Managerial Accounting (2) Flashcards
Hvilke fordelingsnøgler benytter full cost?
(1) Direkte løntimer
(2) Direkte materialer
(3) Direkte maskintimer
Beskriv første trin i full cost
I første trin fordeles omkostningerne i overheadomkostningscentre ned til forskellige produktionsomkostningscentre i virksomheden.
Beskriv andet trin i full cost
I andet trin allokeres omkostningerne fra produktionsomkostningscentrene ned på de enkelte produkter, hvilket sker gennem volumenbaseret fordelingsnøgler.
ABC kritiserer full cost på baggrund af?
Kritikken af full cost er blandt andet, at det er volumenbaseret drivere. ABC kritiserer full cost for at være arbitrær, fordi der ikke nødvendigvis er en kobling imellem direkte løntimer eller materialer samt trækket på overheadomkostningerne.
Så længe der er diversificeret træk, så duer full cost ikke. Hvis produkterne trækker 20/80 på alle aktivitererne, så kan full cost benyttes.
Hvorfor opstod ABC?
ABC blev introduceret, fordi japanerne blev bedre end de amerikanske virksomheder til at producere, og de amerikanske virksomheder kunne derfor ikke følge med.
Beskriv første trin i ABC
Første trin foregår i princippet på samme måde som i den traditionelle full cost model. Her opdeles overhead (indirekte) omkostninger først i forskellige ressourcepuljer, hvorefter omkostningerne allokeres ud på de forskellige aktiviteter i virksomheden, fx op- og omstilling af maskiner. Allokeringen af omkostningerne til aktiviteterne sker gennem ressource cost drivere, hvor virksomheden måler, hvor meget aktiviteterne trækker på ressourcerne ved at gå ud og spørge de enkelte medarbejdere om, hvordan de bruger deres tid i forhold til de præsenterede aktiviteter. ABC fokuserer dermed først og fremmest på aktiviteter.
Beskriv andet trin i ABC
I andet trin allokeres aktiviteterne ned til omkostningsobjekter gennem aktivitets cost drivere, der beregner omkostningsobjekternes træk på de forskellige aktiviteter. Omkostningsobjekterne kan for eksempel være produkter, serviceydelser, kunder mv. Der findes fire forskellige aktivitets cost drivere: transaktionsdriveren, varighedsdriveren, direkte måling og kompleksitetsindeks.
Hvad er en transaktionsdriver?
Denne afspejler antal gange en aktivitet udføres, og anvendes når alle omkostningsobjekter trækker på aktiviteten på samme måde, dvs at der er et nogenlunde ens ressourceforbrug. Dette er den simpleste og mindst registreringsmæssigt krævende cost driver type at anvende, idet den kun kræver information om totalomkostningerne til designs og antallet af designs.
Hvad er en varighedsdriver?
Denne afspejler den tid det tager at udføre aktiviteten. Her antager man, at ressourceomkostninger (fx timeløn) er ens pr. designtime, her medarbejdertime.
Hvad er direkte måling (intensitetsdriver)?
Denne anvendes når hverken antallet af gange eller varigheden af aktiviteten kan afspejle aktivitetsomkostningerne tilstrækkeligt, og den bruges ofte når omkostningsobjekterne trækker uens på de forskellige ressourcekategorier, der indgår i omkostningspuljen. Den bruges når der er forskel i tid og ressourcetræk på aktiviteterne. Ved denne cost driver registrerer man løbende ressourceforbruget af hver ressourcekategori (fx timeløn) på hvert enkelt design. Man har altså de faktiske omkostninger pr. design forudsat at man ikke har lavet måle- eller registreringsfejl.
Hvad er et kompleksitetsindeks?
Denne er et forsøg på at blande transaktionsdriver og varighedsdriver. Brugen af kompleksitetsindeks er et forsøg på at få præcisionen af varighedsdriveren eller direkte måling med en registreringsmæssig indsats, der svarer til anvendelsen/simpelheden af transaktionsdriveren. Dette sker ved at lave standardomkostninger pr. designtype.
Forklar dækningsbidragsmodellen - også kaldet variable costing.
I variable costing er det kun de variable produktionsomkostninger, der fordeles ned på de enkelte produkter og efterfølgende ned på kunderne. Overhead (indirekte) omkostninger allokeres altså derfor ikke ned på produkterne. Formålet med at anvende dette system er, at man undgår at fejlallokere overhead omkostninger ned på produktniveau, som kan lede til uhensigtsmæssige beslutninger. Tankegangen er her, at produkternes samlede bidrag skal kunne dække virksomhedens samlede kapacitetsomkostninger samt bidrage til et overskud.
På hvilke måder vil man opnå samme resultat i variable costing og full cost?
I variable costing vil både standardvarer og kundetilpassede varer højest sandsynligt fremstå som bidragsgivende, men kundetilpassede varer vil stadig stå som mere profitable som ved full cost. Dette skyldes, at de kan sælges for mere og deres ”mer-træk” på fællesomkostninger fremgår ikke, ligesom ved full cost. Ved variable costing vil man derfor opnå samme resultat som ved full cost i forhold til, at kundetilpassede løsninger vil blive undercostet, og standardvarer vil blive overcostet, hvorfor de kundetilpassede løsninger vil synes at være mere lønsomme, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.
Hvordan adskiller ABC sig fra full cost?
Den store forskel på full cost og ABC forekommer i andet trin. I full cost anvendes der volumenbaseret fordelingsnøgler til fordelingen af omkostninger, hvor ABC anvender fordelingsnøgler i forhold til aktiviteterne, og der eksisterer derfor mange flere fordelingsgrundlag. Derudover omfatter omkostningsobjekterne i ABC meget mere end blot produkter. Aktivitetspuljen i ABC kan derfor deles hen over mange forskellige produktionsomkostningscentre.
En af de afgørende forskelle på ABC og traditionel fuldkost model er, at der i ABC arbejdes med fire forskellige (ikke volumenrelateret cost driver rater), hvorimod der i traditionel fuldkost kun arbejdes med tre traditionelle volumenbaseret cost driver rater (løn, maskine og materiale). I traditionel fuldkost model aggregerer virksomheden altså alle de faste og variable omkostninger og fordeler disse ned til totale omkostninger pr. enheder. Dette betyder også, at den traditionelle fuldkost model ikke tager hensyn til aktiviteterne og deres art, da der i denne model slet ikke arbejdes med aktiviteter.
Hvordan adskiller ABC sig fra variable costing?
Forskellen på variable costing og ABC er, at ABC fordeler kapacitetsomkostninger ned på omkostningsobjekter, hvorimod variable costing kun fordeler de variable omkostninger ned på produkterne.
Hvilken kritik har ABC af henholdsvis full cost og variable cost?
ABC’s kritik af full cost og variable costing skyldes primært fejlinformering. Ved en full cost sker dette, fordi regnskabet ikke afspejler produkternes reelle belastning af kapaciteterne, og ved variable costing sker det, fordi ingen kapacitetsomkostninger henføres til segmenter af produkter og/eller markeder. Dermed kan der altså argumenteres for, at begge metoder adskiller sig fra ABC-terminologien.
Allied Stationary Products
Forklar operationelt ABC
Generelt kan man bruge ABC information på to måder: operationelt eller strategisk. Hvis man bruger ABC operationelt fokuserer man på ”at gøre tingene rigtigt”, og man ønsker at øge omkostningseffektiviteten og kvaliteten i aktivitetsudførelsen af ens strategiske valg. Dette vil i denne case fx indebære at nedbringe omkostninger for vigtige aktiviteter ved at henvise kunde B til webshop i stedet for ordreindtastning, da dette øger gennemløbstid og mindsker egne fejl. Ved at bruge ABC på denne måde er aktiviteten fast, og det er udelukkende processerne, man vil optimere.
Allied Stationary Products
Forklar strategisk ABC
Bruger man ABC strategisk, fokuserer man på ”at gøre de rigtige ting”, og man forsøger at finde profitabilitet, hvorfra man kan drage strategiske beslutninger. I dette tilfælde vil man belyse produkters, serviceydelsers og kunders træk på virksomhedens aktiviteter og de deraf afledte omkostninger, med henblik på at vurdere lønsomheden af produkter og kunder og kombinationer heraf. Strategisk ABC-information kan derfor give input til overvejelser om markedssegmentering, ændringer i kunderelationer og distributionskanaler og eventuelt ændret prissætning af produkter og serviceydelser.
Forklar designvalg 1
Fastlæggelse af aktiviteter
- Grad af aggregering (homogene)
- Aktivitetskatalog: definition, data, egenskaber mv. Kan ske gennem top-down eller bottom-up.
- Primære eller sekundære (ses oftest ikke i praksis)
- Drifts- og budgetmæssigt ansvar
- VA eller NVA
Forklar designvalg 2
Aggregering af omkostningsarter til ressourceomkostningskategorier
- Variabilitet & reversibilitet
- Knyttet til ressourceniveauet og ikke aktivitetsniveauet
Forklar designvalg 3
Henføring af ressourcepuljer til aktiviteter
- Overheadomkostningerne fordeles ned på aktiviteter ved en procentsats.
- Medarbejderne spørges om, hvilke aktiviteter de udfører, og hvor lang tid de bruger.
- Ulempe: medarbejderne indrømmer ikke ledig kapacitet
- Sambestemte omkostninger medfører, at der skal foretages en fordeling. Aktivitetsomkostninger vurderes til gennemsnitsomkostninger, hvor der accepteres og benyttes deling og fordeling af i øvrigt hele omkostningsenheder til forskellige omkostningspuljer, således at månedslønnedes gager eksempelvis fordeles på arbejdstimer og på dette grundlag viderefordeles til omkostningspuljer.
*Det skal bemærkes, at dette princip kun gælder for fordelingen i trin 1, idet fordelingen i trin 2 netop baserer sig på registrering af aktivitets cost drivere.
Forklar designvalg 4
Specifikation af omkostningsobjekter
- Fx kunder, produkter, markedet eller produktgrupper.
- Hierarkier
- Aktiviteter på de forskellige niveauer har forskellige aktivitets cost drivere
Forklar designvalg 5
Valg af aktivitets cost drivere
- Transaktionsdriver
- Varighedsdriver
- Direkte måling
- Kompleksitetsindeks
Forklar designvalg 6
Valg af beregningsgrundlaget for aktivitets cost driver satser
- ACRD = (Aktivitetspulje / aktivitetens kapacitet)
- Teoretisk, praktisk eller faktisk