Kap 1 - patoanatomisk undersøgelse Flashcards
Absces
Absces Afgrænset purulent inflammation i et ikke-præformeret hulrum (pusansamling)
Empyem
Empyem - Purulent inflammation i et præformeret hulrum (f.eks. cavum pleurae) - Pusansamling i præformeret hulrum Klinisk: pus i pleura, peritoneum, bihuler
Flegmone (=cellulitis)
Flegmone (=cellulitis)
- Diffust udbredt, suppurativ betændelse uden dannelse af hulrum.
- Klinisk: appendicit
Furunkel
Furunkel
Purulent inflammation i en hårfollikel
Karbunkel
Karbunkel
Gruppe af furunkler
Ødem
Ødem
- Væskeoverskud i interstitielt væv eller kropshuler.
- Kan være trans- eller ekssudat
Granulomer
Granulomer
Inflammatorisk ansamling af makrofager.
Eksempler:
- Epitheloide grunulomer (TB/sarkoidose)
- Fremmedlegme-granulom
- Lipogranulom
- TB: strukturløs central nekrose (kasseøs nekrose)
- Sarkoidose: nøgne granulomer
Pus
Pus
Ekssudat rigt på neutrofile granulocytter, debris af døde celler og evt. mikroorganismer
Inddeling af væv efter delingsaktivitet
Inddeling af væv efter delingsaktivitet
- Væv med kontinuert celledeling (labile celler)
- Hvilende væv (stabile celler)
- Ikke delende væv (permanente celler)
Labile celler
Stabile celler
Permanente celler
Stamceller
Labile celler
- Celler som gennem hele livet deler sig som erstatning for celler, der afstødes eller dør. (fx hud, slimhinder (overfladeepiteler))
Stabile celler
- Celler, som har bevaret evnen til at dele sig, hvis behovet opstår. (fx. leverceller, pancreas samt fibroblaster)
Permanente celler
- Celler, som har tabt evnen til at dele sig efter fødslen (fx nerveceller, muskelceller)
Stamceller
- Karakteriseret ved selv-fornyelse og evnen til at differentiere i forskellig retning.
Resolution
Resolution
- Regeneration uden arvævsdannelse via proliferation af celler og væv, så tabte strukturer erstattes.
Ekssudat
Ekssudat
- Ekstravaskulær væske med øget plasmaprotein og blodceller, der skyldes forøget karpermeabilitet f.eks. inflammation.
- Proteinindhold højt (øget karpermeabilitet)
Transsudat
Transsudat
- Proteinindhold lavt (øget hydrostatisk tryk)
- Ekstravaskulær væske med nedsat plasmaprotein og blodceller, som skyldes osmotisk ubalance (f.eks. albuminmangel)
Vaskulært respons (fortynding og afgrænsning)
Vaskulært respons (fortynding og afgrænsning)
- Dilatation og hyperæmi
- Transsudation
- Ekssudation (øget karpermabilitet)
Ekssudatets karakter
Ekssudatets karakter
- Serøs
- Fibrinøs
- Hæmoragisk
- Purulent (suppurativ)
- Pseudomembranøs
Morfologiske typer af akut inflammation
Morfologiske typer af akut inflammation
Inflammation
Inflammation
Inflammation er en kompleks, vital reaktion på skadelige agentia, som f.eks. mikrober og beskadigede (oftest nekrotiske) celler.
Komplekse og velkoordineret reaktion, der hovedsageligt foregår i mikrocirkulationen.
Inflammations komponenter
Inflammations komponenter
Vaskulært respons
Migration
Leukocytrespons
Systemisk reaktion
Inflammationens forskellige komponenter
Karreaktion:
Cellulær reaktion:
Inflammationens forskellige komponenter
Karreaktion:
- Dilatation
- Øget permeabilitet
- Ekssudation
Cellulær reaktion:
- Ekssudation af leukocytter
- > Marginalisering og adhæsion
- > Emigration
- > Kemotaksi
- Fagocytose
Inflammationer (systemisk effekt)
Inflammationer (systemisk effekt)
- Feber (pyreksi – pyrogener, endogene f.eks. IL1, TNF samt eksogene f.eks. bakterielt LPS) påvirket almentilstand.
- Leukocytose (øget antal leukocytter i blodet):
- > Granulocytose (bakterier)
- > Lymfocytose (virus)
- > Eosinofili (parasitinfektioner og allergi)
- > Leukopeni (virus)
- Vægttab
- Akutfaseproteiner
- Amyloidose
Inflammationstyper (celler)
Inflammationstyper (celler)
- Akut inflammation (neutrofile granulocytter)
- Kronisk inflammation (lymfocytter, plasmaceller, makrofager)
- Granulomatøs inflammation (ansamling af makrofager)
Kardinalsymptomer ved akut inflammation
Kardinalsymptomer ved akut inflammation
Varme
Rødme
Hævelse
Smerte
Nedsat funktion
Kronisk inflammation
Kronisk inflammation
Inflammation betegnes som kronisk, når den forsætter i uger eller måneder efter vævsbeskadigelse.
Kronisk inflammation (morfologiske forandringer)
Kronisk inflammation (morfologiske forandringer)
- Infiltration med mononukleære celler (monocytter, makrofager/histiocytter), lymfocytter, plasmaceller evt. eosinofile granulocytter
- Vævsdestruktion
- Forsøg på opheling med proliferation af små blodkar (angiogenese) og erstatning af destrueret væv med bindevævsdannelse (fibrose)
Kronisk inflammation (årsager)
Kronisk inflammation (årsager)
- Organismen formår ikke at fjerne det irritative agens
- Vedvarende infektioner med bakterier, virus o. lign.
- Forlænget eksposition for potentielt toksiske agenser
- > eksogene f.eks. silica (silicose)
- > endogene f.eks. plasmalipider (åreforkalkning)
- Fremmedlegemer
- Mekanisk
Ardannelse (komponenter)
Ardannelse (komponenter)
Inflammation
Angiogenese
Migration og proliferation af fibroblaster
Remodellering af bindevæv
Heling ved resolution (forudsætninger)
Heling ved resolution (forudsætninger)
1) Minimal celledød og vævsbeskadigelse
2) At cellerne er i stand til regeneration (tab af ekstracellulær matrix og vævsceller kan erstattes af nysyntese og celledeling (vævets regeneratoriske kapacitet)
3) Hurtig og komplet fjernelse af årsagen til inflammation (hurtige og komplet fjernelse af væske og cellerester god lymfatisk drænage og effektiv fagocytose)
Patologiske aspekter ved ardannelse
Patologiske aspekter ved ardannelse
- Excessiv granulationsvævsdannelse
- Excessiv arvævsdannelse
- Kontraktur
- Fibrose
Komplikationer til heling ved arvævsdannelse
Komplikationer til heling ved arvævsdannelse
Hud: kosmetisk skæmmende ar (keloid dannelse)
Hulorganer (tarm og urinveje): forsnævringer stenoser
Led: hæmmet bevægelighed (kontrakturer)
Årsager til vævsbeskadigelse (infektiøs/non-infektiøs)
Årsager til vævsbeskadigelse (infektiøs/non-infektiøs)
Årsager til granulomatøs inflammation
Årsager til granulomatøs inflammation
Frysesnitsmikroskopi (fordele/ulemper)
Frysesnitsmikroskopi
Fordele:
- Svar indenfor ca. ½ time
- Enkelte specialfarvninger
- Påvisning af krystaller
- Immunfluorescens
- Immunhistokemi (specielle markører)
- Enzymhistokemi (alkalisk fosfatase ved osteosarkom)
Ulemper:
- Arbejdskrævende
- Dårlig morfologi
- Mange artefakter
- Udrifter medfører tab af evt. diagnostisk væv
- Normale cellekerner kan fremstå atypiske/dysplastiske
- Falsk positiv diagnostik
- Falsk negativ diagnostik
- Immunfarvninger på tidl. Frosset væv kan give meget varierende resultater
Immunhistokemi (formål)
Immunhistokemi (formål)
Påvisning af immunglobulin og komplementaflejringer i basalmembraner på hud- og nyrebiopsier.
Diagnostik af prognostiske og prædikative markører
Påvisning af mikroorganismer
Immunhistokemi (metode)
Immunhistokemi (metode)
In situ hybridisering (påvisning)
In situ hybridisering (påvisning)
Deletioner
Amplifikationer
Translokationer
Farvemetoder
Bindevæv og muskelvæv:
Slimfarvninger:
Amyloid:
Pigment og aflejringer:
Mikroorganismer:
Farvemetoder
Bindevæv og muskelvæv:
- Van Gieson
- Masson trichrom
Slimfarvninger:
- PAS (neuralt slim)
- Alcian blue (surt slim)
Amyloid:
- Alkalisk kongo
Pigment og aflejringer:
- Perls’ berlinerblå (jern)
Mikroorganismer:
- Bakterier (Gram, Ziehl-Neelsen)
- Svampe (PAS, Grocott)
Panel til bestemmelse af tumors histologiske type
Panel til bestemmelse af tumors histologiske type
Granulomatøs inflammation
Granulomatøs inflammation
- Karakteristisk form for kronisk inflammation, hvor makrofager danner små, runde ansamlinger (granulomer) ofte omgivet af en bræmme af små lymfocytter og fibroblaster.
- Granulomerne er i reglen 1-2 mm store, men kan have en diameter på flere cm.
- Granulomatøs inflammation ses hyppigt ved tilstande, hvor makrofager er i stand til at fagocytere den infektiøse agens (bakterier, svampe el. parasitter) eller det fremmede materiale, men ikke er i stand til at dræbe til at dræbe den infektiøse agens eller nedbryde det fremmede materiale.
- Desuden ses granulomatøs inflammation ved en række tilstande, hvis årsag er ukendt, som sarkoidose el. morbus Crohn
