Histologi Flashcards
Hvilke former for egentligt bindevæv findes der? og hvad karakteriserer dem?
Løst bindevæv: Ingen orden i fiberne
Tæt bindevæv: kollagen fibre
- to typer: Tæt, uregelmæssigt (kollagent bindevæv), findes bla. i dermis og som kapsler omkring organer og Tæt, regelmæssigt bindevæv: bundter af kollagene fibre i velordnet, parallelt arrangement - findes i strukturer udsat for stærke trækkræfter: Sener, ligamenter, fascier og aponeuroser
Elastisk bindevæv: Tætliggende bundter af 10-15 µm tykke, parallelt liggende elastiske fibre
Mukøst bindevæv: Store mesenchymlignende celler
Retikulært bindevæv: Net af retikulære fibre i tæt relation til reticulumceller - Findes i knoglemarv og lymfoidt væv
Hvilke forskellige bindevævsceller findes der?
Fikse celler: fibroblaster reticulumceller mesenchymale celler fedtceller
Mobile vandreceller: monocytter makrofager dendritiske celler lymfocytter plasmaceller eosinofile granulocytter neutrofile granulocytter mastceller
hvordan ser man forskel på fedvæv, knoglemarv og blod, i lys mikroskop?
Fedtvæv: Unilokulært fedtvæv: store vakuoler med lipid og meget vaskulariseret- hvidt/pink i HE farvning.
Multilokulært fedtvæv: mange små vakuoler med lipid - ligner netværk men mange kar i mellem
Knoglemarv: Rød knoglemarv (rødt/lilla, HE) - Gul knoglemarv, Består primært af fedtvæv (hvidt, HE)
Blod: Erythrocytter/røde blodlegemer (dognut form)
Granulære leukocytter: NEUTROFIL (3-5 lapdelt kerne, fagocyt), EOSINOFIL (2 lapdelt kerne, røde vesikler) og BASOFILE (2-3 lapdelt kerne, basofile vesikler)
Agranulære leukocytter: MONOCYTTER->makrofag (hestesko/nyre formet kerne) og lymfocytter (lille celle(7um), stor kerne)
Thrombocytter/blodplader: Skiveformede, Ingen kerne, 3 um
Hvad er bindevæv opbygget af?
Celler
Ekstracellulære matrix
Fibre indlejret i en Grundsubstans (adhæsive glykoproteiner)
Hvad er en fibroblast?
Den ”egentlige” bindevævscelle
Hyppigst forekommende
Store flade/tenformede celler med slanke udløberet
Oval/affladet cellekerne med 1-2 nucleoli
Cytoplasma - svagt eosinofilt
sparsomt RER og lille Golgi-apparat (fibrocyt) -> aktivering cytoplasma øges - mere basofilt veludviklet RER og Golgi-apparat ex. ved sårheling (myofibroblaster)
hvad er grundsubstansen? og hvad indenholder den?
Består af:
Proteoglykaner - kæder af Glykosaminoglykaner(GAGs) bundet til kerne protein
Adhæsive glykoproteiner
(H2O, salte, andre lavmolekylære substanser, andre proteiner (små mængder), stærk viskøs)
farves mad PAS
Strengen er proteoglykan hvor på der sidder GAGs, som er kulhydrat/desakkerider/polymere altså sukker molekylder – inde i GAGs kan der sidde vand, som gør at den er meget viskotabel
Proteolykaner sidder på Hyaluronan som er langestrenge der kan påsættes flere Proteolykaner
Hvor finder med de fire første typer kollagen?
Type 1 -> forekommer i størst mængde i organismen og findes bl.a. i dermis, blodkar, sener og knogler.
Type 2-> findes i hyalin og elastisk brusk, discus intervertebralis (båndskiven mellem 2 ryghvirvellegemer) samt i corpus vitreum (øjets glaslegeme).
Type 3-> retukulære fibre – også i basalmembranen
Type 4-> danner netværk frem for striber i lamina densa
Hvilke typer bindevæv findes der?
Egentlige bindevæv Fedtvæv Brusk Knoglevæv Blod
Hvad er fedtvæv?
Væv hvor fedtceller er den dominerende bestanddel, der udgør ca. 20% af legemsvægten. Fedtvæv er en specialiseret form for løst bindevæv.
Hvordan oplagrers fedtvæv?
Lipid (triacylglyceroler) er særlig egnet til oplagring af energi, fordi den bundne kemiske energi pr. vægt- eller volumenenhed er større end for både kulhydrat og protein.
Hvad er fedtvævs funktion?
Fedtvævet fungerer primært som et energidepot. Fedtvæv fungerer også som endokrint organ samt mekanisk og termisk beskyttende polstring.
Hvad er unilokulært fedtvæv?
Betegnes som ”almindeligt fedtvæv”. Et gult/hvidt fedtvæv, hvor cellerne indeholder én stor lipiddråbe. Cellerne kan blive mere end 100 µm i diameter. Kernen, der er affladet, ses ikke altid i præparater. Rigt vaskulariseret.
Hvad betyder det at fedtvæv er rigt vaskulariseret?
At der er god blodgennemstrømning
Hvordan kendetegnes unilokulært fedtvæv?
Ses som én stor lipiddråbe.
EM: sparsomme organeller – hovedsageligt SER da dette er aktivt i lipidsyntesen.
Hvor findes unilokulært fedtvæv?
Findes i
- underhuden
- omentet (tarmnettet, som indvoldene er ophængt i)
- mesenteriet (tarmkrøs, bindevævet, der omslutter indvoldene)
- retroperitonealt (bag bughinden).
Hvad er multilokulært fedtvæv?
Brunt fedtvæv (farven skyldes mitochondriernes indhold af cytokromer). Forekommer sjældent hos voksne - er yderst veludviklet hos nyfødte (varme produktion). Udgør cirka 2-5% af legemsvægten hos nyfødte. Brunt fedtvæv omdannes med alderen til unilokulært.
Hvordan kendetegnes multilokulært fedtvæv?
Cellerne indeholder mange små lipiddråber. Polygonale, store celler. Afrundet cellekerne med grove kromatinkorn.
EM: talrige mitochondrier – få andre organeller. Brunt fedtvæv er lobuleret - mange kar og nervetråde.
Hvor fordeles fedt hos nyfødte børn?
Multilokulært fedtvæv findes imellem skulderbladene, i aksillen (armhuleregionen), i nakkeregionen og langs store blodkar.
Hvilke forskelle er der på unilokulært fedtvæv (hvidt) og multilokulært fedtvæv (brunt)?
Farve:
Unilokulær fedtcelle - hvidt/gult
Multilokulær fedtcelle - brunt
Opbygning:
Unilokulær fedtcelle - Prolifererer og differentierer fra mesenchymal stamcelle til præadipocyt.
Multilokulær fedtcelle - Uddifferentieres til en anden cellelinje end for de unilokulære fedtceller, den myogene mesenchymale stamcellelinje.
Placering:
Unilokulær fedtcelle - Findes i underhuden, omentet, mesenteriet, retroperitonealt.
Multilokulær fedtcelle - Findes imellem skulderbladene, i aksillen (armhuleregionen), i nakkeregionen og langs store blodkar. Forekommer hos nyfødte (sjældent hos voksne)
Hvordan er fedtvæv opbygget?
Unilokulær fedtcelle:
Fedt stammer fra mesenchymal stamcelle
Prolifererer og differentierer til præadipocyt. Differentierer til immatur fedtcelle, der modnes til matur fedtcelle (adipocyt).
Multilokulær fedtcelle:
Fedt stammer fra mesenchymal stamcelle.
Uddifferentieres imidlertid til en anden cellelinje end for de unilokulære fedtceller, den myogene mesenchymale stamcellelinje, som muskelceller også kan udvikles fra. Proliferer og differentierer til præadipocyt.
Præadipocyt differentierer og modnes til multilokulær fedtcelle.
Hvor forekommer de hhv. kollagene, retikulære og elastiske fibre henne?
Kollagene: Hyppigst forekommende bindevævsfibre
Retikulære:
o omgiver fedtceller, Schwannske celler og muskelceller
o afstiver kapillærer
o udgør retiklet i lymfoidt væv og knoglemarv
o omgiver parenchymceller i kirtler
o indgår i basalmembranens retikulære lamina
Elastiske: Forekommer som tynde tråde i løst bindevæv, som grovere fiberbundter (5-15 µm) i elastiske ligamenter (ledbånd) og som membraner i arterievægge
Hvilke fibre findes der?
Kollagene, retikulære og elastiske fibre
Definér opbygningen af kollagene fibre
Kollagene fibre er let bølgede fibre, der løber i alle retninger. De har en fibertykkelse på 1-20 µm. Fibrene er opbygget af 30 – 300 nm tykke fibriller, som danner en længdestribning.
Hvad er fibriller opbygget af?
Fibriller kendetegnes ved at være opbygget af 1,5 nm tykke kollagen-molekyler der danner tværstribning, som gentager sig for hver 68 nm.
Hvad er kollagen-molekylet opbygget af?
Kollagen-molekylet er opbygget af 3 alfa-kæder ==> type-opdelingen af Kollagen (Type I-XXVIII).
Hvad er konsekvensen ved ubalance i fibrene?
Ehlers-Danlos’ syndrome: Defekt i kollagen syntese –> Hyperekstensibilitet
Marfan syndrome: Mutation i fibrillin genet –> Ex. cardiovaskulære problemer
Definér funktion fra hver af fibrene
Kollagene, retikulære og elastiske fibre er grundlaget for den mekaniske støttefunktion
o kollagene fibre: Give bindevævet styrke
o retikulære fibre
o elastiske fibre: kan strækkes til 150% af længden og efterfølgende genantage normal længde.
Hvilke farver får fibrene med de forskellige favremetoder?
Kollagene fibre:
o HE-farvning: lyserøde
o Mallory-farvning: blå
o Van-Gieson-farvning: røde
o Sølv-Farvning: rødbrune
o Orcein-Farvning: lys brune
Retikulære fibre:
o HE-farvning: ses ikke
o Sølv-Farvning: sorte
o PAS-farvning: røde (skyldes ”coat“ af proteoglykaner)
Elastiske fibre:
o HE-farvning: Elastiske fibre er vanskelige at se i HE-farvning
o Orcein-Farvning: Elastiske fibre farves rødbrune
o Verhoeff-Farvning: Elastiske fibre farves sorte
Definér opbygningen af retikulære fibre
Retikulære fibre er spinkle fibre, der danner fine net. Har samme periodiske struktur som kollagen. De består primært af type-III-kollagen og ”coat” af proteoglykaner & glykoproteiner
Definér opbygningen af elastiske fibre
Elastiske fibre er meget tynde tråde (0,2-1,0 µm) som har en gullig farve. Fibrene er opbygget af 10 nm tykke mikrofibriller der omgiver kerne af elastin. Dannes af fibroblaster og glatte muskelceller.
Hvilke forskellige typer bruskvæv findes der?
Hyalin brusk
Elastisk brusk
Fibrøs brusk
Hvad er hyalin brusk opbygget af, og hvad er kedetegn for denne type brusk? (kom med et eksempel på dens fremkomst)
Fibre: Kollagen type II (IX, X, XI)
Mest almindelige bruskform
Glasagtig, blålig i frisk tilstand
Findes i ribbensbruske, dele af næseskelettet, i larynx(strubehovedet), trachea, bronchier samt på ledflader
Hvad er elastisk brusk opbygget af, og hvad er kedetegn for denne type brusk? (kom med et eksempel på dens fremkomst)
Fibre: Elastiske & Kollagen type II
Gullig og bøjelig/elastisk
Matrix er gennemvævet af tæt netværk af spinkle, elastiske fibre - specielt tætte omkring lakuner
Kollagene fibriller > elastisk
Disse fibre farver basofilt - farves selektivt med Verhoeff og Orcein
Findes bla. i larynx (strubehovedet)og det ydre øre
Hvad er fibrøs brusk opbygget af, og hvad er kedetegn for denne type brusk? (kom med et eksempel på dens fremkomst)
Fibre: : Kollagen type I & II
Fibrocartilago
Overgangsform mellem tæt bindevæv og hyalin brusk
Rækker af:
Brusk: Hyalin-matrix er acidofil og indeholder kollagen type II samt Chondrocytter - alene eller i isogene grupper
Bindevæv: kollagene fibre (type I) og spredte fibroblaster
Gradvis overgang til omgivende væv (tæt bindevæv, hyalin brusk, knogle)
Forekommer i visse led
Mangler perichondium
Redegøre for begreberne interstitiel og appositionel vækst.
Interstitiel Vækst indefra Mitotisk deling af chondrocytter -> Dannelse af isogene grupper Finder primært sted i ung brusk
Appositionel
Vækst udefra/oppefra
Mesenchymceller differentierer til chondroblaster og efterfølgende til chondrocytter
Sker i det chondrogenetiske lag
Cellerne huses i lakunerne lige under perichondriet
Hvordan er brusk helt generelt opbygget?
- Specialiseret form for bindevæv bestående af celler og ekstracellulær matrix
- Cellerne benævnes chondrocytter (kendetegn: hvidt omkring/lagune)
- Matrix består af fibre indlejret i en grundsubstans
- Brusk* indeholder ikke kar og nerver (avaskulært)
- Skeletmateriale under fosterudviklingen
- Afgørende for længdevækst af rørknogler
- Brusk* er omgivet af et lag af tæt, uregelmæssigt (kollagent) bindevæv - bruskhinden (perichondriet)
* gælder ikke ledbrusk og fibrøs brusk
Hvad er en chondrocyt, og hvor findes den, og hvilke kendetegn har den?
Syntetiserer kollagen og andre matrix molekyler
Immature chondrocytter (chondroblaster) nær perichondriet
ligger i ovale lakuner parallelt med overfladen
ovale cellekerner basofilt cytoplasma
EM: veludviklet RER, kraftigt basofilt
De mature chondrocytter ligger dybere i brusken i afrundede lakuner
runde cellekerner
acidofilt cytoplasma
EM: RER tilbagedannes, indeholder ofte store glykogengranula og små lipiddråber
Hvordan beskrives knoglevæv overordnet?
Som et materiale med stor hårdhed og styrke, men alligevel med en vis elasticitet. Specialiseret form for tæt bindevæv
Hvilken funktion har knoglevæv?
- Støtteorgan - fungerer som vægtstænger for tilhæftede muskler samt afstiver legemet mod tyngdekraften.
- Led i Calciumhomeostasen (og phosphat) - skelettets knogler indeholder mere end 99% af organismens calcium.
- Beskyttelse - omgiver hjerne, rygmarv samt delvist bryst og bækkenorganer.
Hvordan er knoglevæv opbygget makroskopisk?
- Spongiøst knoglevæv eller Substantia spongiosa - Trabekulær knogle
• Fine bjælker eller plader (trabeculae), der danner svampeagtigt netværk. Det kommunikerende hulrum er udfyldt af knoglemarv - Kompakt knoglevæv eller Substantia compacta - Cortikal knogle
• Kompakt masse uden synlige hulrum
De fleste knogler består af begge typer knoglevæv - dog i meget varierende mængde
Her kan der ses volkmanske og herveske kanaler
Hvad hedder de forskellige dele af en knogle?
- Diafysen (skaftet): kompakt (cortikalt) knoglevæv, der som et rør omgiver marvhulen
- Metafyse: Overgang mellem diafyse og epifyse
- Epifysen (”Enderne”): næsten udelukkende spongiøst (trabekulært) knoglevæv, der yderst går over i et tyndt lag kompakt knoglevæv (skal)
Hvad beklæder knoglen?
- Ledfladerne er beklædt med et lag ledbrusk (hyalin)
- Resten af knoglen er beklædt med et lag tæt bindevæv: Periost (benhinden)
- Marvhulen og hulrummene i det spongiøse knoglevæv er beklædt med en tynd hinde af cellerigt bindevæv: Endost
Hvordan er kompakt/cortikalt knoglevævs histologiske opbygning?
- Består af intercellulær substans - Knoglematrix - der danner ca. 3 µm tykke lag - Lameller
- Knoglecellerne - Osteocytter - ligger i små hulrum - Lakuner - i lamellerne
- Osteocytterne har mange spinkle udløbere der løber i fine kanaler - Canaliculi
- Canaliculi afgår vinkelret på lakunerne og anastomoserer med hinanden og karholdige kanaler i knoglevævet samt den indre og ydre overflade –> Herved kan tilføres og afgives substanser via den sparsomme mængde vævsvæske der omgiver udløberne i canaliculi
Foregår der diffusion i kompakt/cortikalt knoglevævs matrix?
Nej, diffusion i matrix ikke mulig pga. forkalkning af denne
Hvordan er lamellerne arrangeret i kompakt/cortikalt knoglevæv?
Lamellerne er arrangeret koncentrisk omkring længdeforløbende - Haverske - kanaler hvorved de - Haverske systemer/Cortikale osteoner - dannes.
Hvad er en Haversk kanal?
En kanal på ≈ 50 µm i diameter, der indeholder 1-2 kapillærer, nervefibre, bindevæv
Hvad er et Haversk system/osteon?
Et system der:
• udgøres af ≈ 15 lameller
• er ≈ 150 µm i diameter, ≈ 3 mm lang
• Ses på tværsnit som ringe omkring kanalen
En lamel består overvejende af parallelt løbende, kollagene fibre (type-I) - fiberretning skifter fra lamel til lamel
Hvad er interstitielle lameller?
Rester af nedbrudte Haverske systemer (remodellering)
Hvad er ydre og indre grundlameller?
Tyndt lag lameller der løber parallelt med henholdsvis knogleskaftets ydre og indre overflade
Hvad er cementlinier?
Linjer der afgrænser de forskellige lamelsystemer. Indeholder få kollagene fibre – er kraftigt mineraliseret
Hvad er Volkmannske kanaler?
Karførende kanaler som forbinder de Haverske kanaler med:
• hinanden
• knoglens indre og ydre overflade
• kar i marvhule og periost
Disse kanaler løber transversalt og er ikke omgivet af lameller
Hvordan er spongiøst/trabekulært knoglevævs histologiske opbygning?
- Består af intercellulær substans - Knoglematrix - der danner - Lameller
- Det spongiøse knoglevæv er avaskulært - INGEN Haverske og Volkmannske kanaler
- Vævet er opbygget af Trabekulære osteoner - flade skiver (≈ 60 µm tyk; 600 µm lang) opbygget af ca. 20 lameller løbende parallelt med skivens flade
- Trabekler er sammensat af én - flere trabekulære osteoner med mellemliggende cementlinier – når en tykkelse på 50-400 µm
Hvordan er trabeklerne i knoglevæv der belastes?
I knoglevæv som belastes, er trabeklerne tykkest i belastningens retning. Disse afstives af tyndere, tværgående trabekler
Hvordan ernæres osteocytterne i spongiøst/trabekulært knoglevæv?
Ernæring af osteocytterne sker ved diffusion fra knoglens endostale overflade via de kommunikerende canaliculi
Hvad er vævet/non-lamellær knogle?
- Umodent knoglevæv uden lamellært arrangement – de kollagene fibre løber tilfældigt
- Findes under anlæggelse af knogler samt ved knoglebrud
- Erstattes ved re-modellering af lamellær knogle
Hvad er periost/benhinden?
Et tæt lag bindevæv der beklæder noget af knoglen. Bundter af kollagene fibre, Sharpeyske fibre, løber fra periost til ydre del af knoglen. Består af indre og ydre lag:
o Indre lag - løst, vaskulariseret bindevæv. I vækstperioden ses osteoblaster og osteoprogenitorceller. Efter vækstperioden ses spredte, hvilende osteoprogenitorceller samt ”lining cells”, der stammer fra osteoblaster
o Ydre lag - tæt bindevæv med nerver og blodkar (leverer grene til de Volkmannske kanaler)
Hvad er endost?
En tynd hinde af cellerigt bindevæv
• Består af et enkelt lag af flade, ”lining cells” samt osteoprogenitorceller og osteoblaster
• Endost er meget tyndere end periost
• Beklæder knogleoverfladen på trabeklerne, marvhulen, de Haverske- og Volkmannske kanaler
Redegør for knoglematrix
• Knoglematrix er ekstracellulær
• Består af organisk matrix og uorganiske salte:
1. Organiske matrix (osteoid) - kollagene fibre (type I) indlejret i grundsubstans – Eosinofil. Grundsubstansen består af proteoglykaner og andre små molekyler (betydning for mineralisering)
- Uorganiske matrix udgør ca. 75% af tørvægten hos voksne – består af krystallinsk form af calcium-fostat - Hydroxyapatit/Ca10(PO4)6(OH)2 og andre ioner
Hvad er mineralisering?
- Betegnes også calcifikation
- Deponeringen af mineraler i den organiske matrix i brusk og knoglevæv
- Udfældningen af Calcium- og fosfationer – disse omdannes til hydroxyapatitkrystaller, der lægger sig inde i og langs med de kollagene fibriller
Hvilke knogleceller findes der?
5 slags knogleceller:
- Osteprogenitorceller
- Osteoblaster
- Osteocytter
- Lining cells/Knoglebeklædende celler
- Osteoklaster
Redegør for osteprogenitorceller
- Udvikles fra mesenchymale celler
- Forekommer i fostrets mesenchym nær ossifikations-centre og senere i knoglemarv, endost og det dybe lag af periost
- Ovale, lyse kerner og uregelmæssigt, afgrænset, lyst cytoplasma (ligner fibroblaster)
- Kan udvikles (differentiere) til osteoblaster
- Stamceller
Redegør for osteoblaster
- De knogledannede celler - syntetiserer og secernerer organisk knoglematrix (osteoid)
- Danner et lag af kubiske celler på overfladen af nydannet osteoid
- Har indbyrdes kontakt via spinkle udløbere, der er forbundet med nexus
- Cellekernen er lokaliseret modsat den nydannede osteoid (Cellen er polariseret) - cytoplasma meget basofilt og indeholder basisk fosfatase
- EM: veludviklet RER og Golgi-apparat (høj aktivitet)
- ≈ 10 % af cellerne indlejres i det nydannede knoglevæv og omdannes til osteocytter - resten omdannes til
- lining cells eller undergår apoptose
Redegør for osteocytter
- Den egentlige knoglecelle
- Opstår fra osteoblaster - tilbagedannelse af RER og Golgi
- Ligger i lakune omgivet af knoglematrix
- Kommunikerer med hinanden og lining cells via gap junctions
- Ernæres via den interstitielle vævsvæske i canaliculi
- Levetid 10-20 år
Redegør for lining cells/Knoglebeklædende celler
• Betegnes også overfladeosteocytter
• Opstår fra osteoblaster efter afsluttet knogledannelse
• Beklæder alle indvendige og udvendige knogleoverflader, hvor der ikke er aktivitet af osteoblaster eller osteoklaster
• Hviler på tyndt lag osteoid (≠ knogleresorption)
• Kan efter aktivering secernere kollagenase → osteoid nedbrydes → lining cells viger pladsen for osteoklaster
Knoglenedbrydning finder aldrig sted på overflader, der er beklædt med osteoid eller anden ikke-mineraliseret knoglematrix (kollagen)
Redegør for osteoklaster
- Knoglenedbrydende celler
- Multinukleære kæmpeceller (100 µm) med 5-10 kerner (under patologiske forhold op til 200 kerner/celle)
- Cytoplasmaet er typisk eosinofilt (unge celler basofilt)
- Ligger i Howshipske lakuner - men er aktivt bevægelige
- EM: ”Bølgekant” - cytoplasma med Golgi, mange mitochondrier og vakuoler (med ”surt” indhold)
Hvad er det subosteoklastiske rum?
Et forseglet rum, der findes mellem osteoklast og knogleoverfladen. Har en pH ≈ 4 pga. H+
Hvad secernerer osteoklaster?
Osteoklaster secernerer lysosomale enzymer (Cathepsin-K)
• Enzymerne nedbryder den organiske knoglematrix
• Lav pH opløser den uorganiske matrix
Hvad er otseoklasters rolle under knoglenedbrydning?
Under knoglenedbrydning fagocyterer osteoklaster rester af osteocytter, kollagen og mineral. Efterfølgende lukkes knogleoverfladen af cementlinje
Hvilken vækst ses ved den postnatale vækst samt ved udvikling af fedme?
Ved den postnatale vækst af fedtvæv og fedme ses:
- Hypercellulær vækst: fortsat differentiering af præadipocytter til fedtceller
- Hypertrofisk vækst: vækst af de enkelte fedtceller som følge af intracellulær lipidoplagring.
Hvilke typer neuroner findes der, og hvad er deres karakteristiska?
- Unipolære én udløber - Pseudounipolære én udløber (axon) deler sig i to (som ”T”) - Bipolære én udløber fra hver ende af cellelegemet - Multipolære Et Axon og større antal dendritter Længde på axon *Projektionsneuroner – kontakt uden for CSN *Interneuroner – kontakt inde i hjernen
Hvad er en neuron? Og hvordan genkendes den?
nervecellelegeme med alle dets udløbere
Genkendes ved en Nisselfarvning og dermed mængden af Nissel-substans.
Soma (cellelegeme) - kernen omgivet af cytoplasma - perikaryon
Nucleus - oval/rund og stor
(store celler: lys med stor nucleolus;
små celler: mørkere med kromatinkorn)
Dendritter - ofte mange, korte
Axon - én udløber, meget lang. Kan afgive grene - kollateraler
Hvad er en gliacelle, og hvilke forskellige slags finde der?
Gliaceller - støtteceller
Egentlige (centrale) Gliaceller: astrocytter oligodendrocytter mikroglia (ependym)
Perifere Gliaceller:
Schwannske celler
satellitceller
Hvordan er en neurons ultrastruktur?
- Ru ER (Nissl)
- Glat ER:
- ses ikke i LM, men ved EM
- findes i perikaryon, axon og dendritter
- oplagre calcium-ioner
- Neurofibriller:
- findes i perikaryon og udløbere
- bundter af intermediære filamenter (Neurofilamenter)
- yder mekanisk støtte (del af cytoskelet) - specielt i axoner
- Mikrotubuli:
- afstiver og stabiliserer cellens facon (MAPs)
- grundlag for axontransport
- Aktinfilamenter, Golgi-apparat, mitochondrier, centrosom, inklusioner (ex. lipid, glykogen, pigment)
Hvilke Perifere gliaceller findes der? og hvad er karakteristisk for dem?
Satellitceller - lægger sig tæt op ad et nervecellelegeme - i de perifere ganglier
Schwannske celler – omkranser axoner og danner myelinet i det perifere nervesystem (PNS)
Hvad er et ependym?
énlaget, kubisk epithel
beklæder den indre overflade af hjerneventriklerne og centralkanalen i rygmarven
cilier mod ventriklerne
cellerne forbundet med gap junctions og desmosomer, men der er ingen tigth junctions, så fri diffusion.
Der findes ingen basalmembran
Beskrive Mikroglia
små celler med lille mørk kerne spinkle udløbere med små spinae opstår fra føtale monocytter RASK - hvilende/residente SKADE - reaktive - fagocytose & antigenpræsenterende
Beskriv Oligodendrocytter
Færre og mindre forgrenede udløbere end astrocytter
Kernen mindre og mørkere end astrocytkernen
Satellitære oligodendrocytter: ligger i den grå substans direkte op ad nervecellelegemet.
Interfascikulære oligodendrocytter: ligger i den hvide substans. Danner myelinet i centralnervesystemet -> Homologe med Schwannske celler i PNS
(dog er myelin i CNS og PNS biokemisk forskelligt)
Hvilke forskellige Astrocytter findes der?
Fibrøs astrocyt - færre, længere og mindre forgrenede udløbere
(hvid substans)
Protoplasmatisk astrocyt - flere, kortere og mere forgrenede udløbere
(grå substans)
stjerneformede celler med mange cytoplasmatiske udløbere
kontakt med blodkar - perivaskulære fodprocesser
lys kerne, cytoplasma med glykogenkorn og filamenter (GFAP)
Hvad er Astrocytteres funktion?
Yder mekanisk støtte
Stillads under nervesystemets udvikling (radial glia)
Regulering af neuronal aktivitet: fjerne neurotransmittere, bidrage med forstadier til neuro-transmittere, regulere det ekstracellulære ionmiljø
Danner ikke aktionspotentialer eller synapser - kommunikation via kemiske signaler
producerer laktat ud fra glukose
Udgør nervesystemets ardannende celler - sclerose
Hvad er neuroneres funktion?
hent kort: Sende signaler via transmitterstoffer
Beskriv de præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling faser.
Præklinisk: 1. finde target for stoffet 2. finde mulige stoffer - ved screening eller ved computer design 3. svar på: Now 3 main questions need to be answered: Is the drug efficacious? Are the pharmacokinetic properties okay? Is the drug safe and well tolerated? 4. godkendelse fra EMA eller FDA
klinisk:
1. vælg studie designe
Fase 1 - fokuserer generelt på lægemidlets sikkerhed, tolerabilitet og biotilgængelighed snarere end effektivitet
Lægemidlet gives til et lille antal sunde deltagere i frivilligt forsøg
Fase 2 - er fokuseret på bestemmelse af lægemidlets sikkerhed, tolerabilitet og farmakokinetik i en relativt lille gruppe patienter (50 - 200)
Undersøgelsen skal give en indikation om lægemidlets terapeutiske virkning
Varigheden er normalt ikke længere end et par måneder
Fase 3 - vil rutinemæssigt involvere flere tusinde patienter og sammenligne det nye lægemiddel med lægemidler, der i øjeblikket er i standardbrug til behandling af sygdommen
Disse forsøg giver det ultimative svar om effektivitet
De kan føre til påvisning af sjældne bivirkninger -> ansøgning om godkendenelse til FDA eller EMA
Hvad er muskelceller?
- Muskelceller er specialiserede celler, der varetager organismens behov for indre og ydre bevægelse.
- Muskelcelle kaldes muskelfiber
- Aflang celle.
Typer muskelvæv:
Glat muskulatur:
- Tenformede celler med én centralt placeret kerne. Betegnes også visceral eller involuntær altså det autonome nervesystem.
Tværstribede:
- Skeletmuskulatur: lange celler med mange perifert placerede kerner. Cellerne har karakteristisk tværstribning - betegnes også tværstribet eller voluntær altså det somatiske nervesystem.
- Hjertemuskulatur: celler med centralt placeret kerne. Cellerne har tværstribning - findes kun i hjertet - autonome nervesystem
Hvor forekommer skeletmuskulatur og hvad innerveres det af?
- Muskulatur der forekommer i alle bevægeapparatets muskler med karakteristisk tværstribning.
- Innerveres af det somatiske (bevidste) nervesystem - voluntær
Hvad karakterisere skeletmuskelfibrene?
- Lange, mange-kernede celler/fibre
- Forekommer i bundter - fascikler - der samles i muskler
Hvilke bindevævsdele indgår i opbygningen af en skeletmuskel?
Bindevæv: indeholder blodkar og nerver - giver muskelfibrene og fasciklerne mulighed for at bevæge sig uafhængigt – hæfter til knogle
Epimysiet - omgiver musklen - er sammenvævet med muskelfascien – indeholder større kar og nerver
Perimysiet - udspringer fra epimysiet - omgiver fasciklerne
Endomysiet - udspringer fra perimysiet - fin skede af retikulære fibre omkring den enkelte muskelfiber – små blodkar og nerver
Hvordan opbygges en skeletmuskelfiber?
Opbygning:
- cylinderformede celler
- 1 µm - 50 cm lange, 10 - 100 µm i diameter
- Plasmalemma/sarcolemma og ekstern lamina omgiver den enkelte fiber
- Muskelfiber indeholder myofibriller (1 - 2 µm tykke)
- Indeholder mange kerner, der ligger perifert (lige under sarcolemma) - kernerne er affladede, ovale
- Indeholder satellitceller
- mindre og mørkere kerner - er også indesluttet af den eksterne lamina, der består af retikulære bindevævsfibre og glykosaminoglykaner)
- har betydning for regeneration (stamceller for myoblaster)
Hvad indeholder den enkelte muskelfiber?
Sarcoplasma:
- Myofibriller
- Nær kernepolerne findes små golgi-apparater og mitochondrier - mitochondrier findes også i rækker mellem myofibrillerne
- Veludviklet sarcoplasmatisk reticulum (sER) som danner net omkring myofibrillerne
- Glykogen og Lipiddråber
Hvordan er myofibriller opbygget?
Myofibriller:
Karakteristisk tværstribede
A-bånd: mørke (anisotrope)
- 1,5 µm (konstant)
- H-bånd - lys zone i A-bånd
- M-linje - mørk, snæver linje i H-bånd
I-bånd: lyse (isotrope)
- halvt I-bånd - 0,5 µm i afslappet tilstand
- Z-skive/Z-linje - mørk linje i I-bånd
Hvad er et sarcomér?
- Segment imellem 2 Z-linjer
- 2,5 µm langt (1,5 - 3 µm afh. kontraktionstilstand)
Den strukturelle og funktionelle enhed i myofibrillen!
Z-linjer (og dermed sarcomeret) holdes på plads ud for hinanden af intermediære filamenter, der består af Desmin, som er specifikt for muskelceller. Filamenterne virker som afstivende cytoskelet i fiberen.
Redegør for skeletmuskulaturs ultrastruktur
- T-tubuli: invaginationer af sarcolemma hvor A og I bånd mødes - kontakt mellem indre og ydre miljø (aktionspotentiale)
- Sarcoplasmatisk reticulum danner sarcotubuli - ud for A-båndene er det længdeforløbende og anastomoserer - danner kontaktretiklet
- 2 kontaktretikler løber rundt om myofibrillen på hver sin side af en T-tubulus. De 3 rør danner tilsammen en Triade
- Via T-tubulus kan et aktions-potentiale hurtigt spredes
Redegør for myofibrillers ultrastrukturelle opbygning
Myofibriller - opbygning:
* 2 typer:
Myosinfilamenter - Tykke (14 nm); 1,5 µm lange - indeholder Myosin II
Aktinfilamenter - Tynde (7 nm); 1 µm lange - indeholder Aktin - udgår fra Z-skiverne - strækker sig gennem I-båndet og A-båndet indtil H-båndet
* Desuden findes Titinfilamenter - meget tynde (4 nm) - hæfter til hhv. en Z-skive og et myosinfilament (ved M-linjen)
- A-båndene: overlapningszone af begge typer filamenter
- I-båndene: består kun af aktinfilamenter
- H-båndene: består kun af myosinfilamenter
- M-linjen: tværbindende struktur - sammenbinder den midterste, tykkere del af myosinfilamenterne
- Z-linjen: tværbindende struktur - sammenbinder modstående aktinfilamenter på tværs af Z-linjen – Z-filamenter (alfa-aktinin)
Hvad er det ultrastrukturelle grundlag for kontraktion?
Kontraktion:
- Aktinfilamenterne glider mod midten af A-båndet - herved forkortes sarcomeret
- H-båndet og I-båndet forkortes
- A-båndet forbliver uændret
- Betegnes - Filamentglidning
Hvad er en motorisk enhed?
Anatomisk og funktionel enhed, der udgøres af et motorisk neuron og alle de muskelfibre, som neuronet innerverer
Hvad er motoriske endeplader?
- Kontaktområde mellem en motorisk nervefiber og en skeletmuskelfiber
- Grene fra nerven splittes ud med én gren til hver enkelt muskelfiber
- En muskelfiber har kun én motorisk endeplade
- Nerven indeholder synaptiske vesikler med neurotransmitteren acetylcholin
Hvilke typer muskelfibre findes der?
- Type I (røde fibre): Aerobe
- Type IIa: Anaerobe & Aerobe
- Type IIb/IIx (hvide fibre): Anaerobe
Redegør for Type I
Type I (røde fibre):
- Aerobe
- Langsomme
- tynde, mørke (meget myoglobin)
- mange mitochondrier
- udholdende
- danner små motoriske enheder
Tænk marathon
Redegør for Type IIa
Type IIa:
- Anaerobe & Aerobe
- Middel hurtige
- Mange mitochondrier (< type I)
- Udholdende
Tænk (halv)marathon
Redegør for Type IIb/IIx
Type IIb/IIx (hvide fibre):
- Anaerobe
- Hurtige
- tykke, lyse (lidt myoglobin)
- få mitochondrier
- Meget glykogen, glykolytiske enzymer
- udtrættes hurtigt
- danner store motoriske enheder
Tænk sprinter
Redegør for skeletmuskulaturs histogenese
- Skeletmuskulatur udvikles fra mesoderm
- Myoblast (én kerne) –> fusion –> myotubuli (flere kerner centralt) –> differentiering (dannelse af myofibriller, kerner perifert)
Redegør for skeletmuskulaturs vækst og regeneration
Vækst:
- Hypertrofi - forøgelse af cellestørrelse
- Længdevækst sker ved produktion af nye sarcomerer - området hvor musklen går over i senen
Regeneration:
- Differentiering af satellitceller til myoblaster
Den regenerative evne aftager med alderen –> større læsioner erstattes af bindevæv
Hvad er karakteristisk ved hjertemuskulatur?
Findes kun i hjertet og innerveres af det autonome (ubevidste) nervesystem
Hvordan er hjertemuskulaturs opbygning ved LM?
- Uregelmæssige, kantede celler (10-20 µm i diameter, ca. 120 µm lange)
- Cellerne forgrener sig og danner 3-dimensionalt net
- Cellerne er forbundne med indskudsskiver (tykke tværgående linjer)
- 1-2 kerner, der er store, ovale, ret lyse og placeret centralt - ved kernepolerne ses mange mitochondrier og lille Golgi-apparat
- Rigeligt sarcoplasma - indeholder Glykogen
Hvad er hjertemuskulaturens ultrastrukturelle træk?
- Tværstribning: Aktin- og Myosinfilamenter
- Myofilamenterne arrangeret i bundter som er adskilt af rækker af mitochondrier og sarcoplasmatisk reticulum - (Lipiddråber og glykogengranula)
- T-tubuli - findes ud for ”Z-linjerne”
- Sarcoplasmatisk reticulum - danner ikke sammenhængende kontaktretikler
- Kontraktion foregår ved filamentglidning – udløses ved stigning i Ca2+ koncentrationen i cellerne (spændingsstyrede Ca2+ kanaler i sarcolemma)
Hvad er det His’ke bundt og dets udgreninger er opbygget af?
Purkinjefibre
Hvilken funktion har purkinjefibre og hvad karakteriserer dem?
Purkinjefibre (modificerede hjertemuskelfibre/celler):
- Leder impulser hurtigere end almindelige hjertemuskelfibre - hjertets impulsledningssystem
- Indeholder færre myofibriller (lokaliseret perifert)
- Tykkere med afrundede kerner
- Indeholder mere Glykogen
- Arrangeret i rækker – kontakt via store gap junctions
Redegør for indskudsskivernes ultrastruktur
- Indskudsskive (Ebnersk kitlinie) på Z-skivens plads
- Fokale adhæsioner (zonula adhaerens) hvor aktinfilamenter hæfter
- Desmosomer (intermediære filamenter)
- Nexus/gap junctions
Redegør for hjertemuskulaturs histoginese
- Hjertemuskulatur udvikles fra myoblaster fra mesoderm
- Få mitoser efter fødslen - Sparsom regenerativ kapacitet
hvordan kan bevægelse af ioner generere en elektrisk potentialforskel over membranen?
Ioner bevægelse sker på baggrund af en kemiske gradient, dette betyder at de ladede ioner vil ændre potentiale over membranen, ved at strømme med gradienten.
Derudover kan en ion pga, ladning, lave en stor ændring i potentialet i membranen
I sær i fx neuroner, hvor nogle ion-kanaler er spændingsstyret, og dermed vil blive aktiveret som en positiv feedback af influx af Na+, hvor efter der sker negativ feedback ved eflux af K+.
Hvad er karakteristika ved glat muskulatur?
- Forekommer i næsten alle organer og blodkar
- Vigtig rolle i organers og organsystemers funktion
- Innerveres af det autonome (ubevidste) nervesystem - involuntær
Hvordan er glat muskulaturs opbygning ved LM?
- Lange, tenformede celler (15 - 500 µm)
- Kan forekomme enkeltvis - men findes oftest i lag med utydelige cellegrænser
- Én kerne placeret i fiberens tykkeste punkt (2 - 10 µm)
- Cellerne er tætpakkede
- Cellekernen er aflang med perifert kromatin og flere nucleoli
- Cytoplasma betegnes sarcoplasma
Hvad er epitel?
- Tætliggende celler - kun adskilt af et smalt intercellulært rum
- Beklæder legemets indre og ydre overflader
- Avaskulært - ernæres fra det underliggende, karholdige bindevæv - adskilt herfra af Basalmembranen
- Stadig regeneration
Hvad er epitels funktion?
Ydre:
- Beskyttelse: mekanisk beskadigelse, indtrængen af mikroorganismer, tab af H2O (fordampning), temperaturregulering
- Sanseorgan (smerteførende nerveender)
Indre:
- Absorption
- Sekretion
- Barriere
Hvad er kirtelepithel?
Nedvækst af overfladeepithel i det underliggende bindevæv - sker under embryonal udvikling – danner parenchym
Hvor findes overfladeepithel?
- Huden (Epidermis)
- Fordøjelseskanalen, luftveje, urinveje, kønsveje
- Legemshulrum - lungehuler, hjertehule, bughule (Mesothel)
Indre overflade i blod- og lymfekar (Endothel)
Hvordan inddeles overfladeepithel?
Inddeles efter antallet af cellelag og formen af cellerne i overfladelaget
Enlaget: Flerlaget:
- Enlaget pladeepithel - Flerlaget pladeepithel
- Enlaget kubisk epithel - Flerlaget kubisk epithel
- Enlaget cylinderepithel - Flerlaget cylinderepithel
- Pseudolagdelt cylinderepithel - Overgangsepithel
Redegør for enlaget pladeepithel
Flade, pladeformede celler Kernen er affladet, oval, placeret i midten – på tværsnit ”ten-formede” Forekomst: - mesothel (legemshuler) - endothel (hjerte, blodkar, lymfekar) - nyrerne (Bowmans kapsel)
Redegør for enlaget kubisk epithel
”Kvadratiske” (kubiske) celler Kernen er sfærisk, placeret centralt Forekomst: - små udførselsgange i kirtler - langs folliklerne i skjoldbruskkirtlen (gl. thyroidea) - nyrerne (tubuli) - øjets linse
Redegør for enlaget cylinderepithel
Søjleformede celler Kernen er oval, placeret basalt Forekomst: - fordøjelseskanalens indre overflade (fra mave til anus) - sekretorisk epithel i kirtler
Redegør for pseudolagdelt cylinderepithel
Alle celler hviler på basalmembranen - men ikke alle celler når den frie overflade
- Når overfladen: cylindriske med tilspidset ende basalt
- Når ikke overfladen: brede basalt - tyndere apikalt
Kernen er placeret i cellens bredeste del, der er derfor kerner i flere lag (niveauer).
Forekomst:
- luftvejene (cilie beklædt)
- store udførselsgange i kirtler
Redegør for flerlaget pladeepithel
Antallet af cellelag varierer
- basalt en række af kubiske/cylindriske celler
- herover flere lag polyhedrale celler
- yderste lag består af pladeformede celler
Legemets vigtigste beskyttende epithel
Forekomst:
- epidermis (overhuden)
- mundhulen, oesophagus (spiserøret)
Hvad betyder det at epidermis er forhornet/keratiniseret?
Ydre legemsoverflade (Epidermis):
- Cellerne i de yderste lag mister deres kerner
- Cytoplasmaet udfyldes med keratin (hornstof)
Hvad betyder det at den indre slimhindeoverflade er uforhornet/Ikke-keratiniseret?
Indre slimhindeoverflade:
- Cellerne i de yderste lag bevarer som regel deres kerner
Hvor forekommer flerlaget kubisk epithel?
Forekomst: sjældent - bla. svedkirtlers udførselsgange
Hvor forekommer flerlaget cylinderepithel?
Forekomst: sjældent - udførselsgange i visse større kirtler
Redegør for overgangsepithel
Forekomst: Kun i de fraførende urinveje –> Urothel
Cellerne har en speciel god evne til at ændre arealet af overfladen af epithelet (ændring af volumen)
Kontraheret tilstand:
- Mange cellelag
- kubiske/cylindriske (basalt) –> polyhedrale –> store celler med konveks overflade mod lumen
Udstrakt tilstand:
- 1 - 2 lag kubiske celler (basalt) –> lag af kubiske/pladeformede celler (paraplyceller)
Hvilke cytologiske egenskaber har epithel?
Danne sammenhængende membraner
- tætsluttende
- selektivt permeable
- mekaniske barrierer
Cellens laterale overflade:
- specialisering af plasmalemma
- opretholde kontakt med naboceller
Cellens luminale (apikale) overflade:
- udformet svarende til epithelcellens funktion
Er forskellig fra cellens basale/proximale ende -
Cellen er polariseret
Hvilken funktion har okkluderende kontakter?
Forsegler celler tæt sammen (impermeabel barriere)
- Zonulae occludentes/tight junctions
Hvilken funktion har forankringskontakter?
Binder celler mekanisk fast til hinanden (styrke)
- Naboceller: Zonulae adhaerentes, Fasciae adhaerentes, Desmosomer
- Ekstracellulær matrix: Hemidesmosomer, Fokale adhæsioner
Hvilken funktion har kommunikationskontakter?
Formidler direkte kontakt mellem naboceller (bevægelse af molekyler mellem celler tilladt)
- Nexus/gap junctions
- (kemiske) synapser
Er cellekontakters ultrastruktur er synlig i elektronmikroskop?
Ja
Redegør for zonula occludens/tight junction
- Aflukker intercellulærrummet imod lumen (- diffusion/+ transcellulær passage)
- Lige under den luminale overflade
- ”Bælte” omkring cellen
- ”Punktform” – Integrale membran-proteiner (Claudiner, Occludin, JAM) - cytoplasmatiske plaqueproteiner (ZO-1, ZO-2, ZO-3)
Redegør for celle-adhæsionsmolekyler - CAMs
- Spiller vigtig rolle ved forankringskontakter
- Kan genkende og forbinde sig selektivt til hinanden
- Transmembrane glykoproteiner
- 4 ”familier”
Cadhaeriner
Selektiner
Integriner
Immunoglobulin superfamily (IgSF) - Mere end 50 forskellige CAMs
- Første: Neuralcelleadhæsionsmolekyle (NCAM)
- Nogle Calcium-afhængige – andre ikke
Redegør for zonula adhaerens
- Mekanisk stabilitet
- Basalt for zonula occludens
- ”Bælte” omkring cellen
- Celler adskilt af intercellulær spalte (20 nm)
- Holdes sammen af cytoplasmatiske filamenter (aktin), plaques af proteiner (vinculin) samt transmembrane glykoproteiner (cadhaerin)
- Er Calcium afhængig
Redegør for fokale adhæsioner
- Forbinder cellen med komponenter i ekstracellulære matrix
- Sker via fibronectinreceptor (integrin-familie) i cellemembranen
Kan også formidle signal
* udefra – ind i cellen
* indefra cellen - ud
Hvilken funktion har desmosom og hvad karakteriserer dem?
De kontaktpunkter, som forankrer naboceller til hinanden.
Funktion:
- Mekanisk stabilitet
Placering:
- Findes basalt i et kontaktkompleks eller spredt på celleoverfladen
Udseende:
- Cirkulær struktur
- Celler adskilt af intercellulær spalte (20 - 30 nm)
Holdes sammen af cytoplasmatiske intermediære filamenter (keratin), plaques af proteiner (plakoglobin og desmoplakin) samt transmembrane glykoproteiner (desmoglein og desmocollin)
Hvad er et hemidesmosom?
- Kontakt mellem celler og den ekstracellulære matrix
- ”Et halvt desmosom”
- Findes på epithelcellens basale flade
- Forankrer sig i basalmembranen
- Intermediære filamenterne ”ender” i plaquen - danner ikke slynge
Hvad er gap junction/Nexus?
Danner broer mellem naboceller vha connexoner.
- Tillader passage fra celle til celle af vandopløselige molekyler < 1000 Da (ex. Na+, K+, Ca2+, Cl-)
- Transmembrane proteiner (connexin) danner connexon
2 connexoner danner kanal mellem to naboceller
- Eneste kontakt som formidler elektrisk (hurtig) kontakt mellem celler (synapser)
- Findes også i neuroner, hjerte- og glat muskulatur
Redegør for cellens basale overflade og dets funktion
Basalmembranen - Ekstracellulært understøttende lag
- Basallamina:
- lamina lucida - (ringe elektrontæthed)
- lamina densa - (fortætning af filamenter)
- Retikulær lamina:
- (retikulære fibre)
Funktion:
- understøtte/nedbinde epithelet
- passivt molekylært filter
- cellefilter
- rolle i helingsproces
- indflydelse på cellers differentiering og organisering
Redegør for cellens frie/apikale/luminale overflade
Specielle strukturelle specialiseringer af overfladen, der understøtter cellens funktion:
- Mikrovilli
- Stereocillier/meget lange mikrovilli
- Cilier
Endvidere:
- Specifikke enzymer (hydrolaser)
- Ion-kanaler
- transporterer
Hvad er mikrovilli?
- Børstesøm
- cylindriske, cytoplasmatiske udløbere (ubevægelige)
- indeholder longitudinelt bundt af aktinfilamenter
- omgivet af plasmalemma
- forøger arealet af den frie luminale overflade –> øget absorption
Hvad er meget lange mikrovilli - Stereocilier?
- Lange, ubevægelige, tynde tråde samlet i duske
- Findes i sædvejene og på sensoriske celler i det indre øre
- Funktion: Forøgelse af overfladen – Absorption
- Indre bundt af aktin filamenter
Hvad er cilier (kinocilier - fimrehår)?
- Bevægelige udløbere
- flytte væske – slim
- indeholder indre kompleks af longitudinelle mikrotubuli ”axonema”
- ved basis findes basallegeme
- ATP krævende proces
- findes fx i luftvejene og kvindelige kønsveje
- længde: 10 µm – diameter: 0,2 µm
Hvordan er cilier (kinocilier - fimrehår) opbygget?
- 9 + 2 struktur
- Dynein-arme på A-tubulus laver midlertidig tværbinding med B-tubulus
- Dynein vandrer hen over B-tubulus (kræver ATP)
- Bøjning af axonema
Hvordan er epithelvævs regenerative evne?
Epithelvæv har stor regenerativ evne:
- Mave-tarmkanalen
- Endometriet (afstødes ved menstruation)
- Huden
Mitotiske delinger af udifferentierede epithelceller (stamceller/basalceller)
Hhvilke celletyper finder man i blod ?
Ehrytrocytter (røde blodlegemer)
Thrombocytter (blodplader)
3 typer granulære leukocytter:
Neutrophile granulocytter
Basophile granulocytter
Eosinophile granulocytter
Agranulære leukocytter:
lymphocytter
monocytter
Beskriv knoglemarvens overordnede opbygning
Knoglemarven består af vaskulære og hæmopoietiske rum.
Man skelner mellem rød og gul knoglemarv. Den gule knoglemarv består hovedsageligt af fedtvæv og har lav hæmopoietisk aktivitet hvorimod rød knoglemarv er hæmopoietisk aktiv.
Hvad er forskellen på farmakokinetik og farmakodynamik?
farmakokinetik: hvad kroppen gør ved stoffet
farmakodynamik: hvad stoffet gør ved kroppen
Beskrive et ganglions opbygning
definition: Ansamling af nervecellelegemer udenfor CNS
hjernenerveganglier og spinalganglier
- nervecellelegemer af sensoriske neuroner (pseudounipolære)
- omgives af bindevævskapsel der sender trabekler ind i gangliet
- omgives af satellitceller
- cellelegeme (15-100 µm) med stor, central placeret rund kerne
- perikaryons funktion trofisk: Aktionspotentialet løber fra den perifere udløber og direkte til centrale udløber - altså uden om perikaryon
Hvordan er en perifer nerve opbygget?
Bundter af nervefibre:
spinalnerver: dannes af fibre forbundne med rygmarven
hjernenerver: dannes af fibre forbundne med hjernen
Indeholder meget bindevæv (beskytter og understøtter)
Epineuriet tæt, uregelmæssigt bindevæv - tykt lag, fiberrigt
Perineuriet færre fibre, kontaktkomplekser, perineuralskeden - omgiver fascikler
Endoneuriet løst bindevæv - omgiver de enkelte nervefibre
Hvilken type bindevæv er Epineuriet
Epineuriet tæt, uregelmæssigt bindevæv
Hvilken type bindevæv er Perineuriet
Perineuriet tætter binde væv end endoneuriet, men ikke helt tæt, uregelmæssigt.
Hvilken type bindevæv er Endoneuriet
Endoneuriet løst bindevæv
Hvilke typer ossifikation findes der? og hvor finder de forskellige sted?
hhv. Endochondral ossifikation og Intramembranøs ossifikation
- Intramembranøs (primært kranie, ansigtsknogler og nøgleben) – i primitivt fosterbindevæv
• Endochrondral (de fleste knogler herunder rørknogler) – foregår i en anlagt bruskmodel
Hvilke zoner er der i endocholdral ossifikation?
zone med reservebrusk zone med proliferation af bruskceller zone med hypertrofi af bruskceller* zone med bruskforkalkning* zone med bruskfjernelse og knogledeponering - Metafysen
Hvad er fælles for de to typer ossfikation der findes?
de starter fra et ossifikationscentrum
• Et ossifikationscentrum kan opstå forskellige steder og på forskellige tidspunkter
• Det første kaldes det primære, de næste sekundære ossifikationscentre
Beskriv endocholdral ossfikations forskellige faser?
- brusk model -> Chrondocytterne vokser (hypertrofi)
Bruskmatrix kraftigt reduceret og forkalket. Chrondocytterne dør
Celler fra primærcenteret differentierer til osteoprogenitorceller og videre til osteoblaster, som danner den periostale manchet
Osteoblaster danner osteoid udenpå de forkalkede brusk-trabekler. Blodkar trænger ind og primitiv marvhule opstår.
Efter fødsel:
Dannelse af sekundære vækstzoner (samme princip for vækst, dog primært spongiøs knogle, yderst primitiv kompakt knogle og ingen manchet med i stedet ledbrusk.
Marvhulen og den peristoale manchet udvides. Epifyseskiven opstår, heri stadig brusk som kan omdannes til knogle. Til sidst lukkes epifyseskiven og forkalkes. Længdevækst afsluttet!
Hvad er en bægercelle? (kom med ex på forekomst)
Unicellulære kirtler
enkelt sekretorisk celle (Bægercelle)
Forekomst:
Tyktarmen
Hvilke former for Multicellulære kirtler findes der? (kom med ex på forekomst)
Secernerende epithelflade
Epithellag af ensartede sekretoriske celler
Ex. ventriklens overfladeepithel
Intraepitheliale kirtler
Små ansamlinger af kirtelceller mellem ikke-secernerende epithelceller
Ex. Littréske kirtler i urinrøret (urethra)
Hvilke former for Sekretoriske endestykker findes der?
kom med ex på forekomst
Form:
Er det simpelt eller sammensat endestykke
Er det forgrenet/uforgrenet
Er det en alvolær, tubulær eller acinøs
Produkt:
Er det mukøst (tungen) eller serøst(bugspytskirtlen) eller blandet (underkæbensspytkirtel)
Hvilke former for endokrine kirtler findes der? (kom med ex på forekomst)
Der er træbelulær(Findes KUN i gl. thyroidea (skjoldbruskkirtlen)) og folikulær (Findes i alle andre endokrine kirtler end gl. thyroidea, FX binyren)
Funktion: Producere hormoner Peptidhormoner: Insulin Aminhormoner: Adrenalin Steroidhormoner: Østrogen og testosteron
Histologi:
Ingen udførselsgange (lukkede kirtler)
Rigt vaskulariserede
Kirtel der afgiver sekretionsproduktet til omgivelserne, hvor det påvirker naboceller - signalmolekyler
Parakrine kirtler
