Kirurgi

Question 1

Beskriv fordelene/ulemperne ved monofilament vs. multifilament

Answer 1

Monofilament:

• består af 1 fiber.
• Glat overflade -> dårlig knudestabilitet.
• Skrøbelig ved forkert håndtering
• ufleksibel.
• Anvendes: hud, subkutant, lever, nyre, hulorganer (fx trachea, GI og blære), vaskulære anastomoser.

Multifilament:

• Flere tråde, flettede
• Ru overflade -> god knudestabilitet.
• Ru overflade kan medføre skade på væv (coating nedsætter)
• Fleksibel
• Kapillæreffekt (coating nedsætter)
• Anvendes: gode til kar og hvor der ønskes god knudestabilitet. Anvendes aldrig til kontaminerede sår grundet kapillæreffekt.

Question 2

Beskriv de forskellige former for nåle mhp. spidsen af nålen

Answer 2

Cutting needles: 2-3 skærende kanter. Bruges i svært gennemtrængeligt væv, fx hud. 3. skærende kant er på indersiden af nålen.

Reverse cutting: Som cutting, bortset fra at 3. skærende kant er på yderliden af nålen -> stærkere og skærer mindre væv af.

Taperpoint: Skarp spids -> spreder væv uden at skære. Anvendes i nemt gennemtrængeligt væv fx tarme, subkutant væv og fascier.

Tapercut: kombi af reverse-cutting og taperpoint. Bruges til kompakt, hårdt fibrøst væv, fx sener.

Stum: rund stump spids -> kan dissekere gennem letsmuldrende væv uden at skære. Anvendes til lever og nyre.

Question 3

Hvilke bandageringstyper kan anvendes som primærlag og hvad er deres respektive egenskaber?

Answer 3

Melolin (gazelignende): 1. lag ved sutureringer, ukomplicerede sår og milde forbrændinger. 2. lag ved intrasite gel.

Algisite:
Anvendes til inflammationsfasen. Kraftigt absorberende + fremmer granulationsvævsdannelse. 1. lag ved ekssuderende sår.

Allevyn:
Anvendes til granulationsfasen. Fjerner og opbevarer ekssudat. 1. lag ved granulerende sår. 2. lag ved intrasite gel.

Opsite:
Anvendes til remodeleringsfasen. Transperant filmforbinding. 1. lag ved ukomplicerede sår, samt fastholdelse af andet 1. lag. Afmærkning med firkanter på filmen muliggør løbende kontrol af sårets heling.

Acticoat sølvforbinding.
Antimikrobiel barriereforbinding. 1. lag ved inficerede sår.

Intrasite gel:
Behandling af overfladiske og dybe sår, nekrotiserede og tørre sår.

Question 4

Hvilke bandageringstyper kan anvendes som sekundærlag og hvad er deres respektive egenskaber?

Answer 4

Soffban:

Fungerer som polster

Question 5

Hvilke bandageringstyper kan anvendes som tertiærlag og hvad er deres respektive egenskaber?

Answer 5

Co-plus:
Cohesiv bandage der giver støtte og kompression.

Tensoplast:
Kraftigt klæbende tape der anvendes til at hæfte forbinding fast. Kan også anvendes som slidbane.

Question 6

Beskriv de forskellige helingsfaser:

Answer 6

1. Inflammatorisk fase:
   Clot formation og migration af leukocytter til såret.
2. Proliferative fase/granulationsvævsfasen.
   Tidlig - proliferation og migration af fibroblaster og endothelceller.
   Sen - migration, proliferation og differentiering af epithel celler.
3. Modningsfasen/remodelleringsfasen:
   Epidermal lagdeling og modning af nyt kollagen.

Obs. Hele såret vil sjældent være i samme fase.

Question 7

Beskriv de forskellige sårtyper mhp. infektionsrisiko

Answer 7

Rent:
Uinficeret kirurgisk sår - ingen præ-eksisterende inflammation. Ingen indgang til respirations, GI og genitourinær organer under kirurgi.
< 2 % risiko for infektion.

Rent-kontamineret:
Kirurgisk sår med indgang til respirations, GI eller genitourinær organer, under kontrollerede omstændigheder og uden øget kontamination. Ingen tegn på infektion og ingen større brud på teknik.
< 10 % risiko for infektion.

Kontamineret:
Åbne, friske, traumatiske sår.
Kirurgiske sår med større brud på sterile teknikker eller større kontamination fra GI kanal.
Præ-eksisterende akut, nonpurulent inflammation.
~ 20 % risiko for infektion.

Inficeret:
Gamle traumatiske sår med tilbageholdt eller devitaliseret væv.
Sår med eksisterende kliniske infektion eller perforation af viscera.
~ 40 % risiko for infektion.

Question 8

Hvilke principper skal fastholdes ved sårhåndtering?

Answer 8

• Undgå yderligere kontamination
• Nedsæt bakteriel kontamination
• Fjern nekrotisk væv
• Skab et godt helingsmiljø.

Question 9

Hvordan undgåes yderligere kontamination af sår?

Answer 9

A dirty wound is no excuse for a dirty surgeon!

• Overhold sterile procedurer
• Beskyt såret fra hospitalsmiljøet
• Tab svaber og start antibiotika behandling tidligt, hvis nødvendigt.

Question 10

Hvordan nedsættes bakteriel kontamination?

Answer 10

Lavage.

Nedsætter bakterieantal og fjerner debris.
Kræver tilstrækkeligt tryk (enten særligt udstyr eller 60 ml sprøjte med 18g kanyle).
Kræver tilstrækkelig volumen - mindst 250 ml. 50 mg/cm2 sår er tommelfingerregel.
Anvend isoton væske, dog kan vandhanevand anvendes hvis man ikke har bedre. Brug aldrig kemikalier!

Question 11

Hvordan fjernes nekrotisk væv?

Answer 11

Debridement - enten kirurgisk eller non-kirurgisk.

Kirurgisk: Fjern forsigtigt nekrotisk væv med skarp dissektion. Evt. i flere omgange.

Non-kirurgisk:

• Wet-to-dry bandage (aggressiv og hurtig)
• Hydrocolloid gel (mild og langsom)