Kap 2 - inflammation og heling Flashcards
Nævn 5 overordnede årsager til vævsbeskadigelse og dermed inflammation.
Nævn 5 overordnede årsager til vævsbeskadigelse og dermed inflammation.
Infektiøse (mikroorganismer)
Immunologisk (hypersensibilitet)
Fysiske skader (traume, ioniserende stråling, kulde og varme)
Kemiske skader (ætsning)
Vævsnekrose (infarkt
Nævn 3 forudsætninger, for at en inflammation kan hele fuldstændigt op uden at efterlade sig arvæv (heling ved resolution).
Nævn 3 forudsætninger, for at en inflammation kan hele fuldstændigt op uden at efterlade sig arvæv (heling ved resolution).
Ved heling forstås reparation af det beskadigede væv. Heling kan forløbe på to måder: heling ved resolution /heling ved arvævsdannelse (fibrose)
Hvorvidt helingsprocessen resulterer i resolution el. arvævsdannelse, afhænger af skadens omfang og karakter og af vævets evne til at erstatte de tabte celler og genskabe arkitekturen (=vævets regeneratoriske kapacitet).
Forudsætninger:
1) Hurtig og komplet fjernelse af årsagen til inflammationen (fx fagocytose af bakterier el. ophør af traumatisk påvirkning)
2) Hurtig og komplet fjernelse af væske, nedbrudte proteiner og cellerester (ekssudat) (god lymfatisk drænage og effektiv fagocytose)
3) Begrænset vævsbeskadigelse og celledød
4) Tab af ekstracellulær matrix og vævsceller kan erstattes af nysyntese og celledeling (vævet skal have regeneratorisk kapacitet)
Nævn 2 eksempler på organer, hvor opheling altid sker ved en eller anden form for ardannelse og således ikke ved resolution.
Nævn 2 eksempler på organer, hvor opheling altid sker ved en eller anden form for ardannelse og således ikke ved resolution.
Følgende organer består af permanente celler (kan ikke dele sig), hvorfor opheling ikke kan foregå ved resolution, men nødvendigvis må foregå med granulationsvævs- og arvævsdannelse.
- Hjerte
- Hjerne
- Skeletmuskulatur
Nævn nogle vigtige komplikationer, som kan ses ved akut inflammation.
Nævn nogle vigtige komplikationer, som kan ses ved akut inflammation.
Uhensigtsmæssige virkninger:
Purulent (suppurativ) betændelse: Opstår, hvis mange NG dør i deres kamp mod fx bakterier. Deres indhold af hydrolytiske enzymer og ROS vil frigives til vævet og bidrage til yderligere vævsdød.
Absces: Pusansamling i et ikke-præformeret hulrum.
Flegmone: Diffust udbredt suppurativ betændelse uden dannelse af hulrum.
Empyem: Pusansamling i et allerede eksisterende hulrum.
Spredning af infektioner via lymfesystemet: Kan i nogle tilfælde ske, hvis fx bakterier (som ved TB) er i stand til at leve videre i makrofager.
Hævelse: Hvis denne finder sted i områder, hvor det omgivende væv er ueftergiveligt (kraniekaviteten), eller forholdene er meget trange (svælget hos børn), kan konsekvenserne blive meget alvorlige.
Hypersensibilitetsreaktion: Ved fx astma ses et inflammatorisk respons på et harmløst antigen. Det inflammatoriske respons er her fuldstændigt formålsløst og kan i sig selv være livstruende.
Ardannelse: Kan forårsage forsnævringer af hulorganer (stenose) el. hæmmet bevægelse af led (kontraktur).
Progression til kronisk inflammation: Vil følge efter en akut inflammation i de tilfælde, hvor den inflammatoriske proces ikke er i stand til at fjerne årsagen til inflammationen.
Vægttab: Ved længerevarende inflammation ses katabolisme, idet TNF og IL-1 vil øge omsætningen i skeletmuskulatur, fedtvæv og lever med tab af væv til følge.
Amyloidose: Vedvarende dannelse af akutfaseproteiner (især serumamyloid Aprotein, SSA) kan føre til udvikling af sekundær amyloidose.
Shock (Septisk og anafylaktisk shock)
Patologisvaret kommer allerede næste dag, hvor der står, at finnålsaspiratet indeholder maligne celler – formentlig karcinomceller.
Hvilke cytologiske karakteristika har patologen lagt vægt på i sin vurdering af, at det drejer sig om maligne celler?
Hvilke cytologiske karakteristika har patologen lagt vægt på i sin vurdering af, at det drejer sig om maligne celler?
Patologen har vurderet følgende (cytologiske) malignitetskriterier:
- Øget kerne/cytoplasma-ratio?
- Forstørrede kerner?
- Ændret kerneform (pleumorfi, irregulær kernemembran)?
- Hyperkromasi?
- Store, evt. irregulære og multiple nucleoli?
- Øget frekvens/evt. abnorme mitoser?
Nævn de trin, som prøven skal igennem, før patologen kan se på vævet i sit mikroskop.
1)
2)
3)
4)
5)
Nævn de trin, som prøven skal igennem, før patologen kan se på vævet i sit mikroskop.
1) Fiksering og forsendelse:
Cytologiske prøver udstryges ofte på et præparatglas umiddelbart ifm. prøvetagningen. Afhængigt af materialetype sprayfikseres disse (celleskrab) el. lufttørres (hovedparten af finnålsaspirater).
Histologiske prøver fikseres oftest umiddelbart efter prøvetagningen i neutralt bufferet formalin (danner methylforbindelser ml. proteinerne, som fastholder disse).
2) Modtagelse og registrering:
Straks ved ankomsten til patologiafdelingen registreres prøverne i afdelingens EDB-system. Information fra denne database er tilgængelig for alle danske patologiafdelinger.
(Cytologiske prøver kan herefter umiddelbart farves og mikroskoperes. - Ved formalinfikserede histologiske prøver sikres en fikseringstid på 12 t. for små biopsier og 24 timer for operationspræparater (nødvendigt for, at man kan stole på resultatet af evt. immunhistokemiske farvninger).)
3) Makroskopisk undersøgelse og udskæring:
De tilsendte histologiske prøver undersøges med det blotte øje og evt. palpation, og der udfærdiges en makroskopisk beskrivelse.
De relevante vævsområder udskæres (i 1-2 mm tykke snit) og anbringes i små plastikkassetter mhp. videre vævsprocessering.
Det drejer sig typisk om snit fra selve tumoren mhp. bestemmelse af tumortype, snit fra tumors rande og lymfeknuder i præparatet mhp. stadieinddeling (tumors udbredning) samt snit fra præparatets resektionsrande mhp. vurdering af den nødvendige radikalitet af indgrebet.
Følgende trin omhandler vævsbehandling og er primært bioanalytikerens ansvar:
4) Vævsprocessering, indstøbning og skæring:
Vævet afvandes i stigende koncentrationer af alkohol, for at paraffin (et fedtstof) kan bruges.
Vævet indstøbes i paraffin.
Vævet skæres i 2-3μm tykke snit med mikrotom.
5) Farvning:
Såfremt præparaterne ikke farves, vil de være helt gennemsigtige, og cellernes/vævets strukturer vil næppe kunne skelnes i mikroskopet.
De enkelte farvninger har til formål at fremhæve bestemte komponenter i prøverne.
Beskriv det overordnede princip i en immunhistokemisk undersøgelse.
Immunhistokemiske eksempler:
Beskriv det overordnede princip i en immunhistokemisk undersøgelse.
Metoden baseres på påvisning af antigener (typisk proteiner) in situ i vævssnittene vha. antistoffer.
Immunhistokemiske eksempler:
Cytokeratin (CK) = udtrykkes af epithelceller
Vimentin (VIM) = udtrykkes bl.a. af bindevævsceller
S-100 = udtrykkes af bl.a. nerveceller og melanocytære celler
CD45 = udtrykkes af de fleste lymfocytære celler
Hvad er patologens begrundelse for at bestille en immunhistokemisk undersøgelse?
Hvad er patologens begrundelse for at bestille en immunhistokemisk undersøgelse?
Betydning for valg af behandling (=targeteret terapi),
- > bestemmelse af histologisk type
- > primære tumors lokalisation
Nævn de metoder, som man i patologien anvender til påvisning af genetiske forandringer og angiv for hver enkelt af disse metoder, hvilke genetiske forandringer, der kan påvises
Nævn de metoder, som man i patologien anvender til påvisning af genetiske forandringer og angiv for hver enkelt af disse metoder, hvilke genetiske forandringer, der kan påvises
Årsager til granulomatøs inflammation
Årsager til granulomatøs inflammation
“Der kan i hud og andre organer ses en inflammationstype med ansamlinger af epitelioide makrofager og dannelse af flerkernede kæmpeceller med vekslende antal omgivende lymfocytter”
