Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Modul 1, celler og væv > Læringsmål > Flashcards

Læringsmål Flashcards

1
Q

A1. Kunne angive principperne i menneskets biologiske opbygning fra celler over væv til organer og organsystemer (niveau 1), og angive baggrund og formål med brug af faglig terminologi, herunder benævnelser for strukturer, funktioner, tilstande og begreber som grundlag for kommunikation og litteratursøgning (niveau 1).

A

d

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

A2. Beskrive celler som levende organismers byggesten (niveau 1)

A
  1. Alle celler kommer fra andre celler (celledeling) alt er opbygget af celler.
  2. Forskellige processer (fx respiration) foregår inde i cellerne.
  3. Det er inde i cellernes nucleolemma, at vores DNA ligger –> “opskriften” på den enkelte person.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

A3. Definere forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler (niveau 1)

A

Eukaryot har cellekerne
Prokaryot har ingen cellekerne. Prokaryots DNA er ringformede og flyder frit rundt, mens eukaryot har det lineært inde i kernen.
Prokaryoter har ikke organeller (membranomkransede dele)
Prokaryot meget mindre.
Cytoskelet i eukaroyt - ikke Prokaryot.
Prokaryot encellet, eukaryot kan være encellet, men ofte flercellet.
Prokaryote har cellevæg, eukaryote har membran. Cellevæg ikke permeabel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

A4. Beskrive evolution fra prokaryote til eukaryote celler (niveau 1)

A

En Prokaryot celle har indkapslet sit DNA med en form for indsnøring af dens membran, som er blevet til en cellekerne. Herudfra er rER blevet opbygget –> Nogle ribosomer fra cellevæggen på Prokaryot er kommet med ind, da DNA blev indkapslet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

A5. Angive, at der findes mange forskellige celletyper i forskellige organer og væv
(niveau 1)

A
  1. Sektretoriske celler (fx i binyrebarken, ovarier - udskillelse af hormoner)
  2. Nerveceller
  3. Muskelceller
  4. Epithelvæv (tætpakkede celler)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

A6. Angive størrelse af celler og størrelse, antal og relative volumen af cellens organeller (niveau 1)

A

Eukaryot: 10-60 mikrometer
Organeller:

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

A7. Definere det elektronmikroskopiske (=ultrastrukturelle) udseende af cellens
organeller (nucleus, nucleolus, kromatin/kromosomer, endoplasmatisk reticulum (RER + SER), golgi-apparatet, lysosomer, vesikler (sekret granula), peroxisomer, endosomer, mitochondrier, ribosomer, centrosom med centrioler og inklusioner (lipiddråber, glycogen) (niveau 1)

A

d

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

A8. Angive opbygningen af cellens organeller (herunder nukleus) samt angive hvilke essentielle biologiske processer, der foregår i disse (niveau 1)

A
  1. Nucleus - indeholder DNA, laver transskription og DNA-replikation.
  2. rER - proteinsyntese og syntese af nyt membranmateriale.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

A9. Angive mitochondriernes evolutionære oprindelse (niveau 1)

A

d

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

A10. Beskrive exocytose (konstitutiv sekretion eller reguleret sekretion) (niveau 1)

A

s

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

A11. Beskrive endocytose (fagocytose, pinocytose, receptor-medieret endocytose)
og intracellulær fordøjelse i lysosomer (niveau 1)

A

s

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

A12. Beskrive hvordan cellens form, styrke, bevægelse og kontakt med andre celler
styres af cytoskelettet og hvordan organeller og molekyler flyttes i cytoplasma
(niveau 1)

A

s

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

A13. Angive hvordan intermediære filamenter, mikrotubuli og aktinfilamenter er
opbygget (niveau 1)

A

s

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

A14. Beskrive hvordan mikrotubuli vokser og skrumper (dynamisk instabilitet) (niveau 1)

A

d

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

A15. Beskrive interaktionen mellem motorproteinerne (kinesins og dyneins) og mikrotubuli (niveau 1)

A

fd

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

A16. Beskrive interaktioner mellem aktinfilamenter og aktin-bindende proteiner (niveau 1)

A

d

17
Q

A17. Beskrive kromosomers forskellige tilstande i cellens livscyklus (niveau 1)

A

d

18
Q

A18. Gøre rede for cytoskelettets betydning for mitose, meiose og cytokinese (niveau 1)

A

s

19
Q

A19. Beskrive mitosens klassiske faser (niveau 1)

A

d

20
Q

A20. Beskrive meiosens klassiske faser (niveau 1)

A

d

21
Q

A21. Beskrive, at homologe kromosomer parres, udveksler segmenter (overkrydsningsfænomenet) og adskilles tilfældigt i meiosen (Mendelsk segregation)

A

d

22
Q

A22. Angive betydningen af seksuel reproduktion for genetisk variation

A

k

23
Q

A23. Beskrive de indledende trin i spermatogenensen og oogenesen

A

d

24
Q

A24. Definere og klassificere de forskellige typer af epitheler samt genkende dem i lysmikroskopet.

A

g

25
Q

A25. Redegøre for polarisering, membrandomæner og celle-celle kontakter.

A

k

26
Q

A26. Beskrive opbygningen af basalmembranen og specialiseringer af den frie overflade.

A

k

27
Q

A27. Beskrive opbygningen af exokrine og endokrine kirtler samt angive eksempler på deres forekomst.

A

k

28
Q

A28. Redegøre for merokrin, apokrin og holokrin sekretion.

A

j

29
Q

A29. Redegøre for inddeling i forskellige typer af bindevæv samt diagnosticere typerne lys- og elektronmikroskopisk.

A
  1. Egentlige bindevæv
    i. Løst BV
    ii. Tæt (fibrøst) BV
    • Regelmæssigt
    • Uregelmæssigt
    • Elastisk
  2. Specialiseret BV:
    i. Fedtvæv
    ii. Brusk
    iii. Knoglevæv
    iv. Blod
30
Q

A30. Redegøre for grundbestanddelene i bindevæv og den tilknyttede funktion.

A
  1. Bindevæv er celler i en ekstracellulær matrix
  2. Fibre indlejret i grundsubstans. Fibre giver støtte. Der er 3 slags fibre: kollagene fibre, retikulære fibre, elastiske fibre.
  3. Grundsubstans består af: adhæsive glykoproteiner, proteoglykaner, H2O, salte, få andre proteiner og lavmolekylære substanser. Kan ikke ses i HE, da den opløses. Kun glykoproteinerne ses med PAS, og glykosaminoglykaner kan farves med toluidinblå og methylenblå.
31
Q

A31. Redegøre for opbygningen og funktionen af hhv. kollagene, retikulære og elastiske fibre.

A 
1. Kollagene fibre (fibertykkelse: 1-20 µm): hyppigst forekommende. Funktionen er at give bindevævet styrke. Kollagene fibre er opbygget af fibriller (30-300 nm tykke). Fibrillerne er opbygget af kollagenmolekyler, der danner tværstribning, som gentages for hver 68 nm. Kollagenmolekylet er opbygget af 3 alfa-kæder. (se billede) 
4 typer kollagen: 
  i. Type I: Næsten alle steder
  ii. Type II: I brusk
  iii. Type III: I reticulære fibre
  iv. Type IV: I basalmembranen
  1. Retikulære fibre: spinkle fibre, som danner fine net. Primært bestående af type III-kollagen og “coat” af proteoglykaner og glykoproteiner.forekomst:
    i. Omkring fedtceller, schwannske celler og muskelceller
    ii. Afstivning af kapillærer
  2. Elastiske fibre (0,2-1 µm): Meget tynde og gullig farve. Dannes af fibroblaster og glatte muskelceller.kan strækkes 150% af længden, og vende tilbage til original form. Forekomst:
    i. Som tynde tråde i løst bindevæv.
    ii. Som grovere fiberbundter i elastiske ligamenter (ledbånd)
    iii. Som membraner i arterievægge
32
Q

A32. Beskrive opbygningen og funktionen af fedtvæv.

A
  1. Specialiseret form for løst bindevæv.
  2. Funktion:
    i. Energireserve, da den oplagrer energi i form af lipider.
    ii. Endokrint organ - danne og udskille hormoner.
    iii. Mekanisk polstring (for at holde varmen).
  3. Unilokulært fedtvæv (“Almindeligt fedtvæv”):
    i. Gult/hvidt fedtvæv.
    ii. Indeholdende 1 lipiddråbe.
    iii. Cellen kan blive mere end 100 µm i diameter.
    iv. Kernen er skubbet ud i periferien af lipiddråben (kan derfor ikke altid ses).
    v. Sparsomme organeller - mest sER -> med i lipidsyntese.
    vi. Rigt vaskulariseret, da fx hormoner skal transporteres via blodet.
    vii. HE-farvning: fedtet opløses, så der ses kun cytoplasma-omkransning og (måske) kernen.
    viii. Osmiumtetroxid-fixering: lipid præserveres, men skifter farve til brunligt.
  4. Multilokulært fedtvæv:
    i. Brunt fedtvæv (farve kommer af de mange mitokondrier).
    ii. Indeholdende mange mindre lipiddråber i 1 celle.
    iii. Polygonale og store celler.
    iv. Rigeligt og granuleret cytoplasma.
    v. Cellekernen indeholder grove kromatinkorn og er afrundet.
    vi. Mange mitokondrier, men kun få andre organeller.
    vii. Lobuleret - mange kar og nervetråde.
    viii. Sjældent hos voksne - ofte hos nyfødte (til varme produktion).
    ix. Omdannes med alderen til unilokulært fedtvæv
33
Q

A33. Redegøre for og beskrive blodets celletyper og beskrive deres opbygning.

A
  1. Blod er specialiseret, flydende bindevæv.
  2. Celletyper:
    i. Erythrocytter (røde blodlegemer):
    ▪ Indeholdende hæmoglobin (farve).
    ▪ Diameter ca. 7.5 µm.
    ▪ Bikonkav facon - opretholdes af primært spectrin.
    ▪ Transporterer ilt og CO2 (hæmoglobinen).
    ▪ Levetid: ca. 120 døgn. Ingen organeller, så de nedbrydes.
    ii. Granulære leukocytter:
    ▪ Neutrofil granulocyt: 12-15 µm. 3-5 lapper (bobler) på kernen. Indeholdende mange granula (neutrofile).
    ▪ Eosinofil granulocyt: 12-15 µm. 2 store lapper på kernen. Indeholdende mange granula (eosinofile).
    ▪ Basofil granulocyt: 12-15 µm. 2-3 lapper på kernen. Indeholdende mange granula (basofile).
    iii. Agranulære leukocytter:
    ▪ Monocyt: 12-18 µm. U-formet kerne. Ingen granula.
    ▪ Lymfocyt: 7 µm (10-15 µm). Relativt stor kerne. Ingen granula.
    iv. Thrombocytter/blodplader:
    ▪ 3 µm. Skiveformet celle, ingen kerne. Har en central zone indeholdende basofile granula.
34
Q

A34. Beskrive princippet i knoglemarvens opbygning og blodcellernes udviklingsstadier.

A
  1. Knoglemarvs opbygning:
    i. Specialiceret BV i knoglehulrum.
    ii. Vaskulært rum:
    • Danner strukturelt skelet i marven
    • 3 laget væg (endothel, basalmembranlignende materiale, adventitielle reticulumceller)
      iii. Hæmopoietisk rum:
    • Knoglemarvsstroma
      ▪ Reticulumceller (især adventitielle) - danner retikulære fibre
      ▪ Makrofager
      ▪ Fedtceller
    • Hæmopoietiske celler
      iv. Cellers placering i knoglemarven:
    • Megakaryocytten
      ▪ Tæt op ad en åbning i væggen
    • Erythrocytten
      ▪ Nær sinusoiderne - i erythroblastiske øer
    • Granulocytter
      ▪ I klynger i en vis afstand fra sinusoide væggen
      v. Rød og gul knoglemarv (kan omdanne sig til hinanden, hvis nødvendigt)
    • Rød:
      ▪ Hæmopoietisk aktiv (bloddannelse)
      - Rød farve = indhold af erythrocytter og deres forstadier (indeholder hæmoglobin - røde farve)
      ▪ I alle knogler hos nyfødte - findes næsten kun i aksiale skelet (T-shirt, shorts, kasket)
    • Gul:
      ▪ Hæmopoietisk næsten inaktiv
      ▪ Bestående primært af fedtvæv
      ▪ Findes i det ikke-aksiale skelet
  2. Blodcellernes udviklingsstadier:
    i. Erythrocyt:
    ▪ Produceres nær sinusoiderne o erythroblastiske øer.
    ▪ Modning 5 døgn.
    ▪ Mitotiske delinger gør cellen mindre + øgning af hæmoglobinmængde.
    ▪ Har cellekerne til at starte med, men udstøder den. Kernen bliver så fagocyteret af makrofag.
    ▪ Lige efter udstødning af cellekerne => cellen kaldes retikulocyt
    ▪ Retikulocyt cirkulerer i blodbane 1-2 døgn –> derefter modne.
    ii. Granulære leukocytter:
    ▪ Udvikles fra myeloblasten
    ▪ Modning = ca. 10 døgn
    ▪ 10 timer cirkulation i blodbane
    ▪ Færdigmodnet -> findes som neutrofil / eosinofil / basofil
    ▪ Granulocyt er moden, når der er dannet kernelapper (kernen ligger i bobler med strenge mellem)
    iii. Monocytter:
    ▪ Udvikles fra monoblast
    ▪ Cirkulation i blodbane ca. 1 døgn
    ▪ Så vandrer de til bindevæv og differentierer til makrofager
    iv. Lymfocytter:
    ▪ Dannelse af T- og B-lymfocyt stamceller fra lymfoide stamceller
    ▪ T-lymfocytter med føres med blodet til thymus —> modning
    ▪ B-lymfocytter modnes i knoglemarven – differentierer til plasmaceller
    v. Thrombocytter:
    ▪ 10 døgn
    ▪ Megakryoblast (kerne: stor, oval) –> megakaryocyt (kerne: lapdelt) –> matur thrombocyt (ingen kerne)
    ▪ Opstår ved fragmentering af megakaryocytter (har udløbere der afsnøres = thrombocytter)

Modul 1, celler og væv (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions