Kommunikation, faglig formidling og/eller skrankerådgivning Flashcards
Hvad er faglig formidling?
Faglig formidling handler om at gøre komplekse pointer forståelige for ikke-fagfolk. Det handler om at
bygge bro mellem et fagligt univers og læserens univers
Hvad indeholder nyhedstrekanten? Kan den studerende give eksempler på, hvor og hvordan den er
anvendt under studieopholdet?
Bruges til at strukturere og prioritere oplysninger i en nyhedshistorie
Indledning
Uddybning
Baggrund
Sekundært
Detaljer
Hvad er nyhedsrelevanskriterierne og hvordan har den studerende anvendt disse i den faglige
formidling?
Alle medier:
- aktualitet
- væsentlighed
- identifikation
- sensation
- konflikt
Videnskabeligt
- fascination
- rekord
- fremtid
- “myth busting”
Hvad består det retoriske pentagram (også kaldet Ciceros pentagram) af?
Stjerne (Formål i midten)
1) Emne
2) Afsender
3) Modtager
4) Situation
5) Sprog og genre
Hvad indeholder Hey-You-See-So-modellen, og hvordan har den studerende anvendt denne model i
faglige formidling?
Hey - Fang opmærksomheden
You - Identifikation
See - Forklar
So - Perspektiv
Kan den studerende nævne forskellige formidlingsplatforme og deres fordele?
- Videnskabelige artikler: Anerkendt høj standard, når et internationalt publikum, her finder forskere ny viden
- Postere: Bred eksponering, når mange tilhørere, kan deles efterfølgende
- Webinarer: Tale frem for at skrive, dialog med tilhørere, produktion af præsentation om projektet, kan deles efterfølgende via Youtube
- Sociale medier: Kort og hurtigt format, når meget langt ud, direkte vej til beslutningstagere
Hvad er sektorkravene til skrankerådgivning, og hvordan har den studerende selv benyttet dem i
skranken? Hvad har effekten været? Kender den studerende til den ”engelske rundkørsel” over
skrankerådgivning?
Se kompendium
Hvilke rådgivningsmodeller anvendes i skranken? Hvornår ville den studerende bruge dem?
SVAMP & SMART
S - Symptom
V - Varighed
A - Aktion (hvad er gjort indtil nu)
M - Medicin (anden medicin)
P - Person
S - Start
M - Mængde
A - Anvendelse
R - Resultat
T - Tvivl
Hvilke alarmsignaler bør man være specielt opmærksom på i kundedialogen i skranken?
Det du som fagperson undrer dig over:
Det sagte (”hvad er det egentlig for noget, lægen har sendt på recepten”?)
Det usagte (tøven, usikkerhed mv)
Hvad er en behandlerfarmaceut og hvad indebærer opgaven?
- Fra den 1. juli 2019 har farmaceuter haft mulighed for at få en opgavespecifik autorisation og blive
”behandlerfarmaceuter” efter beståelse af kursus i behandlerfarmaci. - Den opgavespecifikke autorisation giver mulighed for at farmaceuter ansat på et apotek kan løse specifikke opgaver:
- Genordination af den mindste pakning af et givent lægemiddel til en borger, der ikke har en gyldig recept.
- Oprette dosisdispensering med tilskud til de patienter, som ifølge behandlerfarmaceuten er i
målgruppen. - Behandlerfarmaceuten har pligt til at informere patientens læge om, hvad denne har udført, samt journalføre dette.
Hvilke kriterier er der for genordination af lægemidler ved behandlerfarmaceut?
- En læge har foretaget en diagnosticering og behandlingsbeslutning, så der skal være en aktiv lægemiddelordination - det vil sige at borgeren allerede er i behandling, men ikke længere har en
gyldig recept (fx fordi den ikke er blevet fornyet i tide), samt at den behandlende læge ikke aktivt har
modsagt sig genordination til borger - Der kan kun genordineres til udvalgte kroniske sygdomme eller foruddefinerede lægemidler, fx
forhøjet blodtryk, astma, KOL, erektil dysfunktion, insulin, p-piller mm. – lægemidlet skal fremgå af listen over lægemidler til genordination. - Borgerens behandling skal have været stabil gennem en periode på mindst 6 måneder og i nogle tilfælde længere. Derudover skal borger, i forhold til indikationen på behandlingen, have været stabil i samme periode.
Nævn eksempler på teknologier beskrevet i rapporten ”FIP Digital Health in Pharmacy Education” og
beskriv kort teknologien.
Electronic health records (elektronisk patientjournal/EPJ)
E-prescribing/e-dispensing (FMK) (på sigt: væk fra recept og over mod aktiv ordination)
Blockchain (generering af data på patienter)
On-line pharmacy (internetapoteker. I Danmark er der to rene on-lineapoteker)
Wearable technology (ure, der måler på vores sundhedstilstand. Ex EKG, puls, vægt, BT osv)
Bots (robotter, der hjælper ifm beslutningsstøtte – ex miniinformation)
Apps (ex Apotekets App inkl. medicinhusker)
Digital medicine
Digital therapeutics (ex: ADHD-spil vs ADHD-medicin)
Remote patient monitoring (ex i form af Liva app, som er din personlige onlinebaserede
sundhedsrådgiver)
Online patient counselling and telehealth
AI
Big Data (kan bruges til at give overblik over kundesegmenter, til at screene målgrupper for ydelse og
til work-flowanalyser)
Nævn et par eksempler på hvad fremtidens apoteksbruger formodentlig vil forvente af apoteket.
On-demand – individualiseret rådgivning, når det passer brugeren
Screeninger/behandlinger (cancer, HIV/AIDS etc) på apoteket (opgaveglidning)
Borgeren forventer at apoteket kan MINE specielle behov (sundhedskompetence, viden om min genetik)
At apotekspersonalet tager ansvar