Innovation Flashcards
Hvilken teoretiker snakker om innovation
Joseph A. Schumpeter (østrigsk økonom)
Beskriv forskellen på Inkrementel innovation og radikal innovation.
Bruges til at beskrive graden af innovation…
Inkrementel innovation - mindre forandringer eller gradvise forbedringer af noget eksisterende.
Radikal innovation - en radikal ny måde at gøre tingene på. Radikal innovation gør de tidligere løsninger overflødige (Schumpeters kreative destruktion).
Kom med et eksempel på en radikal innovation.
Bilindustrien der fuldstændig udkonkurrerede salg af hestevogne.
Hvilke 5 drivkræfter kan der være bag innovation? - forklar hvad de hver især går ud på
Forsknings- og udviklingsdrevet innovation
- Eksempel: Evidensbaserede metoder promoveret af Socialstyrelsen
- Programbaseret familiebehandling. Man har undersøgt, at det har en god effekt.
Teknologidrevet innovation
- Lokalt eksempel: Center for Velfærdsteknologi (Odense kom.)
- Robotstøvsugere som nogle steder bliver brugt i hjemmeplejen. Smart innovation, da en robot kan gøre det i stedet for at en person skal gøre det. Et andet eksempel er et virtuelt lægebesøg - førhen skulle man hen til lægen.
Prisdrevet innovation
- Der sidder nogen og gør det fordi vi skal spare. “Vi gør det ligesom de 10 bedste kommuner gør, fordi så spare vi”.
Medarbejderdrevet innovation
- Man laver noget om ud fra medarbejders perspektiv.
- (Bottom up proces)
Brugercentreret innovation
- Man laver noget om ud fra brugerens/borgerens perspektiv. Borgeren kan komme og sige hvorfor gør i det ikke sådan her. - Det er sjældent borgerne alene, der er drivkraften og derfor bruger man ikke begrebet “Brugerdreven” innovation.
- (Bottom up proces)
Hvad er forskellen på brugerdreven og brugercentreret?
Forskellen mellem disse to drivkræfter er, at ved brugerdreven innovation, der inddrages borgerne i innovationsprocesserne og deres oplevelser og erfaringer danner udgangspunkt for innovation og løsninger. Hvorimod ved den brugercentreret der er det altså bare udgangspunktet i den viden man har om borgerens behov og adfærd.
Hvad er social innovation?
”Social innovation er den type innovationer, som har særligt fokus på at løse samfundsmæssige udfordringer”
Eksempler på social innovation?
Højskolebevægelsen
Andelsbevægelsen
Den danske arbejdsmarkedsmodel
SU
Børnehaver
Eksempler på kritikken af innovation?
Når forskellige samfundsaktører (kommune, politikere, forskere) taler om innovation i velfærdssamfundet, er det ofte i en normativ optik.
Husk at kigge efter realiseret social innovation vs. ønsket om social innovation
→ Det er ofte holdninger og budskaber om, hvordan aktøren mener en social udfordring bør løses.
I en politisk kontekst
→ tendens til at tilpasning af allerede eksisterende løsninger iscenesættes som innovative
→ signalerer politisk handlekraft og kan dække over spareøvelser
→ Stor gråzone mellem at effektivisere, justere og innovere
Hvem taler om leg (innovationsprocesser)?
Ann Charlotte Thorsted
Hvad er de 3 organisatoriske lege niveauer?
Mellemrumsleg
- icebreaker lege, spontane jokes
Proces leg
- FIE-modellen, længerevarende proces hvor leg er flettet ind i –> man udvikler noget
Leg i hverdagen
- Leg er blevet en del af den bærende kultur. Det er hele organisationen der er med i det.
Tre vidensformer?
Eksplicit (og regelret) viden
- Baserer sig på det vi allerede ved
- → De erfaringer og erkendelser der allerede står nedskrevet i bøger, dokumenter mv. Det vi har lært fx under uddannelse
Tavs viden
- Baserer sig også på det vi allerede ved
- → En særlig kropslig eller intuitiv faglig viden efter års erfaringer
Ikke-viden
- Vi ved det ikke (endnu)
- Vi skal kunne bevæge os i feltet for ikke-viden for udvikling
Hvad er FIE-modellen?
Til forandringsskabende processer og innovative processer
Bygger på Leg (som noget vi alle kan deltage i) og fænomenologi (studier af det levede liv)
FIE (når man bruger denne model har man ikke løsningen lige nu og her, men skal bruge FIE til at løse)
- Forbindelse
- Indtryk
- Emergens
Hvilke 6 faser er der i FIE?
Rammesætning, forbindelse relation/materiale, indtryk, emergens, idegenerering, høste.
1 fase i FIE er rammesætning - hvad menes der med det?
Det begynder oftest med et konkret behov – nogle har behov for udvikling/innovation
At stille de rigtige spørgsmål tager tid- brug tid på at få deltagerne til at formulere det brændende spørgsmål som alle kan blive optaget af.
Det gode spørgsmål skal være åbnende og lægge op til dybere underen og fælles refleksion
Hvordan: Rammesætningen kan have afsæt i en konkret case, observationer, interviews, workshops eller sokratisk dialogmetode (en mindre lært taler med en mere lært).
- Fase i FIE er forbindelse - relationelt og materielt - hvad menes der med det?
To overlappende elementer: en relationel og en materiel forbindelse
At forholde sig til det eksisterende på en åben og undrende måde. Vi må (med fænomenologien) ned i materien, ned i det levede liv.
Den relationelle forbindelse: udvikle god forbindelse mellem deltagerne, et særligt fællesskab baseret på nærvær, gensidighed, respekt og anerkendelse rettet mod en fælles sag
”at fremelske en kollektiv kapacitet, der er i stand til gennem leg og undring at nå til en fælles retning for udfordringen” (S. 105)
Den materielle forbindelse: gennem rollespil, videooptagelser, interviews eller på anden vis, kan der etableres en kontakt til der, der er processens drivkraft – det brændende spørgsmål – materialet.
At finde hen til inspirationen
- Fase i FIE er indtryk - hvad menes der med det?
Der er nu indhentet en masse indtryk (i de første faset)
Vores forforståelser skulle gerne være ”skubbet i baggrunden og vi retter blikket mod de erfaringer vi har gjort os på vores opdagelsesrejse indtil nu” (s. 107)
Fase 3 handler om at indkredse de indtryk vi har fået
Noget vil træde tydeligere frem end andet – vi begynder at forstå nogle ting
Vores underbevidsthed arbejder med indtryk
Hvordan: leg med legoklodser, billeder, modellervoks etc (se Thorsteds eksempler på lege i bogen)
- fase i FIE er Emergens - hvad menes der med det?
Vendepunkt i den kreative proces – det skabende øjeblik
Vi bliver efterhånden i stand til at forbinde os til sagen eller fænomenet vi arbejder med
Emergens er når der opstår noget nyt som ikke kan forklares alene ud fra de enkelte dele
Hvordan: at omsætte indtryk til fx musik, sang, drama, en tur i naturen, journaløvelse, hurtigskrivning
- Fase i FIE er idegenerering - hvad menes der med det?
Vi er blevet ramt af en ny ide/tanke
Vi skal til at finde en løsning
Vi går i løsningsmode og forsøger at bearbejde, tilpasse og justerer ideen
Dvs materialet begynder at tage form
På dette sidste kreative trin kan der ofte være pres, frustration og ”massere af benspænd der kan hjælpe med at overskrive det man allerede ved” (s.108)
Facilitatoren hjælper med perspektivskifte, og med at lukke processer frem mod at være målsøgende
Hvordan: brug fx tegning, metaforer, lego, deltageren kommenterer på ideer og pitcher,
- fase i FIE er Høste - hvad menes der med det?
Slutmålet for et projektforløb er at vi høster = at overbringe noget fra proces til praksis
Der konkluderes, samles op og nye ideer træder frem
Nogle gange er høsten abstrakt
Hvad handler RAL §4 om?
Borgerinddragelse: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Hvilke motiver er der for at indføre eller styrke borgerinddragelsen?
Effektivitet: Vi får mere for pengene
Demokrati: Aktiv deltager i samfundet
Viden: Borgeren har den bedste viden om sig selv
Emancipation: Frigørende sigte
Hvorfor skal vi inddrage borgerne i innovative processer?
Forskning peger på, at brugere af sociale services er vigtige kilder til social innovation pga. deres førstehåndsviden om deres egne sociale problemer.
Hvis denne viden anvendes i udviklingen af services og aktiviteter, kan disse resultere i bedre og mere tilpassede løsninger af borgernes sociale problemer.
Sticky information – tavs viden
Hvilken teoretiker taler om grader af inddragelse? - deltagelsesstigen (ladder of participation)
Arnstein
Kom med eksempler på nogle af de dilemmaer der kan være ved borgerinddragelse af udsatte borgere
”Netop den ufrivillige ikke-deltagelse og udelukkelsesmekanismerne, som indgår som definition af udsathed, er interessante i forhold til borgerinddragelse, da disse to dimensioner udtrykker et modsætningsforhold, der allerede i teorien gør borgerinddragelse af udsatte borgere til et dilemma”
”Forventningerne til det aktive medborgerskab står derfor i en kontrast til borgerens position og ressourcer, samtidigt med at etikken i socialt arbejde påbyder selvbestemmelse og inddragelse.”
Former for inddragelse?
Demokratisk tilgang: Borgerens stemme og medbestemmelse i beslutninger, Borgerens rettigheder og behov som centrale, Empowerment og ansvarliggørelse af borgeren
(For)brugerorienteret tilgang: Fokus på brugerens kapacitet og valgmuligheder, Oplysning og valg i løsning af sociale problemer, Effektivitet og relevans i tjenesteydelser
Samskabende inddragelse: Partnerskaber og samarbejde mellem borger og system, Mobilisering af borgerens ressourcer og kompetencer, Tillid, ligeværdighed og åbenhed i samarbejdet
Selvrefleksiv inddragelse: Borgerens personlige udvikling og mestringsforventning, Borgerens mål og ønsker som omdrejningspunkt, Individorienteret fokus på selvudvikling
Barrierer i forbindelse med inddragelse af borgere i udsatte positioner?
Negative forventninger til borgerens stabilitet og deltagelse, aktive og konstruktive bidrag. (kritik)
Der stilles spørgsmål ved relevansen ved at inddrage borgere som er udsatte i forhold til tilregnelighed. (misbrug, psykisk sygdom)
De professionelles fortælling og synspunkter om borgeren bliver dominerende.
Særligt idealerne om brugerinddragelse og empowerment står i kontrast til såvel den offentlige sektors arbejdsgange og procesudførelse som til medarbejdernes oplevelse af mulighederne for, at inddrage en udsat målgruppe og tendensen til at beskytte målgruppen mod inddragelse
Hvad kan ifølge Müller bidrage til løsningen ift borgerinddragelse i innovationsprocesser?
Anvendelsen af Arnsteins perspektiv på forskellige grader af borgerinddragelse.
Distinktioner mellem brugerdreven, medarbejder- og ledelsesdrevet innovation
Nuancering af samskabelses begrebet
Hvilken type innovation er vores udviklingsforslag?
Inkrementel innovation
hvilken drivkræft ligger bag vores innovation?
argumentér for det.
Cottam kritiserer eksisterende sagsgange og procedurer i det sociale arbejde - hvad går hans kritik på?
Fragmentering
Manglende borgerinddragelse
Mangel på helhedsorienteret tilgang
Bureaucracy og kompleksitet
