Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Modul 1, celler og væv > Histologi og cytologi > Flashcards

Histologi og cytologi Flashcards

1
Q

Løst bindevæv:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

A

Fibre:
Løst vævet i tilfældige retninger.

Celler:
Mange celler.

Kar og nerver:
Generelt mange kar og nerver.

Lokalisation:
Generel type BV, forekommer vidt udbredt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Kollagenmolekyler typer og hvor de findes?

A

28 typer i alt.
Type I, II og III udgør tilsammen 90%

Type I: Hyppigste. Findes bl.a. i dermis, sener og knogler.
Type II: Findes i brusk.
Type III: Findes ofte sammen med type I, samt retikulære fibre er opbygget af disse.
Type IV: Kun i BL (basal-lamina). Danner ikke fibre, men 3D-netværk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Specialiseret løst bindevæv, mukøst (mesenchymalt) BV:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

A

Fibre:
Spinkle kollagene fibre i mukøs grundsubstans (farves som mucin).

Celler:
Spredte mesenchymale celler med lange tynde udløbere.

Kar og nerver:
Generelt mange kar og nerver.

Lokalisation:
Fx navlestreng.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Specialiseret løst bindevæv, retikulært BV:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

A

Fibre:
Net af retikulære fibre i relation til reticulumceller.

Celler:
Reticulumceller i cellulært netværk.

Kar og nerver:
Generelt mange kar og nerver.

Lokalisation:
Fx knoglemarv og lymfoidt væv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Specialiseret løst bindevæv, fedtvæv:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

A

Fibre:
Retikulære fibre i relation til fedtceller.

Celler:
Grupper af tætliggende fedt celler. Multilokulære adipocytter (10-25 µm) eller unilokulære adipocytter (op til over 100 µm).

Kar og nerver:
Generelt mange kar og nerver.

Lokalisation:
Fx subcutis (underhuden).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Tæt (fibrøst) bindevæv, uregelmæssigt (kollagent):

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

A

Fibre:
Kollagene fibre i uregelmæssigt (3D-) netværk.

Celler:
Spredte fibroblastre (den egentlige bindevævscelle).

Kar og nerver:
Generelt få kar og nerver.

Lokalisation:
Fx dermis og organkapsler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Tæt (fibrøst) bindevæv, regelmæssigt:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

A

Fibre:
Tykke, regelmæssige parallelle bundter af kollagene fibre.

Celler:
Fibroblastre med aflange kerner på række mellem fibrene.

Kar og nerver:
Generelt få kar og nerver.

Lokalisation:
Fx sener og ligamenter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Tæt (fibrøst) bindevæv, elastisk:

Fibre, celler, kar og nerver og lokalisation?

A

Fibre:
Parallelle bundter af tykke elastiske fibre.

Celler:
Spredte fibroblastre.

Kar og nerver:
Generelt få kar og nerver.

Lokalisation:
Fx elastiske ligamenter og membraner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Specialiseret bindevæv, blod:

Hvad består det af?

A

Celler og ECM.

Celler:
- Erythrocytter (røde blodlegemer)
- Thrombocytter (blodplader)
- Leukocytter (hvide blodlegemer)
·· Granulocytter: neutrofile, basofile og eosinofile
·· Agranulocytter: Monocytter og lymfocytter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Fikserede celler i BV og deres funktion?

4 celletyper

A

Fibroblaster: danner komponenterne til ECM.

Reticulumceller: i lymfoide væv og rganer, hvor den danner et cellulært netværk og producerer retikulære fibre (retikulært BV).

Mesenchymale celler: stamceller. Kan differentiere.

Adipocytter: Fedtceller. Energidepot og isolerende. Har også endokrin funktion (hormonudskillelse).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Vandrende celler i BV og deres funktion?
(7 celletyper)

(Fagocyterende-, antigen-præsenterende-, secernerende celler, samt celler der spiller rolle i immunforsvaret)

A

Monocytter: Dannes i knoglemarv. efter ca. et døgn vandrer de til BV, hvor de differentierer til makrofager

Makrofag: Fagocytose af mikroorganismer, døde celler mv. (og antigenpræsentation)

Dendritiske celler: Vigtigste antigen-præsenterende celle. Præsenterer antigener for lymfocytter.

Lymfocytter: Vigtig rolle i immunforsvaret. Kan differentiere til plasmacelle. Opdeles i B-lymfocytter, T-lymfocytter og NK-celler (natural killer cells).

Plasmacelle: Aktiverede/differentiere B-lymfocytter. Secernerer immunogluboliner (antistoffer).

Granulocytter:

  • Eosinofil: parasitbekæmpelse og involvering i allergiske reaktioner.
  • Neutrofil: Fagocytose af mikroorganismer.
  • Basofil: Funktion ikke fuldt klarlagt.

Mastceller: Vigtig rolle i immunforsvaret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

_______ differentierer til mastcelle.

A

Basofil granulocyt (funktion ikke fuldt kendt endnu).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

_______ differentierer til plasmacelle.

A

Lymfocyt (B-lymfocytten).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

_______ differentierer til makrofag.

A

Monocyt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

_______ differentierer til thrombocyt.

A

Megakaryocyt (Afrivninger fra dens cellemembran bliver til thrombocytter (blodplader)).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Knoglemarv struktur, funktion.

A

Inddeling: Rød knoglemarv og gul knoglemarv.
Rød er hæmopietisk aktiv. Gul er næsten helt hæmopoietisk indaktiv.
Gul knoglemarv har dominerende indhold af fedtceller (deraf den gule farve).

Specialiseret BV. Findes i knoglehulrum (i midten af knoglen).
Dannes i forbindelse med ossifikation.

Funktion: sæde for hæmopoiesen

Rød knoglemarv:
Vaskulært rum:
- Det vaskulære rum er et system af sinosoider (store tyndvæggede blodkar) som er adskilt af det hæmopoietiske rum.
- 3 lag: endothel (tyndt enlaget pladeepithel), basalmembranlignende substans og adventielle retikulumceller.
- Funktion: Udveksling af celler mellem knoglemarv og kredsløbet.

Hæmopoietisk rum:
- Her er det hæmopoietiske rum fyldt med hæmopoietiske celler, som er indlejret i sparsomt retikulært bindevæv –> knoglemarvsstroma.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hæmopoietiske cellers lokalisation?

A

Erythroblaster:

  • Erythroblastiske øer omkring makrofager (fagocyterer de afstødte kerner).
  • Ligger tæt op af sinusoidevæggen (modne erythrocytter skubbes ud i blodbanen).

Myeloblaster:

  • (Det første stadie i granulocyt-serien).
  • Granulocytterne produceres i klynger et stykke fra sinusoiedevæggen. De modne celler er vandreceller og vandre til blodbanen.

Megakaryocytter:

  • Ligger tæt op ad sinusoidevæggen. Sender udløbere ud igennem endothelet til lumen –> små stykker afsnøres som thrombocytter (blodplader).
  • Nogle ganger passerer hele megakaryocytten ud i lumen og afsnøring laves.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Inddeling af brusk, og hvilke kollagene fibre de består af.

A

Hyalin brusk
- Type II (brusktypen)

Elastisk brusk
- Type II

Fibrøs brusk
- Type I og II

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hyalin brusk opbygning.

A

Chondrocytter/blaster i strukturløs ECM med spinkle kollagene fibre (type II).
Der er perichondrium omkring, undtagen omkring ledbrusken.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Elastisk brusk opbygning.

A

Chondrocytter/blaster i strukturløs ECM med spinkle kollagene fibre (type II).
Der findes også elastiske fibre.
(dvs. samme opbygning som hyalin brusk tilføjet elastiske fibre).
Der er perichondrium omkring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Fibrøs brusk opbygning.

A

Blanding af hyalin brusk til tæt bindevæv (type I og II-kollagen).
Har ikke perichondrium omkring sig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Knoglevæv inddeles i:

A

Kompakt (kortikalt) knoglevæv - substantia compacta.

Trabekulært (spongiøst) knoglevæv - substantia spongiosa.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad består kompakt knoglevæv af (overordnet)?

A
  • Haverske systemer (osteoner) (har koncentriske lameller rundt om sig (toiletrulle)).
  • Interstitielle lameller (fra gamle osteoner) mellem haverske systemer.
  • Tyndt lag grundlameller, findes lige under periost og endost.
  • Osteocytter i lakuner i lamellerne.
  • Volkmannske kanaler - transverselle karførende kanaler der forbinder de haverske kanaler indbyrdes og med indre/ydre overflade.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad består trabekulært knoglevæv af (overordnet)?

A
  • Har ingen haverske systemer eller volkmannske kanaler = derfor ingen kar/nerver.

Består af:

  • Spinkle trabekler i 3D-netværk. Mellem trabekler er der hulrum som udfyles af knoglemarven.
  • Trabeklerne er opbygget af trabekulære osteoner som ligger som parallelle lameller.
  • Osteocytter som ligger i lakuner i lamellerne.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er ossifikation? (overordnet)

A

Proces, hvor brusk og væv omdannes til knogle, dannelse af knoglevæv –> forbening

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Periost og endost opbygning

A

Periost:

  • Indre del: enkelt lag lining cells med spredte osteoprogenitorceller i løst vaskulariseret BV.
  • Ydre del: tæt BV med større kar og bundter af kollagene fibre (sharpeyske fibre), der løber herfra og ind til knoglevævet - fastbinder periost til knoglen.

Endost:
- Enkelt lag lining cells med spredte osteoprogenitorceller.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Knoglevævets celler inddeles i:

5 celletyper

A
  1. Osteoprogenitorceller
  2. Osteoblaster
  3. Osteocytter
  4. Lining cells
  5. Osteoklaster
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Osteoprogenitorcellers funktion og hvor de findes?

A

Stamceller. Differentierer til osteoblaster.¨

Ligner fibroblaster. findes i endost og indre periost.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Osteoblasters funktion

A

Knogledannende celler:
- Syntetiserer og secernerer osteoid.

Ved knoglenydannelse bliver 10% af osteoblasterne indlejret i lakuner som osteocytter. Resten bliver til lining cells eller undergår apoptose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Osteoprogenitorceller differentiering

A 
Osteoprogenitorceller
--> 
Osteoblaster
-->
Osteocytter / lining cells / undergår apoptose.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Osteocytter (de egentlige knogleceller) funktion

A

Registrerer mekaniske ændringer opstået som følge af knogledeformation.
Kommunikerer med hinanden og med lining cells via. canaliculi.
Kommunikerer indirekte med andre celler via. signalmolekyler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Lining cells funktion

A

Knoglebeklædende celler.

  • Beklæder alle indvendige og udvendige knogleoverflader.
  • Danner kollagenase der nedbryder osteoid, så osteoklaster kan nedbryde underliggende knoglevæv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Osteoklasters funktion

A

Findes i lakuner på knogleoverfladen.

Knoglenedbrydning (knogleresorption).
Fagocytose af rester af osteocytter, kollagen og mineral.
Aktivt bevægelig: vandrer til nytområde efter resorption og undergår til sidst apoptose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Intramembranøs (desmal, “direkte”) ossifikation

A

Ingen bruskmodel: mesenchym –> knoglevæv. (De flade kranieknogler mm.)

  • Mesenchymale celler deler sig og samles i membranlignende fortætning i mesenchymet.
  • De differentierer til osteoblaster.
  • Osteoblasterne secernerer osteoid og danner ossifikationscentrum (eosinofil homogen masse = osteoid). Omgivet af basofile osteoblaster.
  • Massen af osteoid bliver større, mineraliseres (mere eosinofil). Vokser sammen med andre “masser” –> danner trabekler (primitiv substantia spongiosa).
  • Ved fortsat fortykkelse af trabeklerne dannes primitiv substantia compacta.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Beskriv endokondral (indirekte) ossifikation, primært ossifikationscentrum.

(Rørknogler anvendes som eksempel: 1. primært ossifikationscentrum (A+B proces), 2. længdevækst (zoner), 3. sekundært ossifikationscentrum)

A

I en allerede dannet bruskmodel. (Fleste knogler)

  1. Primært ossifikationscentrum (midt på diafysen):
    - Dannes midt på bruskknoglens diafyse. 2 samtidige processer A og B:
    A. Chondrocytter i brusken vokser - større lakuner - mindre ECM som forkalker - Lavere diffusion i ECM - chondrocytter dør, tomme lakuner = “stillads” af forkalket brusk-ECM (basofilt).
    B. Samtidig perichondriet omkring midten af diafysen får osteogenetiske egenskaber = periost. Celler i den dybe del af periost differentierer til osteoblaster = danner tyndt knoglelag omkring diafysen (desmal ossifikation):
    1. Osteoklaster laver hul i knogle manchetten - indvækst af vaskulariseret BV - invaderer lakuner/hulrum i det forkalkede brusk-ECM “stillads”.
    2. BV har mesenchymale celler - differentierer til osteoblaster og primitiv knoglemarv.
    3. Osteoblastere anvender forkalkede brusk-ECM - danner osteoid på overfladen - osteoid mineralizers (den egentlige endokondrale ossifiktaion).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Beskriv endokondral (indirekte) ossifikation, længdevækst

(Rørknogler anvendes som eksempel: 1. primært ossifikationscentrum (A+B proces), 2. længdevækst (zoner), 3. sekundært ossifikationscentrum)

A

I en allerede dannet bruskmodel. (Fleste knogler)

  1. Længdevækst:
    - Efter dannelsen af primære ossifikationscentrum.
    - Sker i epifysale ender af diafysen. Her ordnet chondrocytter i longitudinelle søjler i knoglens længdeakse.
    - 5 zoner:
    1. Reservebrusk - langsom vækst alle retninger.
    2. Prolifareation af chondrocytter - de deler sig.
    3. Hypertrofi af chondrocytter - de bliver større, større lakuner, mindre ECM.
    4. Forkalkning af brusk - det bliver basofilt. chondrocytter vokser ikke længere.
    5. Knogledeponering og bruskfjernelse - chondrocytter dør = tomme lakuner. Tomme lakuner invaderes af vaskulariseret BV, danner osteoblaster. Osteoblaster danner osteoid. Osteoid mineraliseres, danner trabekler. Osteoblaster resorberer diafyseale ender af trabekler (medfører bruskfjernelse) - marvhule udvides mod epifyserne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Beskriv endokondral (indirekte) ossifikation, sekundært ossifikationscentrum.

(Rørknogler anvendes som eksempel: 1. primært ossifikationscentrum (A+B proces), 2. længdevækst (zoner), 3. sekundært ossifikationscentrum)

A
  1. Sekundært ossifikationscentrum (I epifyserne):
    - Knoglevæksten sker som i længdevækst (5 zoner), men chondrocytter ordnes ikke i longitudinelle søjler = vækst alle retninger.
    - Det vaskulariserede BV kommer ind via. indvækstap fra perichondriet.
    - Osteoblaster danner trabekulært knoglevæv + ydre tyndt lag substantia compacta.
    - Ingen dannelse af knoglemanchet (uden på brusken). Yderste epifysebrusk persisterer som knogles ledbrusk med det tynde lag substatia compacta indenunder.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Muskelvæv inddeling:

A
  1. Tværstribet muskulatur
    ·· Skeletmuskulatur
    ·· Hjertemuskulatur
  2. Glat muskulatur
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad giver skeletmuskulaturen og hjertemuskulaturen deres tværstribning?

A

Velordnede sekvenser af aktin og myosin - det der giver tværstribning.
Aktin og myosins overlapninger giver tværstribning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Fascikler

A

Muskelfibre (muskelceller) der er ordnet i bundter.

41
Q

Skeletmuskelfibre inddeles i:

A

Type I
Type IIa
Type IIb

42
Q

Epimysiet

A

Omgiver musklen og er sammenhængende med fascie.

43
Q

Perimysiet

A

Omgiver fascikler af muskelfibre.

44
Q

Endomysiet

A

Omgiver de enkelte muskelfibre.

45
Q

Muskelfiber type I

A

Rød muskelfiber.
Langsom kontraktion.
Aerob og udholdende.
Tynde og mørke (meget myoglobin).

46
Q

Muskelfiber type IIa

A

Lyserød muskelfiber (blanding af type I og IIb).
Mellem kontraktion.
Både anaerob og aerob.
Udholdende.

47
Q

Muskelfiber type IIb

A 
Hvid muskelfiber. 
Hurtig kontraktion.
Anaerob. 
Udtrættes hurtigt. 
Tykke og lyse (lidt myoglobin).
48
Q

Skeletmuskulatur opbygning (celler)

A

Cylinderformede celler (1 µm - 30 cm lange).
Sarcolemma og ekstern lamina omgiver den enkelte fiber.
Muskelfiber (muskelcelle) opbygget af myofibriller (1-2 µm tykke).
Muskelfibren indeholder mange kerner.
Indeholder også satellitceller - betydning for regneration (stamceller for myoblaster).

I sarcoplasma er myofibriller, veludviklet sER, glykogen og lipiddråber, små golgi-apparater og mitokondrier.

49
Q

Myofibrillers tværstribning, bånd:

A

A-bånd (mørke)

  • H-bånd (lys zone i A-bånd)
  • M-linje (mørk streg i H-bånd)

I-bånd (lyse)
- Z-linje/skive (mørk linje i I-bånd)

50
Q

Skeletmuskulatur opbygning (punktvis, overordnet)

A
  • Muskel (med omkringliggende epimysium)
  • Muskelfascikler i bundter (omgivet af perimysium)
  • Bundter af muskelfibre (celler) (Endomysie omkring hver enkelt muskelfiber)
  • Mange myofibriller - myofilamenter
  • Aktin og myosin - de overlapper og laver tværstribning.
51
Q

Hjerte muskulatur (celler)

A 
Uregelmæssige, kantede celler. 
Celler forgrener sig og danner 3D-net. 
Cellerne forbundne med indskudsskiver (tykke tværgående linjer)
1-2 store kerner. 
Mange mitokondrier og lille golgi. 
Meget sarcoplasma - indeholder glykogen.
52
Q

Purkinje-fibre

A

Modificerede hjertemuskelfibre/celler - hjertets impulsledningssystem.
Leder impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre.

53
Q

Hvilemembranpotentialet er:

A

-60 mV (ca.)

54
Q

Hvad er refraktærperioden?

A

Den periode efter dannelsen af aktionspotentiale hvor der ikke kan dannes nyt aktionspotentiale.

55
Q

Hvad sker der med en celle i en hypoton opløsning?

A

Cellen svulmer (flere solutter inde i cellen end udenfor, derfor diffunderer der vand ind i cellen).

56
Q

Hvad sker der med en celle i en hyperton opløsning?

A

Cellen skrumper (flere solutter udenfor cellen, derfor diffunderer vandet ud af cellen).

57
Q

Hjertemuskulatur opbygning

A

Ligner lidt skeletmuskulatur, men er styret af pacemaker-region.

  • Regelmæssige kantede celler der forgrener sig i 3D-netværk.
  • Forbundne med indskudsskiver (de er mellem cellerne)
  • 1-2 kerner - store, ovale, ret lyse og placeret centralt
  • Ved kernepoler: mange mitokondrier og lille golgi
  • Meget sarcoplasma - indeholder glykogen
  • Tværstribning: aktin- og myosin filamenter
58
Q

Forklare hvorfor der er forskellige transportsystemer i den apikale og basolaterale membran i epithelsceller

A
  1. Specifikke stoffer vil have indgange/udgange i enten den apikale eller basolaterale membran, da de kun skal kunne bevæge sig den ene vej over epithellaget.
    1. Fx glukose har indgang fra apikale side, hvilket øger koncentrationen af glukose i cellen ift. Blodforsyning på basolaterale side. Derved passerer den ved passiv transport, ud af cellen til blodet. Her ønsker man ikke at den skal kunne løbe tilbage igen.
59
Q

Angive på hvilken måde epitheler adskiller to forskellige extracellulære kompartmenter

A

Epithel er et lag af celler (enten enkelt lag eller flerlaget), hvor cellerne “sidder sammen” via tight junctions. Derved kan alle stoffer ikke bare bevæge sig over i blodbanen eller fra blodbanen.

60
Q

Definere forskelle og ligheder mellem prokaryote og eukaryote celler

A
  1. Eukaryot har cellekerne
    1. Prokaryot har ingen cellekerne. Prokaryots har DNA frit og har ringformede plasmider - flyder frit rundt, mens eukaryot har det lineært inde i kernen.
    2. Prokaryoter har ikke organeller (membranomkransede dele).
    3. Prokaryot meget mindre (10-100 gange mindre).
    4. Cytoskelet i eukaroyt - ikke Prokaryot.
    5. Prokaryot encellet, eukaryot kan være encellet, men ofte flercellet.
    6. Prokaryote har cellevæg og plasmamembran, eukaryote har kun plasmamembran. Cellevæg ikke permeabel.
61
Q

Exocytose (konstitutiv og reguleret sekretion)

A
  1. Konstitutiv sekretion: kontinuerlig ureguleret proces af fx vækstfaktorer, enzymer, komponenter til extracellulær grundsubstans.
    1. Reguleret sekretion: kun i celler specialiseret i sekretion. Udskilles kun ved anvendelse af signalstoffer.
62
Q

Beskrive endocytose (fagocytose, pinocytose, receptor-medieret endocytose)

A

(Optagelse af stoffer fra extracellulære matrix)

  1. Fagocytose: optagelse af større partikler i større vesikler. Fx makrofager mv.
  2. Pinosytose: optagelse af væske med opløste molekyler
  3. Receptor-medieret endocytose: pinosytose - bestemte makromolekyler bringes ind i cellen.
63
Q

Beskrive hvordan cellens form, styrke, bevægelse og kontakt med andre celler styres af cytoskelettet og hvordan organeller og molekyler flyttes i cytoplasma?

A
  1. Aktinfilamenter - bevægelse, cellekravling + muskelkontraktioner.
    1. Mikrotubuli - transport af celles organeller og vesikler til rette endestation.
    2. Intermediære filamenter - strækstyrke.
64
Q

Mikrotubuli funktion

A
  • Opretholdelse af cellens struktur (cempression resisting “girders”)
  • Cellebevægelse
  • I celledeling: chromosome movement
  • Trandsport af organeller rundt inde i cellen
65
Q

Microfilamenter (aktinfilamenter) funktion

A
  • Opretholdelse af cellens struktur (tension bearing elements)
  • Ændringer i cellestruktur
  • Muskelkontraktion
  • Celle bevægelse (amøbe-bevægelse)
  • Celledeling (i dyreceller)
66
Q

Intermediære filamenter funktion

A
  • Opretholdelse af cellens struktur (tensionbearing elements)
  • Forankring (“fastholdelse”) af kerne og andre organeller
  • Dannelse af kernemembran
67
Q

Merokrin sekretion

A

Exocytose, hvor sekretet afgives uden tab af cellesubstans

68
Q

Holokrin sekretion

A
  • Afgivelse af hele celler og dens indhold

* Forekommer kun i hudens talgkirtler

69
Q

Apokrin sektretion

A
  • En del af det apikale cytoplasma afsnøres sammen med sekretionsproduktet
  • Forekommer i mælkekirtler
70
Q

Angiv mitosens faser

A
  1. Profase
  2. Prometafase (underfase af profase, sen profase)
  3. Metafase
  4. Anafase
  5. Telofase (karyokinese og cytokinese (underfaser))
71
Q

Hvad er mitose (overordnet)?

A

Almindelig celledeling. Cellen deler sig til to nye datterceller der er identiske, der alle har 46 kromosomer i sig.

72
Q

Hvad er meiose (overordnet)?

A

Finder sted under udvikling af kønsceller (sæd og æg).

Der dannes 4 unikke datterceller, med hver 23 kromosomer i (halvdelen af en normal celle).

73
Q

Angiv Interfasens enkelte faser og checkpoints.

A

G1-fase - G1/S checkpoint - S-fase - G2-fase - G2/M checkpoint

74
Q

Funktion af G1-fase og G1/S checkpoint?

A

G1-fase:
Produktion: RNA, protein + øvrige cellebestanddele
–> Cellen vokser.
G1/S checkpoint: ydre betingelser (fx næring) og signaler (fx vækstfaktorer) klar til celledeling?

75
Q

Funktion af S-fase?

A

·· DNA-syntese

Kromatinreplikation:

  • DNA-replikation
  • Replikation af nukleosomer (videreførsel af kromatinmønster til datterceller)
  • Duplikation af centrosom (og centriolepar) => 2 centrosomer.
76
Q

Funktion af G2-fase og G2/M checkpoint?

A

G2-fase:
Yderligere cellevækst.

G2/M checkpoint:
DNA korrekt replikeret og kun én gang?

77
Q

Angiv mitosens faser:

A 
(Interfase)
Profase
Prometafase
Metafase
Anafase
Telofase
- Karyokinese
- Cytokinese
78
Q

Angiv Meiosens faser:

A 
Første meiotiske deling: 
- Profase I
··· Leptotén
··· Zygotén
··· Pakytén
··· Diplotén
··· Diakinese
- Metafase I 
- Anafase I 
- Telofase I

Interfase II: kort varighed og uden S-fase (ingen DNA-replikation).

Anden meiotiske deling (svarende til mitose):

  • Profase II
  • Metafase II
  • Anafase II
  • Telofase II
79
Q

Mitose: Profase

A
  • Kondensering af kromosomer (bliver synlige).
  • Kromosomerne består hver af 2 søsterkromatider der sidder sammen til ét kromosom. De er holdt sammen af cohaesiner (proteiner).
  • Ud fra centromer (se figur) dannes der på hvert søsterkromatid et kinetokor.
  • Nucleoli forsvinder.
  • Centrosomerne som blev duplikeret i S-fase begynder at vandre mod hver cellepol. De har korte mikrotubuli ud fra dem - “aster”. Fra dem fremkommer tentrådsapparatet (“early mitotic spindle” på figur).
    Tentrådsapparatet bestående af mikrotubuli.
80
Q

Mitose: Prometafase (sen profase)

A
  • Denne “underfase” af profase begynder, når kernemembranen forsvinder.
  • Kernemembranen opløses (laminer fosforyleres –> nukleære lamina depolymeriserer).
  • Kromosomer ydereligere kondensering.
  • Centrosomerne er blevet flyttet mod hver deres cellepol. Det er hhv. kinesin og dynein der har medført transporten af centrosomerne.
  • De kinetokore mikrotubuli bindes til kinetokore på søsterkromatider.
  • Vha. Motorproteiner flyttes kromosomerne mod ækvatorialpladen (metafasepladen).
    Ikke-kinetokore mikrotubuli interagerer med dem fra modsatte pol
81
Q

Mitose: Metafase

A
  • Kromosomer lejret i ækvatorialpladen

- For hvert kromosom holdes hver søsterkromatid fast af en kinetokor mikrotubuli fra hver deres pol.

82
Q

Mitose: Anafase

A
  • Korteste fase af mitose.
  • Nedbrydning ad cohaesiner, så søsterkromatiner kan trækkes fra hinanden vha. Kinetokor mikrotubuli (depolarisering af kinetokore MT).
  • Søsterkromatider trækkes fra hinanden (nu benævnes de hver især kromosomer).
  • Cellepoler bevæges fra hinanden vha. Polære mikrotubuli og kinesin - cellen strækkes.
  • Organeller fordeles til hver cellepol.

Til slut har cellen en lige og fuld kollektion af kromosomer.

83
Q

Mitose: Telofase

A

Karyokinese:

  • Kernemembran gendannes ved hver cellepol. Den gendannes fra fragmenterne af den tidligere kernemembran.
  • Dekondensering af kromosomer.
  • Mikrotubuli bliver depolymeriseret.
  • Cellen er klar til at dele sig

Cytokinese:
- Kontraktil ring af aktinfilamenter og myosin II –> kløvningsfure mellem cellepolerne.
Kontraktion af ringen –> deling af cellen.

84
Q

Meiose: Profase I. Angiv underfaser:

A 
- Profase I
··· Leptotén
··· Zygotén
··· Pakytén
··· Diplotén
··· Diakinese
- Metafase I 
- Anafase I 
- Telofase I
85
Q

Meiose: Profase I

Keywords:

  • Kondensering
  • Homologe kromosomer
  • Overkrydsning og rekombination
  • Chiasmata
  • Centrosom-vandring
A
  • Duplikeret homologe kromosomer.
  • Centrosomer bevæger sig mod hver deres cellepol

Leptotén
- Kromosomerne kondenserer.

Zytogén

  • De homologe kromosomer bindes til hinanden, så de ligger parallelt (danner synapse).
  • I synapsen: kromosomer kun adskilt af synaptonemale kompleks. Har sammen med rekombinationsnoduli betydning for den genetiske rekombination.

Pakytén

  • Kromosomer kortere og tykkere.
  • Mellem ikke-søsterkromatiderne i de homologe par finder rekombination og overkrydsning sted (dvs. Mellem rød og blå i homologt par).
  • Begyndende adskillelse af kromosomerne (= definerer overgang til diplotén).

Diplotén

  • Ukomplet adskillelse af kromosomer, der hvert består af to krimatider, således at hvet kromosompar danner en tetrade (fire kromatider)
  • Kromosompar forbliver synligt forbundet hvor overskrydsningerne har fundet sted (“chiasmata” se figur).

Diakinese
- Adskillelse af kromosomer fortsætter. Chiasmata bevæger sig mod kromosomenderne pga. Opløsning af cohesinbindingerne.

86
Q

Meiose: Metafase I

A
  • Kromosompar (tetrader, se forklaring i boks ovenfor) lejret i ækvatorialpladen.
  • Centrosomerne i hver deres cellepol.
  • De to kinetokorer på søsterkromatiderne bindes sammen. Derved vender søsterkromatiderne mod samme cellepol (blå samme vej, og røde samme vej, se figur).
  • Kinetokorerne på søsterkromatiderne bindes til kinetokore mikrotubuli.
87
Q

Meiose: Anafase I

A
  • Søsterkromatider forbliver sammen ved centromér.
  • Kromosomer (bestående af 2 søsterkromatider) trækkes mod polerne. De homologe par adskilles derfor.
  • Hver pol modtager 23 kromosomer, bestående af 2 søsterkromatider.
  • Disse kromosomer er ikke længere identiske med dem ved den anden pol, grundet overkrydsning.
88
Q

Meiose: Telofase I

A
  • 2 haploide celler dannes.
  • Hver haploide celle har kromosomer som består af 2 søsterkromatider.

Cytokinese:
- Indsnøring af cytoplasma –> der dannes 2 celler, som IKKE er identiske.

  • Kontraktil ring af aktinfilamenter og myosin II –> kløvningsfure mellem cellepolerne.
  • Kontraktion af ringen –> deling af cellen.
  • Et centrosom i hver celle.
89
Q

Meiose: Profase II

A
  • Der er nu 2 celler som undergår anden meiotiske deling.
  • Duplikation af centrosomerne.
  • Centrosomer vandrer til hver sin cellepol.
  • Dannes mikrotubuli ud fra centrosomerne.
  • De kinetokore mikrotubuli bindes til kinetokore på søsterkromatider.
  • Vha. Motorproteiner flyttes kromosomerne mod ækvatorialpladen (metafasepladen).
  • Ikke-kinetokore mikrotubuli interagerer med dem fra modsatte pol.
90
Q

Meiose: Metafase II

A
  • Kromosomer linet i ækvatorialpladen
  • Hvert kromosom består af 2 søsterkromatider. De er dog ikke identiske i meiosen (identiske i mitose).
  • Her er kinetokorerne på søsterkromatiderne bundet til hver deres kinetokore mikrotubuli som udløber fra hver deres cellepol.
91
Q

Meiose: Anafase II

A
  • Nedbrydning af proteiner der holder søsterkromatiderne sammen i centromér.
  • De kinetokore mikrotubuli trækker søsterkromatiderne fra hinanden (når søsterkromatider er adskilt, kaldes de hver især for kromosomer).
  • Kromsomerne vandrer mod hver deres pol.
92
Q

Meiose: Telofase II

A

Karyokinese:
- Nucleoli dannes.

  • Kromosomerne dekondenserer.

Cytokinese:
- Kontraktil ring af aktinfilamenter og myosin II –> kløvningsfure mellem cellepolerne.

  • Kontraktion af ringen –> deling af cellen.
93
Q
  • Sker både i mænd og kvinder.
  • Hos mænd opnår man 4 sædceller.
  • Hos kvinder opnår man 4 ægceller.
  • Halveret antal kromosomer (23 · 1).
A

Meiosen

94
Q

Haploid og diploid celle:

A

Haploid celle: indeholder enkelt sæt kromosomer.
De har et haploid antal kromosomer (n). For mennesker er de haploide antal 23 (n=23).

Diploid celle: (2n) indeholder 23 kromosompar, altså 46 kromsomer i alt.

95
Q

Homologe kromosomer

A

To kromosomer, bestående hver af to søsterkromatider der er bundet sammen.

96
Q

Centromér

A

Indsnøring, hvor to søsterkromatider er bundet sammen af proteiner.

97
Q

Søsterkromatider

A

Et duplikeret kromosoms to kromatider

98
Q

Benævn gliaceller i hhv. PNS og CNS (5 celler i alt)

A 
PNS: 
- schwannske celler
- satellitceller
CNS: 
- astrocytter
- oligodendrocytter
- mikroglia
- (ependym)

Modul 1, celler og væv (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions