Legro 2007: What will China Want: The Future Intentions of a Rising Power.

Question 1

Hvad er Legros teoretiske udgangspunkt?

Answer 1

Legro har et konstruktivistisk udgangspunkt. Konstruktivismen ift. Kina og den amerikanske verdensorden:

1. Fokus på hvordan den sociale verdensorden består af konkurrerende ideer, der former, hvordan økonomisk og militær magtbalance opfattes. USA’s økonomiske tilbagegang mindre vigtigt for lederskab, end hvordan USA opfattes i verden, dets legitimitet og omdømme (Finnemore) → unilateral tilgang gør USA’s magt mindre attraktiv og legitim – endda dobbeltmoralsk, da andre forventes at følge regler/normer, som USA selv omgås lemfældigt.
2. Kinas identitet ikke fast: Rum for USA til at forme Kina gennem socialisering → interaktion kan belønne integrationsideer og straffe revisionistiske ideer (link til soft power).

Question 2

På hvilken måde adskiller Legro sig fra de andre teoretikere?

Answer 2

Legro giver en alternativ forståelse af Kinas intentioner ift. Mearsheimer, for hvem intentioner er givet af strukturen.

Question 3

Hvad er Legros pointe?

Answer 3

Alt afhænger af Kinas forestillinger om verdensordenen!
Hvad Kina vil gøre med sin økonomiske vækst er uvist. Det er klart, at Kinas udenrigspolitik vil blive formet af den øgede magt og den økonomiske interdependens, men det er nationale ideer om, hvordan udenrigspolitiske mål forfølges, der afgør hvordan. Kinas internationale ageren formes og forstærkes af den nationale overbevisning om, hvilke udenrigspolitiske instrumenter, der bedst tjener udenrigspolitiske mål.

Question 4

Hvilken rolle spiller nationale idéer for udenrigspolitikken?

Answer 4

Idéers tre funktioner:
1) Forfordeler bestemte nationale grupperinger, 2) skaber forventninger, der danner baggrund for evaluering af udenrigspolitikken og 3) er dermed afgørende for, om nye udenrigspolitiske strategier kommer til veje.

Question 5

Hvordan skal Vesten forholde sig til Kina?

Answer 5

Vesten skal være optaget af at påvirke Kinas udenrigspolitiske intentioner. Det afgørende for Vesten er at sikre, at de kinesiske nationale grupperinger, der taler for integration frem for en revisionistisk udenrigspolitik, får en positiv feedback, så deres ideer om kinesisk udenrigspolitik bliver den nationale dominerende ide.
Kina har siden 1978 forfulgt en udenrigspolitisk kurs præget af integration og status quo, hvilket vesten bør forsøge at vedligeholde. Selvom Kina integreres i den vestlige verdensorden, betyder det dog ikke, at Kina ikke ønsker ændringer. Her er særligt den amerikanske dominans, problemet med Taiwan og det eksterne demokratiseringspres værd at nævne. Vesten bør derfor føre en proaktiv strategi: Vesten bør sikre positiv feedback til Kina, da det styrker kontinuiteten i de nationale kollektive ideer om integration frem for revisionistiske ideer.