Forvaltningsret Flashcards
Hvad er forvaltning
Forvaltningsret kan bruges til at forbinde kontakten mellem private virksomheder og det offentlige. (f.eks. i forbindelse med godkendelser osv.)
Den offentlige forvaltning
Den offentlige forvaltning består af den offentlige sektor = statslige organer, regionale organer, kommunale organer.
Der hvor der træffes specifikke forvaltningsafgørelser + enheder der kan agere som myndigheder over for individer og virksomheder.
Grundloven ift. forvaltningen
Grundloven indeholder flere bestemmelser som retter sig mod forvaltningen.
I grundloven er der fastsat regler overfor det offentlige
Magtens tredeling (GRL § 3)
Den udøvende magt, den lovgivende og den dømmende magt
Den udøvende magt
Kongen, men det er i praksis regering
Den dømmende magt
Domstolene
Den lovgivende magt
Regeringen og folketinget
Regulering af den offentlige forvaltning
Forvaltningsretten regulerer primært tre hovedspørgsmål:
Sagsbehandling
(Regler for hvilke pligter myndighederne har, hvilke rettigheder borgere har)
Afgørelsens indhold
(Hvilket grundlag skal der være for afgørelsens resultat, myndighedernes skøn, mv.)
Kontrol med forvaltningen
(Hvordan sikres det, at afgørelserne kan efterprøves)
Retskildernes formål?
At danne grundlag for at kunne fastsætte gældende ret, dvs. den retsstilling som domstolene må forventes at nå frem til
Skrevne retsregler?
Den nedskrevne lov
Uskreven retsregel
ikke lovmæssig karakter
Lovgivning
Størstedelen af lovgivningen vedtages af Folketinget.
Lovgivningen udgøres af generelle retsforskrifter
Typisk inddeles der i almindelige forvaltningsretlige love og specielle forvaltningsretlige love
Almindelige regler
Forvaltningsloven, offentlighedsloven, mv.
Specielle regler
Lov om social service, kommunestyrelsesloven, mv.
Anordninger, mv.
Anordning, generel retsforskrift, udstedt af den offentlige forvaltning. I praksis benyttes som oftest betegnelsen bekendtgørelse.
Forskel på en bekendtgørelse og en lovbekendtgørelse:
Bekendtgørelse = kan reguleres af en minister
Lovbekendtgørelse = en sammenskrivning af lovgivningen der har været (sammenskrivninger af lovændringer (alle de ændringer/justeringer der har været af en lov)
Cirkulærer
Dækker over flere forskellige typer af akter med forskellige navne, inklusiv vejledninger, interne regler, instrukser, mv.
Cirkulærer er forskrifter rettet mod andre dele af den offentlige sektor, og et typisk eksempel er, at én statslige enhed retter et cirkulære mod en anden statslig enhed, som i forhold til førstnævnte står i et underordnelsesforhold
Retspraksis
Retspraksis er domstolenes tidligere domme og afgørelser, der har betydning for afgørelse af andre lignende sager og retsspørgsmål
Man bruger retspraksis i andre sager (præjudikatvirkning)
Administrativ praksis
En konkret afgørelse der er truffet i forvaltningen og ikke ved domstolen.
Administrativ praksis dækker typisk over konkrete afgørelser foretaget af administrative myndigheder
Retssædvaner
Mange principper i de almindelige retsgrundsætninger er udsprunget af retssædvaner.
En retssædvane er en handlemåde der er fulgt almindeligt, stadig, længe og i en overbevisning om pligt
Almindelige retsgrundsætninger
Disse spiller en stor rolle inden for forvaltningsretten og fremgår typisk af praksis (domstolene, administrationen, FO)
De vigtigste eksempler er magtfordrejningsgrundsætningen, lighedsgrundsætningen og proportionalitetsprincippet
Forholdets natur
Mange principper i de almindelige retsgrundsætninger er udsprunget af forholdets natur.
Domstolene når i visse tilfælde til løsninger, som ikke er baseret på retskilder. I disse tilfælde kan man tale om at retskilde grundlaget for afgørelsen er forholdets natur.
(hvad der er rimeligt/hvilken af parternes interesse der vægter mest)
De væsentligste bestemmelser inden for forvaltningsretten
Forvaltningsloven og Offentlighedsloven = grundlaget for forvaltningsretten
Hovedelementerne i forvaltningsloven
Inhabilitet – skal sikre borgeren (således at relaterede familiemedlemmer eller lign. træffer uhæderlige beslutninger til egen fordel.)+ sikre saglighed.
Vejledning og repræsentation – særlig rettet mod den de borgere som ikke selv kan varetage deres egne interesser. (ressourcesvage) (forvaltningens pligt at vejlede. )
Partens aktindsigt – Den der er part i en sag skal have mulighed for at få indsigt i de dokumenter der er i sagen à hvad foregår der i sagen.
Partshøring – Forvaltningen er forpligtet til at høre argumenter/informationer der kan have betydning for afgørelsen.
Begrundelse – begrundelsen for svaret (vigtig hvis man ønsker at klage)
Klagevejledning – hvis man er uenig, har man ret til at klage (dermed får man en klagevejledning om hvordan man kommer videre i systemet)
Tavshedspligt – man må ikke dele informationerne med andre, for borgerens sikkerheds skyld.
Forvaltningslovens anvendelsesområde
Udgangspunktet er en formel opdeling, jf. lovens § 1:
Omfatter alle dele af forvaltningen + andre organer der er oprettet ved lov
Selvejende institutioner, foreninger, fonde, mv., der er oprettet på privatretligt grundlag og som udøver offentlig virksomhed og som er undergivet intensiv regulering, kontrol og tilsyn
Derudover en materiel afgrænsning, jf. lovens § 2:
Loven gælder for behandling af sager, hvori der vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed
Dog for andre sager (eksempelvis indgåelse af kontrakter) også reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.
Offentlighedsloven
Formålet er at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på at understøtte bl.a. informations- og ytringsfrihed, borgernes deltagelse i demokratiet, mediernes formidling af informationer til offentligheden og tilliden til den offentlige forvaltning
Man vil sikre at alle der vil have noget at vide om det der sker i forvaltningen (i forhold til den offentlige virksomhed), skal have mulighed for det → aktindsigt i de konkrete oplysninger (offentlighedsloven §7)
Man kan anmode om aktindsigt hvis der ikke offentligt er adgang
EU-rettens betydning for forvaltningen
Forvaltningsretten er ikke inficeret af EU-retten (enkelte forhold man skal være opmærksom på)
De forskellige EU-retsakter har betydning for de danske retsakter à EU-retten har forret.
EU~retten
EU-retten har forrang frem for dansk ret
Folkeretten
Folkeretten er regler for forholdet mellem stater/lande
Er ikke en del af dansk ret medmindre det implementeres
Fortolkningsreglen
Danske regler skal så vidt muligt fortolkes i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser
Formodningsreglen
Det formodes, at der ikke lovgives i strid med de danske forpligtelser
Instruktionsreglen
Hvis der foreligger et skøn skal de folkeretlige hensyn inddrages, medmindre det strider mod hjemlen
EMRK
Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention har siden 1992 været en del af dansk ret og implementeret ved lov
Funktion og opgave
Overordnet falder de fleste typer af aktiviteter inden for en af to kategorier:
Forvaltningsafgørelser
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Forvaltningsafgørelser
- Enkeltstående konkrete afgørelser overfor enkeltborgere eller virksomheder (såkaldte forvaltningsakter)
- Generelle afgørelser rettet mod en bredere kreds af personer/virksomheder bestående af bekendtgørelser, vedtægter mv.
–> Dette kan eksempelvis være fastlæggelse af en kommunalplan
Hvad er en afgørelse?
Udtalelse fra en forvaltningsmyndighed, der tilsigter ensidigt at fastsætte, hvad der er eller skal være ret
Faktisk forvaltningsvirksomhed
Aktiviteter, hvor der ikke træffes afgørelse, men hvor der ydes en tjeneste overfor borgerne/virksomhederne
Faktisk forvaltningsvirksomhed er som udgangspunkt ikke omfattet af forvaltningslovens bestemmelser. Ofte er den faktiske forvaltningsvirksomhed udtryk for sagkundskabens anvendelse, eksempelvis lægelige vurderinger, undervisningspersonalets vurderinger, mv.
Hierarkisk struktur
En hierakisk struktur kendetegnes ved, at der (i princippet) er én person der træffer beslutningerne og har ansvaret
Den ansvarlige har fuld kontrol over organet og kan tilbagekalde og omgøre beslutninger truffet inden for organet
Kollegial struktur
beslutningerne træffes kollektivt og ansvaret deles derfor af medlemmerne af dette organ
Den kollegiale form ses i kommunalbestyrelser, samt i råd og nævn
Kollegiale organer kendetegnes ved, at beslutningerne skal træffes kollegialt, dvs. formanden har ikke enekompetence (kræver flertal eller mere)
Staten
Staten er som udgangspunkt organiseret med udgangspunkt i regeringen (som efter grundloven jo udgør den udøvende magt= forvaltningen). Derfor er den overordnede ramme ministerierne, og helt i top er naturligvis statsministeren. Statsministeren bestemmer, hvor mange ministre der skal være og hvilke porteføljer disse skal have
Styrelse og direktorater
Det er hierakisk opbygget
Består oftest af mere sagsbehandlende personale, dvs. flere specialister og egentlige fagfolk
Vil typisk dække et snævrere fagområde end ministeriets samlede portefølje (dvs. et delområde heraf)
Råd/Nævn
Er i modsætning til de øvrige statslige organer kollegialt organiseret
Har typisk funktion af ankeinstans, klageenhed eller har tilsynsopgaver
Serviceres ofte fra styrelserne/direktoraterne
Kan sammensættes af såvel interne som eksterne personer, typisk er sidstnævnte toneangivende
Regioner
Der er fem regioner i Danmark
Kommuner
Kommunernes organisering tager udgangspunkt i den kollegiale form, med kommunalbestyrelsen som det styrende organ (og borgmesteren som formand)
Kommunalbestyrelsen sammensættes ved direkte valg og dens aktiviteter fastsættes gennem en forretningsorden (fastsat af kommunen selv)
Principper for kompetencefordelingen
Forvaltningen arbejder med meget forskelligartede opgaver, hvilket også ses i de forskellige forhold, som kompetencen kan være baseret på:
Saglig baseret kompetence
* Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
* Kommunerne (kommunalfuldmagten) – kommunerne kan have særlige kompetencer
Funktionel baseret kompetence
* Samme sagskompleks, men forskellige kompetencer: Politiet efterforsker, statsadvokaten tiltaler
* Dette kan ofte være forbundet med de forskellige led i et samlet forløb
Stedlig/geografisk kompetence
* Hver kommunes område; lokalitetsprincippet
Temporal kompetence
* Typisk eksempel er de organer, hvortil der kræves valg eller udpegning; her vil selve organerne dog stadig kunne fungere, men med en anden personel sammensætning
* Visse midlertidige udvalg (eksempelvis til undersøgelse af bestemte forhold)
Delegation af kompetence
Delegation kræver hjemmel
Der sondres mellem ekstern og intern delegation:
–> Intern delegation er delegation indenfor rammerne af samme myndighed (eksempelvis fra minister til embedsmænd i ministeriet – benævnes undertiden som ”uegentlig delegation”)
–> Ekstern delegation er delegation udenfor samme myndighed, og dette kan i teorien være til alle mulige andre enheder
Delegation af kompetence:
Intern delegation og ekstern delegation?
Delegation omhandler en opgave/sag som rykkes fra en myndighed til en anden
Intern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som høre under samme rammer.
Ekstern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som ikke hører under samme ramme.
Delegation af kompetence:
Intern delegation og ekstern delegation?
Delegation omhandler en opgave/sag som rykkes fra en myndighed til en anden
Intern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som høre under samme rammer.
Ekstern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som ikke hører under samme ramme.
Delegation af kompetence:
Intern delegation og ekstern delegation?
Delegation omhandler en opgave/sag som rykkes fra en myndighed til en anden
Intern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som høre under samme rammer.
Ekstern delegation betyder at opgaven varetages hos en myndighed, som ikke hører under samme ramme.
Partsbegrebet:
For at være en part skal man have væsentlig og individuel interesse
Væsentlig interesse?
Væsentlig interesse betyder, at sagen konkret påvirker en bestemt person.
Individuel interesse
Individuel interesse betyder, at sagen udpeger en bestemt person.
Ansøgere og adressater:
En ansøger er en person som søger om en ydelse, tilladelse eller lign. hos en forvaltning.
En adressat er personer som afgørelser er rettet mod.
Direkte interesse:
Dette betyder at der skal være en direkte interesse mellem parten og den sag som der træffes beslutninger om.
Partsstatus og klageberettigelse:
Er du klageberettiget har du også partsstatus
Habilitet:
Der stilles krav til hvilken type af personer der kan bestride et bestemt hverv
Generel inhabilitet
Den generelle inhabilitet vedrører spørgsmålet, om en person kan bestride et hverv/en opgave baseret på, om der kan forventes gentagne episoder af speciel inhabilitet
Myndighedsinhabilitet:
Myndighedsinhabilitet dækker det forhold, at en myndighed (og ikke en person) er inhabil
Partsihabilitet:
Vedkommende selv har en personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse
Inhabilitet
En person, der har en særlig interesse i sagen, og er derfor ikke objektiv. Kan både være personer og myndigheder.
Speciel inhabilitet -> §3, stk. 1, nr. 1-5.
Retsvirkninger = må ikke træffe afgørelse i sagen el. deltage i sagsbehandlingen.
Forvaltningslovens §4
Når der ikke er andre der kan træffe afgørelsen. § 4 giver mulighed for at undlade at bruge § 3 såfremt det er umuligt eller forbundet med væsentlige vaskeligheder at lade en anden træde ind.
Forvaltningslovens §6
Den, der er bekendt med, at der foreligger inhabilitet, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte herom
Formelle regler
Regulerer, hvordan du skal bære dig ad, når du træffer afgørelser -> processerne til en afgørelse.
Partshøring
Partshøring dækker over det begreb, at en part i en sag skal gøres opmærksom på forhold i en sag, samt at parten skal have mulighed for at udtale sig om faktiske forhold i en sag.
Reguleret i §§19-21
Officialmaksimen
Forvaltningen har ansvaret for, at alle nødvendige oplysninger er indsamlet, inden der træffes afgørelse i en sag.
Parternes rettigheder
En stor del af forvaltningslovens regler er bestemmelser der tillægger borgerne og virksomhederne rettigheder i forbindelse med de sager der behandles ved forvaltningen.
Formålet, at reglerne sikrer, at der træffes korrekte afgørelser.
Partshøring: Undtagelser fra partshøringspligten…
Forvaltningslovens § 19, stk. 2 indeholder undtagelser til pligten til at partshøre: hvis et af en række forhold er til stede, er der således ikke nogen pligt til at partshøre.
Partshøring kan undlades, hvis (§ 19, stk. 2):
Det er ubetænkeligt at træffe afgørelse på foreliggende grundlag (§ 19, stk. 2, nr. 1)
Udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist (§ 19, stk. 2, nr. 2)
Partens interesser må vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser (§ 19, stk. 2, nr. 3)
Parten ikke har ret til partsaktindsigt med hensyn til de pågældende oplysninger (§ 19, stk. 2, nr. 4)
Den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder, mv. (§ 19, stk. 2, nr. 5)
Der ved lov er fastsat særlige bestemmelser om partens adgang til sagens oplysninger og partens ret til udtalelse (§ 19, stk. 2, nr. 6)
Partshøring - udsættelse, indtil parten har afgivet udtalelse
Særligt om retten til at afgive udtalelse (§ 21)
En part kan på ethvert tidspunkt i en sags behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet udtalelse til sagen
Dog kan der undtages herfra, hvis:
Udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse
Partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse
Der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes
Afgørelsen – forvaltningsakter - Begrundelse
Det fastslås i forvaltningslovens § 22, at en afgørelse der meddeles skriftligt skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver parten fuldt medhold
Der er ikke nogen pligt i dansk forvaltningsret til at meddele en afgørelse skriftligt
Dog stilles der i visse dele af lovgivningen krav om, at der skal meddeles afgørelse skriftligt
Klagevejledning
Krav til klagevejledning
Hvilken myndighed er klageinstans
Hvorvidt der inden for det pågældende sagsområde gælder særlige begrænsninger i klageinstansens kompetence
Hensigtsmæssigt at henlede opmærksomheden på, at en klage kan føre til et ringere resultat for parten
Regeludstedelse
For regeludstedelse er der et krav om offentliggørelse og affattelse på dansk
Aktindsigt
Begrebet aktindsigt dækker over muligheden for at få adgang til (indsigt i) dokumenter som vedrører en given sag der verserer ved en offentlig myndighed
Der sondres mellem aktindsigt (for personer der ikke er part i den sag der ønskes indsigt i) og partsaktindsigt (for personer der er part i den sag der ønskes indsigt i)
Forvaltningsloven og offentlighedsloven: Forskellen?
Førstnævnte omhandler udelukkende parter i sagen, hvorimod sidstnævnte sikrer aktindsigt for alle interesserede
Under og efter sagens behandling?
Under sagens behandling: væsentlig mangel, hvilket kan medføre ugyldighed; Ombudsmanden har i flere sager indstillet til, at partsindsigt gives, at parten fremkommer med sine bemærkninger, samt at der på ny tages stilling til sagen
Efter sagens afgørelse: vil ikke kunne medføre ugyldighed, men vil derimod kunne suspendere klagefristen
Partsindsigt: Hvilken paragraf?
§ 9
Undtagelser til partsaktindsigt
Undtagelse af sager
Undtagelse af dokumenter
Undtagelse af oplysninger
Interne dokumenter
- Dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag
- Brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed
- Brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre administrative organer eller mellem disse organer indbyrdes
Hvornår er en intern dokument et eksternt?
Interne dokumenter der sendes ”ud af huset” mister deres interne karakter
Offentlighedsloven - aktindsigt
Formålene bag loven er at sikre åbenhed hos myndigheder mv. med henblik på at understøtte bl.a. borgernes deltagelse i demokrati, informations- og ytringsfrihed, offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning, mv.
Anvendelsesområdet for offentlighedsloven er bredere end for forvaltningsloven, idet også en stor del offentlige virksomheder er omfattet (§ 4)
Udgangspunktet: adgang til aktindsigt ud fra de formål som har været styrende for loven
De forskelle former for adgang til aktindsigt - offentlighedsloven
Offentlighedslovens § 7: ret til aktindsigt
Identifikationskravet (§ 9)
* Dette betyder, at en anmodning skal 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt, kan identificeres, og 2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører
Formelle krav?
* Ingen formelle krav, dvs. henvendelse kan ske pr email, brev, telefon eller personligt fremmøde
* Der er dog forskellige praktiske forhold der spiller ind i de forskellige tilfælde
Partsaktindsigt
FVL §9, hvis man er part i en sag, hvor der er truffet en afgørelse, så kan man forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter -> herefter skal der gives aktindsigt.
Der kan være dokumenter, som ikke kan gives §§12, 13 og 14
Aktindsigt efter offentlighedsloven
Giver som up alle borger mulighed for at se dokumenter fra offentlige myndigheder -> §7.
Kan dog være undtagelser i sagen, dokumenter og oplysninger som ikke gives aktindsigt i -> Gælder for et større område end forvaltningsloven
Meroffentlighedsprincippet
Der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, FVL §10
Legalitetsprincippet
Grundlæggende krav, om at der skal være hjemmel.
Hjemmelskravet -> forvaltningen må ikke træffe afgørelser uden hjemmel
Den formelle lovs princip -> loven går forud for andre administrative retsakter. Må ikke stride i mod lov.
Ved indgribende afgørelser, er der skærpet krav til hjemmel. Ved mindre indgribende afgørelser, er der lempet krav til hjemmel
Derogation
Derogation betyder, at en bemyndigelse i en lov til at udstede en bekendtgørelse medfører, at bekendtgørelsen kan ændre i bemyndigelsesloven (svag derogation) eller anden lovgivning (stærk derogation)
Dispensation
Forvaltningen er som sagt bundet af lovgivningen når den træffer konkrete afgørelser. Dette betyder, at forvaltningen ikke kan dispensere fra lovgivningen medmindre der er lovhjemmel
Hjemmelskravet
Det skal være hjemmel i lov.
Grundlæggende princip: jo mere indgribende en afgørelse er, jo stærkere hjemmel (intensitetssynspunktet).
Skønsudøvelse
Når afgørelsen ikke er lovbunden (mangler hjemmel) skal der skønnes. Dette tilsvarer til en helhedsvurdering af det bestemte problem.
Magtfordrejningslæren
Magtfordrejningslæren handler om, hvilke forhold og hensyn forvaltningen lovligt kan lægge vægt på, når der træffes afgørelse efter upræcise bestemmelser
Baggrunden for magtfordrejningslæren er, at det offentlige er sat i verden for at varetage visse almene hensyn, og det vil derfor være ulovligt at varetage andre hensyn end de forudsatte
Disse lovlige hensyn benævnes som saglige hensyn, og hvor forvaltningen ikke har varetaget sådanne hensyn i en afgørelse, foreligger der magtfordrejning
Lighedsgrundsætningen
Lighedsgrundsætningen indebærer helt grundlæggende, at lige situationer skal behandles lige og forskellige situationer skal behandles forskelligt
Proportionalprincippet: De tre led?
Proportionalitetsprincippet har som udgangspunkt tre led (men anvendes dog ofte som en samlet vurdering):
Egnethed
* Ved egnethed forstås det, at en foranstaltning skal kunne fremme de hensyn som de tilsigter at varetage
Nødvendighed
* Ved nødvendighed forstås, at en forvaltningsafgørelse ikke må gå videre end hvad der er nødvendigt for at nå det formål, som afgørelsen sigter mod
Proportionalitet (forholdsmæssighed)
* Med den generelle forholdsmæssighed forstås, at der skal være balance mellem de hensyn som afvejes ved afgørelsen
To typer af kontrol
Administrativ kontrol
Domstols-kontrol
Administrativ kontrol med forvaltningen: De forskellige former
Remonstration
–> Klage til samme myndighed
Administrativ rekurs
–> Klage til anden forvaltningsmyndighed
Sektortilsyn
–> Tilsyn inden for et særligt område
Det almindelige kommunale tilsyn
–> Grundlovsfæstet kontrolorgan, der fører tilsyn med kommunerne
Ombudsmandskontrol
–> Grundlovsfæstet kontrolorgan
Hvad er remonstration
Remonstration = når den myndighed, som har truffet en afgørelse, ser på sagen igen (genoptagelse af den samme sag)
–> Sker på begæring (klage) fra en part eller på forvaltningens eget initiativ
–> Kan være lovbestemt, men hviler som udgangspunkt på ulovbestemte principper
Remonstration
HR: Hvis remonstration hviler på ulovbestemt grundlag, er der som udgangspunkt ikke en pligt for myndigheden til at behandle sagen på ny
U: Under særlige omstændigheder kan der være en ulovbestemt pligt til genoptagelse:
Nye oplysninger om faktiske forhold
* Nye oplysninger om forhold, som allerede forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse, men som ikke blev inddraget
Nye retlige forhold
* Ny lovgivning (med tilbagevirkende kraft)
* Ny praksis (f.eks. dom, som underkender tidligere fortolkning)
Sagsbehandlingsfejl
Krav om væsentlighed i alle tilfælde
Konsekvens af remonstration
Hvis en sag genoptages, skal der ske fuldstændig prøvelse af hele sagens grundlag
Konsekvens af remonstration
Hvis en sag genoptages, skal der ske fuldstændig prøvelse af hele sagens grundlag
Administrativ rekurs
Når en afgørelse fra én forvaltningsmyndighed påklages til en anden forvaltningsmyndighed
Formålet med rekurs:
at styrke borgernes retssikkerhed gennem muligheden for to-instans-prøvelse (appel). Skaber større sikkerhed for en korrekt afgørelse → at sikre offentlig styring
NB: Begrebet ”rekurs” dækker ikke over klager i bred forstand. Kun det tilfælde, hvor en forvaltningsafgørelse indbringes for en anden myndighed
Hvornår kan der ske administrativ rekurs?
Sker på begæring (klage) fra én der er tillagt klageadgang
Rekursadgang?
Der skal foreligge en rekursadgang:
–> Typisk lovhjemlet adgang til rekurs
–> Ulovbestemt rekursadgang, hvor én myndighed står i et underordnelsesforhold til en anden myndighed
U: Administrative endelighedsklausuler
–> Rekurs forudsætter som udgangspunkt, at der er truffet en endelig afgørelse i førsteinstansen
Lovbestemt?
Lovbestemt rekurs – ofte klagenævn, fx:
* Miljø- og Fødevareklagenævnet
* Planklagenævnet
* Konkurrenceankenævnet
* Energiklagenævnet
Ulovbestemt rekurs?
Ulovbestemt rekursadgang hviler på et over-/underordnelsesforhold
Hvad kan man klage over?
HR: kun egentlige afgørelser
Konkrete afgørelse
Konkrete afgørelser (forvaltningsakter) - retter sig mod få fx lokal plan (kommunen vedtager en lokal plan, som er rettet mod et område
Generelle afgørelser
(planer, regulativer m.v.) - som retter sig mod mange
Hvem er klageberettiget?
Almindelig HR:
–> den direkte adressat for en afgørelse: hvis ens navn står på brevet
–> andre der er direkte, væsentligt og individuelt berørt (partsbegrebet) - andre parter
Rekurssagens oplysning
Officialprincippet/undersøgelsesprincippet
Klagefrister
HR: Gælder ingen almindelig klagefrist
Klagefrister regnes fra den dag,
→ Hvor meddelelsen om afgørelsen kommer frem til adressaten
→ Hvor afgørelsen offentliggøres (er offentligt bekendtgjort)
Rettidig klage
Klage er rettidig, når:
→ klagen kommer frem inden kontortids ophør den dag, hvor klagefristen udløber
→ klagen kommer frem senest kl. 23.59, når klage indgives via et elektronisk klagesystem
Opsættende virkning
HR: Klage over en afgørelse har ikke opsættende (suspensiv) virkning
→ Dvs. man er bundet af førsteinstansens afgørelse, mens klagesagen behandles
U: Andet er bestemt ved lov
Prøvelsens indhold
HR: Rekursinstansens prøvelse er ubegrænset (fuld prøvelse)
→ Retlige spørgsmål (materielle og formelle regler, herunder fortolkning)
→ Afgørelsens faktiske grundlag
→ Skønsmæssige spørgsmål
→ Hensigtsmæssighed og rimelighed
U: Speciallovgivningen kan indeholde særlige begrænsninger i rekursinstansens beføjelser
Rekursinstansens reaktionsmuligheder
Afvisning
Hvis procesbetingelser ikke er opfyldt (fx manglende klageberettigelse el. klagefrist overskredet)
Stadfæstelse
Rekursinstansen er enig med førsteinstansen
Annullation/ Ophævelse
hvis der foreligger ugyldighedsgrunde (dog kan nogle sagsbehandlingsfejl ”repareres” af rekursinstansen) – vær opmærksom på den domstolsskabte ugyldighedslære fx manglende partshøring, inhabilitet
Ændring
Rekursinstansen træffer en ny afgørelse, som sættes i stedet for førsteinstansens fx noget skønsmæssigt at det er til gene for nogen
Hjemvisning
Førsteinstansen påbydes at træffe en ny afgørelse (ofte kombineret med annullation/ophævelse) - fx træf en afgørelse med parthøring
Kan rekursinstansen ændre en afgørelse?
HR: rekursinstansen kan ændre en afgørelse til skade for klageren – det vigtige er at rekursinstansen træffer den materielt rigtige afgørelse!
Gælder især:
* Hvis førsteinstansens afgørelse er ugyldig
* Hvor der er flere parter med modstående interesser
* Hvor rekursinstansen også er tilsynsmyndighed
U: ved lov eller hvor der foreligger særlige retssikkerhedshensyn
Sektor tilsyn
Tilsyn er, når en myndighed er tillagt kompetence til at overvåge, at en bestemt lovgivning overholdes, eller at en bestemt myndighed overholder lovgivningen
angår et sagligt afgrænset område (bestemt adm. sektor/ressortområde)
udøves af tilsynsmyndigheden ”ex officio” (modsat rekurs)
Tre typer:
Fagministeriernes tilsyn med deres respektive områder, fx miljø-, sundheds- og socialområdet.
Tilsyn som led i over-/underordnelsesforhold
Særlige lovbestemte tilsynsordninger
NB: Kommunerne har deres eget tilsynssystem
Remonstration
Klage til samme myndighed (genoptagelse)
HR: ulovbestemt
På initiativ fra en part eller ex officio
Administrativ rekurs
Klage til anden forvaltningsmyndighed
HR: lovbestemt eller følger af over-/underordnelsesforhold
På initiativ fra en klageberettiget
Sektortilsyn
Tilsyn inden for et særligt område
Sag rejses af tilsynsmyndigheden ex officio
Det almindelige kommunale tilsyn
Ombudsmandskontrol
Begge er særlige grundlovsfæstede kontrolorganer
Det almindelige statslige tilsyn i to instanser
- instans: Ankestyrelsen (tidl. Statsforvaltningen)
- instans (øverste kommunaltilsyn): Indenrigs- og Boligministeren
Typer af kommunale handlinger
Tilsynet omfatter alle typer af kommunale handlinger:
→ konkrete afgørelser
→ generelle afgørelser (planer, regulativer m.v.)
→ faktisk forvaltningsvirksomhed (undervisning, børnepasning, udbetaling af ydelser m.v.)
HR: tilsynet omfatter al virksomhed i kommunerne, der udøves af kommunalbestyrelser eller på kommunalbestyrelsernes vegne
Legalitetshensyn
Kontrol med at kommunerne overholder offentligretlige regler og principper (i modsætning til privatretlige forpligtelser og dispositioner)
Indebærer prøvelse af:
lovlighed (legalitet)
fortolkning
faktum
Der sker ikke prøvelse af:
lovligt skøn (hvis retsgrundlaget er upræcist, og der skal foretages en vurdering – og hvor denne vurdering ikke ligger uden for den ”ramme”, inden for hvilken vurderingen skal foretages)
hensigtsmæssighed og rimelighed
god forvaltningsskik
Officialprincippet
Undersøgelsespligt, jf. officialprincippet
Ankestyrelsen har derfor pligt til:
→ aktivt at sikre indsamling af oplysninger
→ at kontrollere rigtigheden af indsamlede oplysninger
→ at sikre at sagsoplysningen er relevant, og
→ at de nødvendige oplysninger indsamles
Ankestyrelsen er i øvrigt underlagt alle almindelige forvaltningsretlige regler!
Ombudsmandsinstitutionen
Etableret ved Grundlovens § 55:
»Ved lov bestemmes, at Folketinget vælger én eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning«
→ Gennemført ved ombudsmandsloven
Ombudsmanden
En kontrolinstans
–> Fører kontrol med den udøvende magt på vegne af Folketinget
Krav til Folketingets Ombudsmand:
–> Udpeges af Folketinget
–> Må ikke være medlem af Folketinget
–> Skal være jurist
–> Skal have Folketingets tillid
Ombudsmanden er uafhængig?
Også af Folketinget i varetagelsen af sit hverv
Dog:
OMB vælges af Folketinget
OMB vælges for tidsbegrænset periode med mulighed for genudnævnelse
OMB vil kunne afsættes inden for denne periode
Kompetenceområde
Ombudsmandens kompetence omfatter »alle dele af den offentlige forvaltning«
→ Statens, kommunernes og regionernes forvaltning
Ombudsmanden er ikke kompetent ift.:
→ Folketinget
→ Domstolene (og visse domstolslignende nævn)
→ Tvistnævn (tvister mellem private)
→ Den private sektor
Klageadgang
»Enhver« kan klage, jf. OMBL § 14 (actiopopularis)
ikke særlige krav om klageberettigelse
Dog ombudsmanden selv, der afgør om sagen skal behandles!
Formelle betingelser for at klage kan behandles:
Rekursadgang skal være udnyttet
Klagefrist – HR: 1 år efter forholdet er begået
Opsættende virkning
Man skal følge den første afgørelse indtil der kommer en ny. Den første afgørelse, bliver altså ikke suspenderet imens, retten kører videre (bliver ikke sat på pause)
Ex officio
Ex officio er inden for retsplejen et udtryk for den situation, at retten, dvs. dommeren, i et retsmøde handler uden at være blevet opfordret til det af parterne.
Ombudsmanden kan?
Ombudsmanden kan af egen drift:
→ Tage konkrete sager op
Fx pga. offentlig omtale i medier
→ iværksætte generelle undersøgelser
Fx ved gennemgang af et stort antal afgørelser inden for et bestemt område
→ inspicere offentlige institutioner
Typisk fængsler, døgninstitutioner og lign.
Domstolskontrol
Er en grundlæggende retssikkerhedsgaranti
Søgsmålskompetence
Ifølge GRL § 63 kan ”ethvert” spørgsmål behandles, men det er ikke enhver, der kan indbringe det. Søgsmålsret kræver retlig interesse. Interesse i sagens afgørelse skal være ”aktuel og konkret”
Rette sagsøgte
HR: Sag skal anlægges mod den kompetente forvaltningsmyndighed (Den myndighed, der har truffet afgørelsen)
HR: Har sagen været behandlet ved en rekursinstans, er det rekursinstansen, der skal sagsøges
Søgsmålsfrister
HR: der gælder ingen almindelige søgsmålsfrister
U: andet fremgår af lovgivningen
U: Passivitet / sagen har mistet enhver aktualitet og betydning
Skal rekurs være udnyttet?
HR: Ikke en betingelse, at evt. rekursmuligheder er udnyttet forud for sagsanlæg
Forhandlingsprincippet
Domstolene tager ikke stilling til andet end, hvad sagen konkret drejer sig om
Anerkendelsessøgsmål
Hvor en borger nedlægger påstand om, at forvaltningen skal anerkende, at dens afgørelse er ugyldig - mest almindelig
Straffesag
fx kan forvaltningen (via politiet) rejse en straffesag mod en borger, der har overtrådt et påbud eller forbud fra forvaltningen
Erstatningssag
fx kan en borger anlægge sag mod forvaltningen, hvis borgeren som følge af en ulovlig afgørelse har lidt et økonomisk tab
Fogedsag
fx hvis forvaltningen vil have gennemført en umiddelbar fogedforretning
Den domstolsskabte ugyldighedslære
Ikke enhver ulovlighed indebærer, at en forvaltningsafgørelse kendes ugyldig. Der er tre overordnede betingelser i den domstolsskabte ugyldighedslære:
- Afgørelsen skal være en ulovlighed
–> Sagsbehandlingsmangler (formelle mangler) eller –> Indholdsmæssige mangler (materielle mangler)
2.Manglen (ulovligheden) skal være væsentlig - Der må ikke foreligge vægtige hensyn der taler i mod ulovligheden
(vægtige hensyn, der taler imod = »tertiære hensyn«)
Abstrakt fortolkning
Handler om generelt at klarlægge lovgivers intention med retsgrundlagets formulering dvs. når betydningen/indholdet af ord m.v. skal udlægges
Konkret retlig subsumption
Vedr. valget og anvendelsen af retsgrundlaget på sagens konkrete faktum dvs. hvor der tages stilling til, om den konkrete situation er omfattet af den relevante lovbestemmelse
Prøvens intensitet : Forhold der taler for
Forhold, der taler for intensiv prøvelse:
–> Hvor det er ”forudsat” i lovgivningen ved særlige bestemmelser om domstolsprøvelse
–> Ved særligt indgribende afgørelser f.eks. tvangsanbringelser
–> Ved tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter hvor en borger bliver frataget en begunstigelse
–> Hvor der er ”formodning” for inddragelse af ulovlige hensyn (magtfordrejning)
Forhold kan tale mindre for intensiv prøvelse
Særlig (ikke juridisk) sagkundskab i forvaltningen - hvis sagen handler meget om sagkundskab, kan det tale for at forvaltningen holder sig lidt mere tilbage. De ved noget om jura og ikke andet
Annullation
Afgørelsen annulleres som om den aldrig var truffet til at starte med
Rettelse/ændring
Man annullerer den oprindelige afgørelse og sætter noget andet ind i stedet for
Hjemvisning
Annullerer den afgørelse der ligger og sætter ikke noget andet i stedet -> forvaltningen må træffe en ny afgørelse selv dog kan domstolen komme med kritik til forvaltningen som kan guide deres nye afgørelse
Sagsbehandlingsmangler:
Fundamelle mangler:
–> indebærer de alm habilitetsregler
Garantiforskrifter:
–> omhandler b.la. partshøring
Ordensforskrifter:
–> godforvaltnings skik
Nullitet eller anfægtelighed:
Nullitet:
Hvis manglen er så grov bliver den nulliteret → afgørelsen findes ikke mere
Anfægtelighed:
afgørelsen bliver ugyldig
Indholdsmæssige mangler
Manglende hjemmel
Fortolkningsmangler
Fejlagtig anvendelse af kriterier
Afvejningsmangler
brud på proportionalprincippet
Hvad er de indledende principper i forhold til vægtning af hensyn? Hvor leder man?
1: Læs loven - Hvis lovgiver har opstillet prioriteringsregler er sagen klaret.
2: Retsgrundsætningerne supplerer disse i vægtningen af hensyn
3: Ellers kigges i forarbejderne
4: Dernæst ses på praksis – måske er der administrative organer, der har taget stilling til tingene, eller reglerne har været forbi domstolene
5: Hensynet til menneskerettighederne og GRL´s frihedsrettigheder må tillægges en særlig vægt
Kan man opstille en generel prioriteringsregel?
Nej, det er ikke muligt.
Man kan ikke opstille enkelt og konsekvent regel om prioritering. Det betyder, at man konkret må afveje sagens art, sagens område når der skal foretages prioriteringer.
Vanskeligt at opstille almene regler.
Afvejningen inden for skønnet varierer fra område til område, men pligt til at inddrage væsentlige hensyn til borgernes retsbeskyttelse → vejer tungest efter omstændighederne
Hvad siger lighedsgrundsætningen om vægtning af principper?
Medfører et krav om konsekvens i forvaltningens afgørelser à administrativ praksis skal som udgangspunkt følges
Sideordnede myndigheders praksis er ikke bindende for forvaltningsmyndighed
Kan forvaltningen ændre en administrativ praksis?
Ja. Hvis varslet og med salige begrundelser.
Kan forvaltningen ændre en retssædvane?
Nej. Den er på lovniveau.
Hvad regulerer proportionalitetsprincippet?
Lovligheden af indgreb - hvor indgribende må de være?
Hvad siger proportionalitetsprincippet?
Man må ikke vælge et mere vidtgående indgreb end formålet tilsiger . Man skal yderligere vælge det mindst indgribende, hvis der er valgmulighed. Mao. Forholdsmæssighed: Indgrebet skal stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges
Hvad betyder det pligtmæssige skøn? (også kaldet “skøn under regel”
Pligtmæssigt skøn (“skøn under regel”): Når forvaltningen fastsætter interne regler, der begrænser det skøn, der efter loven skal foretages
Hvad taler for det pligtmæssige skøn?
Hensynet til konsekvens og forudsigelighed taler for, ligesom administrative hensyn (konveniens)
Hvad taler imod det pligtmæssige skøn?
Det at lovgivningsmagten overlader forvaltningen et skøn taler imod (forpligtiget til at inddrage relevante hensyn af individuelle bedømmelser).
Hvad er hovedreglen om pligtmæssigt skøn?
Skøn må ikke afskæres ved faste regler af praktiske årsager. Deraf må der ikke opstilles ufravigelige betingelser.
U1: Udtrykkelige lovhjemmel
U2: Kan anvendes som vejledende udgangspunkt/grovsortering, så længe den individuelle vurdering af sagerne ikke bortfalder
U3: Hvis adm. hensyn – i så fald dog behov for forudsigelighed og her skal lighedsbetragtningen iagttages særligt tungtvejende
U4: Hurtige afgørelser
Hvad er en bibestemmelse?
Bestemmelser der knyttes til en forvaltningsakts hovedindhold.
Trækker en begunstigende afgørelse i negativ retning. Bibestemmelsen eksisterer kun så længe hovedindholdet gør.
Hvornår er en bibestemmelse relevant?
I forbindelse med skøn (og KUN i forbindelse med skøn. Ved lovbundne krav kan der IKKE opstilles bibestemmelser)
Forvaltningsretten indeholder 3 dele:
Sagsbehandling, hjemmel, prøvelse
Hjemmel
Der skal være hjemmel til alle afgivelser (grundlag i lov el. andet)
Prøvelse
Der skal være mulighed for at prøve afgørelsen, enten ved administrativ rekurs el. domstolsprøvelse
Hvornår er man en part?
Man er part, hvis = direkte, væsentlig, individuel og retlig interesse -> adressat, ansøger el. klager
Formelle regler
Regulerer, hvordan du skal bære dig ad, når du træffer afgørelser -> processerne til en afgørelse
Materielle regler
De materielle regler er afgørelsens indhold. De materielle regler er ikke nedskrevet i lov, og kan deles op i to hovedgrupper: uskrevne retsgrundsætninger og administrativ praksis.
Uskrevne retsgrundsætninger
Magtfordrejningslæren: afgørelsen skal være båret af sagligt hensyn.
Lighedsgrundsætningen: der må ikke være usaglig forskelsbehandling.
Officialmaksimen: forvaltningen har ansvaret for, at alle nødvendige oplysninger er indsamlet, inden der træffes afgørelse i en sag.
Proportionalitetsprincippet: forvaltningen skal altid vælge den mindst indgribende løsning for ansøgeren under hensyn til, at afgørelsen skal opfylde sit formål.
Legalitetsprincippet: afgørelser skal have hjemlet i lov. Dvs. at afgørelser hverken må være mildere eller hårdere end loven åbner mulighed for.
Adminstrativ praksis
Faste praksisdannelser kan lægge til grund for skønsmæssige sagers afgørelse. Dog skal der altid foretages et individuelt skøn på baggrund af den enkelte sags individuelle forhold.
Materielle mangler
Mangler i forbindelse med selve indholdet i afgørelsen
Usaglige kriterier
ikke rigtige -> personlige vurderinger inddrages.
Den domstolsskabte ugyldighedslære
Ikke enhver ulovlighed indebærer, at en forvaltningsafgørelse kendes ugyldig
Der er tre overordnede betingelser i den domstolsskabte ugyldighedslære:
Den metode de bruger til at finde ud af om afgørelsen er ugyldig eller ej.
1) Afgørelsen skal være en ulovlighed
–> Sagsbehandlingsmangler (formelle mangler) eller Indholdsmæssige mangler (materielle mangler)
2) Manglen (ulovligheden) skal være væsentlig
–> Er ulovligheden væsentlig? Noget der rent faktisk har haft noget indflydelse på den afgørelse, der er truffet
3) Der må ikke foreligge vægtige hensyn der taler i mod ulovligheden
(vægtige hensyn, der taler imod = »tertiære hensyn«)
–> Er der noget der taler, den anden vej? Og hvis ikke, at der er, er det, så er afgørelsen ugyldig
Klageadgang
· Administrativ rekurs, hvor man klager over sin afgørelse til en anden myndighed
· HR: enhver afgørelse kan påklages uden lovhjemmel
· HR: man er klageberettiget hvis, man har en væsentlig, individuel interesse
· Man kan som up kun klage overafgørelser
Kan myndigheden lave en efterprøvelse af en afgørelse?
HR: myndigheden skal lave en fuldstændig efterprøvelse af afgørelse -> retlig og faktiske forhold
Hvad er opsættende virkning?
At afgørelsens retsvirkninger suspenderes indtil klagemyndighederne har behandlet klagen over 1. instans afgørelse
Har en klage opsættende virkning?
HR: Klage har ikke opsættende virkning
Klageinstansens reaktionsmuligheder
o Stadfæstelse -> opretholde afgørelse, erklære sig enig
o Annullation -> ophæve afgørelsen
o Ændring -> ændre afgørelsen, sætte sin egen afgørelse i stedet for
o Helbredelse -> rette op på evt. sagsbehandlingsfejl, og træffe ny afgørelse herefter
o Hjemvisning -> sende afgørelsen tilbage til 1. instansen, så de skal træffe en ny afgørelse
Overordnede betingelser for partshøringspligten:
1) at forvaltningsloven finder anvendelse
2) at der træffes en afgørelse, jf. FVL §2
3) at personen er part i sagen
Hvilke betingelser skal være opfyldt før man kan partshøre?
o 1) parten ej bekendt
o 2) fakta el. eksterne faglige vurderinger
o 3) til ugunst for parten
o 4) af væsentlig betydning
§ Opfyldt = pligt til at partshøre, FVL §19, stk. 1
Kan man partshøre både mundtlig og skriftlig
Man kan partshøre både mundtlig og skriftlig -> parten har ikke pligt til at svare, og hvis han ikke gøre dette, så træffer myndighederne afgørelsen uden en. Man har typisk 14 dage til det
Retsvirkning af manglende partshøring:
Det er en garantiforskrift -> ofte en væsentlig retlig mangel fører til ugyldighed
Partsaktindsigt
Hvis man er part i en sag, hvor der er truffet en afgørelse, så kan man forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter -> herefter skal der gives aktindsigt
Meroffentlighedsprincippet
Dr kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, FVL §10
§ F.eks. tavshedspligt, GDPR osv.
Aktindsigt efter offentlighedsloven
Giver som up alle borger mulighed for at se dokumenter fra offentlige myndigheder -> §7
Kan dog være undtagelser i sagen, dokumenter og oplysninger som ikke gives aktindsigt i
Legalitetsprincippet
Grundlæggende krav, om at der skal være hjemmel
o Hjemmelskravet -> forvaltningen må ikke træffe afgørelser uden hjemmel
o Den formelle lovs princip -> loven går forud for andre administrative retsakter
· Uskreven retsgrundsætning -> men er på grundlovsniveau
· Ved indgribende afgørelser, er der skærpet krav til hjemmel
· Ved mindre indgribende afgørelser, er der lempet krav til hjemmel
Skønsudøvelse
Når regler og love ikke er udtømmende, laver forvaltningen et skøn
Magtfordrejningen
En afgørelse skal være båret med saglige hensyn set i forhold til afgørelse
En konkret vurdering
Det organisatoriske specialitetsprincip
En myndighed skal holde sig inden for sit eget område og ikke forfølge andre myndigheders formål
Det materielle specialitetsprincip
Ved mere end én hjemmelsgrundlag må myndigheden ikke sammenblande hjemmelsgrundlag
Lighedsgrundsætningen
Lige forhold skal behandles lige -> der skal være tale om lige forhold
Proportionalitetsprincippet
En forvaltningsmyndighed må ikke foretage handlinger el. træffe beslutninger, som er mere vidtgående end, hvad formålet med handlingen tilsigter
Man er forpligtet til at vælge det mindst indgribende, som er tilstrækkeligt til at nå formålet
Indgrebet overfor borgeren skal være: 1) egnet, 2) nødvendigt, 3) stå i rimeligt forhold til formålet
Domstolsprøvelse
Grundlov §63, stk. 1, 1. pkt. -> HR: alle afgørelser kan indbringes for domstolene
Opsættende virkning
At afgørelsens retsvirkninger suspenderes indtil klagemyndighederne har behandlet klagen over 1. instans afgørelse
Hvad er annullation?
hele el. dele af afgørelsen ophæves uden der sættes andet i stedet
Hvad er rettelse?
Domstolen ændrer en forvaltningsakt
Hvad er hjemvisning?
Sender sagen tilbage til forvaltningen, så de kan træffe en ny afgørelse
Hvem kan være inhabil?
Både personer og myndigheder kan være inhabile
Almindelig inhabilitet?
Handler om al almindelighed
Speciel inhabilitet
Handler om den konkrete sag §3, stk. 1, nr. 1-5
Retsvirkninger af speciel inhabilitet?
Må ikke træffe afgørelse i sagen el. deltage i sagsbehandlingen
Myndighedsinhabilitet
Fremgår ikke af FVL -> uskreven retsgrundsætning
Retsvirkninger af myndighedsinhabilitet?
Må ikke træffe afgørelse i sagen el. deltage i sagsbehandlingen
