Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Juridisk metode og forvaltningsret > Juridisk metode > Flashcards

Juridisk metode Flashcards

1
Q

Juridisk metode anvendes til

A

både retsvidenskabelig fastlæggelse af retstilstanden og løsninger af konkrete problemstillinger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Juridisk metode beskrives generelt således, at den omfatter

A

valg af faktum, valg af regel og valg af resultat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er en skreven retsregel?

A

En regel, der er udstedt af en offentlig myndighed, og som forpligter borgeren

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad er en retlig standard?

A

En retsregel med et upræcist indhold

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Normativ retskildeteori er en retskildeopfattelse, hvorefter

A

det fastlægges, hvilke retskilder domstolene kan og skal inddrage i afgørelsen, og som derfor forudsætter, at betingelserne for anvendelse af kilderne fastlægges (hvad gør kilden gyldig?)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Retspraksis anses traditionelt for

A

at være en retskilde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad menes der med “retligt værdigrundlag” i metodelæren?

A

Nogle værdier, i almindelighed eller på visse retsområder, der er bestemmende for fortolkning eller regelskabelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Skrevne retsregler omfatter

A

bekendtgørelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Med den retlige trinfølge menes

A

at som udgangspunkt prioriteres 1) grundlov, 2) lov og 3) bekendtgørelse, således at f.eks. loven har forrang for bekendtgørelsen, men at der kan være undtagelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Principperne for rangordning af retskilderne, retskildehierarki, kan bedst beskrives, som

A

at grundloven går forud for loven og loven forud for en bekendtgørelse, men at der i øvrigt ikke er forskel på kildernes retskildeværdi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Skal skrevne retsregler (“loven” i den traditionelle retskildelære) offentliggøres?

A

ja, altid

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er en legal definition?

A

En definition, der er anført i en almindelig lov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

En deklaratorisk regel

A

er en fravigelig regel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvor offentliggøres love?

A

i Lovtidende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

En bekendtgørelse skal

A

i almindelighed have hjemmel i en lov

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

I Lovtidende findes

A

alle love og bekendtgørelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

En bekendtgørelse kan

A

forpligte borgerne og offentlige myndigheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

En bekendtgørelse skal

A

skal altid bekendtgøres i Lovtidende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er efterarbejder?

A

En samlebetegnelse for lovgivers vurdering af lovens indhold efter vedtagelsen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilken retskildemæssig betydning har efterarbejder?

A

De har undtagelsesvis den betydning, at domstolene anvender disse i fortolkningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kan en lov tilsidesættes som grundlovsstridig af danske domstole?

A

Ja, domstolene tilsidesætter helt undtagelsesvis love som stridende mod forfatningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

En præceptiv regel

A

er en ufravigelig regel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvilken retskildemæssig betydning kan forarbejder tillægges?

A

Nogen betydning, da de kan og ofte bliver inddraget i fortolkningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Kan der med støtte i retspraksis argumenteres for, at en retssædvane opstår imod loven (contra legem)?

A

Nej, en betingelse for en retssædvane er bl.a. at adfærden skal ske ud fra en overbevisning om ret eller pligt, og så kan den sædvanebundne adfærd ikke være imod loven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Et cirkulæres retskildeværdi kan beskrives som

A
  • en regel med middelbar retsvirkning for borgeren
  • en regel, der i almindelighed er bindende for underordnede myndigheder
  • en regel, der kan være udstedt med hjemmel i et over-/underordnelsesforhold
  • en regel, borgeren i en vis udstrækning kan støtte ret på ud fra forventningssynspunkter mv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Planers retskildeværdi kan beskrives som

A
  • rammestyring for fremtidig udvikling
  • kilder, der undertiden binder myndigheden selv ved fremtidige beslutninger
  • normer, rammer, der i almindelighed ikke forpligter borgerne direkte, hvis denne har uændret adfærd
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Partsautonomi

A

betyder, at parterne som udgangspunkt selv kan råde og bestemme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Partsautonomi er et princip, der navnlig finder anvendelse på følgende retsområder

A

aftaleretten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Legalitetsprincippet (kravet om hjemmel) finder navnlig anvendelse

A
  • forvaltningsretten
  • strafferetten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Afgørelser fra private ankenævn

A

er ikke en bindende retskilde for domstolene, men kan have betydning ud fra forventningssynspunkter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

I forholdet mellem stat og borger gælder følgende

A
  • et princip om borgerens retsbeskyttelse
  • et princip om effektivitet, håndhævelse af reglerne
  • en stadig afvejning af hensyn til håndhævelse af reglerne og beskyttelse af individet
  • borgeren kan ikke straffes uden hjemmel i lov eller tilsvarende sikkert grundlag
  • krav om upartiske dommere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

I forholdet mellem forvaltningsmyndighed og borger gælder

A
  • legalitetsprincippet
  • lighedsgrundsætningen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvilke retskildegrupper findes der ifølge den nordiske retskildetradition?

A

(Grundloven) Lovgivningen, retspraksis, sædvaner og ‘forholdets natur’

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvilken retskilde anses for demokratisk legitimeret?

A

Lovgivningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad forstås ved en let sag i metodeteorien?

A

En sag der har en åbenlys løsning på et retligt problem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad er retlig pluralisme?

A

Retlig pluralisme omfatter den praktiske metode af juraen 1. Valg af regel 2. Valg af faktum
3. Valg af resultat
(at se på den samme sag på flere planer)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad er formel retfærdighed?

A

Formel retfærdighed udtrykkes ved ‘i overensstemmelse med loven’. I alle lige tilfælde behandles alle lige

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad forstår man ved indretningssynspunkter?

A

Borgeren skal kunne indrette sig i tillid til reglerne og i tillid til, at han behandles lige som andre

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Love, som overlader det til adm. at fastsætte mere specifikke regler på området

A

Rammelove

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Dens opgave er først og fremmest at forhindre konflikter, dernæst at løse dem

A

Retten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Beskyttelse af såvel individ som samfund

A

Retssikkerhed

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Regler vedrørende det offentliges virksomhed , eks. forvaltningsret, strafferet etc.

A

Offentlig ret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Regler, der regulerer private borgeres indbyrdes forhold

A

Privatret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

At noget er bindende

A

Det er normerende

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
45
Q

En dom må forventes at lægges til grund i fremtidige afgørelser

A

Præjudikatværdi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
46
Q

Reglen, der kan udledes af en dom

A

Dommens ratio decidendi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
47
Q

Vigtigste fortolkninger

A

Subjektiv, ordlyds- og analogifortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
48
Q

Strafferettens grundsætning. Nulla poena sine lege. (Ingen straf uden lov)

A

Legalitetsprincippet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
49
Q

Civilrettens værdigrundlag

A

Privatautonomien

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
50
Q

Statsrettens værdigrundlag

A

Autoritetsprincippet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
51
Q

Forvaltningsrettens værdigrundlag

A

Lighedsgrundsætningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
52
Q

Metoden omfatter

A

Valg af fakta, regel og resultat

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
53
Q

Første prioritet som retskilde

A

Lovgivning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
54
Q

En lov er gyldig, når…

A

Den er tilvejebragt i overensstemmelse Grundloven

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
55
Q

Lovgivning er

A

Grundloven og retsforskrifter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
56
Q

Grundlov > lov > bkg.=

A

Den retlige trinfølge

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
57
Q

Hvis en lov er bindende, er den..

A

Præceptiv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
58
Q

Hvis en lov som udgangspunkt er bindende, men kan fraviges ved udtrykkeligt angivelse

A

Deklaratorisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
59
Q

Forklarer ord og udtryk i en lov mere præcist

A

Legaldefinition

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
60
Q

Foreslår, hvornår en lov eller bkg. træder i kraft

A

Ikrafttrædelsesbestemmelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
61
Q

Indeholder forskrifter, der normerer borgernes retsstilling. Er internt og benyttes af forvaltningsmyndigheder til at styre andre, underordnede, myndigheder. Ikke bindende for domstolene

A

Cirkulære

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
62
Q

En særlig, normerende type administrativ retsakt som helt eller delvist bindende regulerer fremtidige dispositioner.

A

Planer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
63
Q

Er ikke bindende, men orienterende. Kan udstedes uden hjemmel. Anvendes ved orientering om reglers indhold og baggrund samt fortolkning og adm. af regler. Kan være svært for myndighederne at begrunde en fravigelse af den.

A

Vejledninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
64
Q

Standardiserede kontraktsvilkår og kollektive aftaler

A

Privat retsdannelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
65
Q

Gør domstolene retsskabende. Er normerende for retssikkerheden.

A

Retspraksis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
66
Q

En dom, der danner præcedens og har betydning for senere afgørelser, har…

A

Præjudikatsværdi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
67
Q

Civil law

A

Fokuserer på retsregler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
68
Q

Common law

A

Fokuserer på retspraksis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
69
Q

Når noget, man plejer at gøre, bliver til pligt. Er fulgt almindeligt, stadigt og længe i overbevisning om, at man er retligt forpligtet hertil.

A

Sædvane

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
70
Q

Grundlæggende, sædvanemæssige regler, der sikre menneskenes overlevelse

A

Minimum content of natural law

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
71
Q

Et indgreb må ikke være mere vidtgående end, hvad formålet var. Forholdets natur afvejer, hvad der er rimeligt, og hvilken af parternes interesse, der vægter mest.

A

Proportionalitetsprincippet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
72
Q

Rimeligheds-, billigheds- og retfærdighedsargumenter kommer på tale ved

A

Forholdets natur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
73
Q

Ny social præget fortolkningsregel. Loven fortolkes efter lovmotiverne.

A

Subjektiv formålsfortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
74
Q

Hvis lovteksten har flere fortolkningsmuligheder, anvendes..

A

Præciserende fortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
75
Q

Hvis en regel kan fortolkes både på en videre og mere snæver måde, og man vælger den snævre. En naturlig konsekvens af legalitetsprincippet.

A

Indskrænkende fortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
76
Q

Formålsfortolkning og analogifortolkning hører under..

A

Udvidende fortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
77
Q

Vedrører reglens kerneområde

A

Ordlydsfortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
78
Q

Tages i brug, når der er flere forståelser af ordene i lovreglen.

A

Formålsfortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
79
Q

Man ser på bestemmelsens ord

A

Objektiv fortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
80
Q

Hvis et uklart punkt kan afklares med at slutte modsat fra direkte regulerede forhold.

A

Modsætningsfortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
81
Q

Man anvender en retsregel på forhold, som ikke er dækket af ordlyden. Præciserende.

A

Analogifortolkning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
82
Q

Retssikkerhed, privatautonomi, kontraktsfrihed, handlefrihed, legalitetsprincippet etc.

A

Retsstatlige værdier

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
83
Q

Den henvises direkte til retskilder ved afgørelsen

A

Regelorienteret argumentation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
84
Q

Dommeren henviser til nytte- og hensigtsmæssighedsbetragtninger o.lign. Tager hensyn til resultatet, der vil fremkomme vha. denne

A

Konsekvensorienteret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
85
Q

En vej til at finde gældende ret

A

Juridisk metode

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
86
Q

At retskilderne er forpligtende, dvs. normerende, for retsafgørelsen.

A

Præskriptiv retskildeteori

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
87
Q

Hvad dommeren/retsanvenderen lægger vægt på ved anvendelsen af lovgivningen. Lovens forarbejder får en central betydning.

A

Deskriptiv retskildeteori

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
88
Q

At se retten ud fra mange forskellige perspektiver for at få en fyldestgørende forståelse af rettens karakter

A

Pluralistisk retskildeteori

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
89
Q

Love, bekendtgørelser, anordninger, grundloven

A

Skreven ret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
90
Q

Retspraksis, retsgrundsætninger, forholdets natur

A

Uskreven ret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
91
Q

Bindende retskilder, love, bkg. rettet mod borgerne

A

Hard law

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
92
Q

Ikke bindende retskilder, vejledninger, etc.

A

Soft law

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
93
Q

Traktater, forfatninger, love etc.

A

Internationale retskilder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
94
Q

Retssædvane, kutyme, god skikregler

A

Sædvaner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
95
Q

Folketinget kan alt, der ikke er i strid med grundloven

A

Omnipotent

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
96
Q

Ophævelse af en lov

A

Derrogation
Ældre love viger for yngre, lavere for højere
Harmoniseringsreglerne

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
97
Q

Overladelse af magt

A

Delegation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
98
Q

En lov, der ikke må fraviges til skade for den svage part

A

Beskyttelsespræceptiv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
99
Q

Ad hoc udvalg

A

Særudvalg

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
100
Q

Modsætning til den rette handlemåde

A

Culpa

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
101
Q

Omlægning af bevisbyrden

A

Præsumptionsansvar

102
Q

Skik og brug på et givent område. Indarbejdet branchepraksis

A

Kutyme

103
Q

At fokusere på praktiske løsninger, der kan realiseres.

A

Pragmatisk

104
Q

At alle skal have samme retlige regler. Forventningsynspunkter kaldes det også - vi skal behandles lige. Indrette og have tillid til hvilken retstilstand der gælder.

A

Indretningssynspunkter

105
Q

Uskrevne regler, der ikke findes samlet nogen steder.

A

Retsgrundsætninger

106
Q

En generel tjenestebefaling, der gælder den underordnede myndighed, ikke bindende for domstolene

A

Cirkulære

107
Q

Tidligere behandlinger får betydning for, hvordan en sag bliver afgjort. Ufravigelig

A

Administrativ praksis

108
Q

To parter, forhandling af vilkår, tilbud og accept.

A

Aftale

109
Q

Specialdomstol, der behandler sager ang. overtrædelse af hovedaftaler samt kollektive overenskomster

A

Arbejdsretten

110
Q

Ankenævn, man selv stiller op

A

Private ankenævn

111
Q

Almindelig anerkendt regel, der tager udgangspunkt i højt vurderede kvaliteter eller idealer, påvirker adfærd og holdninger

A

Værdinormer

112
Q

Vigtigste argumentationsmønstre

A

Regelorienteret, kontekstorienteret, rimelighedsorienteret og pragmatisk

113
Q

At kigge fremad, praktisk og realistisk istedet for at fokusere på ideologi

A

Pragmatisk

114
Q

At udlægge noget til en vis forståelse

A

At udlægge noget til en vis forståelse
At fortolke

115
Q

Fortolkning handler om at

A

Finde en regel

116
Q

Den leksikalske betydning af en regel

A

Ordlydsfortolkning

117
Q

Man kigger på lovmotiverne

A

Subjektiv fortolkning

118
Q

Man kigger kun på lovteksten

A

Objektiv fortolkning

119
Q

Man forsøger at nå frem til formålet med lovteksten

A

Formålsfortolkning

120
Q

Man fortolker vha. lignende tilfælde

A

Analogislutning

121
Q

Borger-borger

A

Privatret

122
Q

Myndighed-borger

A

Offentligret

123
Q

At analysere, beskrive og systematisere gældende retsregler

A

Retsdogmatik

124
Q

Man har pligt til at behandle alle lige under forudsætning af, at de samme betingelser ligger til grund

A

Lighedsgrundsætningen

125
Q

Der skal være en realitet, som ikke bare er begrundet i skatteretlige regler, men som har et formål i sig selv

A

Realitetsgrundsætningen

126
Q

Frihed til at råde, fastsætte vilkår ved en aftale og frihed til at fastsætte misligholdelse og konsekvenser.

A

Partsautonomi

127
Q

lovbestemmelse når man bruger et bredt begreb “man skal udvise god markedsførings skik” - indikation om hvor loven vil føre hen af, men den giver os ikke løsningen.

A

Retlige standarder

128
Q

Vedtagelse af love på områder, hvor der er behov for særlige reguleringer

A

Detailregler

129
Q

Værdier ligger til grund for retskildevalget og fortolkningsvalget

A

Retsdogmatik

130
Q

Hvad er en legal definition?

A

En definition, der er anført i en almindelig lov

131
Q

En bekendtgørelse skal…

A

Offentliggøres og have hjemmel i lov

132
Q

Hvad er en deklaratorisk regel?

A

En regel, der kan fraviges ved aftale.

133
Q

Hvad er en præceptiv regel?

A

En ufravigelig regel

134
Q

Hvad er de 4 retskilder ifølge nordisk tradition?

A

Loven, retspraksis, sædvaner og forholdets natur

135
Q

Hvad anvendes juridisk metode til og hvad er juridisk metode?

A

Retsvidenskabelig fastlæggelse af retstilstanden og løsning af konkrete problemstillinger, men der er visse forskelle. Juridisk metode er alogisk.

136
Q

Hvad består juridisk metode af?

A

Bestemmelse af fakta, regel og resultat.

137
Q

Hvad er retlig subsumption?

A

Det forhold, at man henfører et forhold under en regel.

138
Q

Hvad er en let sag?

A

En let sag har en rigtig løsning. Den kan dog være svær at løse.

139
Q

Hvad er en svær sag?

A

En svær sag er en sag, hvor det ikke på forhånd med sikkerhed er muligt at afgøre udfaldet.

140
Q

Hvad er retlig polycentri?

A

Retten skabes flere steder - retten har flere centre.

141
Q

Hvad er retlig pluralisme?

A

Ret er forskellige ting i forskellige sammenhænge.

142
Q

Hvad er skreven retsregel?

A

Retskilde gruppen loven, hvilket indeholder grundlov, love vedtaget af folketinget, bekendtgørelser med hjemmel i lov.

143
Q

Hvor findes skrevne retsregler?

A

Retskildegruppen loven. Herunder Grundloven, loven og bekendtgørelser

144
Q

Hvad er uskreven ret?

A

Retspraksis, sædvaner og forholdets natur. Retsgrundsætninger, principper mm.

145
Q

Hvad er en retskilde?

A

Bindende retligt materiale og vejledende retligt materiale.

146
Q

Hvad er præskriptiv/normativ retskilde teori?

A

Hvornår et retligt materiale bliver forpligtende, normerende for retsafgørelsen. Opgaven er at finde ud af, hvad for et materiale, som kan og skal anvendes til afgørelsen.

147
Q

Hvad er deskriptiv retskildeteori?

A

Opgaven er at beskrive, hvad retsanvenderne (dommerne) gør. Domstolene er det centrale.

148
Q

Hvad er pluralistisk retskildeteori?

A

Retten er pluralistisk - Retten har forskellig funktioner, producenter, retten udøves forskellige aktører og forskellig rækkevide.

149
Q

Hvad er formel retfærdighed?

A

“Lige skal behandles lige” I alle lige tilfælde, behandles alle lige.

150
Q

Hvor offentliggøres alle love og bekendtgørelser?

A

Lovtidende

151
Q

Hvad er en retlig standard?

A

En retsregel med et upræcist indhold.

152
Q

Hvad er en generalklausul?

A

En generelt anvendelig bestemmelse inden for et vist område. De fleste generalklausuler er retlige standarder.

153
Q

Hvad er en bekendtgørelse?

A

En del af begrebet loven i retskildelæren og er en sammenskrivning af loven.

154
Q

Hvad er præciserende fortolkning?

A

En fastlæggelse af reglens udstrækning, som ligger inden for en naturlig, sproglig forståelse. Samme som ordlydsfortolkning

155
Q

Hvad er indskrænkende fortolkning?

A

En indskrænkning af lovreglens anvendelsesområde. Man indskrænker reglen.

156
Q

Hvornår anvendes indskrænkende fortolkning?

A

Når en sag er omfattet af lovens ordlydfortolkning, men at der umiddelbart er andre hensyn, som gør sig gældende for den konkrete sag, hvorfor rammerne for loven indskrænkes

157
Q

Hvad er udvidende fortolkning?

A

En udvidelse af lovreglens anvendelses område. Den sproglige ramme og reglen udvides.

158
Q

Hvornår anvendes udvidende fortolkning?

A

Når en sag ligger uden for ordlydsfortolkningen, således man udvider fortolkningen til at dække en sag, hvor ingen lov ellers ville indgå

159
Q

Hvad er subjektiv fortolkning?

A

En fortolkning ud fra lovgivers hensigt. Tager udgangspunkt i forarbejder (og efterarbejder). Der lægges vægt på hvad lovgiver ville.

160
Q

Hvad er objektiv fortolkning?

A

En fortolkning uden at inddrage forarbejderne. Udgangspunktet tages i lovteksten.

161
Q

Hvad er forarbejder?

A

Forskellige dokumenter der kommer til veje i tilknytning til lovgivningsprocessen forud for vedtagelsen.

162
Q

Hvad er efterarbejder?

A

Dokumenter om lovgivers vurderinger efter lovens vedtagelse.

163
Q

Hvad er en påstand?

A

Et partskrav, det krav man vil rejse i en retssag, det sagen går ud på.

164
Q

Hvad er et anbringende?

A

En parts retlige argumenter.

165
Q

Hvad er indretnings- og forventningssynspunkter?

A

Borgeren skal kunne indrette sig i tillid til reglerne og tillid til, at man behandles lige som andre.

166
Q

Hvad er en sædvane?

A

En fremgangsmåde, der er fulgt almindeligt, stadigt og længe udfra en overbevisning om at være retligt forpligtet.

167
Q

Er en sædvane retlig bindende?

A

Det kan den være i en retssag hvis anvendelsen kan begrundes ud fra indretningssynspunkter.

168
Q

Hvad er kutymer?

A

Skik og brug på et givent område.

169
Q

Hvad er karakteristisk for kutymer?

A

Dækker over skik og brug på et givent område og er stærkt indarbejdet branchepraksis. Har funktion som værende en “aftalefylder”

170
Q

Hvad er god skik?

A

Normer hidrørende fra forskellige kilder, f.eks. konstateret adfærd, bekendtgørelser og branchevedtagelser.

171
Q

Hvad er forholdets natur?

A

Retlig hensynsafvejning. Retten skabes udfra en hensynsafvejning.

172
Q

Hvad indebære ordet domstole?

A

Byret, landsret, højesteret, sø-handelsretten, boligretten. Domstolene er et to-instans system.

173
Q

Er retslitteratur en retskilde?

A

Nej, men retslitteratur kan udtrykke en argumentation, en samlet analyse af eksempelvis retspraksis, og kan udtrykke et anerkendt videnskabeligt resultat.

174
Q

Hvad er et cirkulære?

A

En generel tjenestebefaling fra en overordnet til en underordnet.
Cirkulære har en middelbar virkning - domstolene er ikke forpligtet af cirkulære. Forvaltningen er forpligtet, hvis de er i overensstemmelse med loven.

175
Q

Hvad er vejledninger?

A

Vejleder eller råder. Ikke bindende retsregler. Det kræver ikke lovhjemmel at udstede vejledninger. Ingen krav om offentliggørelse.

176
Q

Hvad er planer?

A

Planer er myndigheders beslutning om den fremtidige udvikling på et afgrænset område.

177
Q

Hvad er administrativ praksis?

A

En offentlig forvaltningsmyndighed træffer afgørelser og der vil med tiden skabes en vis praksis. Forpligtende for forvaltningsmyndigheden selv og underordnede myndigheder ud fra indretnings- forventnings- og lighedssynspunkter. Forpligter ikke domstolene.

178
Q

Hvad er partsautonomi?

A

Et princip om aftalefrihed i aftaleretten

179
Q

Hvad er voldgift?

A

En privat domstol - kan ikke komme for de “rigtige domstole”

180
Q

Hvor gælder legalitetsprincippet?

A

Straffeloven og offentligret. Gælder mellem forvaltningsmyndighed og borger.

181
Q

Hvem er den lovgivende magt?

A

Regeringen og Folketinget

182
Q

Hvem er den dømmende magt?

A

Domstolen

183
Q

Hvem er den udøvende magt?

A

Ifølge grundloven er det kongen (I praksis er det ministrene)

184
Q

Hvad er juridisk metode?

A

En metode, der er alogisk. Det er en vej til at finde gældende ret, de lege late

185
Q

Hvad er en skreven retsregel?

A

En regel, der er udstedt af en offentlig myndighed, og som forpligter borgeren

186
Q

Hvorledes anvendes juridisk metode?

A

Både retsvidenskabelig fastlæggelse af retstilstanden og løsninger af konkrete problemstiller

187
Q

Hvilke love skal offentliggøres?

A

Love og bekendtgørelser

188
Q

Hvem afgiver nummererede betænkninger, når en ny lov skal til?

A

Et Ad hoc-udvalg (ekspertudvalg bestående af 17 personer med ekspertise inden for gældende område)

189
Q

Hvad er domstolens primære opgave?

A

At afgøre konkrete retstvister, og dermed virke konfliktforebyggende for fremtidige retstvister

190
Q

Hvad betyder forhandlingsmaksime?

A

At dommerne kun kan lægge vægt på den argumentation, som er fremført af partneres advokater, og kun kan nå til det resultat (eller mindre), som parterne har fastsat som påstand

191
Q

Hvad betyder officialmaksime?

A

En myndighed afgør selv, hvad der lægges vægt på og hvilket resultat, der skal føres frem til (fx i sager om faderskab)

192
Q

Hvad kaldes også dommes værdi?

A

Præjudikatsværdi

193
Q

Hvad betyder ratio decidendi?

A

At en afgørelse fastslår en ny regel eller en ny tolkning

194
Q

Hvad menes der med et obiter dictum?

A

Retten fastlægger en retstilstand, uden at det egentlig er nødvendigt for den konkrete sags afgørelse og derfor kun er vejledende for andre retsinstanser

195
Q

Hvilke 3 objektive betingelser gælder en retssædvanes fremgangsmåde?

A

Almindeligt, stadigt og længe

196
Q

Hvad er en retsgrundsætning?

A

En uskreven regel, et princip eller et hensyn, som er blevet til over længere tid

197
Q

Hvilke opgaver varetager Folketingets Ombudsmand (FOB)?

A

Undersøger forvaltningsdriften og udtaler sig, når der indsendes klager. Disse er stærkt normerende for forvaltningerne

198
Q

Hvad er en klassisk, individuel aftale?

A

En aftale mellem to parter, hvor der først forhandles vilkår. Derefter fremsætter den ene part et tilbud, som den anden part kan acceptere

199
Q

Hvad er en standardaftale?

A

En aftale hvor en part laver enslydende aftaler med en masse andre parter (massekontrakter)

200
Q

Hvad er en adhæsionskontrakt?

A

En kontrakt, hvor den ene part bestemmer alle vilkår for aftalen (fx mobilabonnementer)

201
Q

Hvad er partsautonomi?

A

Parterne kan frit råde uden magthavernes indblanding

202
Q

Hvad er karakteristisk for privatret?

A

Alt er tilladt, med mindre det er forbudt

203
Q

Hvad er karakteristisk for offentligret?

A

Alt er forbudt, med mindre det er tilladt

204
Q

Hvad er en civilretssag?

A

Alt hvad der ikke er straffesager.
Når to eller flere parter er uenige, kan en af parterne bede om domstolenes hjælp til at afgøre, hvem der har ret

205
Q

Hvad er retspraksis?

A

Domme fra almindelige domstole, deldomme fra almindelige domstole og kendelser fra almindelige domstole

206
Q

Hvad er Folketingets kompetence?

A

Folketinget er lovgivningsmagten og derfor omnipotent (de kan bestemme, hvad de vil, blot det ikke strider imod Grundloven)

207
Q

Hvilke oplysninger indeholder Folketingstidende?

A

Folketingets forhandlinger samt tillæg, der bl.a. omfatter ministerens bemærkninger til lovforslag

208
Q

Hvornår er en bekendtgørelse gældende?

A

Når den har hjemmel i en lov og er kundgjort gennem Lovtidende

209
Q

Hvor gælder legalitetsprincippet?

A

Inden for den offentlige ret

210
Q

Hvorfor har man retskilder?

A

Fordi retten ikke skal udgøres af de enkelte aktørers mening om det ene eller det andet eller af personlige retfærdighedsopfattelser

211
Q

Hvad handler juridisk metode om?

A

At finde ud af hvilke retsregler, der gælder i et konkret tilfælde

212
Q

Hvad er ret?

A

Ret er menneskeskabte normer, der kan håndhæves gennem samfundsinstitutioner ved magt

213
Q

Hvad er de lege lata?

A

Gældende retsregler

214
Q

Hvad er lege ferenda?

A

Ønskværdige fremtide retsregler

215
Q

Hvad betyder jus?

A

Retsregler

216
Q

Hvad er retsdogmatisk metode?

A

Fastlæggelse og beskrivelse af retstilstanden, teorien.

217
Q

Hvad er en bindende retskilde?

A

En retskilde som retsanvenderen som udgangspunkt er forpligtet til at anvende

218
Q

Hvad betyder det, at juridisk metode er alogisk?

A

Den følger ikke et logisk slutningsskema (ikke en logisk-deduktiv metode)

219
Q

Hvad er AB92?

A

Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Dokument der giver juridiske standardvilkår for entreprisearbejder i Danmark

220
Q

Hvad er aftalefrihed?

A

Aftalefrihed er et fundamentalt princip i privatretten, der betyder, at man må indgå i de aftaler man vil, med de vilkår man vil (dog med begrænsning i præceptive regler)

221
Q

Hvad er aktindsigt?

A

En borgers ret til at søge indsigt i domme og dokumenter fra offentlige myndigheder (der kan også søges aktindsigt ved voldgift)

222
Q

Hvad er de ordinære domstole?

A

Byretter, landsretter og højesteret (fungerer som et to-instans-system)

223
Q

Hvad er private domstole?

A

Voldgift, Arbejdsretten

224
Q

Hvilke fem grupper inddeles EU-retsakter i?

A

Forordninger, Direktiver, Beslutninger, Henstillinger samt Udtalelser

225
Q

Hvorledes er lovhierarkiet opbygget? (Rækkefølgen)

A

Grundlov, Folketingslov/EU-forordning, Bekendtgørelse/anordning

226
Q

Hvad karakteriserer loven?

A

At være udstedt af en hertil beføjet myndighed, at skabe ret eller pligt for borgerne, at udgøre nedskrevne bestemmelser, at være kundgjort og at være en højt prioriteret retskilde

227
Q

Hvorpå beror god skik?

A

Normer hidrørende fra forskellige kilder, f.eks. konstateret adfærd, bekendtgørelser og
branchevedtagelser)

228
Q

Hvad er subjektiv fortolkning?

A

En fortolkning med støtte i forarbejder og efterarbejde

229
Q

Er retskildegruppen forholdets natur relevant, når der foreligger en lov?

A

Nej

230
Q

En retsregel kan findes i:

A

Loven, bekendtgørelser, retspraksis og uskreven ret

231
Q

Hvad er et anbringende?

A

Et retligt argument, som en part fremfører

232
Q

Hvad er en beskyttelsespræceptiv regel?

A

En lovregel, der er ufravigelige på den måde, at en fravigelse ikke må være til skade for den
beskyttede

233
Q

Er en lov gyldig, hvis den tager stilling til en konkret tvist?

A

Nej

234
Q

Hvem kan udstede en vejledning?

A

Den udøvende magt, den der har hjemmel i lov, og den der er overordnet andre myndigheder

235
Q

Er administrativ praksis bindende for domstolene?

A

Nej, men der kan lægges vægt på administrativ praksis ud fra indretnings- og forventningssynspunkter

236
Q

Hvad er narratio?

A

Det faktum parterne er enige om

237
Q

Hvad er overgangsbestemmelser?

A

Regler der fastsætter proceduren for indfasningen af loven (f.eks. skal der være indfasningstid, skal reglerne gælde for forhold før lovens ikrafttræden)

238
Q

Hvad er CISG?

A

En International købelov (reglerne finder anvendelse, når parterne aftaler det - Convention on Contracts for the International Sales of Goods)

239
Q

Hvad er EMD?

A

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

240
Q

Hvad er dynamisk fortolkning?

A

At man fortolker en lov efter nutidens betingelser (present day conditions)

241
Q

Hvad er EMRK?

A

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

242
Q

Hvor mange dommere deltager som hovedregel i byretten?

A

En dommer (principiel sag: tre dommere - straffesag, hvor der kræves mere end bøde: deltager to domsmænd - sager om højere straf end 4 års fængsel: tre dommere og seks nævninge)

243
Q

Hvor mange dommere deltager som hovedregel i byretten?

A

En dommer (principiel sag: tre dommere - straffesag, hvor der kræves mere end bøde: deltager to domsmænd - sager om højere straf end 4 års fængsel: tre dommere og seks nævninge)

244
Q

Hvor mange dommere deltager som hovedregel i landsretten?

A

Tre dommere (straffesager om mere end bøde: tre dommere og tre domsmænd - straffesager om højere straf end 4 års fængsel: seks nævninge

245
Q

Hvor mange dommere deltager i højesteret?

A

Mindst fem dommere (sager med stor principiel betydning: 9, 11, 13 eller 15 dommere)

246
Q

Hvad er specialdomstole?

A

Det er boligretter og Sø- og Handelsretten

247
Q

Hvad er supranationale love?

A

Når f.eks. EU laver overnationale love, der gælder for flere lande

248
Q

Er der hierarki mellem retskilder indenfor formueretten?

A

Nej, I formueretten gælder et kompliceret samspil mellem retskilder (skreven ret, uskreven ret, principper og begreber)

249
Q

Er der hierarki mellem retskilder indenfor offentlig ret?

A

Ja, i offentlig ret er der hierarki for foreskrifter og myndigheders kompetence (retlig trinfølge)

Når de danske domstole dømmer, sker det på baggrund af regler vedtaget af Folketinget eller internationale regler, der er accepteret af Folketinget. Fortolkningen sker altså ud fra en national forståelsesramme, og begrebers nærmere indhold fastlægges ud fra en national naturlig/sædvanlig forståelse af ordet

250
Q

Kan lovgivningsmagten ved lov ophæve proportionalitetsprincippet?

A

Nej, ikke generelt. De kan godt fjerne bestemmelserne for den pågældende retsplejelov

251
Q

Kan lovgivningsmagten ved lov ophæve specielle retsprincipper/almindelige retsgrundsætninger?

A

Ja, de kan godt ophæve det. Men det ekstiterer ikke loven, men det er der stadgvæk

252
Q

Kan Højesteret ændre de netop nævnte retsprincipper/retsgrundsætninger?

A

Nej, medmindre det er en retsprincip eller retsgrundsætning, som de selv har lavet.

Juridisk metode og forvaltningsret (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions