Kurki & Wright 2013: International Relations and Social Science. Flashcards
Hvad er Waltz’s “3 images”?
Teorier på individ, stat- og systemniveau (svarer til Waltz’s ”3 images”).
Klassisk realisme er på individniveau, mens neorealismen er på systemniveau.
Hvordan så IP-disciplinen ud før 1. verdenskrig?
Før 1. Verdenskrig:
Ingen egentlig IP teori. Forskellige forløbere, men ingen egentlige IP forskere.
Forløbere for realismen: Thukydid, Machiavelli, Hobbes mm.
Forløbere for liberalismen: Kant, Bentham mm.
Hvad gik den 1. debat ud på?
- debat: Realisme vs. liberalisme (idealisme/utopisme). 1918-1945.
Stridspunkt: Lige efter 1. Verdenskrig, hvorfor der var splittelse mellem optimistisk og pessimistisk syn på fremtiden.
Hovedforskelle: Pessimistisk vs. optimistisk tro på menneskets natur og historiesyn, cyklus vs. fremskridt.
Realister: Morgenthau, Carr.
Hvad gik den 2. debat ud på?
- debat: ‘Traditionalister vs. Behavioualister’. 1950-60’erne.
Traditionalister: Historisk-sociologiske tilgang med brug af kvalitative og fortolkende metoder.
Behaviouralister: Positivistisk tilgang med brug af kvantitative metoder. Mål at opstille generelle teorier, der kunne testes empirisk. Naturvidenskab som ideal for IP.
Stridspunkt: Forskningsideal og metode. Behaviouralismen importeres til IP og fører til angreb på den traditionelle metode. Behaviouralismen dominerede hurtigt i Amerikansk IP, men vinder mindre indflydelse i Europa.
Hvad gik den 3. debat ud på?
- debat: ‘Interparadigmedebatten’ (realisme vs. liberalisme vs. marxisme). 1970’erne:
Realisme: Stater, konflikt/magtbalance og anarki.
Liberalisme: Stater og ikke-statslige aktører, samarbejde og interdependens.
Marxisme: Klasser, udbytning/udnyttelse og dominans/ulighed.
→ det var ikke en debat, men et ufrugtbar debatslagsmål uden dialog og dynamik. Debatten skabte en opdeling af disciplinen.
Hvad gik neo-neo-debatten ud på?
Neo-neo-debatten: ”Neo/neo-debatten” (neorealisme vs. neoliberal institutionalisme). 1980’erne:
Stridspunkt: Hvilken rolle spiller institutioner i international politik?
Neorealisme: Ingen rolle – de afspejler blot den underliggende magtbalance.
Neoliberal institutionalisme: Institutioner gør en forskel ved at gøre det nemmere for stater at samarbejde, da de kan påvirke staters interesser (som er faste).
Kritiseres af konstruktivisten: Hvad er egentlig forskellen på de to positioner? Interesser er ikke faste, men formes af normer, ideer og identitet.
Hvad gik 4. debat ud på?
- debat: ‘Rationalisme’ vs. ‘Reflaktionisme. 1980’erne til i dag:
Reflektivisme (konstruktivisme, poststrukturalisme, kritisk teori, feminisme): Virkeligheden er socialt konstrueret (ontologi), og positivisme dur derfor ikke. I stedet fortolkende, hvor målet er forståelse.
Rationalisme (realisme og liberalisme): Virkeligheden er objektivt givet, søgen efter årsagssammenhænge og empirisk testning af teorier.
Stridspunkt: Metateoretisk debat om, hvordan virkeligheden ser ud, og hvordan IP skal studeres. Kritik af de traditionelle tilgange tager til efter afslutningen på den kolde krig.
Resultater af den 4. debat: Konstruktivisme etableret som mainstream på linje med realisme og liberalisme.
Hvad er ontologi, epistemologi og metodologi?
Ontologi: Hvad består verden af? Hvad analyserer vi? Rationalisme/reflektivisme: Er verden objektiv eller social konstrueret?
Epistemologi: Hvordan får vi viden om verden? Positivisme/postpositivisme. Forklarende/forstående.
Metodologi: Hvilke metoder anvender vi for at afdække ‘data’ og evidens af den/de virkeligheden/er, vi undersøger? Kvantitative/kvalitativ/diskurser.