Folkesundhed Flashcards
Hvilke globale udfordringer står vi overfor ift miljø?
o Befolkningstallet stiger - Øget pres på omgivelserne, co2 produktion, fødevaremangel
o Aldrende befolkning - øget pres på sundhedsvæsnet grundet mere sygelighed, forhøjet blodtryk og diabetes
o Øget urbanisering - samme luftforurening, lever tættere sammen
o Nye pandemier - især i kraft af den øgede urbanisering og stigende befolkningstal, da kontakten med andre mennesker øges.
o Fortsat vækst og den konsekvenser - energiproduktion og vandforbrug
o Nye teknologier - forsøg med farlige stoffer, klimaforandringer. Teknologier kan være gode på kort sigt, men kan betyde at vi forurener mere på et senere tidspunkt
o Forurening og ressourcemangel
o Klimaforandringer
Hvad er vigtigt at skelne imellem når det tales om miljøbetingede sygdomme?
Det er vigtigt mellem smitsom og ikke-smitsom sygdom.
Hvordan kendetegner vi en smitsom sygdom?
- Symptomerne er i overensstemmelse med en smitsom sygdom diagnose, evt. verificeret ved dyrkning/antistoffer
- Smitte/overførsel kan være sket fordi
a. Sygdommen forekommer allerede epidemisk
b. Kontakt med kendt index tilfælde
c. Kontakt med anden kendt/formodet kilde (vand/fødevare/andet)
d. Tilsvarende tilfælde hos andre med samme eksponering - Videre smitte/overførsel er forekommet. Fx et barn får røde knopper og kort efter får søskende lignende røde knopper)
Er der eksempler på ikke-smitsomme sygdomme, man først har troet var smitsomme?
Ja, fx Minamata Disease i Japan i 1950erne. Først har man troet at det var en smitsom sygdomme da de syge boede i samme lokalområde, men egentlig var de forurettede udsat for kviksølv.
Manifestationer - det vi kigger efter
o Forgiftninger og andre akutte effekter
o Spredning af smitsomme sygdomme
o Akkumulering af giftstoffer i kroppen
o Påvirket programmering (DOHaD - Developmental Origins of Health and Disease) - vi er særligt sårbare overfor giftstoffer i de tidlige år, hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen kan være afgørende for fosterudviklingen
o Latente effekter - blandede eksponeringer - få stoffer vi rent faktisk ved er falige, mange hvor vi ikke kender ricisien. Måske er blanding af farlige stoffer mere farlig.
o Kemiske eksponeringer kan forværre smitsomme sygdomme
Hvilke manifestationer kigger vi efter som sundhedsprofessionelle?
o Forgiftninger og andre akutte effekter
o Spredning af smitsomme sygdomme
o Akkumulering af giftstoffer i kroppen
o Påvirket programmering (DOHaD - Developmental Origins of Health and Disease) - vi er særligt sårbare overfor giftstoffer i de tidlige år, hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen kan være afgørende for fosterudviklingen
o Latente effekter - blandede eksponeringer - få stoffer vi rent faktisk ved er falige, mange hvor vi ikke kender ricisien. Måske er blanding af farlige stoffer mere farlig.
o Kemiske eksponeringer kan forværre smitsomme sygdomme
Hvad bestemmes toksiske virkninger?
- Eksponeringen
- Målorganet - hvor rammes man - hormonsystemet, hjernen, kræftfremkaldende
- Tidspunktet man rammes på - afgørende for hvordan man rammes. Jo mere kompliceret (hormonsystemet kontra lever), desto mere sårbart
Dannes antistoffer prenatalt eller postnatalt?
Antistoffer laves postnatalt, når barnet møder fremmedlegemer. Kan ikke starte som foster.
Hvilke eksempler er der på danske sundhedsrisici der knyttes til miljøforurening?
- Radon - dannes ved nedbrydning af grundstuffer med høj atomvækst, radon er ædelgas - kun nyere huse er beskyttet mod radon, der siver op gennem jorden og op i huse gennem kælder.
- Flourid i vand som vi drikker - vi udsætter os selv for risici. Kan være fosterskadeligt
Hvad er dosiskonceptet?
- Dosismængde – Hvor meget?
- Dosis hyppighed - Hvor ofte?
- Dosis varighed ‐ Hvor længe?
Dette kan variere: • Fysiologi, fx alder • Sundhedsstatus • Eksponeringsvej (indtagelse, indånding og hudkontakt) og fraktioneret absorption • Fastholdelse og eliminering
Hvad er vigtigheden af mængden af dosis og størrelse på legemet?
Jo større dosis, desto større effekt.
Jo mindre legeme, desto større effekt (hvorfor børn er ekstra udsat)
Hvad er vigtigheden af mængden af dosis og størrelse på legemet?
Jo større dosis, desto større effekt.
Jo mindre legeme, desto større effekt (hvorfor børn er ekstra udsat, da de indtager mere luft, vand og mad pr. kg ift voksne)
Hvilke sundhedseffekter er der af luftforurening?
- Dødelighed
- Kardiopulmonale indlæggelser
- Akutafdeling eller ambulant besøg
- Symptomatiske forværringer
- Ændringer i lungefunktionen
- Kardiopulmonale symptomer
- Øvre luftvejssygdomme
- Nedre luftvejssygdomme
- Lav fødselsvægt og hjernetoksicitet
Hvor mange dødsfald er luftforurening er i Danmark skyld i om året?
Omrking 3.000 dødsfald
Hvad er principperne for forebyggelse?
- Primær: fjernelse af årsagen, fx vaccination
- Sekundær: mindskning af udbredelsen, fx ved diætbehandling af phenylketonuri
• Tertiær: begrænse følgevirkningerne, fx liggesår hos paraplege Primær forebyggelse kan ske: 1) ved kilden 2) ved udbredelsen 3) hos modtageren
