Fysiologi Flashcards

1
Q

Hvordan udgøre cellemembranen en kontrolleret barriere mod stoftransport?

A

Den kontrollere hvilke stoffer der kan trænge ind og ud af celler. Derudover er den pga. lipid kun permeabel for ganske få stoffer, og er specialiseret gennem proteiner, som pumper og transportere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor er transportprocesser essentielle for fysiologiske funktioner?

A

Sikre den rigtige koncentration af essentielle ioner og komponenter til cellen, derudover skal der opretholdes den rigtige koncentration at vand og stoffer, hvilket sker via osmose.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvorfor er ionkanaler selektive? og hvilket funktion har det på koncentrationsgradienten?

A

for at sikre det kun er de ioner, som er essentielle for den konkrete celler der transporteres ind eller ud.
Det er forskelligt hvilke ioner skal skaber en gradient i et bestemt område, derfor skal ionkanalerne kun transportere den ion ind
Koncentrationsgradienten sikre at der sker en transport at ioner i den rigtige retning -> med gradienten (passiv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvilke transportprocesser foregår i cellen?

A
  1. Passiv transport i form af simpel diffusion (gennem membranen)
  2. Passiv transport via ionkanaler
  3. Passiv (faciliteret) transport via uniportere
  4. Aktiv (og sekundær aktiv) transport via
    • ATPaser (primær aktiv)
    • Symportere (sekundær aktiv)
    • Antiportere (sekundær aktiv)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er distinkte kompartments?

A

Opdeling af kroppen i forskellige rum. Hver celle kan betragtes som et kompartment, der adskiller sig fra det omgivende miljø - plamsamembranen er ansvarlig for den adskillelse. Opdelt i to kompartments - nucleus og cytoplasma. Cytoplasmaet rummer udover oganeller også organiske molekyler, ioner og cytoskeletelementer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilket kompartment har det største volumen?

A

Det intracellulære kompartment

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan beskrives homeostase?

A

Homeostase betyder som begreb “balance” og er processen af opretholdelse af et nærmest konstant indre miljø. En vigtig del af homeostase er REDUNDANS-begrebet. Homeostase er energikrævende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Nævn eksempler på hvilke vitale parametre homeostase kontrollere i kroppen

A
  • Blodtryk
  • Blodvolumen
  • Kropstemperatur
  • Ilt-indholdet i blodet
  • Blodsukkerkoncentrationen
  • Extracellulære koncentrationer af ioner (Na+, K+, Ca2+, H+)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Nævn eksempler på hvilke vitale parametre homeostase kontrollere i cellen

A
  • Cellevolumen
  • Intracellulære koncentrationen af ioner (Na+, K+, Ca2+, H+)
  • Energiniveauet (i form af ATP)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Forklar REDUNDANS-begrebet.

A

Kan bedst oversættes med “overflødigheds”-systemer.
Hvis ét system skulle svigte, så er der andre til at opretholde homeostase. Jo mere vital en funktion er, jo mere redundans er den.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Forklar begrebet vel-reguleret

A

Når en vital parameter er vel-reguleret, så er denne parameter ikke i ligevægt, idet ligevægt er en tilstand der ikke involverer forbrug af energi.
Når en vital parameter er vel-reguleret, så siger man, at denne parameter er i steady-state!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Er celler i kemisk ligevægt

A

Nej, da homeostase koster energi, så der tilføres konstant energi membrantransport

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Nævn eksempler på kroppens forskellige compartments

A
  • Lunger, nyrer etc.
  • Blod
  • Den enkelte celle
  • Et organel i cellen

Hver celle kan betragtes som et compartment, der adskiller sig fra det omgivende miljø.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Definér intracellulær væske

A

Intracellulærvæske er kroppens indhold af vand inde i cellerne. En voksen rask mand på 70 kg indeholder omkring 28 liter intracellulærvæske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Definér ekstracellulær væske

A

Ekstracellulærvæske er kroppens indhold af vand uden for cellerne og findes i blodplasma samt mellem vævsceller (interstitielvæske). Hos en rask mand på 70 kg indeholder 14 liter ekstracellulærvæske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan skabes der balance i fx kropstemperatur?

A

Reguleringsmekanismer der konstant sørger for at opretholde kropstemperaturen.
Fx når man løber, vil man komme til at svede og derved regulere temperaturen ved at sænke den. Muskelarbejde og hår på kroppen hæver temperaturen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan lyder Nernst ligning, efter den er omskrevet?

A

Ex=(61,5 mV/Zx)*log([X]o/[X]i)

[X]i og [X]o er den intra- og extracellulære koncentration af stoffet X
zx: valensen af stoffet X (+1 for Na+, +2 for Ca2+, -1 for Cl-)
EX: spændingsforskellen over membranen (i volt) IKKE mV!!!!!

Regneregel: ln(x) = 2,303 x log(x)
Ved 37°C: RT/F = 26,7 mV

2,303 x 26,7 mV = 61,5 mV

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvordan lyder Nernst ligning generelt?

A

Ex=(RT/ZxF)ln([X]o/[X]i)

R: gaskonstanten (8,314 J × K-1 × mol-1) (Avogadro’s tal × Boltzmann’s konstant)
T: den absolutte temperatur (273,15K + aktuel temperatur i °C)
[X]i og [X]o er den intra- og extracellulære koncentration af stoffet X
zx: valensen af stoffet X (+1 for Na+, +2 for Ca2+, -1 for Cl-)
F: Faraday’s konstant (96485 C × mol-1)
EX: spændingsforskellen over membranen (i volt) IKKE mV!!!!!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Forklare begrebet ligevægtspotentiale for individuelle ioner

A

Med kendte værdier for [X]o og [X]i, så kan X kun være i ligevægt, når spændingsforskellen over membranen er den samme som ligevægts-potentialet EX (aka Nernst potentialet).

EKS:
for Na+ er ligevægtspotentialet 61 mV, hvilket betyder at der er ligevægt i Na+-ionerne når der strømmer lige mange ioner ind som ud, dette sker ved et membran potentiale ved 61 mV.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

I hvilke tilfælde kan der være ligevægt?

A
  • Ligevægt er kun mulig, hvis der ikke er nogen elektrisk energiforskel, dvs. at stoffet er uladet (zx =0) eller at der ikke er nogen spændingsforskel over membranen
  • Ligevægt er kun mulig, hvis der ikke er nogen kemisk energiforskel, dvs. [X]o = [X]i (ln(1) = 0)
  • Ligevægt er kun mulig, hvis de 2 komponenter er lige store og af modsat fortegn
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan kan transporthastigheden af visse molekyler og ioner kan accelereres af specifikke integrale membranproteiner (”carrier” og ionkanal molekyler)

A
  • Enhver transporter, der transporterer netto-ladning over membranen kaldes elektrogen og kan potentielt bidrage til at bestemme størrelsen af membranpotentialet (hvor mange molekyler/ioner der kan komme over membranen).
  • Bidrag fra fx Na/K-ATPasen, 3Na+-1Ca2+-antiport,
    Na+-glukose-symport etc. er dog beskedne.
  • De primære determinanter af Vm er ionkanaler!!!
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan kan koncentrationsgradienter og elektriske potentialgradienter repræsenterer kemisk og elektrisk potentialenergi?

A

Den kemiske koncentration har en indflydelse på om der sker en influx eller eflux, dette har så en betydning på den ladning der skal være over membranen før der sker ligevægt. Samtidig har den elektriske gradient en indflydelse på om der sker en depolarisering eller hyperpolariser, alt afhængig af dens hvilke potentiale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er forskllen på hyper- og depolarisering?

A

Vm depolariseres =
Vm er mindre negativ

Vm hyperpolariseres =
Vm er mere negativ

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad er en ISOTONISK opløsningen

A

En opløsning er isoton, hvis dens effektive osmolaritet er den samme på begge sider af plasmamembranen og dermed hverken forårsager skrumpning eller svulmning af cellen.

Til forskel fra Osmolaritet, så tager begrebet Tonicitet også hensyn til stoffets evne til at passere cellemembranen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvad er hhv. en hyperton og en hypoton opløsning?

A

En hyperton opløsning får cellen til at skrumpe
En hypoton opløsning får cellen til at svulme

Opløsninger, der begge har en osmolaritet på 300 mOsM er iso-osmotiske.
En opløsning, hvis osmolaritet > 300 mOsM er hyper-osmotisk.
En opløsning, hvis osmolaritet < 300 mOsM: hypo-osmotiske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad kan få celler til at transportere vand over celle membranen

A

Cellens måde at reagere på en ændring i den extracellulære osmolaritet afhænger af, om der er tale om permeable eller impermeable stoffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er forskellen på permeable og impermeable stoffer

A

Permeable stoffer kan passere celle membranen gennem simpel diffusion, hvilket impermeable ikke kan.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilket to måder kan celle volumen ændrer sig som respons på ændringer af koncentrationerne af impermeable stoffer?

A
  1. Extracellulær osmolaritet øges fra 300 til 450 mOsM ved tilsætning af et impermeabelt stof: fx mannitol. Extracellulærvæsken bliver hyper-osmolær.

Det udøver en osmotisk kraft, der trækker vand ud af cellen. Cellen fortsætter med at skrumpe indtil osmolariteten er den samme intra- og extracellulært (300/450=0.67!)

Mange celletyper kan herefter respondere på denne skrumpning: Regulatory volume increase (RVI). Afhængig af celletype, involverer RVI forskellige typer transportører der øger solut-influx i cellen. Oftest Na+ og Cl-.

Det øgede solut-optag øger [Osm]i førende til vand-influx og normalisering af volumen.

  1. Extracellulær osmolaritet reduceres fra 300 til 200 mOsM ved tilsætning af vand. Dette gør, at extracellulærvæsken bliver hypo-osmolær.

Det udøver en osmotisk kraft, der trækker vand ind i cellen. Cellen fortsætter med at svulme indtil osmolariteten er den samme intra- og extracellulært.

Mange celletyper kan herefter respondere på denne svulmning. Processen kaldes: Regulatory volume decrease (RVD). RVD involverer forskellige typer transportører førende til solut-efflux. Oftest K+ og Cl-.

Det nedsatte solut-koncentration i cellen reducerer intracellulær osmolalitet førende til vand-efflux og dermed normalisering af volumen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvordan defineres hvilemembranpotentiale?

A

Et hvilemembranpotentiale kan defineres som spændingsforskellen mellem nervecellens indre- og yderside af membranen af en hvilende celle. I hvile er indersiden af membranen negativ i forhold til ydersiden af membranen som er mere positiv, hvilket skyldes at der kommer flere kaliumioner ud af cellen end natriumioner ind i cellen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvad er hvilemembranpotentialet i en nervecelle?

A

Hvilemembranpotentialet i en nervecelle ligger på -70mV dvs. cellens indre har en negativ ladning i forhold til cellens ekstracelluære rum. Hvilemembranpotentialet i en nervecelle opstår ved, at cellemembranen i hvile har en øget permeabilitet for kalium i forhold natrium.

31
Q

Hvad er Inward rectifier K+ kanaler (Kir)?

A

1 genfamilie (KCNJ); 15 gener, der koder for 15 forskellige Kir kanaler (K_ir1.1 – K_ir7.1)

32
Q

Hvilke funktioner har Inward rectifier K+ kanaler (Kir)?

A
  • Er primært ansvarlige for dannelse og regulation af hvilemembranpotentialet (Vm)
  • Denne gruppe af K+ kanaler omfatter K_ir1.1 (ROMK) i nyrerne; K_ir3.1 (GIRK) i hjertet samt K_ir6.1 (KATP) i pancreas og mange andre væv.
  • K_ATP kanaler aktiveres af ADP og hæmmes af ATP (kobling mellem metabolisme og excitabilitet)
33
Q

Hvilke sygdomme er relateret til mutationer i generne for Inward rectifier K+ kanaler (Kir)?

A
  • Bartter’s syndrome type 2 (sygdom i nyrerne førende til polyuri)
  • Familial persistent hyperinsulinaemic hypoglycemia of infancy
34
Q

Hvilke ioner bidrager til cellens hvilemembranpotentiale?

A
  • Der er flere forskellige ioner, der bidrager til cellens hvilemembranpotentiale
  • Det er derfor sjældent at Vm har en værdi der svarer til Ex af en ion
  • Vm bestemmes af hvor permeabel membranen er for især Na+, K+ og Cl- → GHK
35
Q

Hvad står GHK i GHK-ligningen for?

A

Goldman-Hodgkin-Katz (GHK) ligningen

36
Q

Hvad er P et udtryk for i GHK-ligningen?

A

P: permeablititetskoefficienten, som beskriver en ions mulighed for at passere membranen.

37
Q

Hvad udtrykker GHK-ligningen?

A

GHK-ligningen udtrykker, at hvilemembranpotentialet (Vm) afhænger af koncentrationerne af alle permeable ioner vægtet med deres absolutte permeabilitet.

38
Q

Hvad afhænger Vm af i formlen for GHK-ligningen?

A

Af formlen ses det, at Vm afhænger af ionpermeabiliteten for den enkelte ion og koncentrationsgradienterne.

39
Q

Hvordan bestemmes hvilemembranpotentialet (Vm) i praksis?

A

I praksis bestemmes hvilemembranpotentialet (Vm) af den mest permeable ion.

40
Q

I hvilket tilfælde svarer GHK-ligningen til Nernst ligningen?

A

Hvis f.eks.: PNa=0 og PCl=0 (impermeable), så svarer GHK-ligningen til Nernst ligningen for K+

(Bemærk endvidere, at hvis en ion er i ligevægt over membranen (er ofte tilfældet med klorid), så betyder det, at der transporteres lige så meget klorid ind i cellen, som der forlader cellen. Under disse betingelser vil klorid ikke bidrage til membranpotentialet, og man derfor tillade sig at se bort fra det led i GHK-ligningen.)

41
Q

Hvordan kan aktiviteten af spændingsafhængige Na+- og K+-kanaler generere et aktionspotentiale?

A

En hurtig transient stigning i Na-konduktansen (≈ permeabiliteten) vil ændre Vm i retning af ENa (≈ +60 mV). Den efterfølgende langsommere stigning i K-konduktansen vil gendanne det oprindelige negative Vm (idet EK ≈ -90 mV).

Na+-kanaler: Er primært ansvarlige for den depolariserende upstroke af propagerende AP i neuroner og muskelceller
Blokeres af lokalbedøvelsesmidler

K+-kanaler: Er primært ansvarlige for repolarisering af aktionpotentialet!
Aktiveres langsomt (i løbet af et par ms)
42
Q

Hvad er forskellen på hastigheden af signalet i myeliniserede axoner i forhold til i non-myeliniserede axoner, og forklar hvorfor konduktionshastigheden er meget hurtigere som et resultat af myeliniseringen

A

Ved non-myeliniserede kan signalet ikke forstærkes via de ranvirske indsnøringer, hvilket betyder at der er et stor fald i kraft af signlet gennem axoenet. Derudover virker myelinisering som en isolering, og holder dermed på Vm.
Hvilket betyder at signalet er meget hurtigere, og kan blive forstærket undervej. Dette betyder det signal der skal sendes, kan vandre længere, fra somaet, ud i endeknoppen af axonet. Hvor non-myeliniserede , er bedre til korte signaler.

43
Q

Hvilket begreb bruges til ar beskrive til periode hvori en Na+-kanal begrænser muligheden for nye AP?

A

Den absolutte refraktærperiode

44
Q

Hvad er en ionkanal?

A

En pore i en cellemembran, dannet af et proteinmolekyle, hvis peptidkæde gennemtræner membranen flere gange og afgrænser en kanal, som tillader passage af en specifik ion, mens andre tilbageholdes. Eksempler på ioner med ionkanaler med specificitet for det ion er fx Na, K, Ca og Cl.

45
Q

Hvad vil det sige af ionkanaler er ionselektive?

A

Ionkanaler er typisk ionselektive (dvs. kun specifikke ioner kan komme igennem) og gatede, hvormed en bestemt stimulus trigger dem til at skifte mellem sin åbne og lukkede konformation (nogle ionkanaler kan udover at åbne og lukke også inaktiveres).
Ionkanaler kan være gatede på forskellige måder fx elektrisk, mekanisk og ligand. Ionkanaler øger altså membranens permeabilitet for ioner.

46
Q

Hvad er et selektivitetsfilter?

A

Ionkanaler har typisk et selektivitetsfilter, der afgør (på baggrund af ladning og str.), hvilke uorganiske ioner der kan komme igennem den pågældende kanal - langt de fleste kanaler er specifikke for kun én ion, mens andre er nonspecifikke for f.eks. kationer.

47
Q

Hvad forstås ved kanalens ledningsevne?

A

Kanalens ledningsevne refererer til, hvor antallet af ioner der passerer gennem kanalen. Udtrykkes i picosiemens pS (10−12 siemens). Nogle kanalers ledningsevne er på kun 1-2 pS, mens andre kanaler har en ledningsevne på over 100 pS. For visse kanaler varierer ledningsevnen afhængig af, hvilken retning ionen bevæger sig, fx hvis en ion har en højere ledningsevne ind i en celle end ud af cellen kaldes kanalen en inward rectifier.

48
Q

Hvad betyder begrebet gating?

A

Den proces, hvor en ionkanal svinger mellem at være åben og lukket

49
Q

Hvilken betydning har cellemembranen?

A

Cellemembranen udgør barrieren mellem den intracellulære væske (ICF) og den ektracellulære væske (ECF). Et epitel udgør barrieren mellem ECF og den ydre verden.

50
Q

Hvad består et epitel af?

A

Et epitel består af et ubrudt lag af celler, der er hæftet sammen v.hj.a. tight junctions.

(Disse junktions tjener som en selektivt permeabel barriere mellem opløsninger på hver side af epitelet. Tight junctions bestemmer grænsen mellem apikale og basolaterale regioner af cellemembranen.
De apikale og basolaterale membraner er MEGET forskellige i deres transportfunktioner.)

51
Q

Hvad forstås ved trans-epitelial transport?

A
  1. Apikale membraner vender ud mod lumen (eller ydersiden af kroppen).
  2. Basolaterale membraner vender ind mod indersiden af kroppen (blodsiden).
    Denne opdeling kaldes: polarisering. Polarisering af epitel-cellen tillader transport af vand og udvalgte solutter fra et kompartment til et andet.
    Epiteler er ikke lige permeable. Man skelner mellem tætte og utætte epitelier.
52
Q

På hvilke 2 måder kan et stof kan krydse et epitel?

A
  1. Transcellulær.
    • Stoffet krydser cellen ved først at passere den apikale membran og herefter passere den basolaterale membran. Kaldes absorption eller re-absorption.
    • Stoffet krydser cellen ved først at passere den basolaterale membran og herefter passere den apikale membran. Denne proces kaldes sekretion.
  2. Paracellulær. Et stof kan ”bypasse” cellen ved at krydse epitelet gennem tight juctions og de laterale intercellulære rum. Absorption/sekretion.
53
Q

Hvad er forskellen på et utæt epitel og et tæt epitel?

A
  • Et utæt epitel kan ikke opretholde store transepiteliale ion- eller osmotiske gradienter. I utæt epitel finder den transepiteliale transport af solutter og vand sted i en iso-osmotisk form. Her vil der være tale om betydelig paracellulær transport. Eksempler på utæt epitel er tyndtarm, proximale tubuli.
  • Et tæt epitel kan danne eller opretholde store transepiteliale gradienter. Her vil der ikke være nogen særlig paracellulær transport. Eksempler på tæt epitel: distale nyrenefron, samlerørene/urinblæren.
54
Q

Er paracellulær transport og transcellulær transport passiv eller aktiv?

A

Paracellulær transport er altid passiv.
Transcellulær transport er oftest aktiv/sekundær aktiv
NB: vær opmærksom på, at transcellulær transport fører til dannelse af kemiske og elektriske gradienter, der herefter kan bruges til passiv paracellulær transport.

55
Q

Hvor er Na+K+-ATPaser lokaliseret på et epithel?

A

Na+K+-ATPaser er (oftest) er lokaliseret på deres basolaterale membraner

56
Q

Hvad sker der med det K+ der optages via pumpen?

A

Det meste af det K+, der optages via pumpen, forlader cellen via basolaterale K+ - kanaler (re-cycling).

57
Q

Hvilken betydning har K+ for Vm?

A

Den rigelige forekomst af K+ - kanaler betyder, at det er K+ - gradienten der overvejende bestemmer Vm (≈ -60 mV).

58
Q

Hvordan er forholdet mellem [Na+]i og [Na+]o i en epitelcelle?

A

[Na+]i (≈ 10-30 mM) er meget lavere i en epitelcelle sammenlignet med [Na+]o. Den lave [Na+]i opretholdes ved hjælp af pumpen.

59
Q

Hvilken funktion har den indadrettede Na-gradient?

A

Den store indadrettede Na-gradient tjener som den drivende kraft for Na+ influx gennem Na+-kanaler og for sekundær aktiv transport af andre solutter over membranen.

60
Q

Hvad er osmose?

A

Bevægelse af vand over cellemembranen sker ved osmose. Transporten finder sted via vandkanaler – aquaporiner. Transporten er passiv, hvor den drivende kraft er den osmotiske trykforskel over membranen.

61
Q

Hvordan bestemmes det osmotiske tryk?

A

Det osmotiske tryk bestemmes udelukkende af antallet af molekyler i en opløsning
NB: størrelse, vægt, ladning etc. spiller ingen rolle her!

62
Q

Hvad forstås ved van’t Hoff’s lov?

A

Det osmotiske tryk (π) er målt i atmosfære (atm), defineres udfra opløsningens solutkoncentration ved van’t Hoff’s lov:
π=nCRT
Hvor
n=antal af løsrivelige partikler pr molekyle
C=totale solutkoncentration
R=gaskonstant
T=temp. i Kelvin

I menneskets celler udlignes den osmotiske trykforskel ved vandtransport til udligning af osmolaritetsforskellene.

63
Q

Hvordan beregnes antal af opløselige partikler per molekyle (dvs. n)?

A
  • Glucose bidrager med 1 partikel (= solut = osmolyt) dvs 1 Osm/mol
  • Opløst NaCl bidrager med 2 partikler (1 Na+ og 1 Cl-) dvs 2 Osm/mol
  • Partikler, der er bundet til makromolekyler bidrager IKKE
64
Q

Hvordan beregnes en opløsnings osmolaritet ([Osm] = n * C)?

A

En 1 mM glucose opløsning svarer til 1 mOsmol/l = 1 mOsM ([Osm = 1 Osm/mol* 1 mmol/L = 1 mOsm/mmol * 1 mmol/L ]
En 2 mM MgCl2 opløsning svarer til 6 mOsM
En 3 mM NaCl opløsning og en 6 mM urinstof-opløsning har samme osmolaritet.

Huskeregel:
osmolaritet = koncentration x antallet af opløselige partikler
mOsm/l = mM x antallet af partikler/molekyle
Ex: 2 mM MgCl2 = 2 mM x 3 Osm/mol = 6 mOsM

65
Q

Hvad forstås ved begrebet tonicitet?

A

En opløsnings tonicitet er relateret til opløsningens effekt på cellevolumen:
En opløsning, der ikke medfører ændring af cellevolumen er ISOTONISK
- En hyperton opløsning får cellen til at skrumpe
- En hypoton opløsning får cellen til at svulme

Til forskel fra Osmolaritet, så tager begrebet Tonicitet også hensyn til stoffets evne til at passere cellemembranen.

[Osm]_effektiv=σ*(nC)
σ beskriver stoffets evne til at passere cellemembranen.
σ er reflektionskoefficenten, 0 ≤ σ ≤ 1

Det er nyttigt at skelne mellem total osmolaritet og effektiv osmolaritet = tonicitet.

66
Q

Hvordan foregår volumenregulation?

A

Menneskets plasmamembraner er ikke stive, så der kan ikke opstå en hydrostatisk tryk-gradient over membranen (det kan der i fx. planter), i stedet ændrer cellen sit volumen.
Cellens måde at reagere på en ændring i den extracellulære osmolaritet afhænger af, om der er tale om permeable eller impermeable stoffer.

67
Q

Hvornår er en opløsning isoton?

A

En opløsning er isoton, hvis dens effektive osmolaritet er den samme på begge sider af plasmamembranen og dermed hverken forårsager skrumpning eller svulmning af cellen.

68
Q

Hvad er isotonprincippet?

A

Hvis en celle befinder sig i en isoton opløsning, så er summen af osmolyt-koncentrationerne ens på hver side af membranen (Σ[OsM]i = Σ[OsM]o).

69
Q

Hvad er ligevægtsprincippet?

A

Hvis en ion er i ligevægt over membranen (er ofte tilfældet med klorid), så betyder det, at der transporteres lige så meget klorid ind i cellen, som der forlader cellen. Kan også omtales som at ionen er passivt fordelt over membranen. Under disse betingelser vil klorid ikke bidrage til membranpotentialet, og man derfor tillade sig at se bort fra det led i GHK-ligningen.

70
Q

Hvad er det makroskopiske elektroneutralitetsprincip?

A

I hvert compartment er der den samme koncentration, i mEq/l, af positive ladninger (kationer) som af negative ladninger (anioner): Σ[-]i = Σ[+]i og Σ[-]o = Σ[+]o

71
Q

Hvad er et lægemiddeltarget?

A

Lægemidler skal bruge strukturer i kroppen som den kan interagere med. Et lægemiddeltarget er et molekyle i kroppen, som regel et protein, der er med til at genkende kemiske signaler og oversætte dem til cellulære reaktioner.

72
Q

Hvad er de primære lægemiddeltargets?

A
  1. Receptorer
  2. Ionkanaler
  3. Enzymer
  4. Carriers
73
Q

Hvordan kan man definere den drivende kraft og hvordan udregner man den?

A

Når ioner transporteres over membranen, så genereres der en strøm -> Den strøm, der bæres af ioner, der bevæger sig gennem en kanal, afhænger af den drivende kraft for den ion og af kanalens konduktans.

Den drivende kraft:
Ux = Vm-EX