Generelt om fordøjelsessystemet Flashcards
Hvad udgøres fordøjelsessystemet af?
Tractus digestorius og de accessoriske fordøjelseskirtler
Hvor strækker fordøjelseskanalen sig fra og til?
Læberne til anus
Hvilke fordøjelseskirtler er forbundet til hhv. munden og tyndtarmen?
Munden: Gld. parotidea, submandibulare et sublingualis.
Tyndtarmen: Hepar og pancreas
Hvad kaldes røret fra oesophagus til anus?
Canalis alimentarius
Hvad hedder det inderste lag, og hvilke afsnit kan det inddeles i?
Tunica mucosa.
Kan inddeles i:
Lamina epithelialis: epithel.
Lamina propria: Cellerigt løst bindevæv.
Hvilket lag findes der i canalis alimentarius?
Lamina muscularis mucosae: Danner slimhindens dybeste lag.
Nævn alle lagene i fordøjelseskanalen
Tunica mucosa. Tela submucosa. Tunica muscularis. Tunica adventitia. Tunica serosa.
Tunica submucosa: Indhold Forekomst Udseende Funktion
Bindevævslag.
Forekommer i canalis alimentorius, men mangler i visse områder i munden og svælget.
Varierer i tæthed, men er relativt løst.
Nedbinder slimhinden til de underliggende lag.
Tunica muscularis:
Forekomst
Type muskulatur
Canalis alimentorius
Glatte muskelfibre
Tunica adventitia:
Funktion
Udseende
Hæfter pharynx, oesophagus og rectum til omgivelserne
Yderst tyndt lag af bindevæv
Tunica serosa:
Indhold
Epitheltype
Serøs membran
Enlaget pladeepithel(betegnet mesothel)
Underliggende submesothelialt bindevæv(tela subserosa)
Hvad er mundhulen beklædt med?
Mundslimhinden:
Flerlaget pladeepithel og en lamina propria.
Hvad undergår det flerlagede pladeepithel i mundhulen i de mekanisk belastede områder?
Keratinisering(danner et hornlag)
Læberne:
Indhold
Hårfollikler
Talgkirtler
Svedkirtler
Hvad er karakteristisk for bindevævspapillerne i prolabiet?
Usædvanligt høje og rigt vaskulerede
Gummerne:
Epitheltype
Forhornet epithel
Hvorfor er gummerne lyserøde?
Fordi bindevævspapillerne er rigt vaskulerede
Den hårde gane:
Indhold
Variation af de normale lag?
Indhold: Høje papiller, talrige mukøse kirtler i submucosa
Submucosa mangler i raphe palati
Hvad hedder tungens bindevævsfortæning?
Aponeurosis linguae
Karakteriser Papillae filiformes:
Forhornet epithel, de mindste papiller, største antal, grårød farve.
Karakteriser Papillae fungiformes:
Forekommer enkeltvis, form minder om champignon, rød farve, lidt forhorning, kan findes smagsløg.
Karakteriser Papillae vallatae:
Ligger V-formet ved sulcus terminalis, de største af papillerne, omsluttet af en voldgrav(vallum), uforhornet epithel, talrige smagsløg, serøse kirtler(von Ebnerkse kirtler)
Karakteriser Papillae foliatae:
(Folia: blade)
bladformede papiller,
bagtil på tungens siderand,
talrige smagsløg
Hvordan ser smagsløg ud histologisk?
Ovale, aflange lyse legemer
Strækker sig vinkelret fra basalmembranen til smagsporen
Hvilke 4 celletyper kan der findes i smagsløg?
Basalceller: Prolifererende stamceller
Mørke celler: Apikal mikrovilli
Intermediære celler: Apikal mikrovilli
Lyse celler: Apikal mikrovilli
Hvad secernerer von Ebernske kirtler?
Små peptider der tilhører lipocalcinfamilien.
Kan binde smagsfremkaldende molekyler.
Nævn tungekirtlerne:
Glandula lingualis anterior: Parret gruppe af blandede kirtler
De von Ebnerske kirtler.
Glandulae lignuales posteriores: Rent mukøse og belligenhed i relation til tonsilla lingualis.
Hvad består saliva af?
Proteiner, glykoproteiner, kulhydrater, elektrolytter og afstødte pladeepithelceller og leukocytter. Ptyalin: Enzym til spaltning af stivelse Lingual lipase: Spaltning af mælkefedt Immunglobulin-A(IgA) Defensiner Lysozym Laktoferrin: Binder jern Vækstfaktorer Haptocorrin: Binder B12-vitamin.
Hvad er plexus submucosus?
Ganglieceller i tela submucusa
Hvilke celler i tunica muscularis er en slags “pacemaker”celler?
Cajals interstitialceller
Hvilken funktion har ptyalin?
Alpha-amylase: Spalter kulhydrater
Hvad er defensiner?
Små peptider som binder sig til mikrobers cellemembran og lœkker vigtige nœringsstoffer ud af den
Hvad er lysozymer?
En familie af enzymer som virker bakteriedrœbende
Hvad er haptocorrin?
Glykoprotein som binder sig til B12-vitamin
Hvad gør B12-vitamin?
Er med i hemopoiesen