Instrumentlære Flashcards
Hvilke 2 hovedpunkter er der indenfor rengøring af instrumenter
Mekanisk rengøring
Fjernelse af synlig snavs, som fx vævs og blodrester.
Dette gøres med passende redskaber
Desinfektion og sterilisation
Fjernelse af det usynlige snavs, som fx bakterier.
Mekanisk rengøring
Fjernelse af det synlige snavs, som fx blod og
vævsrester
Sørg for at benytte materialer, som er beregnet til
rengøring af instrumenter
–Brug ikke ståluld eller stålbørster
det ridser og kan skade legeringen
Fjern alt snavs i kan se
Vandtemperatur: 45 55 grader
Desinfektion
Enten vha. varme eller kemisk • Ved kemisk desinfektion benyttes de korrekte rengørings og desinfektionsmidler i den korrekte dosis • Instrumenterne skal ikke være ”låst”
Sterilisation
•
Enten dampautoklave eller tørsterilisation
•
Inden sterilisationen, skal alt rengørings
/desinfektionsmiddel fjernes
Hvor bruges buede instrumenter typisk, i dybden eller i overfladen?
- I dybden
Hvad er forskellen på en anatomisk og en kirurgisk pincet?
- En anatomisk pincet er flad med riller hvor en kirurgisk har tænder i enden.
Hvorfor er det vigtigt at holde instrumenterne rene?
- Det er det fordi hvis de er beskidte har bakterier bedre forhold til at formere sig, og man kan dermed få inficeret et sår med et beskidt instrument.
Hvordan fjernes fedt og proteiner fra instrumenterne? Hvilken vandtemperatur skal bruges, og hvorfor?
- Mekanisk rengøring, desinfektion og sterilisation
- Ved den mekaniske rengøring skal vandtemperaturen være mellem 45-55 grader, da det er ved denne temperatur fedt og proteiner bedst opløses. Hvis temperaturen er højere end 55 grader risikere man at fedtet og proteinerne brænder sig fast.
Hvad kan en pean bruges til?
- At klemme blodårer og tråd samt til fastholdelse af større vævsområder.
Hvad bruges tubus til?
- Tubus bruges som dyrets luftvej under operationer.
Hvad er årsagen til, at nåleholderen hurtigt bliver slidt?
- Det gør den, da det er metal mod metal konstant.
Skalpelholder
Der findes 2 typer skalpeller. Engangsmodeller hvor blad og plasticskaft er svejset sammen. Og flergangsmodeller, som denne på billedet, hvor man beholder skaftet men kasserer det brugte blad. Skalpelholderen kan fås i forskellige størrelser. Str. nr. 3 passer til skalpelblade str. 10-15. Str. nr. 4 passer til skalpelblade str. 18-23. Ved rengøring er det vigtigt at være grundig der hvor bladet påsættes skaftet. Dette sted opsamler let blod og vævsrester. Rengøres det ikke ordentligt nedsættes hygiejneniveauet og det bliver vanskeligere at fastgøre bladet på skaftet.
2 slags Pincetter
Anatomisk pincet: er flad med riller, som holder på vævet. Fordelen ved at bruge denne er, at den ikke skærer gennem vævet som den kirurgiske pincet. Til gengæld klemmer og knuser den mange celler som dør. Bruges til mere skrøbeligt væv eller materiale, fx tarme eller suturer. Har en større gribeflade med tværgående riller
Kirurgisk pincet: har tænder som griber ind i hinanden og derfor fastholder godt. Bruges til at håndtere væv hvor man vil have et fast greb. Bør ikke bruges på indre organer som fx tarme, da den nemt laver hul-læsioner. Er velegnet til hud, fascie og muskulatur, sårrande.
sakse
Af Lotte Westergaard Side 4
Sakse
Saksens opgave er, at kunne klippe noget over. Det kan være væv eller suturer. Der er mange typer inddelt efter saksens spids. Afrundet ende hindrer perforering af væv. Spids ende klipper meget præcist. Boutonneret ende bruges til at klippe hulorganer og abdomen op med. Den kan ikke stikke igennem og forårsage skade. Lige klipper kæber lige og kan anvendes i overfladen. Buede kæber klipper godt i dybden, f.eks. ved sterilisation. Da sakse bliver sløve af at klippe i afdækninger og suturer, bør man ikke bruge operationssakse til dette. Der findes en sutursaks beregnet til at klippe suturer over.
de 5 forskellige slags sakse
Figur 5 Spids og rund saks Figur 6 Lige stump saks Figur 7 Boutonneret saks/saks med knob. Kan benævnes sygeplejesaks Figur 8 Buet saks (spidsen buer op) Figur 9 Sutursaks
nåleholder funktion og udseende
Er det instrument, der bliver slidt hurtigst. Det skyldes at instrumentet under brug konstant har metal mod metal kontakt. En ny nåleholder kan holde en nål fast ved at man lukker til den klikker første gang. En slidt nåleholder kan kun fastholde nålen efter to eller tre klik. Nåleholdere kan have forskellige udformninger og størrelser. Den traditionelle er med greb som på en saks. Den specielle nåleholder uden fingerhul bruges ikke så meget. Men valget af lukkemekanisme afhænger af vane, og hvad man arbejder bedst med. Nåleholder med saks indbygget i kæben er tidsbesparende, da samme instrument har to funktioner ved suturering.
Pean, funkktion, udssende?
Det er en tang, som bruges til at klemme sammen om kar eller tråd. Den mindste hedder moskito. Dens kæber er små og tynde. Den er bl.a. velegnet til at gribe om pulserende arterier med. De større peaner kaldes for korntænger. De kan også bruges til at stoppe blødninger med. Desuden kan de bruges til at klemme om større vævsområder. Eks. klemme om cervix ved sterilisation. De kan også bruges til at holde om suturer med, når der skal udøves et stort træk. Peaner fås både lige og buede. Og med og uden tænder. De lige bruges i overfladen og de buede i dybden. Peaner med tænder griber bedre fast i væv end peaner uden.
Allistang- funktion udssende
Den har kæber med tænder som griber ind i hinanden, ligesom ved den kirurgiske pincet. Den bruges bl.a. til at holde fast i ovariet og uterus under sterilisation.
