Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

K4 > Global sundhed > Flashcards

Global sundhed Flashcards

1
Q

Nævn WHO’s 10 trusler mod global sundhed:

A
  • Luftforurening og klimaforandringer
  • Non-communicable diseases (NCD)
  • Global influenzapandemi
  • Sårbare områder
  • Antibiotikaresistens
  • Ebola og andre høj-risiko patogener
  • Svag primærsektor
  • Vaccinemodstand
  • Dengue
  • HIV
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn FNs 17 mål for bærekraftig udvikling – Verdensmål – Sustainable development goals (SDG):

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn FNs 9 delmål for 3. Sudhed og trivsel – Good health and well-being:

A

3.1 den globale mødredødelighed skal reduceres til < 70 pr. 100.000 levendefødte

3.2
reducere neonatal dødelighed til mindst så lavt som 12 pr. 1.000 levendefødte
reducere dødelighed under 5 år til mindst så lavt som 25 pr. 1.000 levendefødte

3.3 afslutte epidemierne af smitsomme sygdomme

3.4 reducere for tidlig dødelighed af ikke-smitsomme sygdomme med 1/3 del

3.5 styrke forebyggelsen og behandlingen af stofmisbrug og alkohol

3.6 halvere antallet af trafikulykker

3.7 sikre universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje

3.8 opnå universel sundhedsdækning

3.9 reduceres antallet af dødsfald og sygdomme som følge af farlige kemikalier, forurening og kontamination

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Børnedødelighed: (child mortality)
- Ætiologi:

A

de hyppigste dødsårsager hos børn under 5 år er komplikationer ved:
- for tidlig fødsel
- fødselskvælning/-traume
- lungebetændelse
- diarré
- malaria

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Børnedødelighed: (child mortality)
- Forekomst:

A

børn i syd for Sahara med at have den højeste dødelighed i verden med 74 dødsfald pr. 1.000 levendefødte

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Børnedødelighed: (child mortality)
- WHO-respons:

A
  • Universel sundhedsdækning
  • Øge adgangen, dækningen og kvaliteten af børnesundhedstjenester
  • Sundhedssektoren og multisektorielle indsatser er også nødvendige for at overvinde uligheder
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q
  1. Beskriv de førende årsager til den globale sygdomsbyrde generelt og i henholdsvis lav- og høj indkomst lande:
A
  • Høj indkomst lande: hjertekarsygdomme, kræft, diabetes, psykiske problemer, stofmisbrug
  • Lav indkomst lande: infektiøse sygdomme, underernæring, diarré, HIV, malaria

På globalt plan stammer mere end 60% af sygdomsbyrden fra non communicable diseases (NCD’er), 28% fra smitsomme, maternelle, neonatale og ernæringsmæssige sygdomme og lidt over 10% fra traumer
I højindkomstlande er NCD’er ansvarlig for mere end 80% af sygdomsbyrden og smitsomme sygdomme for mindre end 5%
Det modsatte er tilfældet i lavindkomstlande, hvor smitsomme sygdomme i mange lande er ansvarlig for mere end 60% af sygdomsbyrden
(de studerende behøver ikke kunne redegøre for pct men den overordnede fordeling)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

DALY – disability adjusted life year:
- Definition:

A

en DALY er et mål for tabte sunde leveår. Summen af de leveår, der er gået tabt på grund af for tidlig dødelighed (YLL’er) og årene med et handicap (YLD’er)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

QALY – quality adjusted life year:
- Definition:

A

en QALY er et mål for hvor mange leveår der leves med godt helbred

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Demografi – 3 fundamentale komponenter:

A
  • Fødselsrate (fertilitet)
  • Dødelighed (dødelighed)
  • Migration
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Demografi – implikationer af de seneste ændringer:

A
  • Tung byrde for sundhedssystemerne, især aldersrelaterede sygdomme
  • Behov for højere indenlandsk finansiering til sundhed
  • Migration som strategi for højindkomstlande
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Sundhedssystemer: (health systems)
- Det er overordnet 4 sundhedssystemer:

A
  • Beveridge: skattefinansierede sundhedssystemer (velfærdsstater)
  • Bismarck: social sundhedsforsikring
  • Velgørenhed: via donorstøtte
  • For-profit system: markedsdrevent sundhedssystem
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Universel sundhedsdækning: (universal health coverage – UHC)
- Udfordring:

A

uligheder er fortsat en grundlæggende udfordring for UHC

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Universel sundhedsdækning: (universal health coverage – UHC)
- WHO’s anbefaling:

A

at omorientere sundhedssystemerne til det primære sundhedsvæsen (PHC)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Abortlover i verden:
- På forespørgsel: f.eks. Danmark, Norge
- Af socioøkonomiske grunde: f.eks. UK, Indien
- For at bevare sundheden: f.eks. Pakistan, Polen
- For at redde kvindens liv: f.eks. Brasil, Indonesien
- Forbudt: f.eks. Egypten, Irak

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Mødredødelighed: (maternal mortality)
- Forekomst:

A
  • Mellem 2000 og 2020 faldt mødredødeligheden med omkring 34% på verdensplan
  • Næsten 95% af alle mødredødsfald skete i lav- og lavere mellemindkomstlande i 2020
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Mødredødelighed: (maternal mortality)
- Ætiologi:

A

haemorrhage (blødning) (27%)
hypertension (14%)
sepsis (11%)
abort (8%)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Mødredødelighed: (maternal mortality)
- WHO-respons:

A
  • Sikring af universel sundhedsdækning
  • Adressering af alle årsager til mødredødelighed
  • Styrkelse af sundhedssystemerne
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

3.Beskriv de vigtigste forskelle på levende og ikke-levende vacciner

A
  1. Ang. indhold: de levende vacciner indeholder sygdomsorganismen i en levende svækket form, mens de ikke-levende vacciner indeholder dræbt sygdomsorganisme eller dele af eller produkter af en sygdomsorganisme
  2. Ang. immunitet: De levende vacciner giver som hovedregel bedre immunitet, specielt beskytter de ofte også mod infektion og transmission i tilgift til mod sygdom, i modsætning til de ikke-levende vacciner, som primært beskytter mod sygdom, ikke mod transmission/infektion
  3. Ang. nødvendigt antal doser: Man opnår som regel rigtig god immunitet allerede efter 1 dosis levende vacciner, der skal flere skud til af de ikke-levende vacciner.
  4. Ang. adjuvanter: Der skal ikke anvendes adjuvanter til levende vacciner, det skal der som regel til ikke-levende vacciner
  5. Ang. anvendelighed: De levende vacciner kan udløse vaccinesygdom i immunokompromiterede og er derfor kontraindicerede for disse, i modsætning til de ikke- levende vacciner
  6. Ang. produktion/opbevaring: Levende vacciner er generelt sværere at producere og cold chain er vigtigere for levende vacciner

Levende vacciner:
- Levende vacciner (eller svækkede) bruger den svækkede (svækkede) form af patogenet
- Fordi disse vacciner minder så meget om den naturlige infektion som de hjælper med at forhindre, skaber de en stærk og langvarig immunrespons
- Levende vacciner har gavnlige NSE’er (ikke-specifikke virkninger), beskytter mod ikke-relaterede infektioner og reducerer morbiditet og dødelighed af alle årsager
- Fremkalder bred immunitet mod infektion - også mod overførsel
- Ofte er det kun nødvendigt med 1 dosis for fuld beskyttelse
- Kan forårsage den virkelige sygdom hos svært immunkompromitterede
- Kan være svært at producere og transportere

Ikke-levende vacciner:
- Inaktiverede vacciner bruger den dræbte version af patogenet
- Inaktiverede vacciner giver normalt ikke immunitet (beskyttelse), der er lige så stærk som levende vacciner. Så man kan have brug for flere doser over tid (booster shots) for at få vedvarende immunitet mod sygdomme
- Ikke-levende vacciner har skadelige NSE’er (ikke-specifikke virkninger) hos kvinder i lavindkomstlande, de ØGER risikoen for ikke-relaterede infektioner og ØGER sygelighed og dødelighed af alle årsager - på trods af specifik sygdomsbeskyttelse
- Fremkalder beskyttelse mod sygdom - ofte IKKE mod infektion
- For det meste er flere doser (inklusive adjuvanser), nødvendige for fuld beskyttelse
- Kan IKKE forårsage den virkelige sygdom hos svært immunkompromitterede
- Lettere at producere og transportere

20
Q

Giv 5 eksempler på sygdomme, hvor der anvendes levende vacciner:

A

mæslinger, fåresyge, røde hunde (MMR kombineret vaccine)
rotavirus
kopper
skoldkopper
gul feber
BCG-vaccine

21
Q

Giv 5 eksempler på sygdomme, hvor der anvendes ikke-levende vacciner:

A

hepatitis A
influenza (kun sprøjte/skud)
polio (kun sprøjte/skud)
Rabies
DTP-vaccine

22
Q

Dansk vaccinationsprogram:
Penta: difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib vaccine
PCV: pneumococcal vaccine
MFR: mæslinger-, fåresyge- og røde hunde-vaccine

A
23
Q

Barrierer for vaccination:

A
  • Vaccinemodstand (“antivax”)
  • Politisk ustabilitet
  • Affaldspolitikker (affaldsregler) (”wastage policies”)
  • Mangelfulde (nedbrudte) sundhedsvæsener
24
Q

Kræft:
- Ætiologi: risikofaktorer for kræft:

A
  • Livsstilsfaktorer (“KRAM faktorer”): kost, rygning, alkohol, motion
  • Miljøfaktorer: luftforurening
  • Infektioner (især i lav- og mellemindkomstlande): HPV, hepatit, HIV, EPV, osv.
25
Q

Kræft:
- Forekomst: global kræftbyrde – top 5:

A

1) Brystkræft
2) Lungekræft
3) Kolorektal kræft
4) Prostatakræft
5) Mavekræft

26
Q

Kræft:
- Forebyggelse: kræftrisiko kan reduceres ved:

A
  • Ikke bruger tobak
  • Opretholdelse af en sund kropsvægt
  • Spise en sund kost, herunder frugt og grøntsager
  • Laver fysisk aktivitet på en regelmæssig basis
  • Undgå eller reducere forbrug af alkohol
  • At blive vaccineret
  • Undgåelse af eksponering for ultraviolet stråling
  • Sikring af sikker og passende brug af stråling i sundhedsvæsenet (til diagnostiske og terapeutiske formål)
  • Minimering af erhvervsmæssig eksponering for ioniserende stråling
  • At reducere eksponeringen for udendørs luftforurening og indendørs luftforurening, herunder radon
27
Q

Livmoderhalskræft (cervix cancer):
- Ætiologi:

A
  • HPV (specielt type 16 og 18) – HPV (95%)
  • HIV er også et av de vigtigste faktorerne for udvikling af livmorshalskræft. Det er derfor hyppigheden av det er mere i Afrika
28
Q

Livmoderhalskræft (cervix cancer):
- Forekomst:

A

omkring 90% af de nye tilfælde og dødsfald på verdensplan i 2020 fandt sted i lav- og mellemindkomstlande

29
Q

Livmoderhalskræft (cervix cancer):
- WHO’s globale strategi: 2.Redegør for hovedelementerne i WHO’s globale strategi for at udrydde livmoderhalskræft som et folkesundhedsproblem

A

Mål: mindre end 4 tilfælde af livmoderhalskræft pr. 100.000 kvinder om året

WHO har opstillet 90-70-90-målene for å nå dette målet
- 90% af alle 15-årige piger er vaccineret med HPV-vaccinen
- 70% af alle kvinder er screenet med en ”high-performance” test (HPV-test) når de er 35 år, og igen når de er 45 år
- 90% af alle forstadier til kræft og kræfttilfælde er behandlet

Omfattende kontrol med livmoderhalskræft omfatter:
- Primær forebyggelse: vaccination mod HPV
- Sekundær forebyggelse: screening og behandling af præ-cancerøse læsioner
- Tertiær forebyggelse: diagnose og behandling af invasiv livmoderhalskræft
- Palliativ behandling

30
Q

7.Hvorfor kan det være vanskeligt at dokumentere en miljøbetinget sygdomsårsag? Nævn mindst tre udfordringer

A

a) De kliniske effekter er uspecifikke
b) Eksponeringer er i reglen blandede
c) Eksponeringen kan ligge år tilbage i tiden
d) Konsekvenserne af mange slags eksponeringer er ukendte eller dårligt dokumenteret

Miljømæssige årsager til sygdomme kan være svære at identificere, pga.:
- Måling af mængder af farlige stoffer i vores miljø på en standard måde
- Sporing af spredningen af disse over tid og område
- At se, hvordan de dukker op i menneskeligt væv
- Det er vigtigt at forstå, hvordan de kan forårsage sygdom

31
Q

Arbejdsmiljø og Erhvervssygdomme: (occupational health and diseases)
- Risikofaktorer på job som forårsager flest død per år:

A
  • Lange arbejdsdage (750 000)
  • Luftforurening, gasser og damper (450 000)
  • Skader (360 000)
32
Q

Arbejdsmiljø og Erhvervssygdomme: (occupational health and diseases)
- Arbejdsrelateret sundhedsmæssige forhold som forårsager flest død per år:

A
  • KOL (450 000)
  • Slag (apopleksi) (400 000)
  • Iskæmiske hjertesygdomme (350 000)
33
Q

Luftforurening: (air pollution)
- Kilder til luftforurening: 10.Nævn tre former for luftforurening, som kan påvirke klimaet

A

a) CO2 (øget temperatur)
b) Methan fra drøvtyggere og fossilgas
c) Freon og andre halocarboner
d) Lattergas (N2O)
d) I modsat retning: Partikelforurening og dermed øget skydannelse

  • Menneskeskabte kilder: udmattelse af biler, industrielle emissioner, bygge- og nedrivningsaktiviteter, emissioner fra kraftværker, minedrift, madlavning og opvarmning, rygning
  • Naturlige kilder: vindblæst støv, vulkaner, skovbrande, havsalt aerosoler og biologiske aerosoler
  • Udendørs (omgivende) og Indendørs (husstandens) luftforurening: åben ild, simple komfurer til madlavning (der er drevet af petroleum, biomasse og kul)
34
Q

Luftforurening: (air pollution)
- Helbredseffekter af luftforurening:

A
  • Bronchitis
  • KOL
  • Astma
  • Rhinitis
  • Kardiovaskulære sygdomme
  • Hypertension
  • Cancer
  • Fødselsdefekter
  • Udviklingsdefekter
  • Forgiftninger (fx CO)
35
Q

Luftforurening: (air pollution)
- Forebyggelse:

A
  • Udendørs (omgivende) luftforurening: politikker og investeringer, der støtter renere transport, energieffektive boliger, elproduktion, industri og bedre kommunal affaldshåndtering
  • Indendørs (husstandens) luftforurening: udvide brugen af rene brændstoffer og teknologier. Disse omfatter solenergi, elektricitet, biogas, flydende petroleumsgas (LPG), naturgas og alkoholbrændstoffer
36
Q

Luftforurening: (air pollution)
- Annet: 4.Beskriv de vigtigste årsager til lungesygdom som flg. af luftforurening:

A

Skelne mellem indendørs og udendørs luftforurening og nævne partikelforurening og gasforurening som typer af luftforurening

Eksempler på kilder til luftforurening: afbrænding af fossile brændstoffer fra biler udstødning, kulkraftværker, madlavning over åben ild og naturlige forureningskilder som f.eks. støv hvirvlet op pga. vinden, emissioner pga. vulkanudbrud og skovbrande

Nævne mere specifikke årsager til partikelforurening som PAH (polyaromatic hydrocarbons), kulstøv, kvartsstøv, asbest, svampe, bakterier, virus, pesticider og gasforurening som Benzen, CO, CO2, Methane, NOxer, klor, SO2, Hg, O3

  • Udendørs luftforurening fra trafik og brændeovne
  • Ophvirvlet vejstøv og partikler fra dæk
  • Bremsebelægninger
  • Industri
  • Kraftværker
  • Landbrug
37
Q

Klimaændringer: (climate changes)
- Eksempler på sundhedsmæssige påvirkninger:

A
  • Direkte: oversvømmelser, hedebølger, vandmangel, jordskred, øget eksponering for UV-lys, eksponering for forurenende stoffer
  • Økosystem-medieret: ændret risiko for infektionssygdomme, reduceret fødevareudbytte (fejlernæring, hæmning), udtømning af naturmedicin, mental sundhed (personligt, samfund), virkninger af æstetisk/kulturel forarmelse
  • Indirekte: forskellige sundhedsmæssige konsekvenser af tab af levebrød, befolkningsfordrivelse (inklusive slumboliger), konflikter, uhensigtsmæssig tilpasning og afbødning
38
Q

Klimaændringer: (climate changes)
* 9.Giv mindst tre eksempler på, hvordan det ændrede klima i Danmark kan have helbredsmæssige konsekvenser

A
  • a) Hedeslag, især hos ældre, børn, sportsudøvere og udendørs arbejdere
  • b) Nye risici for overførbare sygdomme (både smitsomme og artropod-bårne)
  • c) Øget eksponering for svampesporer og andre luftvejsallergener
  • d) Øget luftforurening, der bl.a. kan påvirke patienter med luftvejssygdomme
  • e) I yderste konsekvens: Stærkt øget migration
  • Tørke: oversvømmelser og hedebølger vil øges
  • Vektorbårne sygdomme: vil stige med mere fugt og varme
  • Mad: sult og hungersnød vil stige, efterhånden som fødevareproduktionen destabiliseres af tørke
  • Luft: forurening og pollensæsoner vil stige, hvilket fører til flere allergier og astma
  • Vand: varmere vand og oversvømmelser vil øge eksponeringen for sygdomme i drikkevand og fritidsvand
39
Q

Klimaændringer: (climate changes)
* 11.Giv mindst tre eksempler på ”tropiske” sygdomme, som vil kunne forekomme i Danmark i fremtidens varmere klima:

A

vektorbårne sygdomme (vector-borne diseases) vil stige med mere fugt og varme

Eksempler inkluderer:
- Malaria
- denguefeber
- Lyme sygdom
- West Nile Virus
- Chikungunya feber
- Zika
- Kolera
- Salmonellose
- Over halvdelen af kendte overførbare sygdomme vil have fordel af et varmere klima

40
Q

Definitioner:
- Asylansøgere:

A

en person der søger beskyttelse og hvis sag er under behandling

41
Q

Definitioner:
- Flygtninge:

A

mennesker, der ufrivilligt er flygtet fra en konflikt eller forfølgelse og som har opnået formel flygtningestatus af en regering eller FN’s mandat via UNHCR

42
Q

Definitioner:
- Migrant (tidligere indvandrer) – tilflytter:

A

anses oftest for at være en person, der flytter fra sit vanlige land til et andet land med henblik på at bosætte sig i kortere eller længere tid, uanset årsag eller opholdsgrundlag

43
Q

Post-migrationsudfordringer efter første opholdstilladelse:

A
  • Ensomhed, kedsomhed, isolation
  • Bekymringer om familien i hjemlandet
  • Ude af stand til at rejse hjem i tilfælde af familiær katastrofe i hjemlandet
  • Besvær med at lære andetsproget
  • Adskillelse fra store dele af familien
  • Beskæftigelsesproblemer
  • Problemer med at kommunikere/gøre sig forståelig/blive hørt
  • Frygt for at blive sendt tilbage til hjemlandet
  • Ingen muligheder for at låne penge
  • Midlertidig eller dårlig bolig
  • Ikke penge nok til mad, husleje og tøj
  • Diskrimination
  • Angst for ikke at få behandling ved sygdom
  • Konflikter med sagsbehandler eller myndighed
  • Problemer med interview i forbindelse med forlængelse af opholdstilladelse
  • Frygt for ikke at blive anerkendt som flygtning
  • Etniske konflikter i modtagerlandet
44
Q

Potentielle barrierer i tværkulturelle samtaler - Læge-Patient:

A
45
Q

6 eksempler på skjult sårbarhed:

A

Skjulte byrder (stigma, ensomhed, handicap, HIV, inkontinens, barnløshed)

Traumer (barndom, voldtægt, ulykker, konflikter)

Angst, OCD, personlighedsforstyrrelser (rutinebrud, regler, forudsigelighed)

Arbejdsskader/ulykker (rolleskift, usikker fremtid)

Læsefærdighed (ordblindhed, svagtseende, analfabet)

Tidligere erfaringer (læger, operation, bivirkninger, lægeskift)

46
Q

5.Beskriv hvordan symptomer på Post Traumatisk Stress Syndrom kan påvirke sygehistorie og medicincompliance

A

Uproduktiv søvn, splitting, dissociation og hukommelses- og koncentrationsbesvær er PTSD relaterede faktorer, der kan påvirke anamnese og compliance på mange måder
Varierende elementer af angst, depression, personlighedsforstyrrelse, flashbacks, stemmehøring og grænsepsykotiske tilstande kan være i spil samtidigt og kan let forvirre klinikeren
Hos nogle PTSD-patienter kommer der ændringer i følelsesmæssige udtryk og i adfærd i form af utydeligt eller tvetydigt kropssprog, mimikløshed, høj stemmeføring og overvagtsomhed som udadtil giver indtryk af en desorganisering
Samlet set kan fysiske og psykiske symptomer blandes sammen så psykiske problemer udtrykkes med fysiske symptomer og omvendt
Patienter med kroniske sygdomme kan ofte glemme at deres medicin med svingende behandlingsresultater til følge: f.eks. varierende blodsukre, som derfor ikke skal behandles med mere medicin men gennem samtale og støtte
Alvorlige og langvarige PTSD-symptomer med hukommelsesproblemer er desuden forbundet med store døgnvariationer i blodtrykket

Læge-Patient kommunikation:
- Svært ved at kommunikere: traumatiseret patient kan bogstaveligt talt være ude af stand til at kommunikere
- Tilbagetrækning: person med PTSD kan føle skam over at de ikke er i stand til at have kontrol over egne følelser
- Tillidsproblemer: patienten higer efter tillid og tryghed, men har svært ved at tro på at de kan være trygge
- Fejldiagnosering: kan være at lægen opfatter symptomerne som depression, generaliseret angst og somatiseringslidelse

K4 (3 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions