anæstesi Flashcards
Hvad skal du gøre, hvis du taber flasken med anæstesimiddel under påfyldning af fordamperen.
Skynder dig at forlade lokalet og give dine kolleger besked om uheldet. gas falder ned mod jorden er tungere end luft
Hvad forstås ved analgesi.
Ophævelse af smertefølelsen.
Hvilke krav kan der være til en god anæstesi.
Bevidstheden skal være væk og patienten afslappet og fri for reflekser.
På hvilke måder foretrækkes at give anæstesimiddel.
I.V og som inhalation
Hvilke fordele kan der være ved at give præ.
Har en postanæstetiske effekt, som sikrer bedre opvågning
Hvad bør du tage dig i agt for ved injektionsanæstesi.
At du ikke stikker dig på kanylen eller
spilder anæstesimiddel på huden
Hvilket udsagn er korrekt.
Hvis du kan lugte anæstesigasser, er grænseværdien overskredet.
Hvor skal udsug være i forhold til dyr der ligger til opvågning i bure efter inhalationsanæstesi.
Der skal ikke være udsug.
Hvilke former for bedøvelse bruger vi på klinikken?
Anæstesi og analgesi
Hvad forstås ved anæstesi?
Man kan overordnet sige bedøvelse /(følelseløshed)
Bevidsthedstab, smertefrihed(under bevidsthedstab), muskelafslappelse, og undertrykkelse af reflekser.
Det vil sige de kan ikke mærke smerte når de sover ved anæstesi,. efter dyret vågner kan den mærke smerte(dette sker fordi de signialer der sendes til hjernen først bliver aktiveret når dyret vågner). ved for let anæstesi eller smertefulde indgreb, testikler, sterlisering og øje det kan kroppen godt reagere på, så bliver puls og respiration øget. tænk har den ondt og ligger den i en god nok anæstesi.
Vigtigt at muskeler slapper af, hvilket er godt når man fx skal ster det gør det nemmer. refleks=sikkerhed
Hvilke fire krav skal der være til en god anæstesi?
● Bevidstheden skal være væk
●Smertefølelsen skal være væk
●Patienten skal være afslappet og fri for reflekser
Øger sikkerheden for kirurgen
●Visse livsvigtige funktioner skal være opretholdt - det vil sige kredsløbet altså hjertet som sendet blodet rundt og respitation som er vejrtrækninger ellers må de laves kunstig på dyret.
Forklar forskellen på anæstesi og analgesi?
Anæstesi er rettet mod bevidstheden, hvorimod analgesi er rettet mod evnen til at føle smerte. Analgesi er smertestillende, hvorimod anæstesi er mere bedøvende.
Hvilke former for analgesi kan anvendes?
Lokal analgesi (bestemt sted på kroppen) og universel analgesi(hele kroppen).
På hvilke måder kan vi indgive anæstesi?
Anæstesi kan indgives intravenøst (IV) eller inhalation.
Hvilke fordele er der ved at anvende præmedicinering i forbindelse med anæstesi?
●Sedation (beroligelse) af dyret’8nemmer håndtering.
● Synergistisk virkning med anæstesi
○ Bedre samlet effekt
○ Anæstesibesparelse
● Stabilisere det autonome nervesystem(respiration og kredsløbet)
○ Autonome nervesystem, er det der sker ubevidst
■ Hjertet der pumper blod ud, trækker vejret, give medicin der styrker dette.
● God postanæstetisk effekt (analgesi og sedation)
Hvilke farer er der ved inhalationsanæstesi, ved henholdsvis en stor engangsdosis og hyppige små doser over længere tid? (for personalet)
Gas falder ned til jorden
● Ved store mængder kan man blive bevidstløs/ bedøvet
● Ved små mængder kan man få hovedpine og blive svimmel, utilpas
Skal du være bekymret hvis du kan lugte inhalationsgasser?
Kan du lugte gassen, er grænseværdien overskredet!
Nogle risikosituationer kunne være:
- Påfyldning af fordamperen(undgå spild, værnemidler, punktsug)
- Utætheder(funktionel tubus, trykprøve, tætte koblinger)
- Afkobling under og efter anæstesi(punktsug)
- Under opvågningen(forblive koblet på + udsugning i opvågning)
OBS. Ved lækage vil gassen synke ned mod gulvet!
Hvilke farer er der ved injektionsanæstesi? (for personalet)
Mennesker optager det også gennem huden og dermed kan man få allergi og de kan være giftige. Stik sig på kanylen /få noget medicin ind i huden via injektion
Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal du være opmærksom på i forbindelse med overvågning af en patient i inhalationsanæstesi? (for personalet, nævn tre)
● Cuffen er pustet nok op
● Slanger koblet ordentlig tilsammen.
● Anæstesiapparat er tæt.
Hvor på anæstesiapparatet skal du være opmærksom på, at der kan være utætheder?
Sikrer at eventuelle utætheder i anæstesiapparatet opdages
Skal udføres rutinemæssig –på samme måde hver gang: TRYKPRØVNING
Overtryksventilen og slangen lukkes
Der tændes for ilt
Ilt i systemet –samme tryk hver gang, aflæs på manometer
Vent XX minutter (efter protokol på jeres klinik)
Kontroller trykket ved aflæsning af manometer
Ved utætheder –tilkald service!
Fordele ved at kigge klinisk på et dyr i anæstesi
Pålideligt Kig på respiration Tungefarve Reflekser(anæstesi dybde) Gøre over alt
ulemper ved at kigge klinisk på et dyr i anæstesi
Resource tungt
Manglende overblik
fordele ved at kigge teknisk på et dyr i anæstesi
Advarsel Mange værdier på en gang Frigiver hænder Blodtrykket(kan kun måles via teknik) Sp02
ulemper ved at kigge teknsik på et dyr i anæstesi
Fejlindstilling
Økonomisk-dyrt
Upålideligt/fejlkilder (fx puls)
ufleksibelt
anæstesi=
finitionen: anæstesi;følelsesløshed, bedøvelse
anæsesi=BEDØVELSE
Anæstesi påvirker bevidstheden –og derved også smertefølelsen
Dyret kan stadigvæk påvirkes af smerter, men er ikke bevidst omkring det
Kroppen reagerer ved fx øget pulsfrekvens, øget respirationsrate mm.
Målet er at gøre patienten klar til operation
analgesi
ophævet smertefølelse
Universel anæstesi
universel=hele kroppen- da vi ikke kan snakke med dyr og forklare.
regunalt=kun et bestemt område. ofte i kobi med anæstesi, fx ebidural som der laves til tta.
Ved universel anæstesi ønsker man at gøre patienten modtagelig for operation. Det bliver også kaldt generel anæstesi eller total bedøvelse, og tilstanden er reversibel. Konkret opnås anæstesien ved at en lægemidlet passerer blod-hjerne barrieren og virker i hjernen. For at opnå anæstesien skal lægemidlet opnå en vis koncentration i blodet – gives for lidt, vil følgende krav ikke blive opfyldt
Lokal bedøvelse
creme
Lokal analgesi
Når det smertestillende kun dækker et specifikt område / dækker lokalt
Fx lidokain, prokain, xylocainspray m.fl
Hvilke steder på/i kroppen kan man bruge lokal bedøvelse?
Huden Led Slimhinder (mundhulen) Øjnene Testiklerne Lokalanalgesi er anvendelse af analgetiske stoffer i lokale områder. Det vil sige overfladeanalgesi så som smører, drypper, hudsalve, øjendråber eller spray / lokalbedøvende spray inden intubering, de analgetiske stoffer direkte på det område man ønsker bedøvet. Også kan man bruge infiltrationsanalgesi - hvor man bruger sprøjte eller kanyle i det område der skal bedøves.
Universel analgesi
DÆKKER HELE KROPPENSmertelindring som dækker hele kroppen
-Fx. Fentanyl, metadon, rimadyl, onsiorm.fl.
Forskellig virkning –nogle milde, andre stærke
-Almindelige hovedpinetabletter kontra stærke morfinpræparater
INGEN Tab af bevidsthed ved unviversel analgesi
gives op, im eller iv
Narkose
analgesi 2 opdelinger
universel analgesi
lokal analgesi
hvilke administrationsveje er der?
Peroral administration PO(ind i munden)
Subcutan injektion SC (under huden)optagelse 40 min
Intramuskulær injektion IM ( i musklen) optagelse 20 min
Intravenøs administration IV ( i vene) nu og her
nhalation(gas)
desto jo huritgere det går til blod jo hurtigere går det til hjernen
hvilke metdoer vil man ikke bruge til anæstesi
Enteralt/Peroralt:
Langsom optagelse ikke tilstrækkelig koncentration i blodet
Evt. påvirkning eller nedbrydning ændret virkning
Subcutant:
Langsom optagelse ikke tilstrækkelig koncentration i blodet
Enkelte produkter kan dog gives s.c. –tag højde for den langsomme optagelse
indgivelse af anæstesi man vil bruge
Intramuskulært
God blodforsyning hurtig optagelse
Intravenøst
Direkte i blodbanen hurtig optagelse
Inhalation
Ofte i kombination med ovenstående indgivelsesmetoder. gnavere direkte anæstesi
Anæstesimidlet skal fra blodet til hjernen, hvor medicinen udøver sin effekt
Indgivelse af analgesi
universel?
enteralt/peroralt
subcutant
intermsulukært
intervernøs
Indgivelse af analgesi
Lokal
sc topikalt=smøre gel på hud kutant= creme gel på slimehinde intra-artikulært ind i ledene Intratestikulært testikler Intraorbitalt øjennerver
god anæstesi?
Bevidstheden skal væk
Smertefølelsen skal væk
Patienten skal være afslappet og fri for reflekser
Visse livsvigtige funktioner skal være oprethold(kardio og respiration)
præmedicinering
Hvad betyder ”præ”? –>”Før”
Præmedicinering = medicin som gives inden anæstesien
Formål: Sedation(beroligelse) af dyret Synergistiskvirkning med anæstesien Stabilisere det autonome nervesystem God postanæstetisk effekt
Hvad betyder ”post”? –>”Efter”
Evt. analgetiskestoffer i præ’en
stresshormoner kæmper mod anæstesien. derfor prøver man at undgå stress og forbyger med præmedicinering.
man kan også spare på anæstesien, det er også hårdt for kredsløbet og respiraton. dermed bedre samlet effekt
styre vejrtrækning, og hjertet slår. godt at give noget medicin som styrke dette.
Sikkerhed ved injektionsanæstesi
Administrationsveje: (S.C.) + I.M. + I.V.
Undgå at stikke dig (eller andre) på kanylen
Undgå at spilde medicin på huden
Sikkerhed
Alle lægemidler som bruges til dyr, påvirker også mennesker Ikke altid samme effekt hos mennesker som dyr Potentielt giftige Potentielt allergifremkaldende
Sikkerhed ved injektionsanæstesi
Hvilke forholdsregler kan man tage sig ved håndtering af medicin? Korrekt dosering Træk medicinen op i ro og tryghed Indgiv medicinen i ro (evt. nødvendigt med en hjælper til håndtering af dyret) Efterlad ikke optrukket medicin nogen steder Behold hætten på kanylen efter medicinen er trukket op Brug handsker Vær klar over stoffernes toksicitet
Monitorering / overvågning
2 metoder
Klinisk overvågning
Undersøgelser lavet på dyret = klinisk undersøgelser
Teknisk overvågning
Aflæsning af målinger lavet af tekniske apparater
hvilke 4 hovedområder skal man holde øje på ved Monitorering/overvågning
Anæstesidybden
Cirkulation og vævsperfusion
Respiration
Temperatur
Anæstesidybden
Hvad kigger vi på når vi skal bedømme anæstesidybden? Øjenpositionen Palpebralrefleks (øjenlågs-refleks) Kæbetonus(muskelspændigi kæben) Spontane bevægelser Cornea(hornhinden, i øjet) Hjertefrekvens Respirationsfrekvens Hæmodynamiskog/eller respiratorisk reaktion på kirurgisk stimulation
Anæstesidybden
tilstrækkeligt anæstesi dybde.
Den skal ikke være for let eller for dyb anæstesi.
for let=kan mærke det
for dyb= påvirke vi kredsløbet=overducering. dermed kan patienten død af det.
HER KIGGER MAN PÅ
Øjenpositionen–
kigger ligeud eller om det er roteret ned mod næsetippen.
så ligger den enten i for let eller for dyb anæstesi.
hvis det er roteret så er den i tilstrækkelig anæstesi
Palpebralrefleks (øjenlågs-refleks)–
hvis den kigger lige ud så bagefter kigger vi på refleks
se efter
blinker =for let anæstesi.
ingen reaktion=for tung(maks tre gange også holde pause ellers bliver refleksen for træt
Kæbetonus(muskelspændigi kæben)
åbner og lukker munden på patienten. plejer man at tjekke når man skal indtubere dyret. det giver et indblik om den er afslappet nok
Spontane bevægelser
den reagere på noget, så er det for let anæstesi.
Cornea(hornhinden, i øjet) om den er tør eller fugtig. fugtig=tilstrækkelig anæstesi tør=dyret ved at stille træsskoene. dog hvis man giver øjendråber så har man påvirket og nogle racer har mere tørre øjne. så man kan hurtig fejltolke. så den bruges ikke så tit
Hjertefrekvens
hjertefrekvens/puls=
puls stiger hvis den ligger for let, eller den har ondt.
puls falder hvis den ligger for tungt
Respirationsfrekvens
hvor mange vejrtrækninger den tager i minuttet.
ligger for let= den stiger
for dybt= for let/ingen vejrtrækninger
Hæmodynamiskog/eller respiratorisk reaktion på kirurgisk stimulation
hæmodynamisk=blodtryk
respiratorisk reaktion=vejrtræning
reagere en af disse to ting på det kirugen gør.
reaktion= for let
ingen reaktion=tilstrækkeligt eller for dybt.
Cirkulation og vævsperfusion
hvordan blodet kommer rundt i kroppen og vævsperfesion hvordan ilten kommer rundt i kroppen.
hvordan væv bliver forsynet med ilt
Ved vurdering af dette, fortæller det os hvor godt blodet og dermed ilten bliver transporteret rundt i kroppen og ud i vævet
Hvordan kontrolleres cirkulationen og vævsperfusionen?
Kapillærfyldningstiden( Fyldning af v. jugularis Puls (styrke + frekvens) Blodtryk Slimhindernes farve Hvad kan aflæse teknisk?
Cirkulation og vævsperfusion
Ved vurdering af dette, fortæller det os hvor godt blodet og dermed ilten bliver transporteret rundt i kroppen og ud i vævet
Hvordan kontrolleres cirkulationen og vævsperfusionen?
Kapillærfyldningstiden
kredsløbet.
CRT=kapillærfyldningstiden tjekker man i tandkødet, holder inde i to sek, kigger hvornår farven bliver normal igen. Der skal helst kun gå 1-2 sekunder.
giver et godt indblik om blodet kommer helt rundt.
kan også tjekkes ved kønsåbningerne, enten ved penis(forhuden) eller vulva, på samme på, kig på farven efter tryk
Fyldning af v. jugularis
blodprøve fra hals=venen der hedder vena jugularis. skal holde på venen og mærke at den bliver flydt inden for 5 sekunder en slagsvandslange(stase)
Puls (styrke + frekvens)
indersiden af låret, hvis man ikke kan finde den så er det fordi der er dårlig blodcirkulation.
Blodtryk
falder blodtryk=dårlig cirkulation
Slimhindernes farve
kat=mere blege
hund=lidt mørkere
Slimhinder der er blege er ikke et godt tegn= noget galt
Hvad kan aflæse teknisk?
puls og blodtryk
Respiration
Hvordan monitoreres respirationen? Kig på patienten Kig på det tekniske apparat Kig på posen på anæstesiapparatet Mærk på patienten Kig efter kondens i slangen
Temperatur
temperatur falder=negativ for kroppen
Temperaturen falder når dyret er under anæstesi
Nedsat temperatur kan give dårligere heling
Hvad kan du gøre for at mindske patientens temperaturfald? Varmepude / varme i operationsbord Opvarmede dropposer Isoleringstæpper Varme på operationsstuen Ingen åbne vinduer
dårlig heling grundet temperatur
går i beredskab og redder de tætt organer og at blodet også har fokus her..
ilt og blod er vigtig det kommer ud til såret.
øget risiko for infektion ved at have været kolde.
ved at de er kolde så tager det også længere tid før de vågner - den får det ikke forbrændt.
ryster når den vågner=meget muskelarbejde. meget energi=ilt - bruger ilt på muskelarbejde istedet for på sår.
Kapillærfyldningstid (CRT)
hund og kat
1-2 sek
Puls / hjertefrekvens
hund=70-180 slag/min
kat=120-240 slag/min
Respirationsrate
hund=10-30 resp/min
kat=20-30 resp/min
Temperatur
hund=37,5°C –39°C
kat=38°C –39,5°C
Blodtryk
•Diastolisk
•Systolisk
•Diastolisk
hund=40-70 mmHg
kat=40-70 mmHg
•Systolisk
hund= 90-120 mmHg
kat=90-120 mmHg
nævn de 5 anæstesiens perioder
Præ-operativ periode: Pre-anæstetisk periode: induktion vedligeholdelse opvågning
Anæstesiens perioder
1. Præ-operativ periode:
Dyret vejes
Klinisk undersøgelse (af dyrlægen) -vægt
Evt. udvidede undersøgelser som præanæstetsikblodprøve
Dyrlægen beslutter hvordan anæstesien skal forløbe, anæstesiprotokol laves
Operationsstuen og forberedelsen gøres klar - trykprøve, dødventil
Udstyr skal findes frem og klargøres, samt kontrolleres for fejl/mangler
Lægemidler (inklusive akutkasse) skal være klar til brug
Anæstesiens perioder
2.Pre-anæstetisk periode:
Præ-medicinering indgives, ifølge protokol
Patienten skal efterfølgende have ro så medicin ikke bliver forbrændt
MEN skal observeres omhyggelig
Anæstesiens perioder
3. Induktion
Placering af iv. kateter
Anæstesien skal induceres i et roligt miljø
Induktion (dyrlægen)
Klinisk monitorering
Intubering
Her tjekkes øjenrefleks, tungefarve, kæbe, slimhindefarve osv.
Intubering sker dernæst, med den rigtige størrelse
Anæstesiens perioder
4.Vedligeholdelse:
Injektion eller inhalation
Monitorering, klinisk og teknisk –konstant observation
Grundig monitorering min. hvert 5 min!
Dette for at opdage forandringer til tiden
Personen som skal monitorere skal være kvalificeret til dette
Ikke kvalificeret personale kan ikke forventes monitorere anæstesi korrekt
Anæstesiens perioder
5. Opvågning
Seponeringaf anæstesimedicin
Ekstubering
Monitorering –bliv ved til patienten er helt vågen!
Veterinærsygeplejerskens opgaver:
Sikre at dyret er gjort klar til anæstesi –efter dyrlægens anvisning
Observere patienten efter indgivelse af præ-medicinering
Sørge for at være klar med det udstyr der kræves til induktion og vedligeholdelse af anæstesi
Placere iv. kateter
Assistere dyrlægen ved induktion af anæstesi
Intubereog koble til teknisk monitorering
Monitorere patienten klinisk og teknisk under anæstesien
Sørge for hjælpemidler til at holde dyret varmt/monitorere temperaturen
Ekstubereog observere patienten under den postoperative periode
Indgivelse af lægemidler efter dyrlægens anvisning
Under hele forløbet: Gøre dyrlægen opmærksom på eventuelle afvigelser i patientens status
Faktorer der påvirker opvågningen
Patientens helbredsstatus før anæstesi
Temperatur
Race
Alder
Vægt (obs. små patienter)
Anæstesitidens længde
Valg af anæstesimedici
Monitorering i opvågningsfasen
Luftvejeog respiration Cirkulation Temperatur Analgesi Generel komfort og dyrets bevidsthedsniveau
Monitorering i opvågningsfasen
luftveje
Luftveje Patienten kobles fra anæstesiapparatet Hunden må ikke efterlades intuberet-knuden skal løsnes, cuffenforbliver oppustet til kort før ekstubering Ekstubering straks ved reflekser i svælget –lidt tidligere hos katte end hos hunde Ved udånding (ekspiration) Efter ekstubering–hals/hoved udstrækt, tungen fremadtrukket Observer tegn på luftvejsobstruktion
Monitorering i opvågningsfasen
resipration
Tilstrækkelig vejrtrækning er absolut nødvendig
Udskillelse af co2 og anæstesigasser, iltning af kroppens væv
Respirations frekvens
Respirationens karakter, let/anstrængt respiration
Teknisk monitorering –f.eks. pulsoximeter(iltmætning og puls)
Pas på så dyret ikke ødelægger udstyret
Ved respirationsproblemer –giv ilt/ro og informere dyrlægen
Monitorering i opvågningsfasen
cirkulation
Cirkulation Puls Indsidenaf baglåret -A. femoralis(frekvens, styrke, rytme, ækvalitet) Auskultation Blodtryk Vigtig ved blodtab, ved lavt blodtryk under op, og ved forsinket opvågning Slimhinder og kapillærfyldningstid Farve og fugtighed–skal være lyserøde og let fugtige Kapillærfyldningstid: 1-2 sek. EKG Hjertefrekvens og rytme Fortæller ikke noget om cirkulationen ud i kroppen
Monitorering i opvågningsfasen
temperatur
Temperatur Almindeligt postoperativt problem Selvom stor bevidsthed omkring hypothermi Mål temperatur Mærk på poter/ører Hjælpemidler: Tilpas rumtemperatur, lun væske til i.v. brug, varmepude, tæpper m.m.
Monitorering i opvågningsfasen
Analgesi
Analgesi
Skal af humane årsager være i orden
Voldsom opvågning med eksitationog/eller vokalisering kan være _et tegn på utilstrækkelig smertebehandling
Giv dyrlægen besked hvis patienten viser tegn på smerte
Monitorering i opvågningsfasen
Komfort og bevidsthedsniveau
Patientens bevidsthedsniveau observeres: Stor forskel på hvor hurtigt de vågner Komforten er vigtig og kan påvirkes: Patient i liggende position -vigtigt med tilstrækkeligt tykt/blødt underlag Absorberende materiale Obs. fyldt urinblære Venekateter skal være pakket ind
• Cirkelsystem
o Luften genbruges
o Tilførsel af ilt og gas, rensning for CO2
• Ilt
o Hvid slange – kobles til ilt (trykflaske – løs eller i væggen, generator)
o Flowmeter, L/min
o Skal altid være tænd, når patienten er tilkoblet!
• Fordamper
o Anæstesigas frigives ved åbning af
o Indstilles efter %
o Kontroller for væske i glasmåleren
o Lilla=Isoflouran gul=Sevo
o Påfyldes efter instruktionsmanual
o Højere i starten, derefter vedligeholdelse
Fordamper:anæstesi i 5. der hvor gassen ligger, da den fordamper det så det bliver til en gas. Ved at sætte den på 1 vil det sige den får 1%
• Absorberkalk
o Renser luften for CO2
o Skifter farve Lyserød-> hvid
Absorberkalk=absorbere c02. udåndlingsludten er fuylt med ilt, anæstesigas og co2 - her absorbere den co2en så den ikke får det ind i kroppen igen og det andet som den ikke fik brugt kommer ind i posen igen og dermed ned i dyret.
• Pose
o Luftreservoir
o Må ikke klaske sammen/være meget udspilet
o Bruges også til at se patientens vejrtrækninger
• By-pas/Flush
o Ren ilt direkte til patienten
o Kan give overtryk i lungerne
o Bruges primært når patienten ikke er koblet til
• Overtryksventil
o Sikrer at der ikke bliver overtryk i anæstesiapparatet
o Skal være åben, må IKKE være lukket
o Dødsventil
o Udsugning skal være tilkoblet
Overtryksventilen/dødventilen den sorte op til venstre hvis man lukker for den kan udåndingsluft ikke komme ud det vil sige at luft fra dyret ikke kan forlade den så springer lungerne.
• Trykprøvning
o Manometer
o Skal foregå på samme måde hver gang
Overtryksventilen lukkes, slangen til patienten lukkes, der tændes for ilt, tryk på f.eks. 20 eller 30, der tjekkes efter x antal min om apparatet kan holde trykket.
• Undertryksventil
o Sikrer at der ikke mangler luft i systemet
o Tager ind luft fra rummet ved undertryk
hvilke nerver er det man påvirker ved anæstesi
Den regionale anæstesi giver fravær af sanseopfattelser fra en kropsdel eller område via påvirkning af perifere nerver eller rygmarven.((Generel (universel) anæstesi dækker den kontrollerede reversible depression af central nervesystemet.))
hvad er Infiltrationsanalgesi,
hvor man med sprøjte og kanyle deponerer det analgetiske stof i dybden flere steder i det område, der skal bedøves.
måder man kan give lokalanalgesi på
1) Overfladeanalgesi, (topical anvendelse) hvor man smører, drypper eller sprayer de analgetiske stoffer direkte på det område, man ønsker bedøvet – typisk hud eller slimhinde. Man kan også anvende plastre. F.eks. hudsalve, øjendråber eller lokalbedøvende spray inden intubering.
2) Infiltrationsanalgesi, hvor man med sprøjte og kanyle deponerer det analgetiske stof i dybden flere steder i det område, der skal bedøves.
1.3. Regional anæstesi.
1) Perineural infiltration, hvor man lokalbedøver et større område, en region. Man kan f.eks. deponere det analgetiske stof omkring den nerve, der innerverer det område, man ønsker bedøvet. Nerven kan således ikke transmittere en eventuelt smerteregistrering videre, og området vil fremstå bedøvet. Kan også kaldes en nerveblokade.
2) Epidural (eller extradural) blokade, hvor man bedøver et større eller mindre område af bagparten, ved at indsprøjte sit analgetiske stof i det epidurale rum langs rygmarven.
3) Intravenøs lokalanæstesi, hvor man efter at have anlagt en stase, f.eks. på et ben, kan injicere det analgetiske stof direkte i venen. På grund af stasen vil stoffet kun virke i det område, der er påvirket af stasen.
