Andre teoretiske forklaringer

Question 1

Hvordan forholder unipolaritetsteori og hegemonisk stabilitetsteori sig til Kina og den amerikanske verdensorden?

Answer 1

1. Teoretisk udgangspunkt:
   En unipolær verden med én dominerende stat er mere stabil, end deffensive neorealister (Waltz) tror –> overvældende magt ikke altid er truende og modbalanceres, men kan skabe samarbejde, åbenhed, orden. Regimer og institutioner er faktisk mest stabile under hegemoni. Hegemoni mindsker altså anarkiets effekter.
2. Analyse af magtforskydning mellem USA og Kina:
   Andenrangs-stater som Kina tiltrækkes af de fordele, som en hegemonisk verdensorden giver (så som stabilitet). Men når andenrangs-stater opstiger til stormagtstatus, mindskes hegemonens evne til at sanktionere/tvinge, dens lederskab bliver mindre legitimt, mm.
   Nye stormagter kan afvige fra hegemonens regler og på den måde underminere legitimiteten, sabortere hegemonens verdensorden og omforme den i overensstemmelse med egne interesser.
3. Policy-anbefalinger:
   USA kan ikke styre verden alene, bør bruge institutioner til burden-sharing og reducere managementbyrde ved at skabe eller omforme institutioner, der kan hjælpe USA med at udøve kontrol og bevare den amerikanske verdensorden.

Question 2

Hvordan forholder neoliberal institutionalisme (NLI) sig til Kina og den amerikanske verdensorden?

Answer 2

1. Teoretisk udgangspunkt:
   Uenig i, at regimer kun er stabile under hegemoni og kun reflekterer hegemonens/skaberens værdier.
   Regimer har en uafhængig effekt og kan fortsætte efter hegemoni, fordi de løser problemer ved usikkerhed, ukomplet information og transaktionsomkostninger.
2. Analyse af magtforskydning mellem USA og Kina:
   USAs magt accepteres, ikke fordi USA er truende eller fordi dets værdier deles, men fordi den er indlejret i institutioner.
   Lederskab er vigtigt for samarbejde, men lederskab udøves mest effektivt gennem institutioner og ansvarsdeling.
   USA-ledet verdensorden er anderledes end tidligere ordener: Mindre imperialistisk, genererer vækst, mere åben –> “easy to join and hard to overturn”. Kina har rejst sig gennem den, og den støttes af en vestlig koalition, ikke bare USA.

–> Den liberale orden vil bestå trods USAs forfald!

4. Policy-anbefalinger
   Få Kina til at indse, at deres interesser varetages bedst gennem fredelig konfliktløsning, regler og samarbejde i institutioner.
   Som leder af Vesten bør USA som rollemodel styrke og følge de regler, som Kina skal binde sig til.
   Reform af liberale institutioner som IMF (International Monetary Fund) og verdensbanken, så opstigende magter får en større rolle/stemme, samme i UNSC (FN’s Sikkerhedsråd).

Question 3

Hvordan forholder Den Engelske Skole sig til Kina og den amerikanske verdensorden?

Answer 3

1. Teoretisk udgangspunkt:
   Fokus: Hvilken orden opstigende magter repræsenterer.
   Socialt orden: Ser hegemoni og lederskab som en institution i int. samfund, der kræver legitimitet og andres accept (ikke kun et spørgsmål om magtdominans).
2. Analyse af magtforskydning mellem USA og Kina:
   Verdensorden bunder ikke i USAs magt, men institutioner/regler i det internationale samfund:
   Historisk ledet af Vesten, ikke kun USA.
   Generelt mere solidaristisk efter kold krig: Menneskerettigheder, R2P, demokrati.
   Kina trækker det internationale samfund mod pluralisme (hypersuverænitet, autonomi, ikke-intervention, orden).
3. Policy-anbefalinger
   Kina trækker den vestlige verdensordenen i en mere pluralistisk retning, men udfordrer ikke grundlæggende Vesten. Dog bør USA bør dog reetablere sin legitimitet, blandt andet ved at sikre en ’kollektiv hegemonisk orden, der også skabes af ikke-stormagter.

Rammepensum: Clark.

Question 4

Hvordan forholder Kritisk Teori sig til Kina og den amerikanske verdensorden?

Answer 4

1. Teoretisk udgangspunkt:
   Hegemoni bygger ikke kun på materiel magt, men også på kollektive ‘images’ af verdensorden og tilsyneladende universelle institutioner –> får svage stater til at se de stærkes dominans som naturlig, endda at foretrække.
   Modhegemoni kræver derfor både materiel magt og et sammenhængende billede af en alternativ verdensorden.
2. Analyse af magtforskydning mellem USA og Kina:
   USA er i måske materielt forfald, men den hegemoniske ordens ideer og institutioner er intakte (neoliberal vækstmodel, kapitalisme) og udøves indirekte og økonomisk fremfor direkte og imperialistisk.
   Kritisk teori ser intet magtskifte væk fra USA og kapitalistiske lande: Magttransitionen vil finde sted indenfor USA-designet kontekst. Kina og BRIK-landene har intet sammenhængende alternativ, men er en del af den neoliberale historiske blok.
3. ‘Policy-anbefalinger’
   Formålet er ikke at løse problemerne ved neoliberal status quo, men at kritisere den og teorier, der opretholder den. Formål er at åbne op for forandring.

(Ramme)pensum: Saull, Germain.