Klinisk farmaci, sundhedsydelser og tværfagligt samarbejde

Question 1

Hvordan defineres klinisk farmaci?

Answer 1

Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et
samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv.

Question 2

Hvor udføres klinisk farmaci – og hvad er arbejdsopgaverne?

Answer 2

I primærsektoren med for eksempel følgende opgaver:
- Sundhedsydelser på apotek, medicingennemgang og medicinhåndtering i hjemmeplejen

I sekundærsektoren med for eksempel følgende opgaver:
- Patientspecifik klinisk farmaci: Medicinanamnese, medicinafstemning, ordinationsgennemgang,
medicingennemgang

Question 3

Hvad er en medicingennemgang?

Answer 3

En medicingennemgang er en systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling med det formål at optimere denne ud fra en patientorienteret og rationel farmakoterapeutisk vurdering

Question 4

Hvad er en ordinationsgennemgang?

Answer 4

Ordinationsgennemgang: En teknisk gennemgang af de enkelte lægemiddelordinationer med henblik på ordination og dispensering inden for sortiment

Question 5

Hvad er en medicinafstemning?

Answer 5

Medicinafstemning: En struktureret proces, hvor medicinanamnesen og ændringer i lægemiddelordinationer ved ambulatoriebesøg, indlæggelse, overflytninger og udskrivelse afstemmes med patientens aktuelle lægemiddelordinationer

Question 6

Hvad er en medicinanamnese?

Answer 6

Medicinanamnese: En proces, hvor der indhentes oplysninger om patientens lægemiddelbehandling med henblik på at udarbejde en aktuel medicinliste på baggrund af kildeafstemning

Question 7

Hvor præcis kan en farmaceutstuderende optage en medicinanamnese i forhold til en farmaceut?

Answer 7

Farmaceutstuderende optog i et studie korrekt BPMH (best possible medication history) for 71 % af
patienterne og havde 96 % af lægemidlerne korrekte.

Question 8

Hvad er formålet med en medicingennemgang?

Answer 8

At bidrage til at forebygge, identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer i et samarbejde mellem apotek, læge og patient.

Question 9

Hvad er medicingennemgangens fire faser på SUND (FARMA)?

Answer 9

Fase 1: Identificer samarbejdspartnere
* Udarbejd samarbejdsaftale med lægen.
* Udvælg og identificer patienter til MGG.
* Informer patienten om MGG.
* Indhent samtykkeerklæring fra patient.

Fase 2: Indsamle oplysninger vedrørende patientens
medicinske behandling
Kilder til oplysninger om den medicinske behandling
kan være patient, pårørende, FMK, hjemmeplejen,
egen læge.

Fase 3: Kritisk gennemgang af medicin versus patient
* Medicinafstemning
* Overensstemmelse med patientens tilstand og kliniske guidelines samt ubehandlede diagnoser eller unødigt kompliceret behandling.
* Overvej for hvert enkelt præparat
* Udarbejd ændringsforslag for hvert lægemiddel med beskrivelse

Fase 4: Handling og opfølgning:
Overvej den kliniske relevans.
* Tag udgangspunkt
i samarbejdsaftalen
* Kontakt patient med vejleder via opfølgningsbrev eller per telefon.
* Indhent samtykke fra patienten til at lægen kan kontaktes med ændringsforslag.
* Kommunikér med lægen om ændringsforslag (møde/skriftlig korrespondance).
* Lav evt. videre opfølgning med lægen (skriftligt, mundtligt, ad hoc).

Question 10

Hvilke patienter har typisk gavn af en medicingennemgang?

Answer 10

• Polyfarmaci-patienter.
• Patienter med nedsat nyrefunktion, nedsat leverfunktion, kognitiv svækkelse.
• Ældre.
• Tværsektorielle patienter.
• Patienter der bruger risikolægemidler.
• Samt rigtigt mange andre faktorer

Question 11

Hvilke forskellige niveauer kan medicingennemgangen udføres på?

Answer 11

• Niveau 0 (nu patienten alligevel er her).
  Ikke systematisk. Ad hoc gennemgang, fokus på ordination og lægemiddel. Udføres f.eks. på apoteket.
• Niveau 1 (uden journal, med patient)
  Systematisk. Ingen kliniske notater. Teknisk gennemgang, receptgennemgang, dosiskort, medicinliste
  fra hjemmeplejen. Udføres f.eks. på apoteket.
• Niveau 2 (med journal, men ofte uden patient)
  Systematisk. Samlet behandling. Identificering af afvigelser fra behandlingsvejledninger. Inddragelse af
  kliniske notater. Udføres f.eks. på hospitalet eller plejehjemmet.
• Niveau 3 (med patient og journal)
  Systematisk. Klinisk gennemgang, patientcenteret (med brug af patient som kilde). Komplet
  medicinoverblik, f.eks. med fokus på concordance/adherence. Mest ressourcekrævende. Udføres f.eks.
  i almen praksis eller på hospitalet

Question 12

Hvad er indholdet af SOATP-modellen?

Answer 12

SOATP anvendes til at beskrive LRF (lægemiddel-relaterede fund):
* Subjektive tegn eller fortællinger – Hvilke symptomer beskriver patienten? Opnås ved at lytte til
patienten og stille spørgsmål systematisk.
* Objektive tegn/data – Hvilke objektive beviser er der på patientens symptomer? Opnås fra
sygehistorien, undersøgelser, laboratorietest, medicin og indikationer.
* Assessment – Hvad er den farmaceutiske vurdering?
En vurdering af årsager for symptomerne.
* Target – Hvad er det terapeutiske mål?
F.eks. reducere antallet af tabletter, bivirkninger, være indenfor referenceintervallet.
* Plan – Hvad er planen for at opnå målet?

Question 13

Nævn nogle informationskilder der anvendes til medicingennemgang?

Answer 13

• Promedicin.dk, produktresume.dk
• Den nationale rekommandationsliste (IRF)
• Interaktionsdatabasen
• Dansk Selskab for Almen Medicin - DSAM behandlingsvejledninger
• Behandlingsvejledninger fra de lægevidenskabelige selskaber
• Medicingennemgang på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
• Månedsblad for Rationel Farmakoterapi
• Seponeringslisten

Question 14

Hvad er et lægemiddelrelateret problem (LRP)?

Answer 14

Et Lægemiddelrelateret problem (LRP) er en hændelse eller omstændighed, der involverer
lægemiddelbehandling, der faktisk eller potentielt interfererer med ønskede sundhedsresultater

Question 15

Hvordan kan lægemiddelrelaterede problemer (LRP) kategoriseres ifølge Helper & Strand?

Answer 15

• Ubehandlet indikation.
• Uhensigtsmæssigt præparatvalg.
• Underdosering.
• Overdosering.
• Bivirkninger.
• Interaktioner.
• Manglende medicingivning
• Manglende indikation

Question 16

Hvilke problemer med lægemidler kan der være ifølge Susanne Kaaes ABC-model?

Answer 16

Problem A: modtage og indtage medicin
- Organisering: bestille medicin og købe
- Restordre
- Forvirring over recepter
- Compliance

Problem B: få indtaget medicinen korrekt
- Hvor meget, hvor tit, hvor længe?
- Hvorfor?
- Tekniske forhold, hvordan anvendes det?
- Forvirring og usikkerhed

Problem C: Balance mellem effekter og bivirkninger
- Effekterne efter indtag
- Mangelde effekt - symptomer er der stadig
- Bivirkninger
- Frygt for bivirkninger
- Nervøsitet og angst

Question 17

Hvor mange ældre hører under kategorien polyfarmaci (5 eller flere lægemidler)?

Answer 17

• 51 % af de 75+-årige danskere
• 66 % af de 90+-årige danskere

Question 18

Hvad er deprescribing eller afmedicinering defineret som?

Answer 18

Afmedicinering er formelt defineret som »den planlagte, superviserede dosisreduktion eller seponering af et
lægemiddel, hvor de potentielt gavnlige effekter ikke længere opvejer de potentielt skadelige effekter

Question 19

Hvad kan barrierer for deprescribing være?

Answer 19

• Patient:
  o Manglende viden om muligheden for afmedicinering
  o Bekymringer om potentielt negative effekter af afmedicinering
  o Forståelse af behandling
• Praktiserende læge:
  o Tilbageholdenhed med afmedicinering af behandling startet på sygehuset
  o Bekymringer om usikkerhed forbundet med afmedicinering
  o Manglende vejledning til afmedicinering i kliniske behandlingsvejledninger
• Organisation/struktur:
  o Gennemførlighed
• Kultur:
  o Ordinationskultur

Question 20

Hvorfor kan der være sundhedsydelser på et apotek?

Answer 20

• I apotekerloven er angivet, at bevilling til at drive apotek indebærer ret til udøvelse af servicevirksomhed og afholdelse af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, som naturligt knytter sig til apotekets øvrige opgaver.
• Fordi farmaceuter og farmakonomer er en uudnyttet sundhedsfaglig ressource, sundhedsvæsenet har til rådighed
• Fordi apoteket er det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor man kan gå ind fra gaden og få sundhedsfaglig rådgivning på højt niveau.

Question 21

Hvilke eksempler på sundhedsydelser kan den studerende nævne og har han/hun erfaringer med nogle af
ydelserne?

Answer 21

Medicinsamtaler (nydiagnosticeret kronisk sygdom og compliancesamtalen - manglende
medicinefterlevelse ved kronisk sygdom)
* Vaccinationsservice
* Behandlerfarmaceut
* Tjek på inhalation (TPI)
* Rygestop
* Apotekets medicingennemgang
* Undervisning af borgere eller personale
* Dosisdispensering
* Ryd op i medicinskabet
* Kvalitetssikring af medicinhåndtering
* Tjek på kvalitet
* Medicinsupervision

Question 22

Hvilke to typer af medicinsamtaler udbydes på de danske apoteker, og hvad går de hver især ud på?

Answer 22

Medicinsamtalen (nydiagnosticere kronisk sygdom): til borgere der inden for de sidste 6 måneder har
fået ordineret medicin i forbindelse med nydiagnosticering af en kronisk sygdom eller ved henvisning fra en læge. Samtalen handler om at borgeren kommer godt i gang med sin nye behandling, samt afdække
eventuelle spørgsmål og usikkerheder borgeren kan have.

Compliancesamtalen (manglende medicinefterlevelse): til borgere der har fået ordineret medicin i mindst
12 måneder for en kronisk sygdom og har manglende medicinefterlevelse (compliance). Samtalen handler om at identificere årsager og finde løsninger til den manglende medicinefterlevelse hos borgere.

Question 23

I hvilke situationer indgår farmaceuten i tværfagligt samarbejde?

Answer 23

Farmaceuten indgår i tværfagligt samarbejde i mange forskellige situationer.
- Sektorovergang.
- Medicingennemgang.
- Kliniske farmaceutiske ydelser/sundhedsydelser

Question 24

Beskriv samarbejde ud fra de fem stadier i modellen CWR af McDonough og Doucette

Answer 24

Stage 0: Professional Awareness ”faglig bevidsthed”.
- Diskret interaktion:
- Identificering af lægemiddelinteraktioner
- Svare på lægemiddelrelaterede spørgsmål

Stage 1: Professional Recognition ”faglig accept”.
- Ubalanceret udveksling af information:
- Farmaceuten skal i dialog med lægen og øge opmærksom på de ressourcer de kan tilbyde
- Farmaceuten kan levere information til lægen for at øge interesse
- Samarbejdet skal have det fælles formål at gavne patientens helbred

Stage 2: Exploration and Trial ”udforskning og afprøvning”.
- Vurdering af samarbejdets fordele og ulemper:
- Farmaceuten er fortsat initiator
- Etablering af en service der opfylder patienter og læges behov
- Tydelig kommunikation mellem læge og farmaceut

Stage 3: Professional Relationship Expansion ”udvidelse af fagligt
samarbejde”.
- Vurdering af præstation:
- bibeholde eller øge kvaliteten af informationsudvekslingen så samarbejdet kan udvikle sig
- Fokus på at samarbejdet fortsætter positivt og produktivt

Stage 4: Commitment to the Collaborative Working Relationship
”forpligtelse til samarbejde”.
- Balance i samarbejdet:
- Højt bidrag med høj ensartethed over en længere periode
- Ligeligt bidrag mellem læge og farmaceut
- Fortsat kommunikation er vigtig for at samarbejdet kan
udvikle sig
- Et effektivt samarbejde kræver at alle parter forpligter sig til samarbejdet med det formål at forbedre patienters behandling