Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

9. semester: Hjerte-lunge-kar > Hjertemedicin og -kirurgi > Flashcards

Hjertemedicin og -kirurgi Flashcards

1
Q

Angiv indikation for langtids EKG-monitorering (telemetri på hospitalet og Holter derhjemme)

A
  1. Anfald af hjertebanken, brystsmerter eller besvimelse

2. Akut hjertesvigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad indebærer Perkutan Koronar Intervention (PCI)

A
  1. Ballonudvidelse af koronararteriestenoser med efterfølgende indsætning af stent
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angiv medicinsk behandling efter Perkutan Koronar Intervention (PCI)

A
  1. Acetylsalisyre 75 mg dgl. livslangt
  2. Ticagrelor* 90 mg × 2 det første år

*Trombocytfunktionshæmmende middel: ADP-receptor-antagonister. Herved hæmmes eksponeringen af glykoprotein IIb-IIIa (GP IIb-IIIa) receptorerne og dermed også trombocytaggregationen (GP IIb-IIIa er fibrinogenreceptor, der binder trombocytterne sammen med fibrinogen imellem dem)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Karakterisér hjertesvigt (= hjerteinsufficiens)

A

En tilstand af utilstrækkelig hjertepumpefunktion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Angiv årsager til kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

A

Kardiale årsager:

  1. Iskæmisk hjertesygdom
  2. Arteriel hypertension
  3. Klapsygdomme
  4. Kardiomyopati
  5. Arytmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved kronisk hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

A
  1. Åndenød
  2. Træthed
  3. Væskeretention
    a. Venstresidig hjerteinsufficiens: Lungestase
    b. Højresidig hjerteinsufficiens: Halsvenestase, perifere ødemer og hepatomegali
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Angiv graderingen af kronisk hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

A

Udfra symptomernes sværhedsgrad gradueres hjerteinsufficiens efter New York Heart Associations (NYHA) klassifikation i fire funktionsklasser I-IV

http://nbv.cardio.dk/chf#afs5_3

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Angiv udredning af kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

A
  1. EKG
  2. Forhøjet P-BNP*
  3. Ekkokardiografi
  4. Røntgen af thorax
  5. NYHA-klassicifikation (hjertebanken, åndenød og/eller træthed ifm. trappegang til 2. sal, gang ad flad vej og/eller i hvile)

*BNP frigives fra atrierne ved stræk og har til funktion at nedsætte hjertets arbejde ved at øge udskillelsen af vand og salt i nyrerne, øge blodkarrenes permeabilitet samt modvirke vasokonstriktion. BNP er et præhormon, der efterfølgende skal fraspaltes et signalpeptid og den N-terminale ende (NT-proBNP) for at blive biologisk aktivt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Angiv behandling af kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

A
  1. ACE-hæmmer (fx Enalapril)
  2. Betablokker* (fx Metoprolol)
  3. Aldosteronreceptor-antagonist** (fx Spironolacton eller Eplerenon)
  4. Diuretika (hvis lungeødem eller perifere ødemer, fx Furosemid eller Bendroflumethiazid)
  5. Digoxin*** (hvis atrieflimmer)
  6. Biventrikulær pacing (Cardiac Resyncronization Therapy, CRT)
  7. ICD-implantation (Implantable Cardioverter-Defibrillator)
  8. Hjertetransplantation
  • Du må ikke opstarte betablokker ved patienter med lungeødem og perifere ødemer. Vent til ødemerne er behandlet
  • *Aldosteronrecepter-antagonister nedsætter fibrosedannelse i hjertet og øger den vaskulære komplians. Sidstnævnte reducerer pre- og afterload, hvilket mindsker hjertets arbejde
  • **Digoxin er uden for Vaughan-Williams klassifikation, men anvendes til behandling af supraventrikulære arytmier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Angiv kontraindicerede lægemidler ved kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

A
  1. NSAID (bevirker øget vand og natrium reabsorption ved at hæmme prostaglandinsyntesen)
  2. Antiarytmika, herunder kalciumkanalblokkere af non-dihydropyridintypen (Vaughan-Williams klasse IV: Verapamil, Diltiazem), fordi de har en negativ inotrop effekt, idet disse kalciumkanalblokkere ikke er karselektive, men derimod bevirker at mindre trigger-kalcium kommer ind i kardiomyocytten
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angiv udredning af lungeemboli (LE)

A
  1. Arterierpunktur (viser hypoksi + hypokapni)
  2. Well’s LE-score* til vurdering af klinisk sandsynlighed for, at det drejer sig om en lungeemboli
  3. D-dimer (ved lav klinisk sandsynlighed for lungeemboli)
  4. CT-pulmonal angiografi med kontrast (ved høj klinisk sandsynlighed for lungeemboli og/eller positiv d-dimer) og samtidig opstart af LavMolekylært Heparin (LMH)
  5. TransTorakalEkkokardiografi (TTE)**
  6. Igangsætning af udredning for Kronisk TromboEmbolisk Pulmonal Hypertension (CTEPH) og ambulant udredning for trombofili
  • http://www.nbv.cardio.dk/lungeemboli#1215-udredning
  • *Højresidig trykbelastning (dilateret højre ventrikel, hypokinesi af højre ventrikels frie væg eller øget returgradient over tricuspidalklap) øger risikoen for senere hæmodynamisk instabilitet
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angiv behandling af LungeEmboli (LE) uden hypotension (systolisk blodtryk > 90 mmHg: lav og intermediær risiko for død)

A
  1. LavMolekylære Hepariner* (LMH)
  2. Herefter kan der skiftes** til NOAK (behandlingsvarighed < 3 mdr.) eller VKA (behandlingsvarighed 3-12 mdr.)
  • Pga. risikoen for udvikling af HeparinInduceret Trombocytopeni (HIT) anbefales det at kontrollere trombocyttallet en uge efter heparinbehandling og fire uger efter heparinbehandling
  • *Kræftpatienter skal dog forblive i LMH-behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Angiv behandling af LungeEmboli (LE) med hypotension (systolisk blodtryk < 90 mmHg: høj risiko for død)

A
  1. Ilt
  2. Morfin
  3. Ufraktioneret heparin (UFH)* med APTT-monitorering
  4. Fibrinolyse** (op til 14 dage efter symptomdebut)
  5. Evt. embolektomi
  6. Efter 1-2 døgn kan UFH skiftes til LMH*** + Warfarin uden APTT-monitorering
  • UFH er i gennemsnit længere sukkermolekyler sammenlignet med lavmolekylært heparin (LMH), hvorfor UFH vil kunne hæmme koagulationsfaktorerne bredere end LMH (det ser vist også noget med, at UFH virker i kortere tid end LMH, hvorfor UFH foretrækkes, når der efterfølgende skal fibrinolyseres). Dog er UFH forbundet med en større risiko for trombocytopeni og osteoporose ift. LMH. Uanset anbefales det at kontrollere trombocyttallet en uge efter heparinbehandling og fire uger efter heparinbehandling
  • *Vævsplasminogenaktivator (t-PA), der omdanner plasminogen til plasmin, der nedbryder fibrin
  • **LMH fortsættes i mindst 5 dage og indtil INR har været i terapeutisk niveau i 48 timer. Warfarin fortsættes i et sted mellem 3-12 måneder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Angiv udredningen af pulmonal hypertension

A
  1. Ekkokardiografi (dilaterede højresidige kamre)
  2. Hjertekateterisation (forøget lungekarmodstand)
  3. Lungefunktionsundersøgelse (lungesygdom)
  4. Arteriepunktur (lungesygdom)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angiv behandlingen af pulmonal hypertension

A
  1. AK-behandling (fx Warfarin)
  2. Diuretika (hvis højresidig hjertesvigt: Halsvenestase, perifere ødemer og hepatomegali, fx Furosemid + Spironolacton)
  3. Vaccination imod influenza og pneumokokpneumoni
  4. Evt. kalciumkanalblokker, prostacyclin, endothelinreceptor-antagonister eller PDE-5-hæmmere
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Angiv årsager til akut hjertesvigt (= akut hjerteinsufficiens)

A
  1. Akut myokardieinfarkt

2. Svær kronisk hjertesvigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angiv diagnosticering af akut hjertesvigt (= akut hjerteinsufficiens)

A

Diagnosen stilles vha. fire kriterier:

  1. Ekkokardiografi, der viser kardial dysfunktion
  2. Systolisk blodtryk < 90 mmHg, som persisterer efter forsøg på korrektion
  3. Tegn på organhypoperfusion (fx kølighed, oliguri, konfusion)
  4. Tegn på sympaticusstimulation (fx sinustakykardi)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angiv behandling af akut hjertesvigt (= akut hjerteinsufficiens)

A
  1. Siddende stilling
  2. Ilt
  3. Adrenoceptor-agonist (fx Dobutamin, Noradrenalin)
  4. Evt. antiarytmika ved arytmi (fx Amiodaron, Digoxin)

Efter normalisering af blodtrykket kan diuretika (fx Furosemid) og vasodilator (fx Nitroglycerin) forsøges mhp. afvanding og aflastning af hjertet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Angiv monitorering af patienter med akut hjertesvigt (= akut hjerteinsufficiens)

A
  1. Telemetri
  2. Arteriepunktur
  3. Blærekateter med urinmåling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Angiv diagnosticering af hjertetamponade

A
  1. Ekkokardiografi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Angiv behandling af hjertetamponade

A
  1. Drænage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Angiv årsager til akut perikarditis

A
  1. Virusinfektion (ofte yngre mænd)
  2. Postinfarktsyndrom (Dresslers syndrom)*
  3. Uræmi
  4. SLE

*Autoimmun pleuroperikardit, som optræder fra 1-2 uger og op til 2 måneder efter et infarkt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Angiv behandling af akut perikarditis

A

Behandlingen er symptomatisk

  1. Ibuprofen
  2. Evt. colchicin
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Angiv inddelingen af SupraVentrikulære Takykardier (SVT)

A

Takykardi med udgangspunkt proksimalt for His-bundtet:

  1. Atrieflimren
  2. Atrieflagren
  3. Wolff-Parkinson-White (WPW) takykardi
  4. AV-nodal re-entry takykardi (AVNRT)
  5. Ektopisk atrial takykardi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er CHADS-VASc-score?

A

Et scoringssystem, der bruges til vurdering af risikoen for tromboembolisk komplikation sekundært til atrieflimren og -flagren

http://nbv.cardio.dk/af#afs15_5_1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Angiv behandling af atrieflimmer og -flagren

A
  1. DC-konvertering
  2. Hvis atrieflimmer- og -flagren kommer igen efter DC-konvertering: Antiarytmika, der sænker hjertefrekvensen* (fx metoprolol, digoxin til inaktive ældre) og konverterer hjerterytmen (fx amiodaron)
  3. Evt. RadioFrekvensAblation (RFA), der er symptomatisk behandling til patienter med oplevelsen af hjertebanken
  4. NOAK bør overvejes ved CHADS-VASc score = 1 og skal ordineres hvis CHADS-VASc score er på 2 eller derover
  5. Alternativt venstre aurikellukning (hvis AK-behandling er kontraindiceret)

*Det er vigtigt at foretage ekkokardiografi forud for behandlingen med betablokker for at sikre sig, at hjertet kan klare inotropi-tabet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Angiv behandlingen af Wolff-Parkinson-White (WPW) takykardi, AV-nodal re-entry takykardi (AVNRT) og ektopisk atrial takykardi

A
  1. Carotismassage*
  2. Adenosin
  3. Radiofrekvensablation (RFA)

*Massage på halspulsåren fører til et øget tryk i sinus caroticus, hvilket aktiverer n. vagus og giver anledning til nedsat hjertefrekvens, forsinket overledning i AV-knuden og perifer vasodilation. Kontraindiceret ved aortastenose. Bør ikke udføres i almen praksis. Kræver PVK. Start med at have patienten liggende og give massage på højre side i 5-10 sekunder under EKG- og BT-overvågning. Hvis dette ikke har effekt så prøv på venstre side. Hvis dette ikke har effekt så prøv med patienten stående.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Angiv behandling af ventrikulær takykardi (VT)

A

Amiodaron

DC-konvertering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Angiv behandling af ventrikelflimmer (VF)

A

Advanceret genoplivning

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Angiv indikation for permanent pacemaker

A
    1. grads AV-blok (permanent såvel som intermitterende)
    1. grads AV-blok (permanent såvel som intermitterende)
  3. Sinusknude dysfunktion (= syg sinusknude)
  4. Atrieflimren med ventrikulær bradykardi
  5. Bifascikulært blok (fx højresidigt grenblok og venstresidigt anteriort fascikelblok)

http://nbv.cardio.dk/pacemakerbehandling#afs19_1

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Inddel iskæmisk hjertesygdom

A
  1. Stabil angina pectoris
  2. Hjerteinsufficiens
  3. Kronisk arytmi
  4. Akut Koronart Syndrom
    a. Ustabil angina pectoris (troponin er normal)
    b. Akut MyokardieInfarkt (troponin er forhøjet)
    - STEMI (ST-elevation)
    - NSTEMI (ingen ST-elevation)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Angiv typiske symptomer ved iskæmisk hjertesygdom

A
  1. Trykkende brystsmerte med udstråling til ryg, skulder, arm, hals og kæbe (på venstre såvel som på højre side)
  2. Åndenød
  3. Kvalme
  4. Træthed
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Angiv faktorer, der kan fremprovokere symptomer på stabil, ustabil og variant angina pectoris

A
  1. Fysisk aktivitet
  2. Emotionel stress
  3. Kulde
  4. Større måltider (gælder kun stabil angina pectoris)
  5. Hvile (gælder kun ustabil angina pectoris)
  6. Hyperventilation (gælder kun variant angina pectoris)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Angiv faktorer, der lindrer symptomer på stabil, ustabil og variant angina pectoris

A
  1. Hvile (gælder kun stabil angina pectoris)

2. Nitroglycerin (effekt inden for 1 min.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Angiv behandling af stabil angina pectoris

A
  1. Acetylsalicylsyre
  2. Statin
  3. Nitroglycerin ved behov
  4. Betablokker til anfaldsforebyggelse (fx Metoprolol)
  5. Perkutan Koronar Intervention (PCI)*
  6. Koronar bypass operation (CABG)**
  • Indikationer for Perkutan Koronar Intervention (PCI)
    1. Symptomatisk 1- og 2-karssygdom
    2. STEMI
  • *Indikationer for koronar bypass operation (CABG)
    1. 3-karssygdom (stenose i a. coronaria dextra (Right Coronary Artery, RCA), r. interventricularis ant. (Left Anterior Descendent, LAD) og r. circumflexus (Left Circumflex, LCX)
    2. Venstre hovedstammestenose (stenose i a. coronaria sinistra)
    3. Nedsat venstre ventrikelfunktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Angiv indikationer for Perkutan Koronar Intervention (PCI)

A
  1. Symptomatisk 1- og 2-karssygdom

2. STEMI

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Angiv indikationer for koronar bypass operation (CABG)

A
  1. 3-karssygdom (stenose i a. coronaria dextra (Right Coronary Artery, RCA), r. interventricularis ant. (Left Anterior Descendent, LAD) og r. circumflexus (Left Circumflex, LCX)
  2. Venstre hovedstammestenose (stenose i a. coronaria sinistra)
  3. Nedsat venstre ventrikelfunktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Angiv a. coronaria dextras (Right Coronary Artery, RCA) forsyningsområde

A
  1. Højre atrie
  2. Højre ventrikel
  3. Den bagerste tredjedel af septum interventriculare
  4. AV-knuden
  5. Det His’ske bundt
  6. Den posteriore fascikel af venstre ledningsgren
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Angiv a. coronaria sinistras forsyningsområde

A
  1. Venstre atrium
  2. Venstre ventrikel
  3. Den forreste totredjedel af septum interventriculare
  4. Højre ledningsgren
  5. Den anteriore fascikel af venstre ledningsgren
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Angiv grene fra a. coronaris sinistra

A
  1. R. interventricularis ant. (Left Anterior Descendent, LAD)
  2. R. circumflexus (Left Circumflex, LCX)
41
Q

Angiv symptomer ved variant angina

A

Anfald af retrosternale brystsmerter med udstråling typisk om morgenen, men kan også forekomme om natten

42
Q

Angiv varigheden af anfald af variant angina

A

Anfaldene er som regel kortvarige (1-5 min.) og svinder spontant eller efter nitroglycerin sublingualt

43
Q

Angiv udredning af variant angina

A

Forceret hyperventilation i 6 min. udført om
morgenen med registrering af 12-afledningers-ekg
anvendes som provokationstest. Undersøgelsen bør
udføres på hospitalsafsnit med behandlingsberedskab, da den hos patienter med variant angina kan udløse livstruende arytmi (ventrikelflimren, atrioventrikulært blok eller asystoli).

44
Q

Angiv forebyggende behandling af variant angina

A
  1. Calciumantagonister (fx amlodipin, nifedipin, verapamil, diltiazem)
  2. Langtidsvirkende nitratpræparat (fx isobidmononitrat)
45
Q

Angiv de hyppigste årsager til brystsmerter i almen praksis

A
  1. Muskel- og skeletsmerter (fx interkostal myalgi)
  2. Psykogene smerter (angst, depression)

Med tiltagende alder bliver det mindre sandsynligt, at patientens symptom kommer fra muskel- og bevægeapparat, og mere sandsynlig at symptomet er udtryk for sygdom i respirations- eller hjerte- og karsystemet.

I akutmedicinske modtagelser udgør hjerteinfarkt, angina, lungeemboli og hjertesvigt mere end 50 % af tilfældene

46
Q

Karakterisér brystsmerterne ved interkostal myalgi

A

Stikkende, venstresidige brystsmerter i hvile og ved palpation

47
Q

Angiv årsager til interkostal myalgi

A

Muskelspændinger i interkostalmuskulaturen, ofte forbundet med stress og uhensigtsmæssig vejrtrækningsteknik (overfladisk vejrtrækning, trækker ikke vejret ned i maven)

48
Q

Angiv behandling af interkostal myalgi

A
  1. Åndedrætsøvelser (træk vejret med maven i stedet for med brystet)
  2. Afspændingsøvelser (tag en dyb indånding, hold vejret og spænd musklerne i en kropsdel i 1-2 sekunder, ånd ud mens du igen afslapper kropsdelen, mærk hver enkelt kropsdels kontakt med underlaget)
49
Q

Angiv diagnostiske kriterier for akut myokardieinfarkt (AMI)

A
  1. En signifikant dynamik i troponin-T (stigning eller fald) og mindst én af følgende:
    – Symptomer på iskæmi*
    – Ekg-forandringer (ST-deviation, patologiske Q-takker, nyt venstresidigt grenblok)
    – Billeddiagnostiske tegn på myokardieskade
    1. Trykkende brystsmerte med udstråling til ryg, skulder, arm, hals og kæbe (på venstre såvel som på højre side)
      1. Åndenød
      2. Kvalme
      3. Træthed
50
Q

Angiv symptomer ved akut myokardieinfarkt (AMI)

A
  1. Brystsmerterne ved AMI har karakter, lokalisation og udstråling som ved angina pectoris*, men de er mere intense og langvarige**, og der er ingen eller ringe lindring af nitroglycerin.
  2. Temperaturstigning til 38-39°C inden for de første 1-2 døgn efterfulgt af temperaturfald over 2-3 dage
  3. Langvarig træthed.
    1. Trykkende brystsmerte med udstråling til ryg, skulder, arm, hals og kæbe (på venstre såvel som på højre side)
      1. Åndenød
      2. Kvalme
      3. Træthed

**Stabil angina pectoris svinder efter få minutters hvile. Ustabil angina pectoris kan vare 10-20 minutter. AMI varer mere end 20 minutter.

51
Q

Angiv komplikationer til akut myokardieinfarkt (AMI)

A
  1. Pludselig død pga. arytmi eller akut hjertesvigt
  2. Mitralinsufficiens pga. papillærmuskelruptur
  3. Lungeødem pga. hjerteinsufficiens
  4. Hjertetamponade pga. ruptur af ventrikelaneurisme
  5. Mural trombe (trombedannelse i hjertelumen pga. nedsat kontraktilitet kan føre til lungeemboli eller apopleksi)
  6. Postinfarktsyndrom (Dresslers syndrom)*

*Autoimmun pleuroperikardit, som optræder fra 1-2 uger og op til 2 måneder efter et infarkt.

52
Q

Inddel hjertesygdomme i fire kategorier

A

Sygdom i hjertets:

  1. Blodforsyning
  2. Rytme
  3. Pumpefunktion
  4. Klapper
53
Q

Angiv én fordel og én ulempe ved mekaniske proteseklapper

A

Fordel: Lang holdbarhed (> 30 år), hvorfor denne klaptype som udgangspunkt tilbydes patienter under 65 år
Ulempe: Kræver livslang antikoagulationsbehandling med vitamin K antagonist (VKA)

Hjerteklapoperation foretages som udgangspunkt ved åben kirurgi, men kateterbaserede teknikker er under udvikling til komorbide patienter (fx Transcatheter Aortic Valve Implantation [TAVI] til lungesyge)

54
Q

Angiv én fordel og én ulempe ved biologiske proteseklapper

A

Fordel: Kræver ikke livslang VKA-behandling (men kræver dog behandling med ASA 75 mg de første tre måneder efter operationen)
Ulempe: Har kortere holdbarhed sammenlignet med mekaniske klapper (< 10 år), hvorfor denne klaptype som udgangspunkt tilbydes patienter over 65 år

Hjerteklapoperation foretages som udgangspunkt ved åben kirurgi, men kateterbaserede teknikker er under udvikling til komorbide patienter (fx Transcatheter Aortic Valve Implantation [TAVI] til lungesyge)

55
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved endokarditis

A
  1. Almensymptomer: B-symptomer (feber, nattesved, træthed, nedsat appetit og vægttab)
  2. Embolier
    a. Hjerne: Apopleksi
    b. Nyre: Hæmaturi
    c. Fingre: Splinters under neglene og røde småknuder i fingerpulpae (Osler knuder)
56
Q

Angiv udredningen af endokarditis

A
  1. Bloddyrkninger taget med mindst 12 timers interval

2. Ekkokardiografi

57
Q

Angiv de fire kardiomyopatier

A
  1. Dilateret kardiomyopati (den almindeligste kardiomyopati og den hyppigste
    årsag til hjertetransplantation)
  2. Hypertrofisk kardiomyopati
  3. Restriktiv kardiomyopati
  4. Arytmogen Højre Ventrikel Kardiomyopati (ARVC)
58
Q

Angiv gunstige livsstilsændringer hos patienter med forhøjet blodtryk

A

Mindre:

  1. Salt
  2. Lakrids
  3. Alkohol
  4. Tobak

Mere:

  1. Motion
  2. Vægttab
59
Q

Angiv førstevalgspræparater til behandling af forhøjet blodtryk

A

A. ACE-hæmmere (eller angiotensin-II-receptor-antagonister ved ACE-hæmmer intolerans)
B.*
C. Calcium-antagonister
D. Diuretika, herunder thiazider

Kombinationsbehandling giver additiv blodtryksreduktion, mens bivirkninger er mindre end additive.

*Beta-blokkere anses ikke længere for at være rutinemæssigt førstevalgspræparat. For nuværende findes det rigtigst at reservere betablokkere til patienter, som udover hypertension har en supplerende indikation for betablokade fx iskæmisk hjertesygdom, hurtig atrieflimren eller hjerteinsufficiens. Ligeledes hvis der kan opnås en symptomatisk fordel ved betablokade (rysten, ekstrasystoli eller migræne).

60
Q

Angiv hvornår udredning for sekundær hypertension* bør overvejes

A
  1. Ved behandlingsrefraktær hypertension (blodtryk ≥ 135/85 mmHg målt som døgn- eller hjemmeblodtryk på trods af 3 præparater eller mere i maximal anbefalet dosis). Forinden bør compliance checkes ved sygeplejedoseret medicinadministration efterfulgt af observation og døgnblodtryksmåling.
  2. Hos yngre patienter (< 40 år).
  3. Ved meget højt blodtryk ≥ 175/105 mmHg ved gentagne automatiske målinger i et roligt rum.

*Årsager til sekundær hypertension
• Endokrin (primær hyperaldosteronisme (herunder Conns syndrom), Cushings syndrom, fæokromocytom (meget sjældent), hyperthyroidisme).
• Parenkymatøs nyresygdom
• Nyrearteriestenose
• Coarctatio aortae (højt blodtryk i overekstremiteterne og lavt blodtryk i underekstremiteterne - endda manglende puls i aa. femorales)

61
Q

Angiv gunstige livsstilsændringer hos patienter med forhøjet kolesterol

A

Mindre
1. Animalske produkter, herunder også mejeriprodukter

Mere

  1. Vegetabilske produkter, herunder madolie og nødder
  2. Fisk
  3. Frugt og grønt
  4. Fuldkorn
  5. Motion

Forventes at kunne reducere LDL-kolesterol med 10 %

62
Q

Angiv førstevalgspræparatet til behandling af forhøjet kolesterol

A
  1. Atorvastatin

Forventes at kunne reducerer plasma LDL-kolesterol med 30-60%

63
Q

Karakterisér besvimelse

A

Forbigående bevidsthedstab af sekunder til minutters varighed forårsaget af cerebral hypoperfusion

64
Q

Angiv udredningen af besvimelse

A
  1. Anamnese
  2. Objektiv undersøgelse
  3. EKG
  4. Ekkokardiografi
  5. Evt. carotismassage, ortostatisk blodtryksmåling eller vippelejetest

Én enkelt episode med vasovagal synkope bør ikke udløse videre udredning. Formodet kardial synkope bør udløse indlæggelse. Ved ortostatisk synkope justeres justeres evt. hypotension medicin og der gives råd om rigeligt væskeindtag, små, hyppige måltider, støttestrømper op til lysken og undgåelse af varme omgivelser

65
Q

Angiv årsager til hysterisk synkope

A
  1. Psykisk belastende situation

Ved forsøg på at åbne patientens øjne, vil vedkommende ofte knibe øjnene sammen eller dreje blikket væk

66
Q

Angiv grænsen for forhøjet blodtryk

A

Hos lægen*: 140/90 mmHg (dog 130/80 mmHg ved samtidig proteinuri)
Derhjemme: 135/85 mmHg

*Blodtrykket bør ved hver konsultation måles 3 gange efter 5 minutters siddende hvile. Der tages gennemsnit af de sidste 2 målinger. Hvis blodtrykkene afviger mere end 5 mmHg fra hinanden tages supplerende målinger

67
Q

Angiv symptomer ved forhøjet blodtryk

A

Forhøjet blodtryk giver som regel ingen symptomer undtagen ved meget høje tryk:

  1. Hovedpine
  2. Svimmelhed
  3. Funktionsdyspnø
  4. Anstrengelsesrelaterede brystsmerter
  5. Hjertebanken
68
Q

Angiv udredningen for atrieflimmer

A
  1. EKG
  2. TransThorakalEkkokardiografi (TTE) for at identificere evt. hjertesvigt, klapsygdom eller kardiomyopati som udløsende årsag
69
Q

Karakterisér aortaaneurismer

A

Udvidelse på aorta, oftest abdominalt, men også i aorta ascendens

70
Q

Angiv udredningen af aortaaneurisme

A
  1. TransThorakal Ekkokardiografi (TTE)
  2. CT-skanning
  3. MR-skanning
71
Q

Angiv symptomer ved aortaaneurisme

A

Aortaaneurismer giver sjældent symptomer

72
Q

Angiv symptomer ved ruptur af aortaaneurisme

A
  1. Pludseligt indsættende kraftige ryg-, thorax eller mavesmerter strålende ned til skridtet
  2. Hypovolæmisk shock (lavt blodtryk, bleg, kold, klamtsvedende, besvidsthedssvækkelse)
73
Q

Hvem bør du overveje at screene for aortaaneurisme?

A
  1. Mænd > 50 år, der har førstegradsslægtninge (forældre, søskende eller børn) med aortaaneurisme
  2. Mænd > 60, der ryger eller tidligere har røget
74
Q

Angiv behandling af aortaaneurisme

A
  1. Atorvastatin
  2. Acetylsalicylsyre
  3. Gængs behandling af forhøjet blodtryk, herunder betablokker
  4. Rygeophør
  5. Rådgivning om kost og motion (ingen begrænsning i daglige aktiviteter)
75
Q

Angiv indikationer for kirurgisk behandling af aorta aneurismer

A
  1. Symptomgivende aorta aneurisme
  2. Aorta ascendens > 5,5 ( > 5,0 hos Marfan-patienter)
  3. Arcus aorta et descendens > 6,5 cm
  4. Aneurismevækst > 0,5 cm/år
76
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved aortadissektion

A
  1. Pludseligt indsættende skærende bryst-, ryg- eller mavesmerter evt. med udstråling til hals, kæbe eller arme. Til forskel fra akut koronar syndrom (AKS) kan smerterne flytte sig.
  2. Forhøjet blodtryk
  3. Pulsforskel på ekstremiteter
77
Q

Angiv udredningen af aortadissektion

A
  1. Forhøjet D-dimer
  2. Transthoracal ekkokardiografi (TTE)
  3. CT-angiografi
78
Q

Angiv behandling af aortadissektion

A
  1. Kombineret alfa- og betablokkere*(fx Labetalol)
  2. Morfin mod smerter
  3. Kirurgisk indsættelse af rørprotese, hvis dissektionen andrager aorta ascendens (pga. risiko for nedsat blodforsyning til hjernen samt hjertetamponade, kaldes type A)

*Et systolisk blodtryk på 100-120 mm Hg er ønskelig. Blodtrykket måles på mindst to ekstremiteter, og det højeste blodtryk antages at være det korrekte

79
Q

Angiv symptomer ved lungeemboli

A
  1. Åndenød
  2. Besvimelse
  3. Respirationssynkrone brystsmerter
  4. Hoste og hæmoptyse
  5. Angst og uro
80
Q

Angiv de hyppigste hjerteklapfejl i Danmark

A

Hjerteklapfejl i Danmark er hyppigst venstresidige:

  1. Aortastenose
  2. Mitralinsufficiens
81
Q

Angiv overvejelser ifm. valg af AK-behandling

A
  1. Indikation
    a. VKA: Mekanisk klapprotese, mitralstenose
    b. NOAK: Atrieflimmer
  2. Nyrefunktion: NOAK-behandling kræver en eGFR > 15 ml/min, fordi en stor del af lægemidlet udskilles uomdannet via nyrerne
  3. Interaktion: Polyfarmaci gør VKA-behandling vanskelig at regulere

Derudover kan man overveje følgende:

  • Dysreguleret VKA-behandling (TTI < 70 %) taler for NOAK
  • Behandlingsvarighed < 3 måneder taler for NOAK pga. eftervist lavere blødningsrisiko
  • Dårlig komplians taler for VKA, fordi halveringstiden er længere end for NOAK (hvorfor NOAK skal tages inden for et 2 timers interval hver dag), og fordi behandlingseffekten kan monitoreres vha. INR-målinger*
  • Dårlig leverfunktion taler for VKA, fordi INR-målingen er en leverparameter, du alligevel holder øje med
  • Dårlig økonomi taler for VKA, idet NOAK er dobbelt så dyrt**
  • Angst for nålestik taler for NOAK***
  • Behov for dosispakning/ophældning taler for NOAK**
  • Der findes endnu ikke nogen god måling til monitorering af behandlingseffekten af NOAK - hverken INR eller APTT er retvisende
  • *D. 11. maj 2018 kostede VKA årligt 1.100 kr. i egenbetaling, mens NOAK kostede 2.400 kr. i egenbetaling. Vær opmærksom på at patentet på dabigatran (Pradaxa) udløber i 2023
  • **Bortset fra kontrol af nyrefunktionen hver tredje måned det først år efter opstart af NOAK, er der ikke behov for biokemisk monitorering ved behandling med NOAK. Ved opstart af VKA-behandling skal INR kontrolles ofte og mindst hver fjerde uge selv ved stabil langtidsbehandling
  • ***Bemærk dog at dabigatran-kapslerneskal blivei den originale pakning indtil brug, idet indholdet nedbrydes af fugt
82
Q

Angiv forskellen i bivirkningsprofil for VKA og NOAK

A

NOAK reducerer risikoen for alvorlige intrakranielle blødninger sammenlignet med VKA, hvorimod risikoen for gastrointestinale blødninger øges ved behandling med standarddosis NOAK. Dog er interkranielle blødninger mere alvorlige end gastrointestinale blødninger

83
Q

Angiv udredningen af Dyb VeneTrombose (DVT)

A
  1. Well’s DVT-score
  2. D-dimer
  3. Ultralydsscanning af underekstremiteter
  4. Igangsætning af ambulant udredning for trombofili
84
Q

Angiv behandling af Dyb VeneTrombose (DVT)

A
  1. LavMolekylære Hepariner* (LMH)
  2. Herefter kan der skiftes** til NOAK (behandlingsvarighed < 3 mdr.) eller VKA (behandlingsvarighed 3-12 mdr.)
  3. Kompressionsstrømper
  • Pga. risikoen for udvikling af HeparinInduceret Trombocytopeni (HIT) anbefales det at kontrollere trombocyttallet en uge efter heparinbehandling og fire uger efter heparinbehandling
  • *Kræftpatienter skal dog forblive i LMH-behandling
85
Q

Angiv normal Ejection Fraction (EF)

A

EF = 60 %

86
Q

Angiv behandling af 3. grads AV-blok

A
  1. Atropin 0.5 – 1 mg i.v hver 5. min (højst 3 mg) (pga. bradykardi)
  2. Isoprenalin 0,02 - 0,2 µg/kg/min (pga. bradykardi)
  3. Morfin (pga. transkutan pacing [Zoll-pacemaker]
  4. Transkutan pacing [Zoll-pacemaker]
    a. Påsæt pads og elektroder (sikrer synkron stødafgivelse)
    b. Indstil strømstyrken på 0 og frekvensen på 60/min
    c. Skru op for strømstyrken indtil du mærker puls i a. femoralis (du får ikke selv stød)
  5. Transvenøst pacemakersystem
87
Q

Angiv akut behandling af kronisk venstresidig hjertesvigt (= kronisk hjerteinsufficiens)

A
  1. Ilt
  2. Nitroglycerin*
  3. Diuretika (fx Furosemid)
  4. Morfin

*Umiddelbart lyder det farligt at give hjertesvigtspatienter en blodtrykssænkende behandling, men vær opmærksom på, at det er forskelligt fra at give dem væske. NO bevirker arteriel såvel som venøs vasodilatation, hvilket sænker pre- og afterload. Alt i alt tager det toppen af fyldningstrykket (tænk Frank-Starling-kurve: slagvolumen falder ved alt for stort fyldningstryk), hvorved hjertet - i stedet for at være fuldstændig udspændt - opnår en mere effektiv kontraktion og derved større slagvolumen

88
Q

Angiv årsager til atrieflimren

A
  1. Forhøjet blodtryk (som bevirker hypertrofi og stivhed i myokardiet)
  2. Aldersbetinget stivhed i myokardiet
  3. Klapsygdom
  4. Hjertesvigt
  5. Hyperthyroidisme
89
Q

Angiv behandling af lægemiddelinduceret blødning (blødning pga. AK-behandling)

A
  1. VKA-induceret blødning: Octaplex + phytomenadion (vitamin K)
  2. NOAK-induceret blødning: Octaplex, Praxbind eller AndexXa

Bemærk at Octaplex er hurtigt at indgive og virker med det samme. Phytomenadion har klinisk effekt efter 12-24 timer. Frisk frosset plasma bruges sjældent, fordi det først skal tøs op, bringes og indgives langsomt.

  • Octaplex (faktor II, VII, IX og X samt protein C og S)
  • Praxbind (idarucizumab, specifik antidot til Pradaxa)
  • AndexXa (andexanet alfa, specifik antidot til Xarelto, Eliquis og Lixiana)
90
Q

Inddel besvimelse efter årsager

A
  1. Refleksmedieret synkope
    a. Vasovagal synkope
    b. Situationsbetinget synkope
    c. Syg caroticus syndrom
  2. Kardial synkope
  3. Ortostatisk synkope
91
Q

Karakterisér refleksmedieret synkope (bl.a. vasovagal synkope)

A

Ses ofte hos yngre, og er ofte udløst af:

  1. Langvarig stående stilling uden brug af venepumpe
  2. Angst, ubehag eller fobi overfor f.eks. blod eller nåle

Derudover kan refleksmedieret synkope skyldes påvirkning af hjernestammen (situationsbetinget synkope udløst af miktion, defækation, hoste eller smerte) eller hypersensitivitet af baroreceptorer i sinus caroticus (syg caroticussyndrom udløst af hoveddrejning, barbering, skjorte med stiv flip o.l.)

Refleksmedieret synkope forudgås ofte af utilpashed, svedfrembrud og nærsynkope (svimmelhed og sortnen for øjnene). Huden er ofte bleg før synkopen. Kan afværges ved at lægge sig ned, krydse arm og ben, spænde alle musklerne i kroppen eller sætte hovedet ned mellem benene. Opvågningen er ofte langsom

92
Q

Karakterisér kardial synkope

A

Ses ofte hos ældre, og er ofte udløst af:

  1. Arytmi (mistænkes ved uvarslet synkope opstået i liggende stilling)
  2. Aortastenose (ses ved fysisk anstrengelse hos ældre)
  3. Hypertrofisk kardiomyopati (ses ved fysisk anstrengelse hos yngre)

Kardial synkope kommer ofte uvarslet og pludselig, men kan forudgås af hjertebanken og åndenød. Hudfarven er normal før synkopen, og patienten ligger ofte helt stille under synkopen uden kramper, tungebid eller ekskretafgang*. Opvågningen er ofte hurtig

*Kramper, tungebid, urin- og fæcesafgang ses ved epileptiske anfald

93
Q

Karakterisér ortostatisk synkope

A

Ses ofte hos ældre, er ofte udløst af

1. Overgang fra liggende til stående stilling

94
Q

Angiv synlig kendetegn ved hypercholesterolæmi

A

Kolesterolaflejring i

  1. Cornea (arcus senilis)
  2. Øjenlåg (xanthelasma)
  3. Ekstensor-sener (akilles-senen eller på håndryggen)
95
Q

Angiv håndtering og behandling af patienter mistænkt med AKS

A
  1. Spørger hurtigt ind til patientens symptomer samt varighed (retrosternal trykken for brystet med udstråling, åndenød, træthed, kvalme/opkastning)
  2. Herefter MONA:
    a. Morfin 2,5-10 mg iv. (nedsætter faktisk hjertets iltforbrug ved at nedsætte preload)
    b. Oxygen
    c. Nitroglycerin sublingualt
    d. Acetylsalicylsyre 300 mg tygges, herefter tablet 75 mg × 1 dgl. livslangt
  3. Spørger ind til øvrig komorbiditet og vanlig medicin (VKA, NOAK) inden jeg ringer til højtspecialiseret enhed (PCI-center)
  4. Giver blodfortyndende behandling efter aftale med vagthavende på højtspecialiseret enhed
    e. Heparin 10.000 IE (Fondaparinux 2,5 mg ved UAP og NSTEMI)
    f. Ticagrelor 180 mg × 1 dgl. i 12 måneder
  5. Sørger for at der bliver ringet til AMK (Akut Medicinsk Koordination) for at aftale ambulance kørsel A samt mulighed for lægefølge
  6. Vurderer om patienten er hæmodynamisk stabil og/eller har behov for assisteret ventilation
  7. Vurderer om patienten har brug for kontinuert I.V. nitroglycerin infusion
  8. KAG/PCI (evt. også ved UAP og NSTEMI)
    g. Atorvastatin 80 mg x 1 dgl. livslangt
    h. Metoprolol 50 mg x 1 dgl. i op til 2 år
96
Q

Angiv symptomer og kliniske fund ved akut perikarditis

A
  1. Skarp brystsmerte lokaliseret centralt eller til venstre i brystet, evt. med udstråling sv.t. AKS
    a. Forværring af smerten ved dyb inspiration, hoste, synkebevægelse eller rygleje
    b. Smertelindring i siddende stilling og ved fremoverbøjning
    c. Smerten kan vare fra timer til flere dage*
  2. Feber
  3. Perikardiel gnidningslyd er et patognomonisk klinisk fund (høres bedst, når patienten læner sig fremover)

*De fleste tilfælde af akut perikardit vil være idiopatiske (ofte virale) og have et selvbegrænsende, kortvarig forløb (mindre end en uge)

97
Q

Angiv monitorering og parakliniske fund ved akut perikarditis

A
  1. Patienter med akut perikardit observeres på sygehus med ekg-overvågning, da der kan være ledsagende myokardit og dermed risiko for arytmier
  2. ST-elevation med hængekøjelignende konfiguration i mange afledninger (aftager efter få timer)
  3. Negative T-takker (vedbliver i flere uger)
98
Q

Angiv antallet af flige i den højre atrioventrikulær-klap

A

Tre (huskeregel: der er tre streger i “H” for højre)

99
Q

Angiv antallet af flige i den venstre atrioventrikulær-klap

A

To (huskeregel: der er to streger i “V” for venstre)

9. semester: Hjerte-lunge-kar (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions