Investeringsteori Flashcards
Forklar rentefod + rentesats
Rentefod er renten i kommatal, rentesats er i procent.
En rentefod på 0,05 er det samme som rentesats på 5%
Hvordan defineres en “investering”
”Et aktiv, der erhverves med det formål at skabe værdi”
Hvilke to primære typer af investeringer findes der?
Finans- og realinvesteringer.
Finansinvesteringer betegner fx investering i obligationer, aktier og lign.
Realinvesteringer er investeringer i nye aktiver, fx lagerhaller, produktionsanlæg osv.
Forklar tilbagediskontering
Tilbagediskontering vil sige, at man tilbagediskontere kapital til tidspunkt 0, altså her og nu. Faktoren, som der diskonteres tilbage med, kaldes diskonteringsfaktoren.
Diskonteringsfaktorens størrelse afhænger af virksomhedens krav til afkast.
Nutidsværdi: K_0 * (1+r)^-1
eller (omskrevet)
1/(1+r)^n
Hvoraf (1+r)^-n er diskonteringsfaktoren.
Forklar forrentningsfaktoren
Modsat diskonteringsfaktoren, som tilbagediskonterer kapital til nutidsværdien, så bruges forrentningensfaktoren til at beregne slutværdien for kapital, altså i fremtiden.
Formel: k_n = k_0 * (1+r)^n
Hvor (1+r)^n er forrentningsfaktoren. Den indeholder rentes rente tilskrivning for hvert termin.
Forklar hvad K_0 (store K nul) betegner
K_0, store K nul, er summen af de diskonterede nettobetalinger til nutidsværdien for en betalingsrække. Det er dermed den samlede kapitalværdi til tidspunkt 0.
K_0 = NB_1(1+r)^-1 + NB_2(1+r)^-2 + … NB_n*(1+r)^-n
Forklar kalkulationsrenten
Kalkulationsrenten er virksomhedens krav til afkast og betegnes bare som “r”.
Kalkulationsrenten fastsættes subjektivt, hvor investoren typisk tager højde for følgende:
* Inflationen: Pengene bliver mindre værd, så renten skal som minimum dække dette tab.
* Lånerenten: Hvad det koster at låne penge.
* Alternativrente og markedsrente: Hvad alternative investeringer kan give i forrentning.
* Risiko: Jo mere risiko ved investeringen, jo større skal forrentningen være.
* Afsavn: Pengene bindes i investeringen og kan derfor ikke bruges på andre investeringer.
Forklar kapitalværdimetoden
Kapitalværdimetoden er den centrale metode inden for investeringsanalyser, og den kan bruges i alle tilfælde.
Metoden går ud på at beregne store K_0, og derefter fratrække investeringen, I_0. Herefter får man nettokapitalværdien til tidspunkt nul, NPV_0. Så længe NPV_0 har en værdi større end 0, NPV_0>0, vil investeringen som udganspunkt være økonomisk hensigtmæssig.
Alt andet lige:
NPV_0 > 0 foretag investeringen
NPV_0 = 0 virksomheden er indifferent
NPV_0 < 0 foretag ikke investeringen
Undtagelser kan fx være hvis der er ny lovgivning, som tvinger virksomheden til at foretage en investering, på trods af at den har en negativ nettokapitalværdi til tidspunkt 0.
Forklar den interne rente
Den interne rente er den rente, som giver investeringen en kapitalværdi på 0. En investering er lønsom, hvis den interne rente er større end kalkulationsrenten. Dermed skal investeringen foretages, da man herved får en større forrentning, end det som virksomheden minimum kræver (kalkulationsrenten)
Dog skal man være opmærksom på, at investeringen med den højeste interne rente IKKE er ensbetydende med, at det er investeringen med størst NPV_0. Det afhænger af rentefoden. Derfor er den interne rentefods metode IKKE hensigtsmæssig til at sammenligne investeringer, her skal man i stedet benytte kapitalværdimetoden.
Eksempel:
Investering 1: NPV0 = 200.000 IRR = 5%
Investering 2: NPV0 = 50.000 IRR= 12%
Ud fra kapitalværdimetoden skal investering 1 vælges, da værdien af investeringen er størst i år 0. Hvis der derimod ses på den interne rente, så ville man vælge investering 2, da kapitalen her forrentes ved den højeste rente. Dette skyldes at selve investeringssummen er mindre, hvorfor 50.000 i NPV0 ved investering 2 udgør en større del af den samlede investeringssum, end 200.000 i NPV0 udgør af den samlede investeringssum. Med den interne rente handler det altså om, hvilket beløb der forrentes til denne rente.
Forklar Payback metoden
Payback metoden går ud på, at man beregner, hvor lang tid der går før at investeringen til tidspunkt 0 er tilbagebetalt. Med andre ord, hvornår man opnår break even.
Metoden tager derfor også udgangspunkt i kapitalværdimetoden, eftersom den beregner hvornår K_0, de tilbagediskonterede kapitalværdi, er lig I_0, investeringen.
Metoden skal ses som supplerende, da den ikke rigtig fortæller noget om, hvor profitabel investeringen egentlig er.
Hvilke usikkerheder kan være vedrørende investeringer?
Indbetalinger:
- Konkurrencesituationen
- Kundebehov og eferspørgsel
- Omverdenen (politik, makroøkonomi, trends)
Udbetalinger:
- produktionsforhold
- Priserne på produktionsfaktorer
- Omverdenen
Krav til Kalkulationsrenten:
- inflation
- tidshorisonten
Hvordan sammenlignes investeringer?
Som udgangspunkt vil man vælge den investering, som har den største NPV_0, altså den største nettokapitalværdi til tidspunkt 0.
Dette kan man understøtte ved yderligere at beregne den interne rente og payback perioden.
Dog kan der være undtagelser hvis virksomheden fx har krav til payback perioden, størrelsen på ind/udbetalinger over perioden osv.
Forklar forskellen mellem hhv. indtægt, omsætning og indbetaling
Udgift, omkostning og udbetaling
Indtægt = realiseret omsætning
Omsætning = salgsværdien af produkterne
Indbetaling = den betaling, som virksomheden faktisk modtager, knyttet til et givent tidspunkt.
Udgift = når virksomheden anskaffer en vare/serviceydelse
omkostning = når varen/serviceydelsen tages i brug
Udbetaling = når betalingen for varen/ydelsen sendes af sted, er ligeledes knyttet til et tidspunkt.
Forklar scrapværdi
Scrapværdien er restværdien af et aktiv, fx produktionsmaskine. Et aktivs scrapværdi skal indgå i overvejelserne vedr. investeringer. Scrapværdien skal ligeledes diskonteres til tidspunkt 0.
Forklar Årets/løbende priser og faste priser
Årets/løbende priser afspejler årets priser, og indeholder dermed inflationen i økonomien
Faste priser betyder, at man vælger et årstal som alle betalinger tager udgangspunkt i, og dermed renset for inflation.
VIGTIGT at have konsistens. Dvs. hvis betalingerne er i løbende priser, så skal kalkulationsrenten også indeholde inflation.
Og omvendt, hvis det er faste priser skal kalkulationsrenten være uden inflation.
(1+r med inflation) = (1+r uden inflation) * (1+inflation)
