Kardiologi

Question 1

Definer ventrikelseptumdefekt

Answer 1

• åbning i interventrikulære septum

Kan være enkeltstående eller del af kompleks anomali.

Question 2

Ætiologien bag ventrikelseptumdefekt ?

Answer 2

Medfødt lidelse. Årsag er ukendt .

Question 3

Hvilke kliniske tegn ses ved ventrikelseptumdefekt ?

Answer 3

Afhænger af defektens størrelse, retningen af det shuntede blod og sammenfaldende myocardiel- eller valvulær sygdom.
Der vil ses mislyde over tricuspidalklappen og pulmonalklappen. Evt opdeling af 2. Hjertetone.
OBs: variationer i mislydende ved sammenfald med andre lidelser.
Derudover mere uspecifikke symptomer –> nedsat vækst, lethargi, dyspnø, motionsintollerence, tegn på CHF, arytmier - specielt atrieflimmer.

Question 4

Nævn nogle vigtige diagnostiske redskaber ifht kardiologi hos store husdyr

Answer 4

• EKG
• ekkoKG
• kateterisering
• angiocardiografi

Question 5

Hvilke parakliniske tests er relevante ved mistanke om ventrikelseptumdefekt?

Answer 5

• EkkoKG (foretrukne)
• Kateter i hjertet til kvantitativ og kvalitativ vurdering af defekten
• Måling af iltindhold eller iltmætning (ventriklerne)
• Angiokardiografi (ænesteserede neonate)

Question 6

Hvordan kan ventrikelseptumdefekt behandles?

Answer 6

Hos store husdyr findes ingen praktisk ehandling. Ved lille VSD kan dyrene evt. leve videre uden problemer. Ved stor VSD er prognosen dårlig ifht. produktion/performance. Der bør ikke avles på VSD patienter.

Question 7

Definer persisterende ductus arteriosus

Answer 7

Manglende lukning af ductus arteriosus, som normalt lukker når dyret begynder at trække vejret ( sfa nedsat pulmonal vaskulær modstand og øget systemisk vaskulær modstand). Forekommer sjældent alene, men ofte med fallots tetrade eller pseudotruncus arteriosus.

Question 8

Hvilke kliniske tegn kan forventes ved persisterende ductus arteriosus?

Answer 8

Afhænger af længde og diameter, retning af shunt og evt. andre hjertelidelser, men der kan ses: auskultative fund –> kontinuerlig høj mislyd (maskinlyd), ofte kraftigst på venstre side. Bliver kraftigere ved motion/ophidselse. Kan være manifesteret ved holosystolisk mislyd, da diastolisk mislyd er svær at høre. Store PDA’er kan være tavse. Cyanose af dyrets bagpart kan forekomme. Nedsat vækst kan forekomme.

Question 9

Hvilke differentialdiagnoser findes til persisterende ductus arteriousus?

Answer 9

Ikke rigtig andre, da kontinuerte mislyde er yderst sjældne, men vær OBS på komplekse defekter, der involverer PDA.
I ældre heste kan der dog mistænkes aortikardiel fistel hvis mislyden er opstået pludseligt.

Question 10

Hvilke parakliniske tests er relevante hvis man mistænker persisterende ductus arteriosus?

Answer 10

EkkoKG –> forstørret venstre atrium og ventrikel, venstresidig volumen overload og forøget venstre atrium/aortarod er diagnostiske.

Andre tests er ikke specifikke for PDA. Man kan se efter EKG ændringer og iltindhold/iltmætning i truncus pulmonalis.

Question 11

Beskriv patofysiologien bag persisterende ductus arteriosus?

Answer 11

Medfødt misdannelse.
Ved store PDA eller med PDA med lav vaskulær modstand –> venstre til højre shunt –> volumenoverload i venstre ventrikel –> dilatation, hypertrofi evt. hjertesvigt. –> pulmonal hypertension og kongestion.
Højre ventrikel kan også hypertrofiere pga. trykforøgelse. Ved øget højresidig tryk kan shuntet vende til højre-venstre.

Question 12

Hvordan kan persisterende ductus arteriosus behandles?

Answer 12

Kan rettes kirurgisk, men det er uvidst hvordan performance bliver.
—> patienter med store PDA har dårlig prognose.
PAtienter med små PDA kan leve asymptomatisk.

Question 13

Hvilke elementer indgår i fallots tetrade?

Answer 13

• biventrikulær ophav af aorta
• VSD
• obstruktion af flow i truncus pulmonalis
  (–> sekundær hypertrofi af højre ventrikel)

Question 14

hvilke elementer indgår i fallots pentade?

Answer 14

• biventrikulær ophav af aorta
• VSD
• obstruktion af flow i truncus pulmonalis
  (–> sekundær hypertrofi af højre ventrikel)
  + atrieseptumdefekt

Question 15

Hvilke kliniske tegn kan ses ved hhv. fallots tentrade og pentrade?

Answer 15

• cyanose, motionsintollerence, dyspnø, kollaps, langsom vækst/lille størrelse, auskultation: kraftig pansystolisk mislyd med palperbar thrill på venstre side. Kan være crescendo-decrescend eller hård og plateauformet. På højre side over T kan høres en mislyd, der som regel er blødere end den på venstre. Motion kan ændringer høres. Nogle patienter har PDA maskinlyd.

Question 16

Hvilke differentialdiagnoser findes til fallots tetrade/pentrade?

Answer 16

• Andre årsager til cyanose fx. respiratorisk distress syndrome eller CNS-lidelser.

Question 17

Hvilken diagnostik anvendes ved mistanke om fallots tetrade/pentrade?

Answer 17

Komplet ekkoKG.
Røntgen og hjertekateter kan evt. give yderligere info-
I BP kan der ses øget PCV, øget antal røde blodceller og øget hæmoglobinkonc.
EKG er uspecifik.
Røntgen af lunger kan vise nedsat vaskularitet.

Question 18

Hvordan kan fallots tetrade/pentrade behandles?

Answer 18

Ingen praktisk behandling hos store husdyr

Question 19

Beskriv kort atrial septum defekt?

Answer 19

• Der er forbindelse ml. de to atrier via septum og blod shuntes som regel venstre-højre.
• Hyppigste type er ostium secundum defekt - herunder persisterende foramen ovale.
• Ved auskultation: holosystolisk crescedo-decrescendo mislyd over venstre hjertebase.
• Store defekter kan medføre forstørrelser af atrierne og venstre ventrikel.
• Diff diagnose er funktionel mislyd, pulmonal stenose, PDA, VSD.
• Diagnosticeres med EkkoKG.

Question 20

Definer hhv. truncus arteriosus og pseudotruncus arteriosus

Answer 20

TA = persisterende truncus arteriosus. Beskriver en tilstand hvor et kar forlader hjertet over en VSD. Herfra udspringer så krans- og pulmonalarterier samt aorta.

PTA = beskriver en tilstand hvor der findes et efterladenskab af en atretisk truncus pulmonalis. Ved denne tilstand kommer der pulmonal blodforsyning dra bronchiale arterier eller en PDA.

Question 21

Hvilke kliniske tegn kan der ses ved hhv. truncus arteriosus eller pseudo-?

Answer 21

tackykardi, motionsintollerence, cyanose, dyspnø, syncope, CHF, hæmmet vækst og auskultationsfund = kontinuert maskinlyd hvis PDA er tilstede, holosystolisk og crescendo-decrescendo kraftigst over venstre hjertebasis. Ru mislyd hvis VSD er tilstede.

Question 22

Hvad er ectopia cordis cervicalis?

Answer 22

Ektopi beskriver en malplacering af et organ. Henleder derfor til malplacering af hjertet i fx. cervicalregionen, pectoralregionen eller abdomen.

Question 23

Hvor kan der ses valvulære sygdomme?

Answer 23

Alle hjerteklapepr - mitral, pulmonal, aorta- og tricuspidalklapper.

Question 24

Nævn årsager til valvulære sygdomme

Answer 24

Kan skyldes degenerative forandringer, infektion (strep, past., A. pyogenes, actinobacillus m.fl.), inflammation, traume (rupturer af klapblade, chordae tendinae, aortarod), myocardiel sygdom (dilatation af hjertekamre) eller ukendte årsager. Evt. også neoplasi (sjældent).

En kronisk aktiv infektion –> bakterieæmi kan være prædisponerende faktor.

Question 25

Hvilke kliniske tegn ses ved valvulære lidelser?

Answer 25

De fleste dyr har ingen - minimale kliniske tegn!
Auskultation: mislyd kan som regel høres (alt efter hvilken klap der er afficeret).
Derudover kan der ses; motionsintollerence, arytmier, vægttab, atrieflimmer, kardial forstørrelse
-Tegn på CHF –> tackycardi, hoste, respiratorisk stress, jugular venedistention, subcutant ødem, ascites.
- Tegn på BAKTERIEL endocarditis: