Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

På neonatalafdelingen > Hypoglykæmi > Flashcards

Hypoglykæmi Flashcards

1
Q

Blodsukker- fysiologi?

A
  • Vores celler er afhængige af et vidst niveau blodglukose til energidannelse.
  • BS reguleres af insulin og glukagon.
  • Insulindannelse er primært reguleret af BS
    - Jo højere BS, jo mere insulin.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan virker insulin?

A
  • Ved højt BS produceres mere insulin.

- Insulin sætter sig på insulinreceptorer i cellemembranen og åbner kanalen, så glukose kan transporteres ud i vævet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er glykogen?

A
  • Glykogen = glukose, der er omdannet, så det kan opbevares i depoter i leveren.
  • Glukagon omdanner glykogen til glukose ved behov.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad gør glukagon?

A
  • Fremmer nedbrydning af leverens glykogendepoter til glukose (via glykogenolyse)
  • Glukagoniveau fremmes af et fald i BS.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvorfra produceres glukagon og insulin?

A
  • Pancreas (bugspytkirtlen)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvordan er fosterets blodsukker?

A
  • Højt insulinspejl, der hæmmer fosterets evne til at producere insulin selv.
    o I graviditeten leveres glukose fra mor via placenta.
  • Fosteret har konstant BS svarende til 70% af morens BS.
    o Afhængig af mors BS.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad anvendes glukose til i 1. og 2. trimester?

A
  • Forbrænding, celledeling og vækst
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad anvendes glukose til i 3. trimester?

A
  • Fedt- og glykogendepoter bla. I leveren.

- Depoterne opbygges først i 3. trimester, derfor er præmature børn i højere grad udsat for lavere BS efter fødslen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er et normalt neonatalt blodsukker?

A
  • Raske, mature børn har lige efter fødslen et fysiologisk, forbigående fald i BS- ned til 1,5 mmol/l 1 time gammelt.
    o Faldet i BS opvejes ved mobilisering af glykogen- og fedtdepoter.
  • Et normalt maturt barn har glykogendepoter til ca. 24 timers faste.
  • BS må ikke komme under 2,5 mmol/l.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor sker der et fysiologisk fald i BS lige efter fødslen?

A
  • Fordi tilførslen gennem placenta ophører, og kroppen skal omdanne sig til selv at producere glukose ud fra glykogen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvorfor kan kolostrum stabilisere BS?

A
  • Fordi det er rigt på fedt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad kan den normale omstilling af barnets stofskifte forstyrres af?

A
  • Størrelsen på barnets glykogen- og fedtdepoter
    (Eks. Kan man ikke forvente præmature børn med normalt BS.)
  • Barnets energibehov som eks. Ved sygdom kan være højere.
  • Tidspunktet for tilførsel af glukose efter fødslen.
    (Første amning (kolostrum) og early feeding. )
  • Balancen i de relevante stofskiftehormoner.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er risici ved langvarigt lavt BS < 2,5 mmol/l?

A
  • Senere hjerneskade
  • Særligt i forbindelse med iskæmi (manglende iltforsyning eks. asfyksi)
    o OBS NS pH og BE + apgar ifht. Hypoglykæmi-regime.
  • Derfor gives enteral ernæring eller i.v. glucose på bred indikation.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvornår er der interventionskrævende neonatal hypoglykæmi?

A
  • 0-2 timer gammel: <1,5 mmol/l.
  • Over 2 timer gammel: <2,5 mmol/l
  • Ved længerevarende hyperinsulinisme (over 3 dage) < 3,5 mmol/l
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvornår opstår symptomer på neonatal hypoglykæmi?

A
  • Når barnets muligheder for at opretholde sit stofskifte svigter fordi BS bliver for lavt.
  • Ikke påvist sammenhæng mellem kliniske symptomer, følgevirkninger og BS.
    o = barnet kan være asymptomatisk, men der er stadig en skadelig effekt. – altid OBS på barnet.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er symptomerne på neonatal hypoglykæmi?

A
  • Hypotermi (normal temp. På 36,5-37,5)
  • Hypotoni
  • Apnø
  • Bleg eller cyanotisk
  • Sitren
  • Sløvhed
  • Urolig/irritabel
  • Kramper (giver stor risiko for permanent hjerneskade)
  • Hjerneskade og koma
  • Vuggedød
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Forebyggelse af hypoglykæmi?

A
  • Afhænger af risikoens sværhedsgrad
  • Early feeding inden ½ time
    (Bryst, Kop/sonde, i.v. glukose 10% svt. Ordineret døgnmængde, hvis enteral ernæring ikke er mulig.
  • BS-kontrol
  • (Flowchart 1. profylakse)
18
Q

Hvad er sukkergel?

A
  • Dextrogel kan gives oralt i stedet for glukose i.v., så de ikke får kæme mængder.
19
Q

Hvem er i let risiko for hypoglykæmi?

A
  • Diætbehandlet diabetesmor (GDM (= insulinresistens) eller type 1 diabetes (= kan ikke producere insulin)
  • LGA (FV > 2 SD, >22%)
20
Q

Hvad gør man ved børn i let risiko?

A
  • Lægges til brystet inden ½ time, og der måles BS 2 timer gammelt.
21
Q

Hvilke børn er i moderat risiko for hypoglykæmi?

A
  • SGA (FV < 2 SD, <22%)
  • IUGR/dysmaturitet
  • Præmaturitet (GA 32+0 – 36+0)
  • Sepsis, afkøling
  • Let asfyksi (NS-pH 7,0-7,1 eller SB -10 til -15)
  • Insulinbehandlet diabetesmor (velreguleret)
22
Q

Hvad gør man ved børn i moderat risiko?

A
  • Lægge til brystet eller kop sonde (8-10 ml/kg) inden ½.
    o Hvis enteral ernæring ikke mulig, gives i.v. glukose (10%) svarende til ordineret døgnmængde.
  • BS 2 timer efter bryst/mad.
23
Q

Hvilke børn er i høj risiko for hypoglykæmi?

A
  • Svær asfyksi (NS- pH < 7,0 eller st. BE
24
Q

Hvad gør man ved børn der er i højriosiko?

A
  • Kop/sonde 8-10 ml/kg inden ½ time.
    o Hvis enteral ernæring ikke mulig: i.v. glukose 10% svarende til ordineret døgnmængde.
  • BS 1 time gammelt.
25
Q

Hvad gør man hvis et barn har symptomer på hypoglykæmi, men ikke er i en risikogruppe?

A
  • Eks. Kramper, sitren, sløvhed, apnø.

- BS hurtigst muligt.

26
Q

Hvilke børn (i risiko for hypoglykæmi) har stort glukoseforbrug?

A
  • Hypotermi
  • Lungesygdom (eks. RDS, mekoniumaspiration)
  • Infektion (eks. Sepsis)
  • Asfyksi
27
Q

Hvilke børn (i risiko for hypoglykæmi) har nedsat glukosetilførsel?

A
  • Opkastning pga. mave-tarm-lidelse (eks. Tarmatresi)
28
Q

Hvilke børn (i risiko for hypoglykæmi) har små glykogendepoter?

A
  • IUGR

- Præmaturitet

29
Q

Hvilke børn (i risiko for hypoglykæmi) har hyperinsulinæmi?

A
  • Børn af mødre med diabetes mellitus

- Persisterende hyperinsulinæmi (arvelig sygdom)

30
Q

Hvilke børn (i risiko for hypoglykæmi) har andre endokrine lidelser?

A
  • Medfødt myksødem (hypothyroidisme)

- Væksthormonmangel

31
Q

Hvilke børn (i risiko for hypoglykæmi) har metaboliske sygdomme?

A
  • Galaktosæmi
    o Medfødt arvelig stofskiftesygdom, der skyldes en defekt i det enzym, der normalt nedbryder galaktosedelen i laktose.
  • Glykogenaflejringssyndrom
32
Q

Hvad er GDM?

A
  • Nedsat glukosetolerance diagnosticeret under graviditeten.
  • Skyldes øget insulin behov grundet hormonelt betinget nedsat effekt af insulin.
  • Forhøjet BS -> øget risiko for senere at udvikle type 2 diabetes.
33
Q

Hvordan diagnosticerer man GDM?

A
  • Glukosebelastning med 2-timers plasma-vene-glukose på 9 mmol/l eller derover.
34
Q

Hvor mange gravide har GDM?

A
  • 3-4%

- 20-25% får insulinbehandling.

35
Q

Hvordan påvirker GDM det nyfødte barn?

A
  • Barnets egen insulinproduktion er høj fra pancreas, fordi det var vant til en høj glukosetilførsel fra mor -> lavt BS efter fødslen (øget risiko for hypoglykæmi)
  • Ofte store børn, da de er vant til høj glukosetilførsel.
36
Q

Hvad er risici ved GDM?

A
  • Præeklampsi
  • Præterm fødsel
  • Sectio
  • Makrosomi (subcutan fedtaflejring)
  • Skulderdystoci
  • Neontal icterus (grundet ofte højere blodprocent)
  • Hypoglykæmi
  • Respirationsproblemer
  • Øget perinatal mortalitet
  • Adipositas og type 2 diabetes senere i livet
37
Q

Hvad er dysreguleret diabetes mellitus?

A
  • Insulinproduktion kan ikke følge med til at regulere BS.

- Høj risiko for neonatal hypoglykæmi.

38
Q

Hvad er konsekvenserne af dysreguleret diabetes mellitus?

A
  • Mors hyperglykæmi giver føtal hyperglykæmi
  • Hypertrofi af B-cellerne i de langerhanske øer i fosterets pancreas -> øget insulinproduktion.
  • Øget risiko for neonatal hypoglykæmi i de første levedøgn, hvor glukosetilbuddet er lavere end sædvanligt.
39
Q

Hvor mange kvinder har diabetes føtopati/ dysreguleret diabetes?

A
  • 0,3% af kvinder har diabetes
40
Q

Hvad er risici ved dysreguleret diabetes?

A
  • Makrosomi
  • Høj insulinproduktion -> risiko for hypoglykæmi
  • Polycytæmi (for mange celler i blodet)-> risiko for icterus (hæmolyse)
  • Øget risiko for skulderdystoci og andre mekaniske misforhold.
  • Respirationsproblemer
  • Større risiko for:
    o Kardiomyopati
    o Misdannelser
    o kongenit morbus cordis (hjertesygdom) med ventrikelseptumdefekt.
    o Knoglemalformationer.

På neonatalafdelingen (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions