Forvaltningsret Flashcards
Hvad er forvaltning
Forvaltningsret kan bruges til at forbinde kontakten mellem private virksomheder og det offentlige. (f.eks. i forbindelse med godkendelser osv.)
Den offentlige forvaltning
Den offentlige forvaltning består af den offentlige sektor = statslige organer, regionale organer, kommunale organer.
Der hvor der træffes specifikke forvaltningsafgørelser + enheder der kan agere som myndigheder over for individer og virksomheder.
Grundloven ift. forvaltningen
Grundloven indeholder flere bestemmelser som retter sig mod forvaltningen.
I grundloven er der fastsat regler overfor det offentlige
Magtens tredeling (GRL § 3)
Den udøvende magt, den lovgivende og den dømmende magt
Den udøvende magt
Kongen, men det er i praksis regering
Den dømmende magt
Domstolene
Den lovgivende magt
Regeringen og folketinget
Regulering af den offentlige forvaltning
Forvaltningsretten regulerer primært tre hovedspørgsmål:
Sagsbehandling
(Regler for hvilke pligter myndighederne har, hvilke rettigheder borgere har)
Afgørelsens indhold
(Hvilket grundlag skal der være for afgørelsens resultat, myndighedernes skøn, mv.)
Kontrol med forvaltningen
(Hvordan sikres det, at afgørelserne kan efterprøves)
Retskildernes formål?
At danne grundlag for at kunne fastsætte gældende ret, dvs. den retsstilling som domstolene må forventes at nå frem til
Skrevne retsregler?
Den nedskrevne lov
Uskreven retsregel
ikke lovmæssig karakter
Lovgivning
Størstedelen af lovgivningen vedtages af Folketinget.
Lovgivningen udgøres af generelle retsforskrifter
Typisk inddeles der i almindelige forvaltningsretlige love og specielle forvaltningsretlige love
Almindelige regler
Forvaltningsloven, offentlighedsloven, mv.
Specielle regler
Lov om social service, kommunestyrelsesloven, mv.
Anordninger, mv.
Anordning, generel retsforskrift, udstedt af den offentlige forvaltning. I praksis benyttes som oftest betegnelsen bekendtgørelse.
Forskel på en bekendtgørelse og en lovbekendtgørelse:
Bekendtgørelse = kan reguleres af en minister
Lovbekendtgørelse = en sammenskrivning af lovgivningen der har været (sammenskrivninger af lovændringer (alle de ændringer/justeringer der har været af en lov)
Cirkulærer
Dækker over flere forskellige typer af akter med forskellige navne, inklusiv vejledninger, interne regler, instrukser, mv.
Cirkulærer er forskrifter rettet mod andre dele af den offentlige sektor, og et typisk eksempel er, at én statslige enhed retter et cirkulære mod en anden statslig enhed, som i forhold til førstnævnte står i et underordnelsesforhold
Retspraksis
Retspraksis er domstolenes tidligere domme og afgørelser, der har betydning for afgørelse af andre lignende sager og retsspørgsmål
Man bruger retspraksis i andre sager (præjudikatvirkning)
Administrativ praksis
En konkret afgørelse der er truffet i forvaltningen og ikke ved domstolen.
Administrativ praksis dækker typisk over konkrete afgørelser foretaget af administrative myndigheder
Retssædvaner
Mange principper i de almindelige retsgrundsætninger er udsprunget af retssædvaner.
En retssædvane er en handlemåde der er fulgt almindeligt, stadig, længe og i en overbevisning om pligt
Almindelige retsgrundsætninger
Disse spiller en stor rolle inden for forvaltningsretten og fremgår typisk af praksis (domstolene, administrationen, FO)
De vigtigste eksempler er magtfordrejningsgrundsætningen, lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet
Forholdets natur
Mange principper i de almindelige retsgrundsætninger er udsprunget af forholdets natur.
Domstolene når i visse tilfælde til løsninger, som ikke er baseret på retskilder. I disse tilfælde kan man tale om at retskilde grundlaget for afgørelsen er forholdets natur.
(hvad der er rimeligt/hvilken af parternes interesse der vægter mest)
De væsentligste bestemmelser inden for forvaltningsretten
Forvaltningsloven og Offentlighedsloven = grundlaget for forvaltningsretten
Hovedelementerne i forvaltningsloven
Inhabilitet – skal sikre borgeren (således at relaterede familiemedlemmer eller lign. træffer uhæderlige beslutninger til egen fordel.)+ sikre saglighed.
Vejledning og repræsentation – særlig rettet mod den de borgere som ikke selv kan varetage deres egne interesser. (ressourcesvage) (forvaltningens pligt at vejlede. )
Partens aktindsigt – Den der er part i en sag skal have mulighed for at få indsigt i de dokumenter der er i sagen à hvad foregår der i sagen.
Partshøring – Forvaltningen er forpligtet til at høre argumenter/informationer der kan have betydning for afgørelsen.
Begrundelse – begrundelsen for svaret (vigtig hvis man ønsker at klage)
Klagevejledning – hvis man er uenig, har man ret til at klage (dermed får man en klagevejledning om hvordan man kommer videre i systemet)
Tavshedspligt – man må ikke dele informationerne med andre, for borgerens sikkerheds skyld.
Forvaltningslovens anvendelsesområde
Udgangspunktet er en formel opdeling, jf. lovens § 1:
Omfatter alle dele af forvaltningen + andre organer der er oprettet ved lov
Selvejende institutioner, foreninger, fonde, mv., der er oprettet på privatretligt grundlag og som udøver offentlig virksomhed og som er undergivet intensiv regulering, kontrol og tilsyn
Derudover en materiel afgrænsning, jf. lovens § 2:
Loven gælder for behandling af sager, hvori der vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed
Dog for andre sager (eksempelvis indgåelse af kontrakter) også reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.
Offentlighedsloven
Formålet er at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på at understøtte bl.a. informations- og ytringsfrihed, borgernes deltagelse i demokratiet, mediernes formidling af informationer til offentligheden og tilliden til den offentlige forvaltning
Man vil sikre at alle der vil have noget at vide om det der sker i forvaltningen (i forhold til den offentlige virksomhed), skal have mulighed for det → aktindsigt i de konkrete oplysninger (offentlighedsloven §7)
Man kan anmode om aktindsigt hvis der ikke offentligt er adgang
EU-rettens betydning for forvaltningen
Forvaltningsretten er ikke inficeret af EU-retten (enkelte forhold man skal være opmærksom på)
De forskellige EU-retsakter har betydning for de danske retsakter à EU-retten har forret.
EU~retten
EU-retten har forrang frem for dansk ret
Folkeretten
Folkeretten er regler for forholdet mellem stater/lande
Er ikke en del af dansk ret medmindre det implementeres
Fortolkningsreglen
Danske regler skal så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser
Formodningsreglen
Det formodes, at der ikke lovgives i strid med de danske forpligtelser
Instruktionsreglen
Hvis der foreligger et skøn skal de folkeretlige hensyn inddrages, medmindre det strider mod hjemlen
EMRK
Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention har siden 1992 været en del af dansk ret og implementeret ved lov
Funktion og opgave
Overordnet falder de fleste typer af aktiviteter inden for en af to kategorier:
Forvaltningsafgørelser
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Forvaltningsafgørelser
- Enkeltstående konkrete afgørelser overfor enkeltborgere eller virksomheder (såkaldte forvaltningsakter)
- Generelle afgørelser rettet mod en bredere kreds af personer/virksomheder bestående af bekendtgørelser, vedtægter mv.
–> Dette kan eksempelvis være fastlæggelse af en kommunalplan
Hvad er en afgørelse?
Udtalelse fra en forvaltningsmyndighed, der tilsigter ensidigt at fastsætte, hvad der er eller skal være ret
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Aktiviteter, hvor der ikke træffes afgørelse, men hvor der ydes en tjeneste overfor borgerne/virksomhederne
Faktisk forvaltningsvirksomhed er som udgangspunkt ikke omfattet af forvaltningslovens bestemmelser. Ofte er den faktiske forvaltningsvirksomhed udtryk for sagkundskabens anvendelse, eksempelvis lægelige vurderinger, undervisningspersonalets vurderinger, mv.
Hierarkisk struktur
En hierakisk struktur kendetegnes ved, at der (i princippet) er én person der træffer beslutningerne og har ansvaret
Den ansvarlige har fuld kontrol over organet og kan tilbagekalde og omgøre beslutninger truffet inden for organet
Kollegial struktur
beslutningerne træffes kollektivt og ansvaret deles derfor af medlemmerne af dette organ
Den kollegiale form ses i kommunalbestyrelser, samt i råd og nævn
Kollegiale organer kendetegnes ved, at beslutningerne skal træffes kollegialt, dvs. formanden har ikke enekompetence (kræver flertal eller mere)
Staten
Staten er som udgangspunkt organiseret med udgangspunkt i regeringen (som efter grundloven jo udgør den udøvende magt= forvaltningen). Derfor er den overordnede ramme ministerierne, og helt i top er naturligvis statsministeren. Statsministeren bestemmer, hvor mange ministre der skal være og hvilke porteføljer disse skal have
Styrelse og direktorater
Det er hierakisk opbygget
Består oftest af mere sagsbehandlende personale, dvs. flere specialister og egentlige fagfolk
Vil typisk dække et snævrere fagområde end ministeriets samlede portefølje (dvs. et delområde heraf)
Råd/Nævn
Er i modsætning til de øvrige statslige organer kollegialt organiseret
Har typisk funktion af ankeinstans, klageenhed eller har tilsynsopgaver
Serviceres ofte fra styrelserne/direktoraterne
Kan sammensættes af såvel interne som eksterne personer, typisk er sidstnævnte toneangivende
Regioner
Der er fem regioner i Danmark
Kommuner
Kommunernes organisering tager udgangspunkt i den kollegiale form, med kommunalbestyrelsen som det styrende organ (og borgmesteren som formand)
Kommunalbestyrelsen sammensættes ved direkte valg og dens aktiviteter fastsættes gennem en forretningsorden (fastsat af kommunen selv)
Principper for kompetencefordelingen
Forvaltningen arbejder med meget forskelligartede opgaver, hvilket også ses i de forskellige forhold, som kompetencen kan være baseret på:
Saglig baseret kompetence
* Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
* Kommunerne (kommunalfuldmagten) – kommunerne kan have særlige kompetencer
Funktionel baseret kompetence
* Samme sagskompleks, men forskellige kompetencer: Politiet efterforsker, statsadvokaten tiltaler
* Dette kan ofte være forbundet med de forskellige led i et samlet forløb
Stedlig/geografisk kompetence
* Hver kommunes område; lokalitetsprincippet
Temporal kompetence
* Typisk eksempel er de organer, hvortil der kræves valg eller udpegning; her vil selve organerne dog stadig kunne fungere, men med en anden personel sammensætning
* Visse midlertidige udvalg (eksempelvis til undersøgelse af bestemte forhold)
Delegation af kompetence
Delegation kræver hjemmel
Der sondres mellem ekstern og intern delegation:
–> Intern delegation er delegation indenfor rammerne af samme myndighed (eksempelvis fra minister til embedsmænd i ministeriet – benævnes undertiden som ”uegentlig delegation”)
–> Ekstern delegation er delegation udenfor samme myndighed, og dette kan i teorien være til alle mulige andre enheder
Delegation af kompetence:
Intern delegation og ekstern delegation?
Delegation omhandler en opgave/sag som rykkes fra en myndighed til en anden
Intern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som høre under samme rammer.
Ekstern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som ikke hører under samme ramme.
Delegation af kompetence:
Intern delegation og ekstern delegation?
Delegation omhandler en opgave/sag som rykkes fra en myndighed til en anden
Intern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som høre under samme rammer.
Ekstern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som ikke hører under samme ramme.
Delegation af kompetence:
Intern delegation og ekstern delegation?
Delegation omhandler en opgave/sag som rykkes fra en myndighed til en anden
Intern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som høre under samme rammer.
Ekstern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som ikke hører under samme ramme.
Partsbegrebet:
For at være en part skal man have væsentlig og individuel interesse
Væsentlig interesse?
Væsentlig interesse betyder, at sagen konkret påvirker en bestemt person.
Individuel interesse
Individuel interesse betyder, at sagen udpeger en bestemt person.
Ansøgere og adressater:
En ansøger er en person som søger om en ydelse, tilladelse eller lign. hos en forvaltning.
En adressat er personer som afgørelser er rettet mod.
Direkte interesse:
Dette betyder at der skal være en direkte interesse mellem parten og den sag som der træffes beslutninger om.
Partsstatus og klageberettigelse:
Er du klageberettiget har du også partsstatus
Habilitet:
Der stilles krav til hvilken type af personer der kan bestride et bestemt hverv
Generel inhabilitet
Den generelle inhabilitet vedrører spørgsmålet, om en person kan bestride et hverv/en opgave baseret på, om der kan forventes gentagne episoder af speciel inhabilitet
Myndighedsinhabilitet:
Myndighedsinhabilitet dækker det forhold, at en myndighed (og ikke en person) er inhabil
Partsihabilitet:
Vedkommende selv har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse
Inhabilitet
En person, der har en særlig interesse i sagen, og er derfor ikke objektiv. Kan både være personer og myndigheder.
Speciel inhabilitet -> §3, stk. 1, nr. 1-5.
Retsvirkninger = må ikke træffe afgørelse i sagen el. deltage i sagsbehandlingen.
Forvaltningslovens §4
Når der ikke er andre der kan træffe afgørelsen. § 4 giver mulighed for at undlade at bruge § 3 såfremt det er umuligt eller forbundet med væsentlige vaskeligheder at lade en anden træde ind.
Forvaltningslovens §6
Den, der er bekendt med, at der foreligger inhabilitet, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte herom
Formelle regler
Regulerer, hvordan du skal bære dig ad, når du træffer afgørelser -> processerne til en afgørelse.
Partshøring
Partshøring dækker over det begreb, at en part i en sag skal gøres opmærksom på forhold i en sag, samt at parten skal have mulighed for at udtale sig om faktiske forhold i en sag.
Reguleret i §§19-21
Officialmaksimen
Forvaltningen har ansvaret for, at alle nødvendige oplysninger er indsamlet, inden der træffes afgørelse i en sag.
Parternes rettigheder
En stor del af forvaltningslovens regler er bestemmelser der tillægger borgerne og virksomhederne rettigheder i forbindelse med de sager der behandles ved forvaltningen.
Formålet, at reglerne sikrer, at der træffes korrekte afgørelser.
Partshøring: Undtagelser fra partshøringspligten…
Forvaltningslovens § 19, stk. 2 indeholder undtagelser til pligten til at partshøre: hvis et af en række forhold er til stede, er der således ikke nogen pligt til at partshøre.
Partshøring kan undlades, hvis (§ 19, stk. 2):
Det er ubetænkeligt at træffe afgørelse på foreliggende grundlag (§ 19, stk. 2, nr. 1)
Udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist (§ 19, stk. 2, nr. 2)
Partens interesser må vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser (§ 19, stk. 2, nr. 3)
Parten ikke har ret til partsaktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger (§ 19, stk. 2, nr. 4)
Den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder, mv. (§ 19, stk. 2, nr. 5)
Der ved lov er fastsat særlige bestemmelser om partens adgang til sagens oplysninger og partens ret til udtalelse (§ 19, stk. 2, nr. 6)
Partshøring - udsættelse, indtil parten har afgivet udtalelse
Særligt om retten til at afgive udtalelse (§ 21)
En part kan på ethvert tidspunkt i en sags behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet udtalelse til sagen
Dog kan der undtages herfra, hvis:
Udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse
Partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse
Der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes
Afgørelsen – forvaltningsakter - Begrundelse
Det fastslås i forvaltningslovens § 22, at en afgørelse der meddeles skriftligt skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver parten fuldt medhold
Der er ikke nogen pligt i dansk forvaltningsret til at meddele en afgørelse skriftligt
Dog stilles der i visse dele af lovgivningen krav om, at der skal meddeles afgørelse skriftligt
Klagevejledning
Krav til klagevejledning
Hvilken myndighed er klageinstans
Hvorvidt der inden for det pågældende sagsområde gælder særlige begrænsninger i klageinstansens kompetence
Hensigtsmæssigt at henlede opmærksomheden på, at en klage kan føre til et ringere resultat for parten
Regeludstedelse
For regeludstedelse er der et krav om offentliggørelse og affattelse på dansk
Aktindsigt
Begrebet aktindsigt dækker over muligheden for at få adgang til (indsigt i) dokumenter som vedrører en given sag der verserer ved en offentlig myndighed
Der sondres mellem aktindsigt (for personer der ikke er part i den sag der ønskes indsigt i) og partsaktindsigt (for personer der er part i den sag der ønskes indsigt i)
Forvaltningsloven og offentlighedsloven: Forskellen?
Førstnævnte omhandler udelukkende parter i sagen, hvorimod sidstnævnte sikrer aktindsigt for alle interesserede
Under og efter sagens behandling?
Under sagens behandling: væsentlig mangel, hvilket kan medføre ugyldighed; Ombudsmanden har i flere sager indstillet til, at partsindsigt gives, at parten fremkommer med sine bemærkninger, samt at der på ny tages stilling til sagen
Efter sagens afgørelse: vil ikke kunne medføre ugyldighed, men vil derimod kunne suspendere klagefristen
Partsindsigt: Hvilken paragraf?
§ 9
Undtagelser til partsaktindsigt
Undtagelse af sager
Undtagelse af dokumenter
Undtagelse af oplysninger
Interne dokumenter
- Dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag
- Brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed
- Brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre administrative organer eller mellem disse organer indbyrdes
Hvornår er en intern dokument et eksternt?
Interne dokumenter der sendes ”ud af huset” mister deres interne karakter
Offentlighedsloven - aktindsigt
Formålene bag loven er at sikre åbenhed hos myndigheder mv. med henblik på at understøtte bl.a. borgernes deltagelse i demokrati, informations- og ytringsfrihed, offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, mv.
Anvendelsesområdet for offentlighedsloven er bredere end for forvaltningsloven, idet også en stor del offentlige virksomheder er omfattet (§ 4)
Udgangspunktet: adgang til aktindsigt ud fra de formål som har været styrende for loven
De forskelle former for adgang til aktindsigt - offentlighedsloven
Offentlighedslovens § 7: ret til aktindsigt
Identifikationskravet (§ 9)
* Dette betyder, at en anmodning skal 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt, kan identificeres, og 2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører
Formelle krav?
* Ingen formelle krav, dvs. henvendelse kan ske pr email, brev, telefon eller personligt fremmøde
* Der er dog forskellige praktiske forhold der spiller ind i de forskellige tilfælde
Partsaktindsigt
FVL §9, hvis man er part i en sag, hvor der er truffet en afgørelse, så kan man forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter -> herefter skal der gives aktindsigt.
Der kan være dokumenter, som ikke kan gives §§12, 13 og 14
Aktindsigt efter offentlighedsloven
Giver som up alle borger mulighed for at se dokumenter fra offentlige myndigheder -> §7.
Kan dog være undtagelser i sagen, dokumenter og oplysninger som ikke gives aktindsigt i -> Gælder for et større område end forvaltningsloven
