Gamle sæt - anatomi Flashcards

1
Q

reeks 2018

  1. Benævn de organer, der har relation til højre nyres forflade.
  2. Angiv højre nyreloges relation til peritoneum.
  3. Beskriv kort nyrernes udvikling, og angiv 3 udviklingsanomalier.
A
  1. Flexura hepatica/ flexura coli dextra, colon ascendens, hepar, colon transversum, pars descendens duodeni, tyndtarmsslynger (ileum) og lidt af gl. suprarenalis dextra.
  2. Nyren ligger primært retroperitonealt; der hvor højre nyreloge er beklædt direkte med peritoneum er ud for hepar og ileum.
  3. Urinsystemet udvikles fra den nefrogene streng, som dannes i den intermediære mesoderm. Metanefros-anlægget udvikles caudalt for mesonefros og bliver til den permanente nyre.
    i. Metanefros-anlægget i den nefrogene streng suppleres med et udførselsgangsystem, en ureterdivertikel som vokser ud fra ductus mesonephricus (mellemnyrens udførselsgang).
    ii. Ureterdivertiklet vokser ind i den caudale del af den nefrogene streng, som omkring ureterdivertiklet udvikles til metanephros. Nefronet udvikles fra metanephros, mens samlerørene ligesom de fraførende urinveje udvikles fra ureteranlægget (ureterknoppen fra ductus mesonephricus).
    iii. En bækkennyre er en manglende vandring kranialt af metanephros; kagenyre og hesteskonyre er eksempler på fusion af de to metanephrosanlæg.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

eks 2018

  1. Benævn de med pile markerede strukturer A og B. (mangler billede)
  2. Benævn i korrekt rækkefølge forløbet af karrene fra aorta abdominalis til glomerulus.
  3. Beskriv kort blærens udvikling.
A
  1. A. pyramis renalis, B. v. renalis sinistra
  2. A. renalis, a. segmentalis, a. interlobaris, a. arcuata, a. interlobularis og afferent arteriole
  3. Størstedelen af blæren (undtagen trigonum vesicae) udvikles fra den blinde ende af bagtarmen, cloaca. Cloaca deles af septum urorectale i en dorsal anorectal kanal og en ventral sinus urogenitalis. Sinus urogenitalis modtager de to Wolffske gange som indgår i blærens dannelse som partiet trigonum vesicae.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

eks f2017

Blærens slimhinde

  1. Beskriv det makroskopiske udseende af blærens slimhinde.
  2. Beskriv kort blærens udvikling.
A
  1. Når blæren er tom ses en foldet slimhinde. Ved fyldt blære bliver slimhinden mere glat. Trigonum vesicae er et trekantet område, som ligger ud for fundus med åbningen til urethra nedadtil og opadtil til højre og venstre åbningerne af de to ureteres. Trigonum vesicae’s slimhinde er mere rød og glat end den øvrige slimhinde.
  2. Størstedelen af blæren (undtagen trigonum vesicae) udvikles fra den blinde ende af bagtarmen, cloaca. Cloaca deles af septum urorectale i en dorsal anorectal kanal og en ventral sinus urogenitalis (hvorfra blæren udvikles). Sinus urogenitalis modtager de to Wolffske gange som indgår i blærens dannelse som partiet trigonum vesicae.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

reeks 2017

  1. Angiv, hvad der udløser miktionsrefleksen.
  2. Beskriv kort, hvorledes de afferente impulser passerer fra blærevæggen til vandladningscentret i rygmarven.
  3. Beskriv kort, hvorledes de efferente impulser passerer fra de samme segmenter til blærevæggen og angiv hvilke effektorer (strukturer) der innerveres.
A
  1. Udløses ved stimulation af strækreceptorer i blærevæggen ved blærens fyldning.
  2. Fra receptorer i blærevæggen gennem afferente neuroner som løber gennem plexus vesicalis, plexus pelvicus og nn. splanchnici pelvici til S2 – S4 segmenterne (vandladningscentret) i rygmarven.
  3. De præganglionære parasympatiske nervetråde forlader segmenterne S2 – S4 via nn. splanchnici pelvici, gennem plexux pelvicus og plexus vesicalis for at danne synapse med de postganglionære parasympatiske nervecellelegemer i blærevæggen. De postganglionære parasympatiske neuroner innerverer de glatte muskelceller i blærevæggen (m. detrusor).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

eks e2017

1) Beskriv kort den parasympatiske innervation af m. detrusor vesicae, herunder de præ- og postganglionære neuroners forløb samt synapsested.
2) Redegør kort for, hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af nyresten i ureter. Svaret skal indeholde en beskrivelse af forløbet af viscerale afferente smertefibre fra ureter til rygmarven, samt en forklaring på, hvorfor patienten fornemmer forskudt smerte fra lænden ned mod lysken.

A
  1. M. detrusor vesicae innerveres af parasympaticus. De præganglionære parasympatiske nervecellelegemer er beliggende i rygmarvens grå substans ud for segmenterne S2-S4. De præganglionære parasympatiske nervefibre føres fra de ventrale grene af S2, S3 og S4 via nn. splanchnici pelvici til plexus pelvicus og derefter til plexus vesicalis og endelig til blærevæggen, hvor de synapser med de postganglionære parasympatiske neuroner.
  2. Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på, at bevæge stenen nedad i urinvejene; dette giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik). Ureter innerveres via plexus uretericus. Smertefibre (visceral afferente) vil følge sympathicus tilbage til rygmarven via spinalnerverne T11, 12, L1 og L2. De visceral afferente fibre har trofisk centrum i de respektive spinalganglier. Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

eks f16

a) Benævn den/de del/-e af de fraførende urinveje, som udvikles fra ductus mesonephricus.
b) Beskriv kort udviklingen af allantois.
c) Beskriv kort for urinblærens fundus de forskellige relationer hos manden og kvinden.

A

a. trigonum vesicae i blæren og ureter + samlerør, da ureterdivertiklet vokser ud fra ductus mesonephricus.

b. Tidligt i udviklingen under dannelsen af tarmkanalen ses en endodermal evagination fra bagtarmen kaldet allantois. (Hos mange pattedyr, fugle og krypdyr repræsenterer allantois en strukturel adaptation til udveksling af gasser og fjernelse af affaldsstoffer.
På grund af placentas udvikling og effektivitet i at rense blodet, fjerne CO2 og tilføre O2 bliver allantois aldrig en prominent struktur og degenerer og betegnes som urachus). Efter fødslen omdannes den til en fibrøs streng fra blærens apex til navlen benævnt lig. umbilicale medianum.

c. Hos manden findes vesiculae seminales og ampullae ductuum deferentium; hos kvinden cervix uteri og vagina

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

reeks 2016

a) Benævn de markerede strukturer (A og B) på de viste scanninger. (billede nangler)
b) Beskriv fascia renalis.

A

a) A: pyramis renalis (nyrepyramide), B: v. renalis sinistra
b) Normalt deriveret fra fascia transversalis. Ved nyrens laterale kant spalter fascien sig i to blade, der beklæder nyrens for- og bagflade. Ud for nyrens mediale rand forenes de to blade i nyrekarrenes adventitia. De to blade i fascia renalis er smeltet sammen over binyren, mens de ved den nedre nyrepol forbliver adskilte. (inden for fascia renalis benævnes fedtvævet det perirenale fedtvæv; fedtvævet uden for fascia renalis benævnes det pararenale fedtvæv)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

reeks 2015

Nyresten
En 60-årig kvinde med en fastklemt sten i højre ureter har voldsomme, anfaldvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe.

a) Redegør kort for, hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af en fastklemt sten i ureter, og angiv en forklaring på den forskudte smerte (”referred pain”) til lysken og genitalia.

Vesico-ureteral reflux
b) Redegør kort for, hvorledes vesico-ureteral reflux (tilbageløb af urin fra blæren til ureter) forhindres og hvorfor dette er klinisk vigtigt.

A

a) Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene. Dette giver kraftige anfaldvise smerter (ureterkolik).
Ureter innerveres autonomt via plexus uretericus. Smertefibre vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2. ”Referred pain” (forskudt smerte) er lokaliseret til de dermatomer, der innerveres af spinalsegmenter som også innerverer ureter. Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden.
(Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis). Svaret i parentes behøves ikke.

b) Det skrå forløb af ureter gennem blærevæggen og de slynger muskulaturen i trigonum vesicae danner omkring den terminale del af ureteres; herved aflukkes den terminale del af ureteres under blærevæggens kontraktion.
Infektion af de øvre urinveje er almindelig, hvis refluks intræder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

eks e2015

Visceral afferent information fra urinblæren
En 20-årig mand fornemmer tydeligt sin fyldte urinblære efter indtagelse at rigelig væske.

a) Angiv lokalisationen af de visceral afferente neuroners cellelegemer.
A. spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne S2 – S4
B. forhornene i rygmarven svarende til spinalsegmenterne S2 – S4
C. spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne T5 – T9
D. de præaortiske ganglier svarende til aa. testiculares’ afgang fra aorta abdominalis
E. spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne T10 – L2

b) Benævn i korrekt rækkefølge de plexer og nervegrene, som fører de i opgave a) nævnte neuroner fra strækreceptorerne i blærevæggen til neuronernes cellelegemer.
c) Angiv hvilken betydning en cervical tværsnitslæsion af rygmarven har på vandladningen.

A

a) A
b) fra blærevæggen til plexus vesicalis, derefter til plexus hypogastricus inferior (plexus pelvicus), herfra via nn. splanchnici pelvici til rami ventrales af S2 – S4, gennem de respektive spinalnerver og dorsale rødder til spinalganglierne.
c) den voluntære kontrol over vandladningen vil være tabt, og der indtræder blæreautomatik.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

August 2008
En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe.Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter.

Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af sten i pelvis eller ureter og angiv det anatomiske grundlag for patientens forskudte smerte.

A

Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene; dette giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik).Ureter innerveres via plexus uretericus, smertebaner vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2.(Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer. Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden og pungen hos manden. Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis)..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Juni 2008
En pt. har pådraget sig en hvirvelfraktur midt i thoracalregionen med total beskadigelse af rygmarven på dette niveau.

a.Angiv om pt. vil være i stand til at føle vandladningstrang og begrund svaret.

A

a) nej; afferente nervefibre fra blæren til rygmarven passerer via de sympatiske og parasympatiske veje, dvs.svarende til niveauerne S2 –S4 og L1 og L2. Fra disse niveauer vil impulser ascendere i rygmarven til højere centre i hjernen, hvor bevidstheden om en fyldt blære dannes. Beskadigelsen af rygmarven har ødelagt de afferente ledningsbaner til hjernen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Juni 2008
En pt. har pådraget sig en hvirvelfraktur midt i thoracalregionen med total beskadigelse af rygmarven på dette niveau.
Redegør kort for pt’s vandladning efter rygmarvslæsionen.

A

b) blæren vil fyldes og tømmes reflektorisk, pt. har en automatisk blære. Der er ikke kontrol over m. sphincter urethrae externus. Desuden vil de hæmmende impulser fra hjernen, der kan undertrykke vandladningstrangen, ikke fungere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Maj 2008
Karakterisér nyrelogen herunder hvorledes fascia renalis forholdersig lateralt, superiort, medialt og inferiort for nyren.

A

Ved nyrelogen forstås den fascieloge der dannes af fascia renalis. Fascia renalis omslutter både nyren og binyren. I fascielogen findes perirenalt fedtvæv.Fascia renalis er deriveret fra især fascia transversalis.Lateralt og medialt for nyren mødes de to blade af fascia renalis og lukker logen lateralt og medialt. Medialt vil fascien gå over i de store kars adventitia og være lukket. Superiort smelter de to blade sammen over binyren. Inferiort er forholdende anderledes; de to blade smelter ikke sammen.(Det bageste fascieblad fortsætter i fascia iliaca; det forreste blad forsvinder i det retroperitoneale bindevæv. Fascielogen betegnes derfor for åben nedadtil. Indenfor fascia renalis, altså mellem nyrekaspslen og fascia renalis, findes fedtvæv, der benævnes det perirenale fedtvæv. Udenfor fascia renalis findes også fedtvæv som betegnes pararenalt fedtvæv. Især kaudalt under den nedre nyrepol er fedtvævet rigeligt og virker som en prop.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Maj 2008

Redegør kort for hvorledes ostium internum urethrae i blærehalsen åbnes og lukkes under miktionen.

A

Åbningen i trigonum vesicae til urethra, ostium urethrae internum, holdes lukket af elastiske fibre omkring ostiet. Muskelfibre fra detrusormusklen i blæren hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet. Under kontraktion af m. detrusor vil disse muskelfibre fremkalde en tragtformet åbning af ostiet. Når m. detrusor afslappes, lukkes ostiet igen af de elastiske fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

August 2009
Redegør kort for hvorledes den terminale del af ureter holdes lukket under blæremuskulaturens kontraktion så reflux (tilbageløb) forhindres.

A

Ureter har et skråt forløb gennem blærevæggen og på slimhindesiden fremkommer en seglformet fold i slimhinden, som presses mod ureteråbningen og virker som en klap, der hindrer refluks.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

August 2009

Nyresten. En 50-årig kvindehar voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe. Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter.Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af sten i pelvis eller ureter og angiv en forklaring på den forskudte smerte til lysken og genitalia.

A

Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene, som giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik).Ureter innerveres via plexus uretericus, smertebaner vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2. Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer. Smerterstråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden og pungen hos manden. (Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares viainnervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis). Svaret i parentes behøves ikke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Januar 2009

Definér en nyre-lobus.

A

a) En nyre-lobus udgøres af en nyrepyramide med omgivende barksubstans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Januar 2009

Definér en nyre-lobulus.

A

b) En nyre-lobulus omfatter en marvstråle med omgivende barksubstans.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Januar 2009
Redegør kort for hvorledes ostium internum urethrae i blærehalsen åbnes og lukkes i forbindelse med miktion (vandladning).

A

Åbningen i trigonum vesicae til urethra, ostium urethrae internum, holdes lukket af elastiske fibre omkring ostiet. Muskelfibre fra detrusormusklen i blæren hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet. Under kontraktion af m. detrusor vil disse muskelfibre fremkalde en tragtformet åbning af ostiet. Når m. detrusor afslappes lukkes ostiet igen af de elastiske fibre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Juni 2009

Beskriv kort urinblærens udvikling.

A

Størstedelen af blæren (undtagen trigonum vesicae) udvikles fra den blinde ende af bagtarmen, cloaca. Cloaca deles af septum urorectale i en dorsal anorectal kanal og en ventral sinus urogenitalis. Sinus urogenitalis modtager de to Wolffske gange (ductus mesonephricus) som indgår i blærens dannelse som partiet trigonum vesicae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Juni 2009

Beskriv kort nyrernes arterieforsyning fra aorta til de afferente arterioler før glomerulus.

A

Det vil være tilstrækkeligt at angive de enkelte kar fra aorta abdominalis.aorta -a. renalis -a. segmentalis (delingen i segmentarterier ses som regel i hilum) -a. interlobaris (deling af segmentarterie i a. interlobaris ses i sinus; a. interlobaris løber i columna renalis mellem pyramiderne) -a. arcuata (løber i en bue langs basis af hver pyramide) -fra a. arcuata afgives a. interlobularis (løber ud i cortex mellem marvstråler og afgiver talrige afferente arterioler til corpuscula renis).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

August 2010 –opgave 3: Nyrens struktur og kar.
“indsæt billede”
a.Benævn de markerede strukturer (A-F) på det viste sektionssnit gennem nyren.

A

A.cortex renalis (bark)B.pyramis renalis (marv)C.columna renalisD.calyx minorE.calyx majorF.pelvis renalis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

August 2010 –opgave 3: Nyrens struktur og kar.
“indsæt billede”

b.Benævn de kar, der løber gennem columna renalis.

A

a. og v. interlobaris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

August 2010

Ureterkolik og blærefunktion.a.Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå vedtilstedeværelse af nyresten i pelvis eller ureter herunder en forklaring på den forskudte smerte fra lænden ned mod lysken.

A

Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene; dette giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik).Ureter innerveres via plexus uretericus, smertebaner vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2. Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer. Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden og pungen hos manden. (Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

August 2010
Ureterkolik og blærefunktion.

b.Beskriv kort innervationen af m. detrusor vesicae.

A

M. detrusor vesicae innerveres af parasympaticus. De præganglionære parasympatiske nervecellelegemer er beliggende i rygmarvens grå substans ud for segmenterne S2-S4.De præganglionære parasympatiske nervefibre føres via plexus pelvicus og plexus vesicalis til blærevæggen, hvor de synapser med de postganglionære parasympatiske neuroner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Januar 2010 –opgave 6
“indsæt billede”

a. Benævn de organer, der har relation til de markerede områder (1 –8) på højre og venstre nyre.
b. Benævn de organer der ved løst bindevæv er forbundet med højre og venstre nyres forflade.

A

Svar på opgave a:1.hepar2.flexura hepatica (colica dextra)3.colon ascendens4.duodenum (pars descendens)5.flexura splenica (colica sinistra)6.colon descendens7.splen (milten)8.pancreas (cauda pancreatis)

Svar på opgave b:3. colon ascendens4. duodenum6. colon descendens8. pancreas

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Januar 2010
En patient har pådraget sig en hvirvelfraktur med en total tværsnitslæsion af rygmarven til følge ud for spinalsegmentniveau C7.a.Redegør kort for patientens vandladning efter rygmarvslæsionen.

A

Ved en tværsnitslæsion af rygmarven oven for de sacrale segmenter S2 –S4, vil den voluntære kontrol af vandladningen være tabt, og der indtræder blæreautomatik. Blæren vil fyldes og tømmes reflektorisk, pt. har en automatisk blære. Der er ikke kontrol over m. sphincter urethrae externus. Desuden vil de hæmmende impulser fra hjernen, der kan undertrykke vandladningstrangen ikke fungere.De studerende har endnu ikke haft neuro og kender derfor ikke centre og baner i detaljer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Juni 2011 - Ureter og blæren

  1. Angiv relationerne til fundus vesicae (urinariae) hos manden og kvinden.
A
  1. fundus vender ud mod rectum. Hos manden findes mellem fundus og rectum vesiculae seminales og ampullae ductuum deferentium (en udvidelse på sidste stykke af ductus deferens). Hos kvinden findes mellem fundus og rectum cervix uteri og vagina.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Juni 2011 - Ureter og blæren
3. Beskriv kort den lysmikroskopiske opbygning af de fraførende urinveje (ureter og blæren). 4. Angiv udviklingen af trigonum vesicae

A
  1. Tunica mucosa (lamina epithelialis -urothel; lamina propria -tæt kollagent bindevæv), tunica muscularis (indre str. longitudinale, ydre str. circulare) og tunica adventitia. 4. udvikles fra ductus mesonephricus.
30
Q

Juni 2011 - Ureter og blæren

2. Beskriv kort blærens slimhinde (makroskopisk)

A
  1. Når blæren er tom ses en tyk væg og en foldet slimhinde. Ved fyldt blære bliver væggen tynd og slimhinden mere glat. Ved beskrivelsen skal trigonum vesicae med. Trigonum vesicae er trekantet med åbningen til urethra nedadtil og opadtil til højre og venstre åbningerne af de to ureteres. Trigonum vesicae’s slimhinde er mere rød og glat end den øvrige slimhinde.
31
Q

Januar 2011 - Nyren (struktur og udvikling)

1. Gør rede for strukturen af et corpusculum renis (såvel lysmikroskopiske som ultrastrukturelle træk ønskes belyst).

A
  1. corpusculum renis (glomerulus og Bowman’sk kapsel) Glomerulus består af et antal kapillærslynger med fenestreret endotel. Den Bowman’ske kapsel danner en dobbeltvægget skål, hvis indre blad, det viscerale, beklæder kapillærslyngerne, og hvis ydre blad, det parietale, ved urinpolen fortsætter i urinkanalen. Modst urinpolen, ved karpolen, findes overgangen mellem det viscerale og det parietale blad, og her går vas afferens og vas efferens henholdsvis over i glomerulus og forlader glomerulus. Hulrummet mellem kapslens to blade betegnes som kapselrummet. Cellerne i det viscerale blad, podocyterne, har en kerneholdig del, der prominerer ind i kapselrummet, og flere udløbere, der ligger langs med kapillærerne. Fra udløberne udgår fodprocesserne, der griber ned om kapillærerne. Imellem fodprocesserne findes filtrationsspalter (25 nm) lukket af et diaphragma. Imellem kapillærerne og fodprocesserne findes en fælles tyk lamina basalis (100 nm). Filtrationsbarrieren består af kapillærets endotel, lamina basalis og diaphragma imellem fodprocesserne. Det parietale blad består af et enlaget pladeepitel.
32
Q

Januar 2011 - Nyren (struktur og udvikling)

2. Beskriv kort nyrens udvikling med angivelse af hvorfra dels nefronet og samlerørene udvikles.

A
  1. Urinsystemet udvikles fra den nefrogene streng, som dannes i den intermediære mesoderm. Metanefros-anlægget udvikles caudalt for mesonefros og bliver til den permanente nyre. Metanefros-anlægget i den nefrogene streng
    6suppleres med et udførselsgangsystem, en ureterdivertikel som vokser ud fra ductus mesonephricus (mellemnyrens udførselsgang). Ureterdivertiklet vokser ind i den caudale del af den nefrogene streng, som omkring ureterdivertiklet udvikles til metanephros. Nefronet udvikles fra metanephros ogsamlerørene udvikles fra ureterdivertiklet.
33
Q

Juni 2011

En 60-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerterne stråler ned i højre lænd og genitalia.Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter ved indmundingen til blæren.

(a)Beskriv kort forløbet af pars pelvica ureteris hos kvinden.

A

Løber dækket af peritoneum foran a. iliaca interna; krydser henover n. obturatorius og vasa obturatoria. Ud for spina ischiadica svinger den ind i parametriet ud for cervix uteri, krydser bag ved a. uterina og ud for den øverste del af vaginas lateralvæg passerer ureter skråt gennem blærevæggen.

34
Q

Juni 2011

En 60-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerterne stråler ned i højre lænd og genitalia.Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter ved indmundingen til blæren.

A

Smertefibre følger sympaticus tilbage til rygmarven udfor niveau L1 og L2. Man bør ud fra adfærdstermen have hovedpunkterne med fra følgende rettevejledning: Smertefibre løber fra uretervæggen gennem plexus uretericus til plexus pelvicus (plexus hypogastricus inferior). Via nn. splanchnici sacrales til truncus sympaticus i bækkenet; ascenderer i truncus sympaticus til spinalnerveniveau L1 og L2; via rami communicantes albi til spinalnerve L1 og L2; til spinalganglierne på de dorsale rødder (cellelegemets placering) og til baghornene ud for L1 og L2.

35
Q

August 2012 –

Beskriv kort ligheder og forskelle i den lysmikroskopiske opbygning af ureters og blærens væg.

A

Væggen i både blæren og ureter består af tre lag: tunica mucosa, tunica muscularis og tunica adventitia. Tunica mucosa er beklædt med overgangsepithel (urothel), der gradvist tiltager i tykkelse og hviler på lamina propria bestående af tæt kollagent bindevæv. Tunica muscularis består af to lag glat muskulatur (indre longitudinelt, ydre cirkulært) i det meste af ureters længde, men suppleres i den distale ende af et tredje ydre longitudinelt lag. Disse tre lag findes alle i blæren. Blærens adventitia erstattes med perotineum på dens superiore overflade.

36
Q

Januar 2012 –opgave 1a)

Beskriv det makroskopiske udseende af blærens slimhinde.

A

Når blæren er tom ses en foldet slimhinde. Ved fyldt blære bliver slimhinden mere glat. Ved beskrivelsen skal trigonum vesicae med. Trigonum vesicae er trekantet område, som ligger ud for fundus med åbningen til urethra nedadtil og opadtil til højre og venstre åbningerne af de to ureteres. Trigonum vesicae’s slimhinde er mere rød og glat end den øvrige slimhinde.

37
Q

b)Beskriv kort blærens udvikling.

A

Størstedelen af blæren (undtagen trigonum vesicae) udvikles fra den blinde ende af bagtarmen, cloaca. Cloaca deles af septum urorectale i en dorsal anorectal kanal og en ventral sinus urogenitalis. Sinus urogenitalis modtager de to Wolffske gange som indgår i blærens dannelse som partiet trigonum vesicae.

38
Q

Januar 2012 –opgave 2
“INDSÆT BILLEDE MAN”
a)Benævn de markerede strukturer (A-D) på det viste sektionssnit af en nyre.

A

a)A: cortex renalis; B: columna renalis; C: pyramis renalis (marv); D: calyx major

39
Q

Januar 2012 –opgave 2
“INDSÆT BILLEDE”
b)Benævn i korrekt rækkefølge forløbet af karrene fra aorta abdominalis til glomerulus.

A

b)Aorta abdominalis –a. renalis -segmentalis –a. interlobaris –a. arcuata –a. interlobularis –afferent arteriole

40
Q

Januar 2012 –opgave 2
“INDSÆT NYT BILLEDE”
c)Benævn de markerede strukturer (A-D).

A

A: mikrovilli; B: endocytosevakuole; C: mitochondrie; D: basallamina

41
Q

Juni 2012 –opgave 10

Blære og sphinctermusklerA.Beskriv struktur, funktion og nervøs kontrol af m. sphincter urethrae interna og m. sphincter urethrae externa hos manden.

A

A.Den interne sphincter består af cirkulære strøg af glatte muskelceller omkring ostium internum. Den er sympatisk innerveret og dens funktion menes at være involveret i lukning af urethra mod blæren under ejakulation.Den eksterne sphincter består af tværstribet muskulatur og beliggende i spatium profundum perinei (diaphragma urogenitale). Den er innerveret af n.pudendus. Viljemæssig kontrol af urethra.

42
Q

Juni 2012 –opgave 10

Benævn det kimblad trigonom vesicae udvikles fra.

A

B.mesoderm, ductus mesonephricus udvikles i intermediær mesoderm.

43
Q

Juni 2012 –opgave 10

C.Benævn det kimblad blæreslimhindens epitel uden for trigonum vesicae udvikles fra.

A

.endoderm, stammer fra sinus urogenitalis, som igen stammer fra cloaca

44
Q

Juni 2012 –opgave 10

D.Benævn de lymfeknudegrupper der sandsynligvis først modtager lymfen fra vesica urinaria.

A

D.n. ll. Iliaci (externi et interni), hvis man også tager n. ll. sacrales med er det fint.

45
Q

August 2013 –opgave 4

Beskriv nyrelogen herunder hvorledes fascia renalis forholder sig lateralt, superiort, medialt og inferiort for nyren.

A

Ved nyrelogen forstås den fascieloge der dannes af fascia renalis. Fascia renalis omslutter både nyren og binyren.Fascia renalis er deriveret fra især fascia transversalis.Lateralt og medialt for nyren mødes de to blade af fascia renalis og lukker logen lateralt og medialt. Medialt vil fascien gå over i de store kars adventitia. Superiort smelter de to blade sammen over binyren. Inferiort er forholdende anderledes; de to blade smelter ikke sammen. Det bageste fascieblad fortsætter i fascia iliaca; det forreste blad forsvinder i det retroperitoneale bindevæv.Fascielogen betegnes derfor for åben nedadtil. Indenfor fascia renalis, altså mellem nyrekaspslen og fascia renalis, findes fedtvæv, der benævnes det perirenale fedtvæv. Udenfor fascia renalis findes også fedtvæv som betegnes pararenalt fedtvæv. Især kaudalt under den nedre nyrepol er fedtvævet rigeligt og virker som en prop.

46
Q

Januar 2013 –opgave 4

a)Beskriv kort blærens udvikling

A

Størstedelen af blæren (undtagen trigonum vesicae) udvikles fra den blinde ende af bagtarmen, cloaca. Cloaca deles af septum urorectale i en dorsal anorectal kanal og en ventral sinus urogenitalis. Sinus urogenitalis modtager de to Wolffske gange som indgår i blærens dannelse som partiet trigonum vesicae. Hvis studenten kun svarer sinus urogenitalis er det ok hvis man også får med at trigonum vesicae kommer fra ductus mesonephricus.

47
Q

Januar 2013 –opgave 4

Redegør kort for hvorledes ostium internum urethrae åbnes og lukkes under miktionen.

A

b)Åbningen i trigonum vesicae til urethra, ostium urethrae internum, holdes lukket af elastiske fibre omkring ostiet. Muskelfibre fra detrusormusklen i blæren hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet. Under kontraktion af m. detrusor vil disse muskelfibre fremkalde en tragtformet åbning af ostiet. Når m. detrusor afslappes lukkes ostiet igen af de elastiske fibre.

48
Q

Januar 2013 –opgave 4
c)En pt. opereres for prostatacancer. Efter fjernelsen af prostata (prostatectomi) bliver pt. inkontinent (kan ikke holde på vandet). Redegør kort for pt’s inkontinens.

A

N. pudendus er ansvarlig for innervationen af m. sphincter urethrae externus. Parese af denne muskel er ansvarlig for pt’s inkontinens. (Nervegrene fra n. pudendus til sphinctermusklen i diaphragma urogenitale er læderet ved operationen). Teksten i parentes skal nødvendigvis ikke med.

49
Q

Juni 2013 –opgave 4

a) Benævn de organer der har relation til venstre nyres forflade.

A

a. gaster, pancreas, milten, flexura splenica/ flexura coli sinistra, colon descendens og tyndtarmsslynger (jejunum).

50
Q

b) Angiv venstre nyres relation til peritoneum

A

b. nyren ligger primært retroperitonealt; der hvor venstre nyreloge er beklædt direkte med peritoneum er ud for ventriklens , miltens og jejunums relationer.

51
Q

c) Beskriv kort nyrernes udvikling og angiv 2 udviklingsanomalier.

A

c. Urinsystemet udvikles fra den nefrogene streng, som dannes i den intermediære mesoderm. Metanefros-anlægget udvikles caudalt for mesonefros og bliver til den permanente nyre.Metanefros-anlægget i den nefrogene streng suppleres med et udførselsgangsystem, en ureterdivertikel som vokser ud fra ductus mesonephricus (mellemnyrens udførselsgang).Ureterdivertiklet vokser ind i den caudale del af den nefrogene streng, som omkring ureterdivertiklet udvikles til metanephros. Nefronet udvikles fra metanephros mens samlerørerne ligesom de fraførende urinveje udvikles fra ureteranlægget (ureterknoppen fra ductus mesonephricus).En bækkennyre er en manglende vandring kranialt af metanephros; kagenyre og hesteskonyre er eksempler på fusion af de to metanephrosanlæg.

52
Q

August 2014 –opgave 5

Redegør for blæretømningen, miktionen (såvel de muskulære som de nervøse forhold skal med i redegørelsen).

A

Ved miktion åbnes blærehalsen aktivt af m. detrusors kontraktion og modstand i urethra nedsættes vedat bækkenbunden og m. sphincter urethra externus afslappes.Slimhindefolden ud for ureterostiet virker som en klap der hindrer refluks.
10Blæren løftes op og trigonum vesicae bliver rendeformet. Glatte muskelceller fra m. detrusor går ned til slimhinden omkring det interne urethra-ostium og udspiler dette; de elastike fibre trækkes ud og området bliver tragtformet. M. detrusor kan ikke tømme blæren helt, så bugpressen skal aktiveres mod slutningen af miktionen.Efter tømning afslappes m. detrusor, trigonum vesicae afflades og de elatiske fibre lukker det interne urethra-ostium. M. sphincter urethrae externus kontraheres. Nerverne til blæren stammer fra plexus pelvicus; parasympatiske præganglionære nervefibre fra S2 –S4 (nn. splanchnici pelvici) til plexus pelvicus og via plexus vesicalis til blæren; nervefibrene skal innervere dels den glatte muskulatur i blæren (m. detrusor) samt inhibere m. sphincter internus. De præ-og postganglionære parasympatiske nervefibre danner synapse i blærevæggen. De sympatiske præganglionære tråde fra grænsestrengen til plexet vil danne synapse med postganglionære sympatiske neuroner i plexus pelvicus og herfra føres nervefibrene til blæren. De vil virke hæmmende på detrusormusklen og innerverer trigonum vesicae og karrene. De sensoriske tråde føres via både parasympatiske og sympatiske veje. Afferente, sensoriske tråde fra strækreceptorer i blærevæggen er ansvarlig for fornemmelsen af udspiling af blæren og for den reflektoriske tømning via synapse med de parasympatiske neuroner i S2-S4 segmenterne. Dette reflekscentrum hæmmes af impulser fra hjernen.Miktionen: afferente impulser fra strækreceptorer føres fra blærevæggen via nn. splanchnici pelvici til et centrum i 2. –4. sacrale segment af medulla spinalis. Efferente impulser forlader de samme segmenter af medulla spinalis for som præganglionære parasympatiske nervefibre at nå blærevæggen, hvor de danner synapse med postganglionære neuroner. Ved miktionsrefleksen skal m. sphincter urethrae (den externe) afslappes, dette sker via n. pudendus, da muskulaturen er tværstribet. N. pudendus kan også stimulere m. sphincter urethrae externus, så denne kontraheres.

53
Q

Januar 2014

Angiv i tom tilstand urinblærens form og inddeling hos manden.

A

Form: I tom tilstand har blæren form som et tetraeder med afrundede kanter. Inddeling:Apex vesicae, fundus vesicae, corpus vesicae og cervix vesicae.

54
Q

b.Angiv urinblærens relationer og peritoneale forhold hos manden.

A

Relationer: Apex: ud for symfysens overkant.Fundus, manden: vesiculae seminales, ampullae ductuum deferentium og bagest rectum.Corpus, superiore flade, manden: colon sigmodeum og ileum.Cervix, manden: bundet til prostata.De infero-laterale flader: vender mod m. obturatorius internus og m. levator ani.Peritonealforhold: Blæren ligger under peritoneum; i det væsentlige kun beklædt med peritoneum på den superiore flade. Dannelsen af excavatio rectovesicalis, hvor peritoneum slår sig over på rectum, bør nævnes.

55
Q

c.Karakterisér trigonum vesicae.

A

Trigonum vesicae er et trekantet felt i slimhinden, glat og rød, ud for fundus vesicae. De to ureteråbninger i trekantens to øvre hjørner og åbningen til urethra (ostium urethrae internum) i trekantens nedre hjørne bør nævnes.

56
Q

d.Redegør kort for, hvorledes ostium internum urethrae i blærehalsen åbnes og lukkes under miktionen.

A

Åbningen i trigonum vesicae til urethra, ostium urethrae internum, holdes lukket af elastiske fibre omkring ostiet. Muskelfibre fra detrusormusklen i blæren hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet. Under kontraktion af m. detrusor vil disse muskelfibre fremkalde en tragtformet åbning af ostiet. Når m. detrusor afslappes, lukkes ostiet igen af de elastiske fibre. Beskrivelse af en m. sphincter urethrae internus hos manden er ikke nødvendig.

57
Q

Juni 2014 –opgave 1a)

Benævn den del af de fraførende urinveje som udvikles fra ductus mesonephricus (Wolff’ske gang).

A

trigonum vesicae og ureterdivertiklet (ureter, pelvis, calyx og samlerør). Hvis man holder sig strikte til definitionen på fraførende urinveje er samlerør ikke med.

58
Q

b)Beskriv kort venstre nyres relationer anteriort.

A

anteriort: gaster, pancreas + kar, milten, flexura splenica, colon descendens og tyndtarmsslynger (jejunum).

59
Q

c)Angiv, hvad de markerede strukturer (A –E) på den viste urografi er:

A

A:øvre højre nyrepolB: calyx minorC: ureter dexterD: pelvis renalis sinisterE: laterale psoasskygge på venstre side

60
Q

Juni 2014 –opgave 2a)

Benævn de dele, som udgør den glomerulære filtrationsbarriere.

A

a)Den glomerulære filtrationsbarriere udgøres af kapillærendothelet, basallamina og filtrationsspalterne

61
Q

b)Benævn nyrens funktionelle enheder.

A

Nyrens funktionelle enhed udgøres af nefronet og tilhørende samlerør

62
Q

c)Angiv, hvorfra nyrens nefron udvikles.

A

c)Nefronet udvikles fra metanefros

63
Q

d)Definér en nyre-lobulus.

A

)En nyre-lobulus omfatter en marvstråle med omgivende barksubstans

64
Q

August 2015 –opgave 2

NyrestenEn 60-årig kvinde med en fastklemt sten i højre ureter har voldsomme, anfaldvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lyskenog til den store kønslæbe.
a)Redegør kort for, hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af en fastklemt sten i ureter, og angiv en forklaring på den forskudte smerte (”referred pain”) til lysken og genitalia.

A

Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene. Dette giver kraftige anfaldvise smerter (ureterkolik).Ureter innerveres autonomt via plexus uretericus. Smertefibre vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne Th. 11, 12, L 1 og L2. ”Referred pain” (forskudt smerte) er lokaliseret til de dermatomer, der innerveres af spinalsegmenter som også innerverer ureter. Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden.
12(Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet vian. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis). Svaret i parentes behøves ikke.

65
Q

Vesico-ureteral reflux

b)Redegør kort for,hvorledes vesico-ureteral reflux (tilbageløb af urin fra blæren til ureter) forhindres og hvorfor dette er klinisk vigtigt.

A

Det skrå forløb af ureter gennem blærevæggen og de slynger muskulaturen i trigonum vesicae danner omkring den terminale del af ureteres; herved aflukkes den terminale del af ureteres under blærevæggens kontraktion.Infektion af de øvre urinveje er almindelig, hvis refluks intræder.

66
Q

Januar 2015 –opgave 2
Visceralafferent information fra urinblærenEn 20-årig mand fornemmer tydeligt sin fyldte urinblære efter indtagelse at rigelig væske.
a)Angiv lokalisationen af de visceral afferente neuroners cellelegemer.

A.spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne S2 –S4

B.forhornene i rygmarven svarende til spinalsegmenterne S2 –S4

C.spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne T5 –T9

D.de præaortiske ganglier svarende til aa. testiculares’ afgang fra aorta abdominalis

E.spinalganglierne på de dorsale rødder tilhørende spinalnerverne T10 –L2

A

A

67
Q

b)Benævn i korrekt rækkefølge de plexer og nervegrene, som fører de i opgave a) nævnte neuroner fra strækreceptorerne i blærevæggen til neuronernes cellelegemer. (forhornene i rygmarven svarende til spinalsegmenterne S2 –S4)

A

b)fra blærevæggen til plexus vesicalis, derefter til plexus hypogastricus inferior (plexus pelvicus), herfra via nn. splanchnici pelvici til rami ventrales af S2 –S4, gennem de respektive spinalnerver og dorsale rødder til spinalganglierne.

68
Q

c)Angiv hvilken betydning encervical tværsnitslæsion af rygmarvenhar på vandladningen.

A

den voluntære kontrol over vandladningen vil være tabt, og der indtræder blæreautomatik.

69
Q

Juni 2015 –opgave 2Urografi
“indsæt billede”
a)Benævn de markerede strukturer A –D på urografien samt den muskel, hvis laterale kant er markeret (E).

A

a)A.øvre nyrepol (ren dxt.)B.calyx minorC.ureter dxt.D.pelvis renalis sin.E.m. psoas major

70
Q

Sagittalsnit i højre side af abdomen

b)Benævn de markerede strukturer 1 –3 på det viste sagittalsnit.

A

1.gl. suprarenalis dxt.2.perirenalt fedtvæv3.fascia renalis

71
Q

August 2016 –opgave 1
“indæst billede”
a)Benævn de markerede strukturer (A og B) på de viste scanninger.

A

a)A: pyramis renalis (nyrepyramide), B: v. renalis sinistra

72
Q

b)Beskriv fascia renalis.

A

Normalt deriveret fra fascia transversalis. Ved nyrens laterale kant spalter fascien sig i to blade, der beklæder nyrens for-og bagflade. Ud for nyrens mediale rand forenes de to blade i nyrekarrenes adventitia. De to blade i fascia renalis er smeltet sammen over binyren, mens de ved den nedre nyrepol forbliver adskilte. (inden for fascia renalis benævnes fedtvævet det perirenale fedtvæv; fedtvævet uden for fascia renalis benævnes det pararenale fedtvæv)