Kapitel 6 - lungerne Flashcards
Hvad skal man spørge om mht. luftveje?
Hoster du?
Får du åndenød?
Piber og hvæser det, når du trækker vejret?
Hoster du slim eller blod op?
Hvis patienten har hoste, hvordan spørger man så ind til den?
Kommer der slim eller blod med op? Har du feber? Ryger du? Har du halsbrand? Hvornår er hosten værst (ved anstrengelse, når du ligger ned, ved kontakt med dyr osv.)?
Hvordan spørger man ind til åndenød?
Er vejrtrækningsbesværet nyligt opstået?
Har du konstant åndenød, eller kommer det i anfald?
Hvilke gøremål har du svært ved på grund af åndenød?
Hvad kan forværre din åndenød (fysisk anstrengelse, fladt leje, pollen osv.)?
Er der noget, der gør din vejtrækning bedre?
Nævn årsager til åndenød, - såvel akutte som kroniske
Minutter:
Lungeemboli, pneumothorax, AKS, fremmedlegeme, hyperventilation.
Timer:
Astma, pneumoni, lungeødem.
Dage: Pleural effusion
Måneder/år: KOL, anæmi, kronisk hjerteinsufficiens, tumor.
Karakterisér opsyttet ved forskellige lidelse
Kronisk bronkitis (rygerhoste) - gråligt opspyt
Akut bronkitis - gulligt-grønt
Rystrødt - pneumoni
Frådende, skummende opspyt - lungeødem
Blodigt (hæmoptyse) Lungecancer, lungeemboli og tuberkulose.
Skarp og stikkende brystsmerter, som forværres ved dyb vejrtrækning er typisk ved:
Typisk ved pleural smerte:
Infektion, pneumothorax og abdominal sygdom.
Brystsmerter som forværres ved bevægelse i sengen
Typisk ved smerte fra brystvæggen:
Traume, costafraktur, myoser, influenza og knoglemetastaser.
Overfladisk og brændende brystsmerter er typisk ved:
Typisk neurogene smerter. Fx herpes zoster og discusprolaps.
Knugende brystsmerter med udstråling til arm/hals
Typisk ved angina pectorisk: iskæmisk hjertesygdom.
Sviende/brændende brystsmerter bag sternum ses typisk ved:
Halsbrand (pyrosis): relfukssygdom.
Hvilken type respiration er Kussmauls respiration og hvad er årsagen?
Type:
Meget dybe og “sukkende” respirationer (prøver at udlufte CO2).
Årsag: Metabolisk acidose (fx nyreinsufficiens, diabetisk ketoacdiose og acetylsyreforgiftning).
Definér hyperventilation
Type: Hurtig, dyb og forceret in- og eksspiration.
Årsag: Psykisk
Definér Cheyne-Stokes’ respiration
Dybe, hyppige vejrtrækninger vekslende med ophævet vejrtrækning (apnø-perioder).
Årsag: CNS-skade, døende.
Definér central cyanose
Ses på slimhinde, tunge og læber.
Årsag: Alvorlig hjerte og/eller lungesygdom
Hvor ses perifer cyanose, og hvad er årsagen?
Type: perifert på ekstremiteter (fingre og tæer).
Årsag: Blødningsshock, kolde omgivelser, Raynauds fænomen eller perifer vaskulær sygdom.