Jackson & Sørensen (2013): Realismen. Flashcards
Hvilken grundlæggende antagelse har realismen om mennesket?
Pessimistisk syn på menneskets natur; mennesket er kun optaget af deres egen interesse i overlevelse. Derfor søger mennesket at undgå andres dominans og nyder, når det selv opnår dominans eller fordele over andre. Morgenthau kalder det menneskets ”vilje til magt” eller ”animus dominandi”.
Hvilken grundlæggende antagelse har realismen om international politik (staters relationer)?
Fordi menneskets natur er at opnå magt, vil international politik være en arena for konkurrence, konflikt og krig mellem stater, hvis mål er at forsvare nationale interesser og befolkningens sikkerhed. Konflikter løses med krig.Realister anerkender kun stater som værende vigtige aktører, og ser det internationale statssystem som anarkisk uden overstatslige institutioner. Der er ingen internationale juridiske eller etiske forpligtigelser ml suveræne stater. Nogle stater er mere indflydelsesrige end andre, og det er kampen for at opnå hegemoni dem i mellem (magtpolitik), som er udgangspunktet for IP, ifølge realisterne.
Hvilket normativt aspekt findes i realismen?
National sikkerhed og staters overlevelse er vigtig. Staten skal sikre ”det gode liv” og national sikkerhed.
Hvilket historiesyn har realismen?
Historien er cyklisk og ikke i ”fremgang”. Historien vil gentage sig selv igen og igen.
Hvilke tre eksempler kommer J&S med på klassiske realister?
Thukydid, Machiavelle og Hobbes.
Hvilke realistiske grundtanker finder vi hos Thukydid?
Historikeren Thukydid (460 – 395 f.Kr.) fra det antikke Grækenland: I hans tid bestod Grækenland af mange bystater, og internationalt var Grækenland i konkurrence med andre riger som Persien og Makedonien. Ingen af disse blev anset som lige stærke – Athen og Sparta var de to stærke bystater, som lå i konkurrence med hinanden, mens de andre bystater var mindre og ubetydelige (magtbalance). Ifølge Thukydid er det retfædigt i international politik, at stærke magter gør, hvad der står i deres magt, mens svage magter accepterer dette → vi lever i en verden med grundlæggende usikkerhed, og vores skæbne er afhængig af andre og deres foretagender.
Hvilke realistiske grundtanker finder vi hos Machiavelli?
Den politiske filosof, Machiavelli (1469 – 1527 e.Kr.), fra renæssance-Italien: En statsleder må være stærk som en løve og snu som en ræv (narre fjenden og gennemføre de rigtige træk) . Det gælder for stater om at bevare deres frihed og overlevelse, for i dette hviler befolkningens sikkerhed og velfærd → statslederen er der for folket og har et stort ansvar. Lederen bør sikre sig i gode tider pga. usikkerhed og begrænset kontrol over situationen.
Hvilke realistiske grundtanker finder vi hos Hobbes?
Den politiske filosof og retsfilosoffen, Hobbes (1588 – 1679 e.Kr.), fra 17hundredetallets England: Menneskes oprindelige ”natur-tilstand” er alles kamp mod alle. Den suveræne stat er den eneste løsning på denne natur-tilstand. Menneskene slutter en pagt med hinanden (suverænstaten) og opnår dermed fred, sikkerhed og velfærd. Dette skaber dog en naturtilstand (alles kamp mod alle) staterne i mellem → der findes ingen mulighed for globalt styre = international anarki. Hobbes beskriver ovenstående som ”sikkerhedsdilemmaet”.
Hvilke to antagelser er de vigtigste hos Morgenthau?
Morgenthau (1904-80 e.Kr.) og den klassiske realisme (på baggrund af de to verdenskrige):1) Stater begærer magt, for magt er den eneste måde at undgå andres dominans → animus dominandi.2) Derfor gælder den samme moral ikke for politik som for det private liv → minus privat moral, plus statsmandskunst. Den politiske moral tillader nogle handlinger, som ikke ville være accepteret af den private moral. I krig kan det fx være nødvendigt at se bort fra menneskerettighederne – moralen i international politik er, at man nogle gange må gøre skade for at undgå endnu større skade.
Hvilke seks principper for realismen har Morgenthau?
1) Politik bunder i en menneskelig natur, som er selvcentreret (egeninteresse).2) Politik kan ikke koges ned til moralske spørgsmål.3) Stater har konfliktende interesser, men disse interesser kan godt ændre sig løbende som følge af en forandring i den politiske virkelighed.4) International politik skal ikke følge en privat moral men en politisk moral, som går ud på at sikre befolkningens bedste, nemlig deres velfærd og sikkerhed. Spørgsmålet er: ”Hvad har vores stat interesse i?” En statsleder bør kun gøre noget, der gavner hans/hendes land.5) En stat kan derfor ikke tvinge sin ideologi ned over en anden stat, da det truer international fred og sikkerhed og kan slå tilbage.6) Mennesket er begrænset og uperfekt, og statsmandskunst er vigtigt og vanskeligt.
Hvad ville Morgenthau sige om konflikten i Syrien ifølge Birthe Hansen?
Obama må tænke sig om, da han har et stort ansvar ift. den amerikanske befolkning. Er det virkelig i USA’s interesse at angribe mål i Syrien? Det kan godt være, at Assad har handlet imod vore individuelle moralske opfattelser, men er det i USA’s interesse at bruge ressourcer på det, og risikerer USA at lægge sig ud med stater, som man ellers kunne have haft nytte af at kunne samarbejde med på udvalgte områder? Det har ikke været godt at sprede ideologi om demokrati og menneskerettigheder, som George Bush gjorde – det har udfordret stabiliteten i Mellemøsten og kostet mange penge.
