Grundlæggende om testamenter Flashcards
Hvad er forskellen på en arvelader og en testator/testatrix?
Arvelader: Den afdøde.
Testator/testatrix: Personen, der opretter et testamente. Er vedkommende hankøn
kaldes han testator, mens hvis vedkommende er hunkøn kaldes hun testatrix
Hvad er en testamentsarving/legatar?
Personen, der begunstiges i testamentet. I henhold til Dsl § 13, stk. 1
Hvad er de generelle betingelser for at oprette et testamente?
- Habilitet
Testators alder + evne til at råde fornuftsmæssigt betydning for, om habilitetskravet er opfyldt
Testamentshabiliteten skal være til stede ved oprettelsen af testamentet
Indsigelse? Man skal have en retlig interesse
Anfægteligt: Enhver, der gerne vil arve, kan efter Al § 79 gøre indsigelse mod dette.
- Fyldt 18 år: alderskrav for gyldigt at råde over ejendele ved testamente, jf. Al § 62, stk. 1
Dog kan man hvis fyldt 15 år ved testamente (“selverhvervelsestestamente”) disponere over ejendele, man selv kan råde over, jf. Vml § 42, jf. Al § 62, stk. 2
- Værge kan ikke oprette testamente for mindreårig - Fornuftsmæssig råden
Er testator sindssyg, åndssvag, forbigående sindsforvirret el. lignende ude af stand til at råde fornuftsmæssigt over sine ejendele, kan ikke oprettes gyldigt testamente. Al § 74, smh. med §§ 72, nr. 2 og 73
^ Kan være en/flere testamentariske bestemmelser el. hele testamentet
Dobbeltkriterium: både medicinsk kriterium (sindssyg) + retligt kriterium (ude af stand til at råde fornuftsmæssigt over sine ejendele) skal være opfyldt.
Hvad er forskellen på, om et testamente er anfægteligt eller en nullitet?
Anfægteligt: Er testamentet anfægteligt, kan indsigelse mod testamentet gyldighed rejses af enhver, som vil arve, hvis testamentet erklæres ugyldigt, jf. AL § 79
Nullitet: At et testamente erklæres for at være en nullitet betyder, at det er ugyldigt og at en anfægtelse ikke er af betydning da testamentet ikke eksisterer.
Skal meget til: testamentet stride mod lov og ærbarhed, være falskt el. disponerer over arven efter anden person. Eks: “den og den arver så meget, hvis de myrder disse”
Hvad er et notartestamente?
- Bevismæssigt sikreste måde at oprette testamente på - anbefales
- Formkrav: Skriftligt og underskrevet el. vedkendt af en notar (dommer/dommerfuldmægtig ved en byret, uden for den egentlige retspleje, jf. Rpl § 11, stk. 2), jf. Al § 63, stk. 1
- Testator vælge at få underskrevet genpart af notartestamentet opbevaret på notorialkontoret, da der kan optages bortkomstklausul i testamente, så genparten, der opbevares på dommerkontoret, får samme gyldighed som originalen. Dette gør, at hvis originalen bortkommer, vil testamentet alligevel se dagens lys, når testator dør - de fleste indeholder derfor bortkomstklausul
- Notaren ved sin påtegning afgive erklæring om testators identitet og fornuft
- Notaren skal også anføre, hvilke personer der er til stede under notarialforretningen for at skærpe om der kan foreligge pression mod arveladeren
^ kravet om notars påtegning og erklæring efter Al § 63, stk. 2, ikke en gyldighedsbetingelse
Personen der gør indsigelse skal kunne bevise ugyldigheden. Udgangspunktet er, at notartestamentet er gyldigt.
Hvad er et vidnetestamente?
- Formkrav: Oprettes skriftlig, underskrives dernæst af testator eller vedkender sig dette under tilstedeværelse af to vidner, som dernæst underskriver, jf. Al § 64, stk. 1, 1. pkt. Vidnerne være 18 år + uden habilitetsmangler, jf. Al §§ 64, stk. 2 og 74
- Person kan i medfør af Al § 64 stk. 3 ikke være testamentsvidne, hvis det begunstiger: 1) dennes ægtefælle, samlever, beslægtede i op- eller nedstigende linje, 2) person/institution, pågældende har sådan tilknytning til at skulle have særlig interesse i at begunstige el. 3) i øvrigt foreliggende omstændigheder, egnede til at vække tvivl om pågældende habilitet
- Advokaters særlige privilegium til at optræde som vitterlighedsvidner alene, gælder ikke her - skal være to
- Vidnerne bør afgive erklæring om stilling + bopæl, samt tidspunkt + sted for deres underskrift på testamentet, jf. Al § 64, stk. 5, nr. 1 og 2. Desuden, at de ved testators underskrift el. vedkendelse har været samtidig til stede, og at dette har været efter testators ønske, jf. Al § 64, stk. 5, nr. 3. Derudover oplyse om testator efter deres opfattelse i stand til fornuftsmæssigt at oprette, samt andre gyldigheds omstændigheder, jf. Al § 64, stk. 5, nr. 4 og 5.
^ Ikke muligt at indsætte bortkomstklausul i vidnetestamente
Hvis der rejses indsigelse, skal en advokat godtgøre dets gyldigt oprettelse, jf. Al § 71
Hvad er et indbotestamente?
- Adskiller sig ved kun meget få krav stilles til dets gyldighed, jf. Al § 66
- Al § 66, stk. 1: formkrav = blot at det er skriftligt og underskrevet,
- samt alderskravet i Al § 62, jf. § 69 smh. med § 66 opfyldt,
- og at testator fornuftsmæssig i stand til at fordele de pågældende indbogenstande, jf. Al § 73
Hvad er et nødtestamente?
- Hjemlet af Al § 65, stk. 1 - testator pga. sygdom el. andet nødstilfælde forhindret i at oprette testamente efter Al §§ 63 og 64.
- Ikke afgørende at testator objektivt er forhindret, men om vedkommende selv anser sig forhindret heri
- Person der har besluttet sig for selvmord, anses for nødsituation, uanset om selvmordstanker i længere tid
- Naturkatastrofe anses også for nødsituation
- Ingen formkrav
- Afgørende om den testamentariske disposition kan anses for at hidrøre fra testator, samt er udtryk for testators sidste vilje
- Bortfald hvis i tre måneder ikke været nogen hindring for at oprette ordinært testamente, jf. Al §§ 63 og 64, jf. 65, stk. 2.
Hvad er kodiciller?
Efterfølgende tilføjelser til allerede oprettet testamente
Hvad er kravene til tilbagekaldelse eller ændring af et testamente?
Tilbagekaldelse samt ændring af testamente: skal i medfør af Al § 67, stk. 1, ske i overensstemmelse med reglerne om oprettelse. Man skal lave et nyt testamente.
Tilbagekaldelse af et testamente kan dog valgfrit ske enten i testamentsform eller formløst, herunder i form af et nødtestamente, jf. AL § 67, stk. 1.
Hvilke krav stilles til tilbagekaldelse af et fælles testamente?
Tilbagekaldelse af fælles/gensidigt testamente skal meddeles den anden part for at være gyldigt, medmindre særlige grund udelukker det, jf. Al § 80.
Hvilke krave stilles til, at et testamente bliver uigenkaldeligt?
Arvelader kan i medfør af Al § 68, stk. 1 forpligte sig til ikke at oprette/tilbagekalde allerede oprettet testamente. Ved uigenkaldelighedserklæring afskærer/indskrænker testator sin testationskompetence.
Betingelser: Skal afviges i testamentsform, jf. Al § 68, stk. 2. Skal desuden være kommet til de relevante arvingers kendskab.
Bortfald: kan bortfalde ved urigtige/bristede forudsætninger, jf. Al § 77, stk. 1
Anfægtelig, indsigelse kan rejses af enhver, som ville have arvet, jf. Al § 79
Hvad er forskellen på urigtige og bristede forudsætninger?
Bristede forudsætninger: Foreligger, når forholdende efter testamentets oprettelse ændrer sig i forhold til, hvad testator havde forventet eller forudsat, jf. AL § 77, stk. 1, nr. 2.
- F.eks. onkel der vil støtte jurabarnebarn m. bøger, men barnet droppet ud.
Urigtige forudsætninger (motivvildfarelse): Kan foreligge som en faktisk eller retlig vildfarelse.
- F.eks.:
faktisk: onklen tror jurabarnebarn stadig læser jura.
retlig: testator ikke klar over forskellen på særejeformerne og vælger en ej tilsigtet
Hvad betyder en permutationsret?
I særtilfælde kan man fortolke udenom det der er bestemt i testamentet jf. Al § 92 på justitsministerens myndighed.
Forudsætter uhensigtsmæssige testamentariske bestemmelser.
Hvilke forskellige fortolkningsmetoder af testamenter kan nævnes?
Subjektiv fortolkning:
- finde testators vilje og efterkomme denne. “The Armchair Principle” i engelsk ret - altså at fortolkeren i overført forstand skal sætte sig i testators lænestol og forestille sig verden gennem testators øjne
Konkret fortolkning:
Forklarende fortolkning - hvis testamentet er tvetydigt/ubestemt. Kan fx være ordlyden eller, hvor to testamentsbestemmelser er i modstrid med hinanden.
Korrigerende fortolkning - hvis god grund til at tro, at bestemmelsen ikke falder efter testators hensigt, jf. Al § 77, stk. 2.
Nødvendigt at fastslå, om det er følge af erklæringsvildfarelse (Al § 76), motivvildfarelse (§ 77, stk. 1, nr. 1) el. bristede forudsætninger (§ 77, stk. 1, nr. 2)
Passivitet: hvis testator har fået kendskab men forholder sig passivt, kan det ikke uden videre tolkes som accept - kan være forglemmelse el. anset bestemmelsen for bortfaldet.
Udfyldning - sidste mulighed er de udviklede udfyldningsregler, hvis de passer på den aktuelle situation. Adskiller sig fra fortolkningen ved at være objektive - udtryk for hvad gennemsnitstestator formodes at ville have bestemt hvis opmærksom.
In capita: hvis ej oplyst delingsformue men blot sat to el. flere personer til at arve formuen, er udfyldningsreglen, at de skal dele lige - sker altså in capita (deling efter hoveder)
