3. semester-projekt Flashcards

1
Q

Hvilke tre elementer består det danske elmarked af?

A
  1. Produktion af el.
  2. Transport af el.
  3. Handel med el.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Forklar figur 4 på side 15.

A

Handel med el sker på et liberaliseret marked, som er styret af udbud og efterspørgsel. Transporten foregår derimod på et monopol-marked, da der kun er en udbyder, som er Energinet.

Handlen med el foregår i to led, hvor det første led er engrosmarkedet, hvor producenter sælger strøm med transmissionsnettet til el-leverandørerne gennem Nord Pool eller bilateralt mellem to parter. Andet led af handlen sker på detailmarkedet, hvor handlen foregår ved, at elleverandørerne sælger strømmen videre gennem distributionsnettet til forbrugerne.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan er transmissionsnettet delt op?

A

I det nationale og regionale net, der begge ejes og drives af Energinet, som er systemansvarlige. De skal dermed sikre balance mellem import og eksport.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er balanceansvarlige?

A

Balanceansvarlige er aktører på elmarkedet, der sørger for, at der er balance mellem produktion og forbrug - dvs. udbud og efterspørgsel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvor mange forbindelser har det danske transmissionsnet til udlandet?

A

Vi har i projektet skrevet seks, men der er i realiteten syv.

Vi har forbindelser til Norge, Sverige, Holland og Tyskland. Her har vi to forbindelser til Tyskland gennem hhv. Vestdanmark og Østdanmark samt tre forbindelser til Sverige gennem hhv. Vestdanmark, Østdanmark & Bornholm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Forklar day-ahead markedet (Elspot).

A

Elleverandører og producenter handler på day-ahead markedet for at dække produktion og forbrug for det følgende døgn. Mere end 70% af det samlede elforbrug i Norden handles her. Danmark er et del af et sammenkoblet, nordvesteuropæisk day-ahead marked.

Inden kl. 10.00 dagen inden driftsdøgnet oplyser de nordiske systemansvarlige virksomheder, hvor meget kapacitet på forbindelserne mellem prisområderne, der er til rådighed for spotmarkedet for det næste døgn. Dette varetages i Danmark af Energinet.

Senest kl. 12.00 indmelder elleverandører og producenter købs- og salgsbud på mængde og pris til Nord Pool Spot, og markedet lukker derefter for yderligere handel. Buddene indmeldes på timebasis eller som blokbud over flere timer.

Senest kl. 13.00 matcher Nord Pool Spot alle købs- og salgsbud under hensyn til de begrænsninger, der er i elnettet. På denne måde udregnes 24 timepriser for hele Nordvesteuropa gennem en fælles prisberegningsalgoritme. Når udbud og efterspørgsel er matchet, offentliggøres priserne, og aktørerne informeres om, hvilke mængder de har handlet. De balanceansvarlige indsender derefter aktørplanerne til den systemansvarlige aktør.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Forklar intraday markedet (Elbas).

A

Spotmarkedet lukker kl. 12.00 dagen inden driftsdøgnet. Efterfølgende handel
kan fra kl. 14.00 og frem til en time før driftstimen finde sted på intraday (Elbas) markedet. På dette marked kan en aktør handle sig i balance. De handlede mængder på intraday markedet er betydeligt mindre end på dayahead markedet. Over de kommende år forventes denne forskel at blive reduceret i takt med, at mere og mere vedvarende energi skal indpasses i nettet, og ubalancerne derfor bliver større. Et velfungerende intraday marked kan altså være en af nøglerne til den grønne omstilling.

Kl. 14.00 dagen inden driftsdøgnet offentliggør Nord Pool Spot de for intradayhandlen tilgængelige kapaciteter. Herefter forløber handelen kontinuerligt frem til en time før den pågældende driftstime. Bud indsendes til
Nord Pool Spot for en pågældende time og mængde. Ligesom i spotmarkedet kan der indgives blokbud i intraday markedet. Blokbud kan spænde fra 1 til 32
timer.

Intraday handler gennemføres løbende og afregnes derfor efter pay-as-bid princippet. Det vil sige, at Nord Pool Spot matcher de bedste købs- og salgsbud, hvorefter handlen indgås mellem højeste købspris og laveste salgspris, ligesom mange kender det fra aktiemarkedet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Forklar forwardmarkedet.

A

Fra måneder og år før driftsdøgnet og frem til dagen før driftsdøgnet er der aktivitet i forwardmarkedet. På NASDAQ OMX kan markedsaktørerne købe finansielle produkter, der prissikrer den fremtidige day-ahead pris på el. Desuden handles fysisk transmissionskapacitet på den jysk-tyske forbindelse gennem års- og månedsauktioner.

I forward-markedet handles i modsætning til day-ahead og intraday markedet ikke en eneste fysisk kWh, men kun finansielle produkter knyttet til fremtidig handel med el. Herunder er der futures, forwards, electricity price area differentials (EPADs) samt Put and call options.

Prisrisikoen kan opdeles i to eksponeringer: udsving i systemprisen og udsving i områdeprisen. Gennem handel med en kombination af forwards/futures, der sikrer mod tidsvariation i systemprisen, og EPADs, der sikrer mod geografiske udsving mellem områdepris og systempris, kan aktøren afdække begge risici.

Future og forwards har en leveringsperiode på alt fra en enkelt uge til seks år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er blokbud?

A

Blokbud angiver mængde og pris for mindst tre sammenhængende timer. Blokbud accepteres enten i sin helhed eller slet ikke. For at blokbud kan accepteres, skal et af følgende kriterier være opfyldt. For en salgsblok skal
salgsprisen være lavere end den gennemsnitlige elspotpris for de pågældende timer, og for en købsblok skal købsprisen være højere end den gennemsnitlige elspotpris for de pågældende timer. Blokbud er særligt anvendelige for anlæg, hvor høje opstartsomkostninger gør det urentabelt at producere i få timer ad gangen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken pris handles der til på day-ahead markedet?

A

I udgangspunktet gennemføres alle handler til samme markedspris – den såkaldte systempris. Men på grund af flaskehalse i det nordiske system opererer day-ahead markedet med en række prisområder, mellem hvilke priserne kan variere. Nord Pool Spot har dog fastsat et loft og en bund for priserne på markedet. Priser
lavere end ÷500 EUR/MWh eller højere end 3.000 EUR/MWh accepteres ikke. I fald der kun kan dannes priskryds udenfor disse ekstrempriser, afkorter Nord Pool Spot de indkomne bud pro rata. Det vil sige, at volumen for hvert eneste
salgsbud (ved priser under prisbunden) eller købsbud (ved priser over prisloftet)
reduceres med en fastsat procentsats.

Normalt udjævnes prisforskelle
automatisk i elmarkedet ved, at elektriciteten flyder fra lavpris- til højprisområder. Men når der kun er begrænset kapacitet (en flaskehals) på forbindelsen mellem to områder – eksempelvis forbindelsen mellem Norge og Vestdanmark – overføres der ikke nok el til, at markedet kan udligne priserne. Ved at sælge el fra et lavpris- til et højprisområde genereres en avance – en såkaldt flaskehalsindtægt. Flaskehalsindtægten tilfalder systemoperatørerne, der
ejer transmissionsforbindelserne, og skal ifølge EU-lovgivningen anvendes til investeringer i og vedligeholdelse af transmissionsnettet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forklar balanceafregning.

A

Det er nødvendigt, at den systemansvarlige balancerer produktion og forbrug. En stor del af denne balancering sker gennem køb af opog
nedregulering med regulerkraft.

Aktørens ubalancer afregnes på balancemarkedet gennem køb og salg af balancekraft fra Energinet.dk. Balancekraft er ikke et fysisk produkt på lige fod med eksempelvis
regulerkraft, men derimod et fiktivt produkt, en slags nettoopgørelse, der bruges til at afregne aktørernes ubalancer. Ubalancer afregnes enten efter
etprismodellen eller toprismodellen.

Med etprismodellen afregnes ubalancer altid til regulerkraftprisen - den pris, den systemansvarlige virksomhed har betalt for at balancere med regulerkraft i driftstimen. Det vil sige, at den balanceansvarlige betaler for negativ balance (hvis det reelle forbrug er større end anført i planen) og kompenseres for positiv balance (hvis det reelle forbrug er lavere end anført i planen).

Med toprismodellen afregnes enten til regularkraftprisen eller spotmarkedsprisen. Produktionsbalanceansvarlige afregnes efter toprismodellen.
Hvis ubalancen er i samme retning som den overordnede ubalance, og dermed forværrer systemubalancen, afregner Energinet.dk til regulerkraftpris. Hvis ubalancen modvirker den overordnede ubalance i systemet afregnes til
spotprisen. Toprismodellen giver producenterne et incitament til at byde produktion ind i regulerkraftmarket. Desuden genereres et provenu til
Energinet.dk, som anvendes til at finansiere den faste rådighedsbetaling for reservekapacitet og i sidste ende til at sænke systemtariffen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er base load og peak load?

A
  1. Base load: Gennemsnit af systemprisen for alle ugens timer.
  2. Peak load: Et gennemsnit af systemprisen fra kl. 08:00 - 20:00 alle hverdage.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er futures og forwards?

A
  1. Futures er en kontrakt på at købe eller sælge en vare i fremtiden. Værdien heraf svinger dagligt i takt med day-ahead markedets systempris.
  2. Forwardkontrakter er en aftale mellem køber og sælger om på et givent tidspunkt i fremtiden at sælge en given mængde el for en fastsat pris.
    Disse handles oftest bilateralt og ikke på børsen, fordi de ikke er standardiserede.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er Electricity Price Area Differentials (EPADs)?

A

Referenceprisen for forward- og futurekontrakter er systemprisen. Men på det
nordiske elmarked er aktørernes fysiske elpris bestemt af områdeprisen, som
varierer mellem prisområderne. For at prissikre en konkret områdepris mod systemprisen handles i det nordiske marked et særligt finansielt produkt –
Electricity Price Area Differentials (EPADs). EPADs afspejler prisforskellen mellem
et konkret prisområde og systemprisen. Hvis systemprisen er højere end
områdeprisen, har EPADs en negativ værdi, og hvis systemprisen er lavere end
områdeprisen, har EPADs en positiv værdi.

EPAD-kontrakter handles tre år frem og sælges ofte af producenter, der ønsker at sikre sig mod prisudsving i deres eget produktionsområde. De dækker base load, og leveringsperioden løber typisk fra en måned op til et år. Fordi handlen med finansielle produkter er anonymiseret, agerer NASDAQ OMX clearinghouse. Det vil sige, at NASDAQ OMX er modpart i alle handler og garanterer værdien.
Kombinerede køb af forwards og EPADs resulterer i en fuldstændig hedge af elprisen, hvor aktøren hverken er eksponeret for udsving i systemprisen eller i
områdeprisen. Ved at købe en EPAD-kontrakt i ét prisområde og sælge en EPADkontrakt
i et andet afdækker markedsaktøren prisrisikoen mellem to prisområder, og opnår dermed en position, der svarer til købet af finansielle
transmissionsrettigheder.
EPAD handles på NASDAQ OMX som clearede produkter, men kan også handles bilateralt som enten clearede eller unclearede. En cleared EPAD er registreret hos en modpart, eksempelvis NASDAQ, der garanterer værdien af EPADs.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Forklar put and call options.

A

Ved at forpligte køber og sælger på en fremtidig handel låser future- og forwardkontrakter potentielle prisudsving i begge retninger. Ved kontraktens udløb kan systemprisen være højere eller lavere end den aftalte pris – begge parter kan derfor have enten tab eller gevinst i forhold til den aktuelle markedspris. Aktører, der alene ønsker at låse prisudsvingene i en enkelt
retning, kan handle med put og call optioner. En option giver ejeren ret til at købe (call) eller sælge (put) en forwardkontrakt i fremtiden til en i forvejen fastsat pris. Med en call option sikrer man sig en fremtidig maksimumpris for
køb af el. Med en put option sikrer man sig omvendt en fremtidig mindstepris for salg af el. Derfor virker optioner som en forsikring mod høje eller lave priser. Samtidig giver optioner – i modsætning til obligationer – stadig mulighed for penge på prisbevægelser i den modsatte retning. På NASDAQ OMX handles kun
optioner på base load forwardkontrakter. De nordiske TSO’er deltager ikke aktivt i det finansielle marked. Dog arbejder TSO’erne på europæisk plan på en integration af forward-markedet igennem udviklingen af en fælleseuropæisk target model.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Forklar de tre liberaliseringspakker.

A
  1. Liberaliseringspakke skete i slutningen af 1990’erne (1996 for el og 1998 for gas). Her blev det muligt for de største el-forbrugere at kunne vælge frit mellem el-leverandørerne. Derudover blev distributionsvirksomheder opdelt i netvirksomheder og elhandelsvirksomheder. & forsyningspligten blev indført.
  2. Liberaliseringspakke kom i 2003, og det var nu muligt for private forbrugere at vælge imellem el-leverandørerne. De havde nu ikke en el-distributionsvirksomhed, men en el-leverandør og en netvirksomhed. Blev der skiftet over til en uafhængig el-leverandør, der ikke havde forsyningspligtbevilling og dermed ikke koncernforbundet med netvirksomhede, ville forbrugeren modtage to forskellige regninger, da samfakturering ikke var muligt.
  3. Liberaliseringspakke kom i 2009, som bestod af ejermæssig adskillelse af transmissionsnettet, en etablering af agentur for samarbejde samt øget transparens. Alle aktører ville nu have lige adgang til transmissionsnettet, og det vil være muligt at supplere de nuværende reguleringsopgaver og koordinere myndigheders indsats.
17
Q

Hvad er forskellen på forsyningspligt og leveringspligt?

A

Forsyningspligt: alle der ikke gjorde brug af det frie leverandørvalg, automatisk fik elektricitet leveret fra det lokale forsyningsselskab.

Leveringspligt: alle elhandlere, som leverer elektriciteten indenfor et bestemt geografisk område skal levere elektricitet til alle husholdningskunder i dette område, hvis forbrugeren anmoder om det.

18
Q

Hvad er datahubben og hvilke lag består det af?

A

Datahubben blev implementeret i 2003 og er en samlet database, der indeholder oplysninger om kundernes forbrug og priser. Forbrugerne har blandt andet adgang til egne data, og forbrugeren vil også fortsat have sammen el-leverandør ved adresseskift.

De fire funktionelle lag er:

  1. Et sikkerhedslag: beskyttelse af data
  2. Præstationslag: serviceydelser i form af support samt generelle administrative funktioner.
  3. Logiklaget: udførsel af markedsprocesserne, fx leverandørskift.
  4. Datalaget: behandler måleraflæsninger og stamdata.

Netvirksomheder indsamler data om forbrugerne, som el-leverandørerne bruger til afregning.

19
Q

Hvad er engrosmodellen?

A

Engrosmodellen blev implementeret i april 2016. Medførte, at el-leverandørerne stod for al kundekontakt, og alle modtager en samlet regning. Foruden dette blev forsyningspligten afskaffet og erstattet med en leveringspligt.

20
Q

Hvad er skabelon- og flexafregning?

A
  1. Skabelonafregning: der betales en fast kWh-pris, uanset hvornår på døgnet forbruget ligger. Forbrugernes afregnes dermed ud fra en skabelon, der er identisk for hele netområdet.
  2. Flexafregning: forbrugerne betaler en kWh-pris baseret på, hvornår på døgnet forbruget foregår. Prisen varierer derfor.
21
Q

Hvad er GOO-certifikater og hvilke andre certifikater er der?

A

GOO betyder guarantees of origin, hvilket betyder, at køberen af et certifikat er garanteret at have købt en bestemt andel af grøn energi.

Derudover er der TÚV, som betyder, at produktet lever op til det tyske instituts krav til kvalitet og sikkerhed.
& ECCS certifikater.

22
Q

Hvad er blockchain baseret teknologi?

A

Er en database eller en liste. Hver data er i en block. Eksempelvis kan kunde A stamdata være i en block, imens deres forbrug er i en anden block, som er bundet sammen med en “chain,” fordi de referer til hinanden. Det er dermed ikke muligt at ændre i en block, fordi de er kædet sammen, og så stemmer det pludselig ikke overens med den anden block. Derfor skal en hacker ikke kun nøjes med at hacke en computer, men mange.

23
Q

Hvad er kW, kWh, Wh & MWh?

A
  1. kW: kilowatt og er et udtryk for, hvor meget strøm et givent elapparat kræver. Kilowatt måler alene effekt og fortæller os om den mængde strøm et apparat vil forbrug, når der tændes for det.
  2. kWh: kilowatttimer måler derimod mængden af energi. Lidt forenklet kan man sige, at kWh er kilowatt x antal timer. kWh er derfor den enhed, du kan aflæse på din elregning og viser derfor dit faktisk forbrug.

Det samme er forskellen mellem Wh og MWh. Her hedder det bare 1 megawatt, og der går 1.000 kilowatt på en megawatt.

24
Q

Hvad er PPA?

A

Power Purchase Agreement er en direkte aftale mellem producent og forbruger om handel med en specifik produktion af el. En PPA kan fx bidrage til at sikre, at en større forbruger kan opnå oprindelsesagaranti for køb af vedvarende energi til dækning af sit elforbrug. En PPA kan desuden bidrage til finansieringen af ny kapacitet på markedsvilkår, da den kan fungere som sikkerhed for producenter i forhold til investorer.

25
Q

Hvad er omnichannel?

A

Omnichannel betyder, at du muliggør en sømløs og personaliseret kundeoplevelse gennem flere kanaler.

26
Q

Forklar de forskellige epicentre.

A
  1. Ressourcedrevet: innovation opstår på baggrund af en organisations eksisterende infrastruktur eller partnerskaber for at udvide eller transformere forretningsmodellen.
  2. Tilbudsdrevet: innovation skaber nye værditilbud, der har indvirkning på andre byggesten i forretningsmodellen.
  3. Kundedrevet: innovation er baseret på kundebehov, lettere eller øget bekvemmelighed. Ligesom al innovation, der opstår fra et enkelt epicenter, påvirker den også andre af forretningsmodellens byggesten.
  4. Økonomidrevet: innovation drevet af nye indtægtsstrømme, prissætningsmekanismer eller reducerede omkostningsstrukturer, der har indvirkning på andre af forretningsmodellens byggesten.
  5. Multi-epicenter-drevet: innovation drevet af flere forskellige epicentre kan have betydelig indflydelse på adskillige andre byggesten.
27
Q

Hvad er lavenergihuse, nul-energi huse, passivhuse eller plusenergihuse?

A
  1. Lavenergihus: bruger mindre energi til opvarmning sammenlignet med almindelige enfamiliehuse.
  2. Nul-energi hus: husets energiforbrug skal være lig nul. Det vil sige, at det samlede energiforbrug i huset omtrant svarer til mængden af den vedvarende energi, der skabes på stedet.
  3. Passivhus: kan ses som et superlavenergihus, idet boligen kun kræver meget lav opvarmning m.m.
  4. Plusenergihus: minder om nul-energi, men forskellen er blot, at man med et plusenergihus producerer mere energi, end hvad der forbruges i huset. Der produceres dermed nok energi, så det er muligt at sende det overskydende energi ind i det offentlige netværk.
28
Q

Hvem er virksomheden Barry?

A

Barrys vision er at give danskerne viden om, hvornår strømmen er grønnest og billigst, så vi får mulighed for at bruge strømmen klogere.

Med Barry kan man købe strøm til indkøbspris, se hvornår strømmen er grønnest og få løbende besked om ens forbrug. De tjener penge på en fast månedlig abonnementspris, der lyder på 29 kr./måned.

29
Q

Hvad er demand response?

A

Forbrugeren ændrer forbrugsmønstre gennem markedssignaler ved dynamisk prisfastsættelse.

30
Q

Hvad er systemtariff?

A

Dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet.

31
Q

Hvad er PSO?

A

Er en tariff, som forbrugeren betaler via sin elregning. PST står for Public Service Obligations - det vil sige offentlige serviceforpligtelser. De offentlige serviceforpligtelser omfatter de omkostninger, som Energinet afholder på samfundets vegne efter de formål, som er specificeret i Lov om Elforsyning.

32
Q

Hvad er abonnement A, B eller C?

A

Dækker omkostninger til målere, drift, afregning, kundeservice og vagtberedskab til dit elnetselskab.

A er meget store virksomehder, B er store og mellemstore virksomheder, og C er mindre virksomheder og privatkunder.

33
Q

Hvad er forskellen på systematisk og usystematisk risiko?

A
  1. Systematisk risiko er den risiko, der følger af en generel usikkerhed i økonomien. Fx inflationsraten og økonomisk politik. Man kan ikke diversificere sig væk fra denne.
  2. Usystematisk risiko er en risiko, der er specifik for det enkelte aktiv. Den risiko der er ved investeringer i individuelle virksomheder eller sektorer. Man kan diversificere sig herfra.
34
Q

Hvad er industriøkonomi?

A

En underdisciplin indenfor mikroøkonomi. Feltet undersøger virksomheders og markeders struktur og grænseområderne mellem dem. Industriøkonomi beskæftiger sig især med markeder, hvor der er ufuldkommen konkurrence. Det er dermed typisk situationer, hvor forhold som transaktionsomkostninger, begrænset information og adgangsbarrierer til markederne for nye virksomheder skaber en mere kompliceret situation og dermed afviger fra det mere simple tilfælde med fuldkommen konkurrence.