardvarer vil blive overcostet, hvorfor de kundetilpassede løsninger vil synes at være mere lønsomme, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

Question 14

Hvordan adskiller ABC sig fra full cost?

Answer 14

Den store forskel på full cost og ABC forekommer i andet trin. I full cost anvendes der volumenbaseret fordelingsnøgler til fordelingen af omkostninger, hvor ABC anvender fordelingsnøgler i forhold til aktiviteterne, og der eksisterer derfor mange flere fordelingsgrundlag. Derudover omfatter omkostningsobjekterne i ABC meget mere end blot produkter. Aktivitetspuljen i ABC kan derfor deles hen over mange forskellige produktionsomkostningscentre.
En af de afgørende forskelle på ABC og traditionel fuldkost model er, at der i ABC arbejdes med fire forskellige (ikke volumenrelateret cost driver rater), hvorimod der i traditionel fuldkost kun arbejdes med tre traditionelle volumenbaseret cost driver rater (løn, maskine og materiale). I traditionel fuldkost model aggregerer virksomheden altså alle de faste og variable omkostninger og fordeler disse ned til totale omkostninger pr. enheder. Dette betyder også, at den traditionelle fuldkost model ikke tager hensyn til aktiviteterne og deres art, da der i denne model slet ikke arbejdes med aktiviteter.

Question 15

Hvordan adskiller ABC sig fra variable costing?

Answer 15

Forskellen på variable costing og ABC er, at ABC fordeler kapacitetsomkostninger ned på omkostningsobjekter, hvorimod variable costing kun fordeler de variable omkostninger ned på produkterne.

Question 16

Hvilken kritik har ABC af henholdsvis full cost og variable cost?

Answer 16

ABC’s kritik af full cost og variable costing skyldes primært fejlinformering. Ved en full cost sker dette, fordi regnskabet ikke afspejler produkternes reelle belastning af kapaciteterne, og ved variable costing sker det, fordi ingen kapacitetsomkostninger henføres til segmenter af produkter og/eller markeder. Dermed kan der altså argumenteres for, at begge metoder adskiller sig fra ABC-terminologien.

Question 17

Allied Stationary Products

Forklar operationelt ABC

Answer 17

Generelt kan man bruge ABC information på to måder: operationelt eller strategisk. Hvis man bruger ABC operationelt fokuserer man på ”at gøre tingene rigtigt”, og man ønsker at øge omkostningseffektiviteten og kvaliteten i aktivitetsudførelsen af ens strategiske valg. Dette vil i denne case fx indebære at nedbringe omkostninger for vigtige aktiviteter ved at henvise kunde B til webshop i stedet for ordreindtastning, da dette øger gennemløbstid og mindsker egne fejl. Ved at bruge ABC på denne måde er aktiviteten fast, og det er udelukkende processerne, man vil optimere.

Question 18

Allied Stationary Products

Forklar strategisk ABC

Answer 18

Bruger man ABC strategisk, fokuserer man på ”at gøre de rigtige ting”, og man forsøger at finde profitabilitet, hvorfra man kan drage strategiske beslutninger. I dette tilfælde vil man belyse produkters, serviceydelsers og kunders træk på virksomhedens aktiviteter og de deraf afledte omkostninger, med henblik på at vurdere lønsomheden af produkter og kunder og kombinationer heraf. Strategisk ABC-information kan derfor give input til overvejelser om markedssegmentering, ændringer i kunderelationer og distributionskanaler og eventuelt ændret prissætning af produkter og serviceydelser.

Question 19

Forklar designvalg 1

Answer 19

Fastlæggelse af aktiviteter

• Grad af aggregering (homogene)
• Aktivitetskatalog: definition, data, egenskaber mv. Kan ske gennem top-down eller bottom-up.
• Primære eller sekundære (ses oftest ikke i praksis)
• Drifts- og budgetmæssigt ansvar
• VA eller NVA

Question 20

Forklar designvalg 2

Answer 20

Aggregering af omkostningsarter til ressourceomkostningskategorier

• Variabilitet & reversibilitet
• Knyttet til ressourceniveauet og ikke aktivitetsniveauet

Question 21

Forklar designvalg 3

Answer 21

Henføring af ressourcepuljer til aktiviteter

• Overheadomkostningerne fordeles ned på aktiviteter ved en procentsats.
• Medarbejderne spørges om, hvilke aktiviteter de udfører, og hvor lang tid de bruger.
• Ulempe: medarbejderne indrømmer ikke ledig kapacitet
• Sambestemte omkostninger medfører, at der skal foretages en fordeling. Aktivitetsomkostninger vurderes til gennemsnitsomkostninger, hvor der accepteres og benyttes deling og fordeling af i øvrigt hele omkostningsenheder til forskellige omkostningspuljer, således at månedslønnedes gager eksempelvis fordeles på arbejdstimer og på dette grundlag viderefordeles til omkostningspuljer.

*Det skal bemærkes, at dette princip kun gælder for fordelingen i trin 1, idet fordelingen i trin 2 netop baserer sig på registrering af aktivitets cost drivere.

Question 22

Forklar designvalg 4

Answer 22

Specifikation af omkostningsobjekter

• Fx kunder, produkter, markedet eller produktgrupper.
• Hierarkier
• Aktiviteter på de forskellige niveauer har forskellige aktivitets cost drivere

Question 23

Forklar designvalg 5

Answer 23

Valg af aktivitets cost drivere

• Transaktionsdriver
• Varighedsdriver
• Direkte måling
• Kompleksitetsindeks

Question 24

Forklar designvalg 6

Answer 24

Valg af beregningsgrundlaget for aktivitets cost driver satser

• ACRD = (Aktivitetspulje / aktivitetens kapacitet)
• Teoretisk, praktisk eller faktisk

Question 25

Hvad er spending view og consumption view?

Answer 25

I ABC skal man ligeledes tage stilling til, om ABC skal designes som et ”spending-view” eller et ”consumption-view”. Et spending view er udgiftsorienteret. Her regnes kun med hele ressourcer/omkostningsenheder, og disse deles ikke med antal enheder. Det betyder, at man på papiret kan spare en medarbejder væk, når man har sparet 100% af hans løn/tid væk. Her skal omkostningen falde bort, før den indregnes som besparelse. Et consumption view er forbrugsorienteret. Her er det okay at dele ressourcer/omkostningsenheder, da man regner med gennemsnittet. Dette betyder, at man vil spare en halv medarbejder, hvis han kun arbejder halvdelen af tiden, da man arbejder med gennemsnit. Her behøver omkostningen ikke at falde bort, før vi får besparelser.

Question 26

Hvad er teoretisk, praktisk eller faktisk kapacitet? & hvad er konsekvenserne herved?

Answer 26

Teoretisk kapacitet: Hvad den maksimale kapacitet er. Den tid medarbejderne er på arbejde. Hvis man anvender teoretisk kapacitet, så bliver aktivitets cost driver raten for lav (den vil undercoste), da en medarbejder eksempelvis ikke er effektiv i alle de timer vedkommende arbejder.

Praktisk kapacitet: Korrigerer spild og pauser. Tager højde for, at medarbejderen ikke arbejder alle de timer, vedkommende er på arbejdet i, og den tager derfor højde for ineffektivitet Kunden skal ikke betale for ineffektivitet. ABC anbefaler denne. Det er dog ikke uden problemer at fastlægge den praktiske kapacitet, da det er nødvendigt at fastlægge arbejdseffektiviteten. En mulig fremgangsmåde til fastlæggelse af den praktiske kapacitet i sådanne aktiviteter, som omtales af Kaplan og Cooper, er at tage udgangspunkt i en delperiode, f.eks. en måned i hvilken aktiviteten har været høj samtidig med, at aktivitetsudførelsen har fundet sted uden nævneværdige forsinkelser og kvalitetsproblemer, og uden at personalet har været stresset. Den praktiske kapacitet på aktivitetsniveau fremkommer som det aktivitetsvolumen, man vil kunne håndtere, hvis alt kompetent personale alene dedikeres til denne. Kapacitetsmål på aktivitetsniveau er nyttige ved at give indblik i virksomhedens fleksibilitet med hensyn til forskellige aktiviteters udførelse, og opgørelse af kapacitet på ressourceniveau er nødvendig, hvis ABC-systemet skal varetage nogen som helst opgaver som planlægningsværktøj (ex ante).

Faktisk kapacitet: den faktiske kapacitet. Den tid, hvor man rent faktisk er produktiv (dødsspiralen). Hvis man anvender faktisk kapacitet skal man være opmærksom på dødsspiralen, som forekommer, når aktiviteten falder, og omkostningen stiger.

Question 27

Hvad betyder det, at gennemgangen af ABC ikke er sekventiel?

Answer 27

Det er ikke en sekventiel gennemgang. VI skal igennem alle seks trin, men hvordan sekvensen er imellem de forskellige kan variere.

Question 28

Hvad er forskellen på varighedsdrivere og direkte måling?

Answer 28

Varighedsdrivere varierer med tid, imens direkte måling varierer med alt andet end tid.

Ved direkte måling måles alle ressourcekategorier, der er brugt på det enkelte design.

Question 29

Beskriv den hierarkiske dækningsbidragsmodel

Answer 29

• Ingen deling og fordeling
• Først fratrækkes særbestemte omkostninger for hver enkelt produkt/kunde.
• Dernæst fratrækkes sambestemte for hver gruppe.
• Slutteligt fratrækkes salg og distributionsomkostninger (fællesomkostninger) for begge grupper samlet.

Question 30

Beskriv den basale multidimensionale models regi med deling og fordeling af hele omkostningsenheder

Answer 30

Se figuren + noter

Question 31

Beskriv simultankalkulation i flere dimensioner.

Answer 31

Reallokering tilladt

Question 32

Hvordan adskiller ABC-modellen sig fra grundregistreringsmodellerne?

Answer 32

• Rapportering versus registrering.
• Formålsneutrale versus formålsspecifikt.
• Non-arbitrært versus arbitrært.
• Naturlige versus problemafledte hierarkier.
• Sporing af omkostninger

Question 33

Hvad sammenligner aktivitet i ABC sig med i grundregistreringssystemerne?

Answer 33

VR: Formål
DSR: Proces/formål

Question 34

Hvad sammenligner aktivitets omkostningspulje i ABC sig med i grundregistreringssystemerne?

Answer 34

VR: Summen af formål
DSR: Summen af formål/proces

Question 35

Hvad sammenligner ressourcepuljer i ABC sig med i grundregistreringssystemerne?

Answer 35

VR: Summen af art
DSR: Summen af art

Question 36

Hvad sammenligner sted i VR og informationsindgang i DSR sig med i ABC?

Answer 36

Intet

Omkostningsobjekter

Question 37

Hvad sammenligner transaktionsdriver i ABC sig med i grundregistreringssystemerne?

Answer 37

VR: Variabilitetsfaktor
DSR: Belastningsenheder

Question 38

Hvad sammenligner varighedsdriver i ABC sig med i grundregistreringssystemerne?

Answer 38

VR: Timer forbrugt
DSR: Kapacitetstrækenheder

Question 39

Hvad sammenligner direkte måling i ABC sig med i grundregistreringssystemerne?

Answer 39

VR: Simultan registrering
DSR: Sjældent, pga. deling/fordeling

Question 40

Hvilke fejltyper er der ifølge Datar & Gupta (1994)?

Answer 40

Aggregeringsfejl & specifikationsfejl.

Question 41

Hvad er aggregeringsfejl?

Answer 41

Aggregeringsfejl opstår, når der kommer til at ligge for mange heterogene processer inde under samme aktivitet, og dermed danner en omkostningspulje med en aktivitets cost driver. Dette fører til fejlallokering ned på omkostningsobjekterne, fordi disse eventuelt trækker forskelligt på processerne i den enkelte omkostningspulje

Question 42

Hvad er specifikationsfejl?

Answer 42

Specifikationsfejl kan være to ting: (1) vælger en forkert type driver. (2) vi vælger faktisk den rigtige transaktionsdriver, men det, der allokeres ud fra, er faktisk forkert. Dette sker, når den valgte cost driver ikke afspejler omkostningsobjektets forbrug eller dets ressourcetræk.

Question 43

Hvad er den tredje fejlkilde i ABC ifølge Bukh et al. (2004), og hvad går den ud på?

Answer 43

Målefejl.
Ifølge Bukh et al. (2004) kan der typisk opstå målefejl i forbindelse med en reduktion af virksomhedens aggregerings- og specifikationsfejl. Dette skyldes, at ved at minimere disse to fejlkilder opstår der pludselig utrolig mange aktiviteter samt mange aktivitets cost drivere, som fører til, at risikoen for målefejl opstår. Det kan i denne forbindelse være svært at vurdere hvilke omkostninger, der hører til hvilke aktiviteter, og der kan forekomme fejltællinger eller fejlregistreringer i forbindelse med de mange cost drivere. Derfor bør virksomheden tage stilling til aggregerings- og specifikationsfejl på den ene side og målefejl på den anden side.

Question 44

Hvordan udregnes activity cost driver rate (ACDR)?

Answer 44

Aktivitetspulje / aktivitetens kapacitet

Question 45

Hvilke to trin består TDABC af?

Answer 45

1. Beregn kapacitetsomkostningsrate (capacity cost rate)

2. Estimere proces tid (time equations)

Question 46

Hvordan adskiller TDABC-modellen sig fra ABC-modellen?

Answer 46

Istedet for at fordele ressourcer ned på aktiviteter, så fordeles de nu ned til homogene afdelinger, som derefter ryger ned på omkostningsobjekterne.

Question 47

Hvad vil homogene afdelinger sige i TDABC?

Answer 47

Omkostning pr. tidsenhed skal være ens.

Question 48

Hvad er kapacitetsomkostningsraten (capacity cost rate), og hvordan udregnes denne?

Answer 48

Kapacitetsomkostningsraten fortæller, hvad det koster pr. minut.

Denne er lig med de omkostninger, der stilles til rådighed, divideret med den praktiske kapacitet, der er stillet til rådighed for den enkelte afdeling.

Question 49

På hvilke punkter adskiller TDABC sig fra traditionel ABC?

Answer 49

• I ABC interviewede man medarbejderne og spurgte dem om, hvor mange procent de brugte på de forskellige opgaver. I TDABC spørger man istedet ind til standardtid, hvilket giver højere validitet. Dette er også nemt at gøre eksternt, da det er ligetil at lave stikprøver i de enkelte afdelinger. Derudover får vi en indikation af den ledige kapacitet.
• I ABC har vi vores forskellige drivere, imens vi i TDABC blander det lidt sammen. Istedet for at vi skal passe aktiviteter ned i prædefineret kasser (ABC), så lader vi den enkelte aktivitet styre (TDABC).

Question 50

Hvad er fordelene ved TDABC?

Answer 50

• Input/data til time equations burde allerede være i virksomhedens ERP-system.
• Standardtider (højere validitet end ved ABC). Dette giver en indikation af ledig kapacitet.
• Kompleksiteten i de underliggende aktiviteter kan ikek fanges i traditionel ABC, men det kan det i TDABC.

Question 51

Hvad er ulemperne ved TDABC?

Answer 51

• Vigtigt at vores standardtider er korrekte, fordi hvis dette er forkert, så bliver vores time equations også forkerte.
• Estimater er ikke nok - det vil være fordelagtigt med direkte måling. Det er typisk muligt at “clock” processer i et ERP-system. Vi kan derfor støtte os op af nogle andre ting, end blot at spørge folk.
• Systematiske fejl: alle opgaver er ikke standardiserbar (mennesker er ikke - TDABC har erkendt dette).
• Medarbejderne overestimerer og bygger “slack” ind.

Question 52

Hvilke grunde kan der være til, at virksomheder får behov for nyt kalkulationssystem?

Answer 52

• Hvis markedet bliver mere komplekst, kommer der større konkurrence i markedet.
• Kundetilpasset løsninger medfører behov for et nyt kalkulationssystem.
• Når der trækkes forskelligt på aktiviteterne. Måden vi ser på, om der er tale om forskellighed, er ved at se på seriestørrelse og antal setups. Vi skal se på seriens længde. Jo højere et produkt seriestørrelse er, jo mere standardiseret er produktet også, og jo færre setups vil der også typisk være behov for.

Question 53

Forklar ABC variant 1.

Answer 53

Første variant: I takt med, at de indirekte omkostninger begynder at vokse, så finder man ud af, at sporbarheden er dårlig. Dette ville ABC gøre bedre, og derfor ville de lave en forbedret produktenhedskalkulation – altså finde frem til, hvad det koster pr. enhed. Set i forhold til den amerikanske tradition, så var det en kæmpe forbedring. Set i forhold til Skandinavien og Nordeuropa, så er der intet nyt heri, fordi vi havde Vagn Madsen, der skrev, at gennemsigtigheden skulle være bedre.

Question 54

Forklar ABC variant 2.

Answer 54

Anden variant: Nu skal alle omkostninger ikke opfattes på enhedsniveau, men i stedet skal vi tænke i hierarkier, som opererer på de fire niveauer. Hvor vi i første variant fordeler alle omkostninger ned (foruden udvikling), så siger vi nu, at de virksomhedsbevarende omkostninger (fællesomkostninger) ikke skal ned på enhedsniveau.

Question 55

Forklar ABC variant 3.

Answer 55

Tredje variant: Hvor vi altid har sagt, at uudnyttet kapacitet på maskinerne ikke skal ned på omkostningsobjekterne, så skal ledig kapacitet nu heller ikke belaste vores aktiviteter.

Question 56

Driftsøkonomien skelner grundlæggende mellem ressourceanskaffelses- og ressourceanvendelsesbeslutninger. Hvorfor?

Answer 56

Grunden er, at der ikke ligger samme tidshorisont og dermed økonomiske rationale bag de to typer beslutninger. For beslutninger om anskaffelse af ressourcer med ringe grad af reversibilitet fører det over i investeringsteoriens område, hvorfor disse beslutninger indgår i en flerperiodisk økonomisk kalkulation, for eksempel i nutidsværdikalkulationer. For ressourcer med relativt højere grad af reversibilitet inddrages disse i den periodiske budgettering og i de periodiske mix-beslutninger, hvor der herunder indgår en række centrale driftsøkonomiske begreber, navnlig grænseomkostninger, specialomkostninger, reversible omkostninger, og bestemmelse af om omkostningerne er særbestemte eller sambestemte i forhold til afdelinger, aktiviteter og/eller omkostningsobjekter. Disse former for skelnen er ikke væsentlige for ABC’s forbrugsmodel.

Question 57

Hvad er kvantekarakteren?

Answer 57

Typiske mønstre for kvantekarakteren er ressourcer, som til enhver tid kan tilpasses og anskaffes i de mængder, som aktivitetsoutputtet stiller krav om. Kvantekarakter handler om, hvor meget en ressourceenhed kan udføre en given aktivitet. Kvantekarakter er smart ved siden af kodning af reversibilitet.

Question 58

Forskelle mellem den approksimerede driftsøkonomiske model og ABC under forudsætning om ledig kapacitet kan siges at være hvad?

Answer 58

• Marginal / gennemsnits
• ABC medtager kapacitetsomkostninger, som ikke er reversible i perioden (afskrivninger)
• Den driftsøkonomiske model skelner ikke mellem udnyttede og uudnyttede ressourcer, men har implicit kendskab hertil, idet grænseomkostningen bestemmes i forhold til aktiviteternes og dermed ressourcernes udnyttelse.
• Fordeling

Question 59

Beskriv driftsøkonomi

Answer 59

• Reversible omkostninger indenfor perioden
• Specialomkostninger i kolonne A
• Fællesomkostninger i kolonne B
• Minimal nettoindtægt (falde-bort)
• Grænseomkostninger pr. enhed på hvert af niveauerne, som herefter multiplicere t med antallet af ressourceforbrugs-/(driver)enheder, som omkostningsobjektet forventes at bruge.
• Beslutningsrelevant information i form af økonomisk bundlinje-effekt

Question 60

Specialomkostninger ved produkt P1 (over-/undervurdering) ved degressiv stigning?

Answer 60

Rigtigt: CB
Approksimeret driftsøkonomi: CB* (undervurdering)
ABC: CB** (overvurdering)

Question 61

Specialomkostninger ved produkt P2 (over-/undervurdering) ved degressiv stigning?

Answer 61

Rigtigt: CA
Approksimeret driftsøkonomi: CA* (undervurdering)
ABC: CA** (overvurdering)