Klinisk farmaci, sundhedsydelser og tværfagligt samarbejde Flashcards
Hvordan defineres klinisk farmaci?
Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et
samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv.
Hvor udføres klinisk farmaci – og hvad er arbejdsopgaverne?
I primærsektoren med for eksempel følgende opgaver:
- Sundhedsydelser på apotek, medicingennemgang og medicinhåndtering i hjemmeplejen
I sekundærsektoren med for eksempel følgende opgaver:
- Patientspecifik klinisk farmaci: Medicinanamnese, medicinafstemning, ordinationsgennemgang,
medicingennemgang
Hvad er en medicingennemgang?
En medicingennemgang er en systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling med det formål at optimere denne ud fra en patientorienteret og rationel farmakoterapeutisk vurdering
Hvad er en ordinationsgennemgang?
Ordinationsgennemgang: En teknisk gennemgang af de enkelte lægemiddelordinationer med henblik på ordination og dispensering inden for sortiment
Hvad er en medicinafstemning?
Medicinafstemning: En struktureret proces, hvor medicinanamnesen og ændringer i lægemiddelordinationer ved ambulatoriebesøg, indlæggelse, overflytninger og udskrivelse afstemmes med patientens aktuelle lægemiddelordinationer
Hvad er en medicinanamnese?
Medicinanamnese: En proces, hvor der indhentes oplysninger om patientens lægemiddelbehandling med henblik på at udarbejde en aktuel medicinliste på baggrund af kildeafstemning
Hvor præcis kan en farmaceutstuderende optage en medicinanamnese i forhold til en farmaceut?
Farmaceutstuderende optog i et studie korrekt BPMH (best possible medication history) for 71 % af
patienterne og havde 96 % af lægemidlerne korrekte.
Hvad er formålet med en medicingennemgang?
At bidrage til at forebygge, identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer i et samarbejde mellem apotek, læge og patient.
Hvad er medicingennemgangens fire faser på SUND (FARMA)?
Fase 1: Identificer samarbejdspartnere
* Udarbejd samarbejdsaftale med lægen.
* Udvælg og identificer patienter til MGG.
* Informer patienten om MGG.
* Indhent samtykkeerklæring fra patient.
Fase 2: Indsamle oplysninger vedrørende patientens
medicinske behandling
Kilder til oplysninger om den medicinske behandling
kan være patient, pårørende, FMK, hjemmeplejen,
egen læge.
Fase 3: Kritisk gennemgang af medicin versus patient
* Medicinafstemning
* Overensstemmelse med patientens tilstand og kliniske guidelines samt ubehandlede diagnoser eller unødigt kompliceret behandling.
* Overvej for hvert enkelt præparat
* Udarbejd ændringsforslag for hvert lægemiddel med beskrivelse
Fase 4: Handling og opfølgning:
Overvej den kliniske relevans.
* Tag udgangspunkt
i samarbejdsaftalen
* Kontakt patient med vejleder via opfølgningsbrev eller per telefon.
* Indhent samtykke fra patienten til at lægen kan kontaktes med ændringsforslag.
* Kommunikér med lægen om ændringsforslag (møde/skriftlig korrespondance).
* Lav evt. videre opfølgning med lægen (skriftligt, mundtligt, ad hoc).
Hvilke patienter har typisk gavn af en medicingennemgang?
- Polyfarmaci-patienter.
- Patienter med nedsat nyrefunktion, nedsat leverfunktion, kognitiv svækkelse.
- Ældre.
- Tværsektorielle patienter.
- Patienter der bruger risikolægemidler.
- Samt rigtigt mange andre faktorer
Hvilke forskellige niveauer kan medicingennemgangen udføres på?
- Niveau 0 (nu patienten alligevel er her).
Ikke systematisk. Ad hoc gennemgang, fokus på ordination og lægemiddel. Udføres f.eks. på apoteket. - Niveau 1 (uden journal, med patient)
Systematisk. Ingen kliniske notater. Teknisk gennemgang, receptgennemgang, dosiskort, medicinliste
fra hjemmeplejen. Udføres f.eks. på apoteket. - Niveau 2 (med journal, men ofte uden patient)
Systematisk. Samlet behandling. Identificering af afvigelser fra behandlingsvejledninger. Inddragelse af
kliniske notater. Udføres f.eks. på hospitalet eller plejehjemmet. - Niveau 3 (med patient og journal)
Systematisk. Klinisk gennemgang, patientcenteret (med brug af patient som kilde). Komplet
medicinoverblik, f.eks. med fokus på concordance/adherence. Mest ressourcekrævende. Udføres f.eks.
i almen praksis eller på hospitalet
Hvad er indholdet af SOATP-modellen?
SOATP anvendes til at beskrive LRF (lægemiddel-relaterede fund):
* Subjektive tegn eller fortællinger – Hvilke symptomer beskriver patienten? Opnås ved at lytte til
patienten og stille spørgsmål systematisk.
* Objektive tegn/data – Hvilke objektive beviser er der på patientens symptomer? Opnås fra
sygehistorien, undersøgelser, laboratorietest, medicin og indikationer.
* Assessment – Hvad er den farmaceutiske vurdering?
En vurdering af årsager for symptomerne.
* Target – Hvad er det terapeutiske mål?
F.eks. reducere antallet af tabletter, bivirkninger, være indenfor referenceintervallet.
* Plan – Hvad er planen for at opnå målet?
Nævn nogle informationskilder der anvendes til medicingennemgang?
- Promedicin.dk, produktresume.dk
- Den nationale rekommandationsliste (IRF)
- Interaktionsdatabasen
- Dansk Selskab for Almen Medicin - DSAM behandlingsvejledninger
- Behandlingsvejledninger fra de lægevidenskabelige selskaber
- Medicingennemgang på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
- Månedsblad for Rationel Farmakoterapi
- Seponeringslisten
Hvad er et lægemiddelrelateret problem (LRP)?
Et Lægemiddelrelateret problem (LRP) er en hændelse eller omstændighed, der involverer
lægemiddelbehandling, der faktisk eller potentielt interfererer med ønskede sundhedsresultater
Hvordan kan lægemiddelrelaterede problemer (LRP) kategoriseres ifølge Helper & Strand?
- Ubehandlet indikation.
- Uhensigtsmæssigt præparatvalg.
- Underdosering.
- Overdosering.
- Bivirkninger.
- Interaktioner.
- Manglende medicingivning
- Manglende indikation
Hvilke problemer med lægemidler kan der være ifølge Susanne Kaaes ABC-model?
Problem A: modtage og indtage medicin
- Organisering: bestille medicin og købe
- Restordre
- Forvirring over recepter
- Compliance
Problem B: få indtaget medicinen korrekt
- Hvor meget, hvor tit, hvor længe?
- Hvorfor?
- Tekniske forhold, hvordan anvendes det?
- Forvirring og usikkerhed
Problem C: Balance mellem effekter og bivirkninger
- Effekterne efter indtag
- Mangelde effekt - symptomer er der stadig
- Bivirkninger
- Frygt for bivirkninger
- Nervøsitet og angst
Hvor mange ældre hører under kategorien polyfarmaci (5 eller flere lægemidler)?
- 51 % af de 75+-årige danskere
- 66 % af de 90+-årige danskere
Hvad er deprescribing eller afmedicinering defineret som?
Afmedicinering er formelt defineret som »den planlagte, superviserede dosisreduktion eller seponering af et
lægemiddel, hvor de potentielt gavnlige effekter ikke længere opvejer de potentielt skadelige effekter
Hvad kan barrierer for deprescribing være?
- Patient:
o Manglende viden om muligheden for afmedicinering
o Bekymringer om potentielt negative effekter af afmedicinering
o Forståelse af behandling - Praktiserende læge:
o Tilbageholdenhed med afmedicinering af behandling startet på sygehuset
o Bekymringer om usikkerhed forbundet med afmedicinering
o Manglende vejledning til afmedicinering i kliniske behandlingsvejledninger - Organisation/struktur:
o Gennemførlighed - Kultur:
o Ordinationskultur
Hvorfor kan der være sundhedsydelser på et apotek?
- I apotekerloven er angivet, at bevilling til at drive apotek indebærer ret til udøvelse af servicevirksomhed og afholdelse af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter, som naturligt knytter sig til apotekets øvrige opgaver.
- Fordi farmaceuter og farmakonomer er en uudnyttet sundhedsfaglig ressource, sundhedsvæsenet har til rådighed
- Fordi apoteket er det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor man kan gå ind fra gaden og få sundhedsfaglig rådgivning på højt niveau.
Hvilke eksempler på sundhedsydelser kan den studerende nævne og har han/hun erfaringer med nogle af
ydelserne?
Medicinsamtaler (nydiagnosticeret kronisk sygdom og compliancesamtalen - manglende
medicinefterlevelse ved kronisk sygdom)
* Vaccinationsservice
* Behandlerfarmaceut
* Tjek på inhalation (TPI)
* Rygestop
* Apotekets medicingennemgang
* Undervisning af borgere eller personale
* Dosisdispensering
* Ryd op i medicinskabet
* Kvalitetssikring af medicinhåndtering
* Tjek på kvalitet
* Medicinsupervision
Hvilke to typer af medicinsamtaler udbydes på de danske apoteker, og hvad går de hver især ud på?
Medicinsamtalen (nydiagnosticere kronisk sygdom): til borgere der inden for de sidste 6 måneder har
fået ordineret medicin i forbindelse med nydiagnosticering af en kronisk sygdom eller ved henvisning fra en læge. Samtalen handler om at borgeren kommer godt i gang med sin nye behandling, samt afdække
eventuelle spørgsmål og usikkerheder borgeren kan have.
Compliancesamtalen (manglende medicinefterlevelse): til borgere der har fået ordineret medicin i mindst
12 måneder for en kronisk sygdom og har manglende medicinefterlevelse (compliance). Samtalen handler om at identificere årsager og finde løsninger til den manglende medicinefterlevelse hos borgere.
I hvilke situationer indgår farmaceuten i tværfagligt samarbejde?
Farmaceuten indgår i tværfagligt samarbejde i mange forskellige situationer.
- Sektorovergang.
- Medicingennemgang.
- Kliniske farmaceutiske ydelser/sundhedsydelser
Beskriv samarbejde ud fra de fem stadier i modellen CWR af McDonough og Doucette
Stage 0: Professional Awareness ”faglig bevidsthed”.
- Diskret interaktion:
- Identificering af lægemiddelinteraktioner
- Svare på lægemiddelrelaterede spørgsmål
Stage 1: Professional Recognition ”faglig accept”.
- Ubalanceret udveksling af information:
- Farmaceuten skal i dialog med lægen og øge opmærksom på de ressourcer de kan tilbyde
- Farmaceuten kan levere information til lægen for at øge interesse
- Samarbejdet skal have det fælles formål at gavne patientens helbred
Stage 2: Exploration and Trial ”udforskning og afprøvning”.
- Vurdering af samarbejdets fordele og ulemper:
- Farmaceuten er fortsat initiator
- Etablering af en service der opfylder patienter og læges behov
- Tydelig kommunikation mellem læge og farmaceut
Stage 3: Professional Relationship Expansion ”udvidelse af fagligt
samarbejde”.
- Vurdering af præstation:
- bibeholde eller øge kvaliteten af informationsudvekslingen så samarbejdet kan udvikle sig
- Fokus på at samarbejdet fortsætter positivt og produktivt
Stage 4: Commitment to the Collaborative Working Relationship
”forpligtelse til samarbejde”.
- Balance i samarbejdet:
- Højt bidrag med høj ensartethed over en længere periode
- Ligeligt bidrag mellem læge og farmaceut
- Fortsat kommunikation er vigtig for at samarbejdet kan
udvikle sig
- Et effektivt samarbejde kræver at alle parter forpligter sig til samarbejdet med det formål at forbedre patienters behandling
