Ægtefællers legale arv Flashcards
Hvad betyder kvantitative arveregler?
Hvor meget, arvingerne skal arve.
Principper for fordeling af arv:
- Udelukkelsesprincippet – Hvis der blot er én arveberettiget, kan personer fra fjernere arveklasser ikke arve
- Stirpalgrundsætningen – Fordeling efter stammer
- Repræsentationsprincippet – En slægtnings børn repræsenterer den afdøde (de træder i stedet for den afdøde).
Arven fordeles i klasser. De 3 klasser er følgende:
1. AL § 1: Livsarvinger bestående af børn, børnebørn mv. Disse er tvangsarvinger, jf. AL § 5.
2 AL § 2: Forældre og disses efterkommere. Disse er ikke tvangsarvinger, og deres arv kan derfor begrænses eller udelukkes ved testamente.
3. AL § 3: Bedsteforældre og deres børn.
(Bemærk: I arveklasse 3 arves der ikke længere ud end bedsteforældres børn – dvs.
fætre og kusiner arver ikke – ej heller længere ude. Er der slet ikke nogen arvinger efter loven, tilfalder arven staten, jf. AL § 95).
Hvad betyder kvalitative arveregler?
Hvilke aktiver, arvingerne kan udtage.
- Arvinger kan inden for deres arvelod overtage aktiver til vurderingen, jf. AL § 6.
- Er der tvivl om vurderingen, kan der fra de andre arvingers side forlanges en vurdering, jf. Dødsboskiftelovens § 93.
- Hvis aktivet overtiger arvingens arvelod, kan arvingen ikke som udgangspunkt overtaget aktivet til vurderingssummen - Er der fælleseje i ægteskabet og er arvingen ægtefællen, kan ægtefællen godt udtage aktivet, selvom det overstiger denne arvelod, mod at svare vederlag til dødsboet for aktivet.
- Er flere interesserede i samme genstand, må der ske lodtrækningen, jf. AL § 6, stk. 2, medmindre aktivet for én af arvingerne har en særlig erindringsværdi, da denne i så fald vil have fortrinsret, jf. AL § 6, stk. 2, 2. pkt.
- En særlivsarving har en særlig ret efter AL § 11, stk. 4, til aktiver fra den afdøde, når aktivet har særlig erindringsværdi for den pågældende. (hvor mindre der er tale om ægtefællernes hidtil fællesbolig)
(Bemærk: I alle tilfælde skal en evt. efterlevende ægtefælles særlige rettigheder respekteres. Se AL § 11, stk. 1, samt AL §§ 12-14.)
Hvem omfattes af de 3 arveklasser?
- AL § 1: Livsarvinger bestående af børn, børnebørn mv. Disse er tvangsarvinger, jf. AL § 5.
- AL § 2: Forældre og disses efterkommere. Disse er ikke tvangsarvinger, og deres arv kan derfor begrænses eller udelukkes ved testamente.
- AL § 3: Bedsteforældre og deres børn (farbrødre, fastre, morbrødre, morstre).
Er der arveret for nevøer og niecer?
Hvis arveladeren ikke efterlader sig livsarvinger, tilfalder arven anden arveklasse, jf. arvelovens § 2. Denne arveklasse udgøres af afdødes forældre og disses efterkommere, dvs. arveladerens søskende, nevøer og niecer osv. Lever begge arveladerens forældre, arver de hver halvdelen. Er en eller begge forældre døde, træder disses børn i deres sted.
Er der arveret for fætre og kusiner?
I arveklasse 3 arves der ikke længere ud end bedsteforældres børn – dvs. fætre og kusiner arver ikke – ej heller længere ude, jf. AL § 3, stk. 2. Er der slet ikke nogen arvinger efter loven, tilfalder arven staten, jf. AL § 95.
Hvorledes arver ægtefællen hhv. med eller uden livsarvinger?
Livsarvinger: længstlevende ægtefælles legale arvelod 1/2 efter Al § 9, stk. 1, mens den anden 1/2 fordeles ligeligt mellem børnene
Ikke livsarvinger: længstlevende ægtefælle legalt hele afdødes formue efter Al § 9, stk 2.
Hvad er hhv. tvangsarv og friarv?
Legale arvelod to dele: tvangsarv og friarv Tvangsarv = 1/4 af den legale arv, som er 1/2, jf. Al § 10,
resterende 3/4 = Friarv
Hvad er hhv. udlægsret og udløsningsret?
Udlægsret: § 13, ved særeje. Kun fortrinsret som ægtefælle til at udtage, hvis man kan gøre det efter sit arvelod. (hvor mindre fælleseje og ægtefælle kan gøre det mod vederlag t. dødsboet for aktivet)
Udløsningsret: § 12, ved delingsformue. Ægtefælle udtage det, vedkommende vil. Hvis det der udtages har større værdi end ens boslod, skal man dog betale differencen.
- Undtagelse ved begge: hvis den døde har særlivsarvinger - fortrinsret, hvis aktivet har særlig erindringsværdi (hvor mindre der er tale om deres hidtil fællesbolig)
§ 14 = § 13 og § 12 kan fraviges ved testamente
Hvad er suppleringsarven?
Længstlevende ægtefælle i medfør af Al § 11, stk. 2 ret til forlods at udtage samlet beløb på 790.000 (anno 2020) kr. af dødsboet - suppleringsarveret.
Beløbsgrænsen reguleres årligt, jf. Al § 97.
Tvangsarv, kan ikke fraviges ved testamente + går forud for førstafdødes livsarvingers arveret
Hvis længstlevendes bodel, særeje og arv + eventuelle udbetalinger i forbindelse med dødsfaldet, overstiger de 790.000 kr., vil længstlevende ægtefælle ikke forlods kunne udtage suppleringsarven.
Hvad er tvangsarven for et barn, hvor arvelader ikke har en ægtefælle?
Livsarvings (barnets) tvangsarvelod fastsat til 1⁄4 af det legale arvelod, jf AL § 5.
Herudover kan arveladeren ved testamente begrænse arvelodden til hvert af sine børn til en værdi af en million kroner.
Hvad er de kvalitative rådighedsbegrænsninger?
Begrænsning i råden ved testamente: var afdøde gift og havde delingsformue/fælleseje, gælder visse begrænsninger ift. hvilke aktiver kan rådes over ved testamente.
Kun med længstlevendes samtykke, kan afdøde ved testamente råde over:
- Fast ejendom/andelsbolig der tjener til familiens bolig/længstlevendes erhvervsvirksomhed knyttet
- Indbo i det fælles hjem
- Længstlevende ægtefælles arbejdsredskab
- Motorkøretøj, anvendt af den anden ægtefælle, jf. Al § 91, stk. 2
Hvordan fordeles arven efter de forskellige formueordninger mellem ægtefæller?
- Formuefællesskab: opgørelse af bodele, efterfulgt af boslodsberegning. I ligedelingen indgår de aktiver og passiver, hver ægtefælle havde ved dødsfaldet, jf. ÆFL § 51, stk. 1. Dét, der falder i arv = førstafødes ægtefælles boslod.
- Skilsmissesæreje: bliver til delingsformue, når ægtefælle afgår ved døden.
- Kombinationssæreje: afhænger af bestemmelserne truffet i ægtepagten. Kombinationssærejet kan blive enten delingsformue eller fuldstændigt særeje ved førsteafdødes død. Ægtefællebegunstigende særeje udbredt variant: førstafdødes ægtefælles formue bliver til delingsformue, mens dens længstlevende bliver til fuldstændigt særeje
- Brøkdelssæreje: her vigtigt, om det indeholder en andel, der er fuldstændigt særeje eller ej. Hvis ikke, er det delingsformue og deles efter reglerne herom.
Hvilke af længstlevendes aktiver medregnes ikke i delingsformuen?
- Længstlevendes uoverdragelige og personlige rettigheder efter ÆFL § 37 bevarer deres særlige status
- Længstlevende kan holde værdien af personlige erstatninger omfattet af ÆFL § 36, stk. 1 og stk. 2 uden for bodeling ved førstafdødes død, jf. ÆFL § 51, nr. 3
- ÆFL § 52, stk. 1: længstlevendes pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgår ikke i ligedelingen.
Forklar stirpalgrundsætningen?
Fordeling af arven efter stammer.
Hvis f. eks. arveladeren efterlader sig en datter og en afdød søns 2 børn, arver datteren halvdelen af boet, mens de 2 børnebørn skal dele den anden halvdel med en fjerdedel til hver.
Hvis man delte efter antal hoveder (in capita), ville de hver arve en tredjedel.
