anæstesi

Question 1

Hvad skal du gøre, hvis du taber flasken med anæstesimiddel under påfyldning af fordamperen.

Answer 1

Skynder dig at forlade lokalet og give dine kolleger besked om uheldet. gas falder ned mod jorden er tungere end luft

Question 2

Hvad forstås ved analgesi.

Answer 2

Ophævelse af smertefølelsen.

Question 3

Hvilke krav kan der være til en god anæstesi.

Answer 3

Bevidstheden skal være væk og patienten afslappet og fri for reflekser.

Question 4

På hvilke måder foretrækkes at give anæstesimiddel.

Answer 4

I.V og som inhalation

Question 5

Hvilke fordele kan der være ved at give præ.

Answer 5

Har en postanæstetiske effekt, som sikrer bedre opvågning

Question 6

Hvad bør du tage dig i agt for ved injektionsanæstesi.

Answer 6

At du ikke stikker dig på kanylen eller

spilder anæstesimiddel på huden

Question 7

Hvilket udsagn er korrekt.

Answer 7

Hvis du kan lugte anæstesigasser, er grænseværdien overskredet.

Question 8

Hvor skal udsug være i forhold til dyr der ligger til opvågning i bure efter inhalationsanæstesi.

Answer 8

Der skal ikke være udsug.

Question 9

Hvilke former for bedøvelse bruger vi på klinikken?

Answer 9

Anæstesi og analgesi

Question 10

Hvad forstås ved anæstesi?

Answer 10

Man kan overordnet sige bedøvelse /(følelseløshed)

Bevidsthedstab, smertefrihed(under bevidsthedstab), muskelafslappelse, og undertrykkelse af reflekser.

Det vil sige de kan ikke mærke smerte når de sover ved anæstesi,. efter dyret vågner kan den mærke smerte(dette sker fordi de signialer der sendes til hjernen først bliver aktiveret når dyret vågner). ved for let anæstesi eller smertefulde indgreb, testikler, sterlisering og øje det kan kroppen godt reagere på, så bliver puls og respiration øget. tænk har den ondt og ligger den i en god nok anæstesi.

Vigtigt at muskeler slapper af, hvilket er godt når man fx skal ster det gør det nemmer. refleks=sikkerhed

Question 11

Hvilke fire krav skal der være til en god anæstesi?

Answer 11

● Bevidstheden skal være væk

●Smertefølelsen skal være væk

●Patienten skal være afslappet og fri for reflekser
Øger sikkerheden for kirurgen

●Visse livsvigtige funktioner skal være opretholdt - det vil sige kredsløbet altså hjertet som sendet blodet rundt og respitation som er vejrtrækninger ellers må de laves kunstig på dyret.

Question 12

Forklar forskellen på anæstesi og analgesi?

Answer 12

Anæstesi er rettet mod bevidstheden, hvorimod analgesi er rettet mod evnen til at føle smerte. Analgesi er smertestillende, hvorimod anæstesi er mere bedøvende.

Question 13

Hvilke former for analgesi kan anvendes?

Answer 13

Lokal analgesi (bestemt sted på kroppen) og universel analgesi(hele kroppen).

Question 14

På hvilke måder kan vi indgive anæstesi?

Answer 14

Anæstesi kan indgives intravenøst (IV) eller inhalation.

Question 15

Hvilke fordele er der ved at anvende præmedicinering i forbindelse med anæstesi?

Answer 15

●Sedation (beroligelse) af dyret’8nemmer håndtering.

● Synergistisk virkning med anæstesi
○ Bedre samlet effekt
○ Anæstesibesparelse

● Stabilisere det autonome nervesystem(respiration og kredsløbet)
○ Autonome nervesystem, er det der sker ubevidst
■ Hjertet der pumper blod ud, trækker vejret, give medicin der styrker dette.

● God postanæstetisk effekt (analgesi og sedation)

Question 16

Hvilke farer er der ved inhalationsanæstesi, ved henholdsvis en stor engangsdosis og hyppige små doser over længere tid? (for personalet)

Answer 16

Gas falder ned til jorden
● Ved store mængder kan man blive bevidstløs/ bedøvet
● Ved små mængder kan man få hovedpine og blive svimmel, utilpas

Question 17

Skal du være bekymret hvis du kan lugte inhalationsgasser?

Answer 17

Kan du lugte gassen, er grænseværdien overskredet!

Nogle risikosituationer kunne være:
- Påfyldning af fordamperen(undgå spild, værnemidler, punktsug)

• Utætheder(funktionel tubus, trykprøve, tætte koblinger)
• Afkobling under og efter anæstesi(punktsug)
• Under opvågningen(forblive koblet på + udsugning i opvågning)

OBS. Ved lækage vil gassen synke ned mod gulvet!

Question 18

Hvilke farer er der ved injektionsanæstesi? (for personalet)

Answer 18

Mennesker optager det også gennem huden og dermed kan man få allergi og de kan være giftige. Stik sig på kanylen /få noget medicin ind i huden via injektion

Question 19

Hvilke sikkerhedsforanstaltninger skal du være opmærksom på i forbindelse med overvågning af en patient i inhalationsanæstesi? (for personalet, nævn tre)

Answer 19

● Cuffen er pustet nok op
● Slanger koblet ordentlig tilsammen.
● Anæstesiapparat er tæt.

Question 20

Hvor på anæstesiapparatet skal du være opmærksom på, at der kan være utætheder?

Answer 20

Sikrer at eventuelle utætheder i anæstesiapparatet opdages
Skal udføres rutinemæssig –på samme måde hver gang: TRYKPRØVNING
Overtryksventilen og slangen lukkes
Der tændes for ilt
Ilt i systemet –samme tryk hver gang, aflæs på manometer
Vent XX minutter (efter protokol på jeres klinik)
Kontroller trykket ved aflæsning af manometer
Ved utætheder –tilkald service!

Question 21

Fordele ved at kigge klinisk på et dyr i anæstesi

Answer 21

Pålideligt
Kig på respiration
Tungefarve
Reflekser(anæstesi dybde)
Gøre over alt

Question 22

ulemper ved at kigge klinisk på et dyr i anæstesi

Answer 22

Resource tungt

Manglende overblik

Question 23

fordele ved at kigge teknisk på et dyr i anæstesi

Answer 23

Advarsel
Mange værdier på en gang
Frigiver hænder
Blodtrykket(kan kun måles via teknik) 
Sp02

Question 24

ulemper ved at kigge teknsik på et dyr i anæstesi

Answer 24

Fejlindstilling
Økonomisk-dyrt
Upålideligt/fejlkilder (fx puls)
ufleksibelt

Question 25

anæstesi=

Answer 25

finitionen: anæstesi;følelsesløshed, bedøvelse
anæsesi=BEDØVELSE

Anæstesi påvirker bevidstheden –og derved også smertefølelsen

Dyret kan stadigvæk påvirkes af smerter, men er ikke bevidst omkring det

Kroppen reagerer ved fx øget pulsfrekvens, øget respirationsrate mm.

Målet er at gøre patienten klar til operation

Question 26

analgesi

Answer 26

ophævet smertefølelse

Question 27

Universel anæstesi

Answer 27

universel=hele kroppen- da vi ikke kan snakke med dyr og forklare.

regunalt=kun et bestemt område. ofte i kobi med anæstesi, fx ebidural som der laves til tta.

Ved universel anæstesi ønsker man at gøre patienten modtagelig for operation. Det bliver også kaldt generel anæstesi eller total bedøvelse, og tilstanden er reversibel. Konkret opnås anæstesien ved at en lægemidlet passerer blod-hjerne barrieren og virker i hjernen. For at opnå anæstesien skal lægemidlet opnå en vis koncentration i blodet – gives for lidt, vil følgende krav ikke blive opfyldt

Question 28

Lokal bedøvelse

Answer 28

creme

Question 29

Lokal analgesi

Answer 29

Når det smertestillende kun dækker et specifikt område / dækker lokalt

Fx lidokain, prokain, xylocainspray m.fl

Hvilke steder på/i kroppen kan man bruge lokal bedøvelse?

Huden
Led
Slimhinder (mundhulen)
Øjnene
Testiklerne
Lokalanalgesi er anvendelse af analgetiske stoffer i lokale områder. Det vil sige overfladeanalgesi så som smører, drypper, hudsalve, øjendråber eller spray / lokalbedøvende spray inden intubering, de analgetiske stoffer direkte på det område man ønsker bedøvet. Også kan man bruge infiltrationsanalgesi - hvor man bruger sprøjte eller kanyle i det område der skal bedøves.

Question 30

Universel analgesi

Answer 30

DÆKKER HELE KROPPENSmertelindring som dækker hele kroppen
-Fx. Fentanyl, metadon, rimadyl, onsiorm.fl.

Forskellig virkning –nogle milde, andre stærke
-Almindelige hovedpinetabletter kontra stærke morfinpræparater

INGEN Tab af bevidsthed ved unviversel analgesi
gives op, im eller iv

Question 31

Narkose

Question 32

analgesi 2 opdelinger

Answer 32

universel analgesi

lokal analgesi

Question 33

hvilke administrationsveje er der?

Answer 33

Peroral administration PO(ind i munden)

Subcutan injektion SC (under huden)optagelse 40 min

Intramuskulær injektion IM ( i musklen) optagelse 20 min

Intravenøs administration IV ( i vene) nu og her

nhalation(gas)

desto jo huritgere det går til blod jo hurtigere går det til hjernen

Question 34

hvilke metdoer vil man ikke bruge til anæstesi

Answer 34

Enteralt/Peroralt:
Langsom optagelse ikke tilstrækkelig koncentration i blodet
Evt. påvirkning eller nedbrydning ændret virkning

Subcutant:
Langsom optagelse ikke tilstrækkelig koncentration i blodet

Enkelte produkter kan dog gives s.c. –tag højde for den langsomme optagelse

Question 35

indgivelse af anæstesi man vil bruge

Answer 35

Intramuskulært
God blodforsyning hurtig optagelse

Intravenøst
Direkte i blodbanen hurtig optagelse

Inhalation
Ofte i kombination med ovenstående indgivelsesmetoder. gnavere direkte anæstesi

Anæstesimidlet skal fra blodet til hjernen, hvor medicinen udøver sin effekt

Question 36

Indgivelse af analgesi

universel?

Answer 36

enteralt/peroralt
subcutant
intermsulukært
intervernøs

Question 37

Indgivelse af analgesi

Lokal

Answer 37

sc
topikalt=smøre gel på hud
kutant= creme gel på slimehinde
intra-artikulært ind i ledene
Intratestikulært testikler
Intraorbitalt øjennerver

Question 38

god anæstesi?

Answer 38

Bevidstheden skal væk

Smertefølelsen skal væk

Patienten skal være afslappet og fri for reflekser

Visse livsvigtige funktioner skal være oprethold(kardio og respiration)

Question 39

præmedicinering

Answer 39

Hvad betyder ”præ”? –>”Før”
Præmedicinering = medicin som gives inden anæstesien

Formål:
Sedation(beroligelse) af dyret
Synergistiskvirkning med anæstesien
Stabilisere det autonome nervesystem
God postanæstetisk effekt

Hvad betyder ”post”? –>”Efter”

Evt. analgetiskestoffer i præ’en

stresshormoner kæmper mod anæstesien. derfor prøver man at undgå stress og forbyger med præmedicinering.

man kan også spare på anæstesien, det er også hårdt for kredsløbet og respiraton. dermed bedre samlet effekt

styre vejrtrækning, og hjertet slår. godt at give noget medicin som styrke dette.

Question 40

Sikkerhed ved injektionsanæstesi

Answer 40

Administrationsveje: (S.C.) + I.M. + I.V.

Undgå at stikke dig (eller andre) på kanylen

Undgå at spilde medicin på huden

Question 41

Sikkerhed

Answer 41


Alle lægemidler som bruges til dyr, påvirker også mennesker

Ikke altid samme effekt hos mennesker som dyr

Potentielt giftige

Potentielt allergifremkaldende

Question 42

Sikkerhed ved injektionsanæstesi

Answer 42


Hvilke forholdsregler kan man tage sig ved håndtering af medicin?

Korrekt dosering

Træk medicinen op i ro og tryghed

Indgiv medicinen i ro (evt. nødvendigt med en hjælper til håndtering af dyret)

Efterlad ikke optrukket medicin nogen steder

Behold hætten på kanylen efter medicinen er trukket op

Brug handsker

Vær klar over stoffernes toksicitet

Question 43

Monitorering / overvågning

2 metoder

Answer 43

Klinisk overvågning
Undersøgelser lavet på dyret = klinisk undersøgelser

Teknisk overvågning
Aflæsning af målinger lavet af tekniske apparater

Question 44

hvilke 4 hovedområder skal man holde øje på ved Monitorering/overvågning

Answer 44

Anæstesidybden
Cirkulation og vævsperfusion
Respiration
Temperatur

Question 45

Anæstesidybden

Answer 45

Hvad kigger vi på når vi skal bedømme anæstesidybden?
Øjenpositionen
Palpebralrefleks (øjenlågs-refleks)
Kæbetonus(muskelspændigi kæben)
Spontane bevægelser
Cornea(hornhinden, i øjet)
Hjertefrekvens
Respirationsfrekvens
Hæmodynamiskog/eller respiratorisk reaktion på kirurgisk stimulation

Question 46

Anæstesidybden

Answer 46

tilstrækkeligt anæstesi dybde.
Den skal ikke være for let eller for dyb anæstesi.
for let=kan mærke det
for dyb= påvirke vi kredsløbet=overducering. dermed kan patienten død af det.
HER KIGGER MAN PÅ
Øjenpositionen–
kigger ligeud eller om det er roteret ned mod næsetippen.
så ligger den enten i for let eller for dyb anæstesi.
hvis det er roteret så er den i tilstrækkelig anæstesi

Palpebralrefleks (øjenlågs-refleks)–
hvis den kigger lige ud så bagefter kigger vi på refleks
se efter
blinker =for let anæstesi.
ingen reaktion=for tung(maks tre gange også holde pause ellers bliver refleksen for træt

Kæbetonus(muskelspændigi kæben)
åbner og lukker munden på patienten. plejer man at tjekke når man skal indtubere dyret. det giver et indblik om den er afslappet nok

Spontane bevægelser
den reagere på noget, så er det for let anæstesi.

Cornea(hornhinden, i øjet)
om den er tør eller fugtig.
fugtig=tilstrækkelig anæstesi
tør=dyret ved at stille træsskoene.
dog hvis man giver øjendråber så har man påvirket og nogle racer har mere tørre øjne. så man kan hurtig fejltolke. så den bruges ikke så tit

Hjertefrekvens
hjertefrekvens/puls=
puls stiger hvis den ligger for let, eller den har ondt.

puls falder hvis den ligger for tungt

Respirationsfrekvens
hvor mange vejrtrækninger den tager i minuttet.
ligger for let= den stiger
for dybt= for let/ingen vejrtrækninger

Hæmodynamiskog/eller respiratorisk reaktion på kirurgisk stimulation
hæmodynamisk=blodtryk
respiratorisk reaktion=vejrtræning
reagere en af disse to ting på det kirugen gør.
reaktion= for let
ingen reaktion=tilstrækkeligt eller for dybt.

Question 47

Cirkulation og vævsperfusion

Answer 47

hvordan blodet kommer rundt i kroppen og vævsperfesion hvordan ilten kommer rundt i kroppen.
hvordan væv bliver forsynet med ilt

Ved vurdering af dette, fortæller det os hvor godt blodet og dermed ilten bliver transporteret rundt i kroppen og ud i vævet

Hvordan kontrolleres cirkulationen og vævsperfusionen?

Kapillærfyldningstiden(
Fyldning af v. jugularis
Puls (styrke + frekvens)
Blodtryk
Slimhindernes farve
Hvad kan aflæse teknisk?

Question 48

Cirkulation og vævsperfusion

Answer 48

Ved vurdering af dette, fortæller det os hvor godt blodet og dermed ilten bliver transporteret rundt i kroppen og ud i vævet
Hvordan kontrolleres cirkulationen og vævsperfusionen?

Kapillærfyldningstiden
kredsløbet.
CRT=kapillærfyldningstiden tjekker man i tandkødet, holder inde i to sek, kigger hvornår farven bliver normal igen. Der skal helst kun gå 1-2 sekunder.
giver et godt indblik om blodet kommer helt rundt.

kan også tjekkes ved kønsåbningerne, enten ved penis(forhuden) eller vulva, på samme på, kig på farven efter tryk

Fyldning af v. jugularis
blodprøve fra hals=venen der hedder vena jugularis. skal holde på venen og mærke at den bliver flydt inden for 5 sekunder en slagsvandslange(stase)

Puls (styrke + frekvens)
indersiden af låret, hvis man ikke kan finde den så er det fordi der er dårlig blodcirkulation.

Blodtryk
falder blodtryk=dårlig cirkulation

Slimhindernes farve
kat=mere blege
hund=lidt mørkere
Slimhinder der er blege er ikke et godt tegn= noget galt

Hvad kan aflæse teknisk?
puls og blodtryk

Question 49

Respiration

Answer 49

Hvordan monitoreres respirationen?
Kig på patienten
Kig på det tekniske apparat
Kig på posen på anæstesiapparatet
Mærk på patienten
Kig efter kondens i slangen

Question 50

Temperatur

Answer 50

temperatur falder=negativ for kroppen
Temperaturen falder når dyret er under anæstesi

Nedsat temperatur kan give dårligere heling

Hvad kan du gøre for at mindske patientens temperaturfald?
Varmepude / varme i operationsbord
Opvarmede dropposer
Isoleringstæpper
Varme på operationsstuen
Ingen åbne vinduer

Question 51

dårlig heling grundet temperatur

Answer 51

går i beredskab og redder de tætt organer og at blodet også har fokus her..

ilt og blod er vigtig det kommer ud til såret.
øget risiko for infektion ved at have været kolde.
ved at de er kolde så tager det også længere tid før de vågner - den får det ikke forbrændt.

ryster når den vågner=meget muskelarbejde. meget energi=ilt - bruger ilt på muskelarbejde istedet for på sår.

Question 52

Kapillærfyldningstid (CRT)

Answer 52

hund og kat

1-2 sek

Question 53

Puls / hjertefrekvens

Answer 53

hund=70-180 slag/min

kat=120-240 slag/min

Question 54

Respirationsrate

Answer 54

hund=10-30 resp/min

kat=20-30 resp/min

Question 55

Temperatur

Answer 55

hund=37,5°C –39°C

kat=38°C –39,5°C

Question 56

Blodtryk
•Diastolisk
•Systolisk

Answer 56

•Diastolisk
hund=40-70 mmHg
kat=40-70 mmHg

•Systolisk
hund= 90-120 mmHg
kat=90-120 mmHg

Question 57

nævn de 5 anæstesiens perioder

Answer 57

Præ-operativ periode:
Pre-anæstetisk periode:
induktion
vedligeholdelse
opvågning

Question 58

Anæstesiens perioder

1. Præ-operativ periode:

Answer 58

Dyret vejes

Klinisk undersøgelse (af dyrlægen) -vægt

Evt. udvidede undersøgelser som præanæstetsikblodprøve

Dyrlægen beslutter hvordan anæstesien skal forløbe, anæstesiprotokol laves

Operationsstuen og forberedelsen gøres klar - trykprøve, dødventil

Udstyr skal findes frem og klargøres, samt kontrolleres for fejl/mangler

Lægemidler (inklusive akutkasse) skal være klar til brug

Question 59

Anæstesiens perioder

2.Pre-anæstetisk periode:

Answer 59

Præ-medicinering indgives, ifølge protokol

Patienten skal efterfølgende have ro så medicin ikke bliver forbrændt

MEN skal observeres omhyggelig

Question 60

Anæstesiens perioder

3. Induktion

Answer 60

Placering af iv. kateter

Anæstesien skal induceres i et roligt miljø

Induktion (dyrlægen)

Klinisk monitorering
Intubering
Her tjekkes øjenrefleks, tungefarve, kæbe, slimhindefarve osv.
Intubering sker dernæst, med den rigtige størrelse

Question 61

Anæstesiens perioder

4.Vedligeholdelse:

Answer 61

Injektion eller inhalation

Monitorering, klinisk og teknisk –konstant observation

Grundig monitorering min. hvert 5 min!

Dette for at opdage forandringer til tiden

Personen som skal monitorere skal være kvalificeret til dette

Ikke kvalificeret personale kan ikke forventes monitorere anæstesi korrekt

Question 62

Anæstesiens perioder

5. Opvågning

Answer 62

Seponeringaf anæstesimedicin
Ekstubering

Monitorering –bliv ved til patienten er helt vågen!

Question 63

Veterinærsygeplejerskens opgaver:

Answer 63

Sikre at dyret er gjort klar til anæstesi –efter dyrlægens anvisning

Observere patienten efter indgivelse af præ-medicinering

Sørge for at være klar med det udstyr der kræves til induktion og vedligeholdelse af anæstesi

Placere iv. kateter

Assistere dyrlægen ved induktion af anæstesi

Intubereog koble til teknisk monitorering

Monitorere patienten klinisk og teknisk under anæstesien

Sørge for hjælpemidler til at holde dyret varmt/monitorere temperaturen

Ekstubereog observere patienten under den postoperative periode

Indgivelse af lægemidler efter dyrlægens anvisning

Under hele forløbet: Gøre dyrlægen opmærksom på eventuelle afvigelser i patientens status

Question 64

Faktorer der påvirker opvågningen

Answer 64

Patientens helbredsstatus før anæstesi

Temperatur

Race

Alder

Vægt (obs. små patienter)

Anæstesitidens længde

Valg af anæstesimedici

Question 65

Monitorering i opvågningsfasen

Answer 65

Luftvejeog respiration

Cirkulation

Temperatur

Analgesi

Generel komfort og dyrets bevidsthedsniveau

Question 66

Monitorering i opvågningsfasen

luftveje

Answer 66

Luftveje

Patienten kobles fra anæstesiapparatet

Hunden må ikke efterlades intuberet-knuden skal løsnes, cuffenforbliver oppustet til kort før ekstubering

Ekstubering straks ved reflekser i svælget –lidt tidligere hos katte end hos hunde

Ved udånding (ekspiration)

Efter ekstubering–hals/hoved udstrækt, tungen fremadtrukket

Observer tegn på luftvejsobstruktion

Question 67

Monitorering i opvågningsfasen

resipration

Answer 67


Tilstrækkelig vejrtrækning er absolut nødvendig

Udskillelse af co2 og anæstesigasser, iltning af kroppens væv

Respirations frekvens

Respirationens karakter, let/anstrængt respiration

Teknisk monitorering –f.eks. pulsoximeter(iltmætning og puls)

Pas på så dyret ikke ødelægger udstyret

Ved respirationsproblemer –giv ilt/ro og informere dyrlægen

Question 68

Monitorering i opvågningsfasen

cirkulation

Answer 68

Cirkulation

Puls

Indsidenaf baglåret -A. femoralis(frekvens, styrke, rytme, ækvalitet)

Auskultation

Blodtryk

Vigtig ved blodtab, ved lavt blodtryk under op, og ved forsinket opvågning

Slimhinder og kapillærfyldningstid

Farve og fugtighed–skal være lyserøde og let fugtige

Kapillærfyldningstid: 1-2 sek.

EKG

Hjertefrekvens og rytme

Fortæller ikke noget om cirkulationen ud i kroppen

Question 69

Monitorering i opvågningsfasen

temperatur

Answer 69


Temperatur

Almindeligt postoperativt problem

Selvom stor bevidsthed omkring hypothermi

Mål temperatur

Mærk på poter/ører

Hjælpemidler: Tilpas rumtemperatur, lun væske til i.v. brug, varmepude, tæpper m.m.

Question 70

Monitorering i opvågningsfasen

Analgesi

Answer 70

Analgesi

Skal af humane årsager være i orden

Voldsom opvågning med eksitationog/eller vokalisering kan være _et tegn på utilstrækkelig smertebehandling

Giv dyrlægen besked hvis patienten viser tegn på smerte

Question 71

Monitorering i opvågningsfasen

Komfort og bevidsthedsniveau

Answer 71

Patientens bevidsthedsniveau observeres:

Stor forskel på hvor hurtigt de vågner

Komforten er vigtig og kan påvirkes:

Patient i liggende position -vigtigt med tilstrækkeligt tykt/blødt underlag

Absorberende materiale

Obs. fyldt urinblære

Venekateter skal være pakket ind

Question 72

• Cirkelsystem

Answer 72

o Luften genbruges

o Tilførsel af ilt og gas, rensning for CO2

Question 73

• Ilt

Answer 73

o Hvid slange – kobles til ilt (trykflaske – løs eller i væggen, generator)
o Flowmeter, L/min
o Skal altid være tænd, når patienten er tilkoblet!

Question 74

• Fordamper

Answer 74

o Anæstesigas frigives ved åbning af
o Indstilles efter %
o Kontroller for væske i glasmåleren
o Lilla=Isoflouran gul=Sevo
o Påfyldes efter instruktionsmanual
o Højere i starten, derefter vedligeholdelse
Fordamper:anæstesi i 5. der hvor gassen ligger, da den fordamper det så det bliver til en gas. Ved at sætte den på 1 vil det sige den får 1%

Question 75

• Absorberkalk

Answer 75

o Renser luften for CO2
o Skifter farve Lyserød-> hvid
Absorberkalk=absorbere c02. udåndlingsludten er fuylt med ilt, anæstesigas og co2 - her absorbere den co2en så den ikke får det ind i kroppen igen og det andet som den ikke fik brugt kommer ind i posen igen og dermed ned i dyret.

Question 76

• Pose

Answer 76

o Luftreservoir
o Må ikke klaske sammen/være meget udspilet
o Bruges også til at se patientens vejrtrækninger

Question 77

• By-pas/Flush

Answer 77

o Ren ilt direkte til patienten
o Kan give overtryk i lungerne
o Bruges primært når patienten ikke er koblet til

Question 78

• Overtryksventil

Answer 78

o Sikrer at der ikke bliver overtryk i anæstesiapparatet
o Skal være åben, må IKKE være lukket
o Dødsventil
o Udsugning skal være tilkoblet
Overtryksventilen/dødventilen den sorte op til venstre  hvis man lukker for den kan udåndingsluft ikke komme ud det vil sige at luft fra dyret ikke kan forlade den så springer lungerne.

Question 79

• Trykprøvning

Answer 79

o Manometer
o Skal foregå på samme måde hver gang
 Overtryksventilen lukkes, slangen til patienten lukkes, der tændes for ilt, tryk på f.eks. 20 eller 30, der tjekkes efter x antal min om apparatet kan holde trykket.

Question 80

• Undertryksventil

Answer 80

o Sikrer at der ikke mangler luft i systemet

o Tager ind luft fra rummet ved undertryk

Question 81

hvilke nerver er det man påvirker ved anæstesi

Answer 81

Den regionale anæstesi giver fravær af sanseopfattelser fra en kropsdel eller område via påvirkning af perifere nerver eller rygmarven.((Generel (universel) anæstesi dækker den kontrollerede reversible depression af central nervesystemet.))

Question 82

hvad er Infiltrationsanalgesi,

Answer 82

hvor man med sprøjte og kanyle deponerer det analgetiske stof i dybden flere steder i det område, der skal bedøves.

Question 83

måder man kan give lokalanalgesi på

Answer 83

1) Overfladeanalgesi, (topical anvendelse) hvor man smører, drypper eller sprayer de analgetiske stoffer direkte på det område, man ønsker bedøvet – typisk hud eller slimhinde. Man kan også anvende plastre. F.eks. hudsalve, øjendråber eller lokalbedøvende spray inden intubering.
2) Infiltrationsanalgesi, hvor man med sprøjte og kanyle deponerer det analgetiske stof i dybden flere steder i det område, der skal bedøves.

Question 84

1.3. Regional anæstesi.

Answer 84

1) Perineural infiltration, hvor man lokalbedøver et større område, en region. Man kan f.eks. deponere det analgetiske stof omkring den nerve, der innerverer det område, man ønsker bedøvet. Nerven kan således ikke transmittere en eventuelt smerteregistrering videre, og området vil fremstå bedøvet. Kan også kaldes en nerveblokade.
2) Epidural (eller extradural) blokade, hvor man bedøver et større eller mindre område af bagparten, ved at indsprøjte sit analgetiske stof i det epidurale rum langs rygmarven.
3) Intravenøs lokalanæstesi, hvor man efter at have anlagt en stase, f.eks. på et ben, kan injicere det analgetiske stof direkte i venen. På grund af stasen vil stoffet kun virke i det område, der er påvirket af stasen.