Anatomi standardsvar

Question 1

1.1: Beskriv kort nyrens udvikling, herunder hvor nefronet og samlerørerne udvikles fra.

Answer 1

Urinsystemet udvikles fra den nefrogene streng (intermediære mesoderm).

Metanefros-anlægget udvikles caudalt for mesonefros og bliver til den permanente nyre.

Der vokser et udførselsgangssystem (ureterdivertikel) ud fra ductus mesonephricus (mellemnyrens udførselsgang). Den vokser ind i den caudale del af den nefrogene streng, som omkring ureterdivertiklet udvikles til metanephros.

Nefronet udvikles fra metanephros mens samlerørerne ligesom de fraførende urinveje udvikles fra ureteranlægget (ureterknoppen fra ductus mesonephricus).

Question 2

1.2: Angiv det embryologiske grundlag for udvikling af bækkennyre, kagenyre og hesteskonyre.

Answer 2

En bækkennyre er en manglende vandring kranialt af metanephros; kagenyre og hesteskonyre er eksempler på fusion af de to metanephrosanlæg.

Question 3

1.3: Angiv det embryologiske grundlag for udviklingen af en cystenyre.

Answer 3

Cystenyre er arvelig og skyldes måske en manglende fusion mellem nefroner udviklet fra metanephros og samlerør udviklet fra ureterknoppen. Lukkede rør udvides derfor i enderne når de fyldes med væske.

Question 4

1.4: Angiv hvilken del af de fraførende urinveje som udvikles fra ductus mesonephricus (Wolff’ske gang).

Answer 4

trigonum vesicae.

Question 5

1.5: Benævn det kimblad trigonum vesicae er udviklet fra.

Answer 5

1.5: mesoderm, ductus mesonephricus udvikles i intermediær mesoderm.

Question 6

1.6: Benævn det kimblad blæreslimhinden uden for trigonum vesicae er udviklet fra.

Answer 6

1.6: endoderm, stammer fra sinus urogenitalis, som igen stammer fra cloaca.

Question 7

1.7: Beskriv kort udviklingen af ureter og angiv en forklaring på udviklingen af dobbeltureter.

Answer 7

Ureter udvikles fra ureterknoppen (fra ductus mesonephricus), der vokser op mod metanefros.

Ureterknoppen vil normalt ikke dele sig indtil den kommer i kontakt med mesonephros. Ureterknoppen kan dele sig før den mødes med metanephros og der dannes en y-formet (bifid ureter), på den ene eller begge sider. Ductus mesonephricus kan dele sig i to ureterknopper, som vokser ind i metanephros selvstændigt hver for sig.

Question 8

1.8: Angiv hvilken medfødt ureteranomali der kan være årsag til utininkontinens.

Answer 8

Normalt inddrages den kaudale ureterknop i blæreanlægget. Den kranielle ureterknop trækkes inferiort langs descenderende ductus mesonephricus og kan danne forbindelse med derivater af distale ductus mesonephricus.

Hos mænd kan den fx munde i den prostatiske del af urethra, over m. sphincter urethra externus. Hos kvinden vil en ektopisk ureter munde i fx vestibulum vaginae, altså under m. sphincter urethrae externus og dette vil medføre inkontinens.

Question 9

1.9: Beskriv kort urinblærens udvikling.

Answer 9

1.9: størstedelen af blæren (undtagen trigonum vesicae) udvikles fra cloaca (den blinde ende af bagtarmen). Cloaca deles af septum urorectale i en dorsal anorectal kanal og en ventral sinus urogenitalis. Sinus urogenitalis modtager de to Wolffske gange bliver til trigonum vesicae.

Question 10

1.10: Benævn den øvre del af blæreanlægget, som strækker sig op mod umbilicus og benævn den definitive struktur den giver ophav til.

Answer 10

den øverste del af blæreanlægget strækker sig som urachus op til umbilicus hvor den fortsætter i og står i åben forbindelse med den ekstraembryonale allantois

Question 11

1.11: Angiv de misdannelser der kan opstå her.

Answer 11

Urachus kan persisterer og munde via en fistel gennem umbilicus; urin lækker fra navlen

Question 12

1.12: Beskriv kort udviklingen af allantois (urachus), herunder hvilke definitive strukturer den giver ophav til, og hvilke misdannelser, der kan opstå.

Answer 12

Allantois dannes tidligt og degenererer hurtigt igen hvor den bliver til urachus. Efter fødslen omdannes urachus til lig. umbilicale medianum.

Normalt anvendes allantois til stofudveksling, men dens funktion overtages af placenta. Derfor degenererer den hurtigt.

Misdannelser er urachuscyster og urachusfistler. Urachusfistler som forbinder blære og navle fører til lækage af urin.

(omformulering af John)

Question 13

1.13: Angiv om et foster uden nyreanlæg får problemer inden fødslen og i givet fald hvilke.

Answer 13

1.13: ikke væsentlige problemer, da placenta under graviditeten er fosterets ”nyre”.

Question 14

En urografi viste at en patients venstre nyre havde den normale lejring, mens den højre nyre var beliggende foran højre sacroiliacaled.

1.14: Angiv det embryologiske grundlag for dette fund.

Answer 14

De to aa. umbilicales fra aa. iliacae communes danner en gaffel som kan fange en nyre under opstigning. Nyren bliver fanget og bliver liggende i bækkenet tæt ved a. iliaca communis, en såkaldt bækkennyre.

Question 15

En urografi viste at en patients calices og pelvis i højre nyre var kraftigt dillaterede (hydronephrose).

1.15: Angiv hvilken embryologisk anomali, som kan være årsagen til denne tilstand.

Answer 15

Hydronefrose (vand-nyre), en væskefyldt udvidelse af nyrebækkenet, kan skyldes en afløbshindring mellem nyrebækkenet og urinlederen (obstruktion). Vesiko-ureteral refluks kan også være årsag. En aberrant nyrearterie kan også være en mulighed.

Question 16

Nyrerne har en skrå beliggenhed.

2. 1: Angiv hvilken af nyrepolerne der ligger mest medialt.
3. 2: Benævn den muskel hvis lateralkant ligger parallelt med nyrerne.

Answer 16

2. 1: den kranielle nyrepol.

2. 2: m. psoas major

Question 17

2. 3: Beskriv kort højre nyres relationer posteriort og anteriort.
3. 4: Benævn de organer der har relation til højre nyres forflade.

Answer 17

Posteriort: diaphragma, m. quadratus lumborum, m. psoas major, m. transversus abdominis, 12. ribben og 3 nerver (n. subcostalis, n. iliohypogastricus og n. ilioinguinalis)

anteriort: leveren, duodenum, colon ascendens, flexura hepatica og tyndtarmsslynger.

Med relationer tænkes ikke på selve nyrelogen, altså fascia renalis og fedtvæv. men de organer, muskler og nerver nyren støder op til.

Note: måske kan begge spørgsmål besvares ud fra dette. John har ikke svaret på 2.4…

Question 18

2. 5: Beskriv kort venstre nyres relationer posteriort og anteriort.
3. 6: Benævn de organer der har relation til venstre nyres forflade.

Answer 18

posteriort: diaphragma, m. quadratus lumborum, m. psoas major, m. transversus abdominis, 3 nerver (n. subcostalis, n. iliohypogastricus og n. ilioinguinalis), og krydses ofte af både 11. og 12. ribben
anteriort: gaster, pancreas + kar, milten, flexura splenica, colon descendens og tyndtarmsslynger.

Note: måske kan begge spørgsmål besvares ud fra dette. John har ikke svaret på 2.6…

Question 19

2. 7: Angiv ud for hvilke vertebrae og ribben henholdsvis højre og venstre nyre er beliggende.
3. 8: Benævn strukturerne fra pleurahulen til højre øvre nyrepol.

Answer 19

2. 7: begge nyrer ud for vertebrae T12 - L3; højre nyre: 12. ribben; venstre nyre: 11. og 12. ribben
3. 8: pleura, diaphragma, pararenalt fedtvæv, fascia renalis, perirenalt fedtvæv og gl. suprarenalis

Question 20

2. 9: Benævn det plan nyrens hilum omtrent ligger i og angiv hvorledes du på en levende person ved palpation kan udpege dette plan.
3. 10: Angiv relationerne mellem strukturerne i nyrestilken.

Answer 20

2. 9: transpyloriske plan; planet svarer til et horisontalplan placeret midt mellem incisura jugularis og symfysens overkant.
3. 10: pelvis ligger bagtil, dernæst a. renalis (ofte delt i segmentarterier) og anteriort v. renalis: huskeregel PAV-fra (bagfra), P-pelvis, A-arterie og V-vene.

Question 21

2.11: Karakterisér nyrelogen herunder hvorledes fascia renalis forholder sig lateralt, superiort, medialt og inferiort for nyren.

Answer 21

Nyrelogen er den fascieloge der dannes af fascia renalis. Fascia renalis omslutter både nyren og binyren. Fascia renalis er deriveret fra især fascia transversalis.

Lateralt og medialt for nyren mødes de to blade af fascia renalis og lukker logen lateralt og medialt. Medialt vil fascien gå over i de store kars adventitia. Superiort smelter de to blade sammen over binyren. Inferiort er forholdende anderledes; de to blade smelter ikke sammen. Det bageste fascieblad fortsætter i fascia iliaca; det forreste blad forsvinder i det retroperitoneale bindevæv.
Fascielogen betegnes derfor for åben nedadtil.

Indenfor fascia renalis, altså mellem nyrekaspslen og fascia renalis, findes fedtvæv, der benævnes det perirenale fedtvæv. Udenfor fascia renalis findes også fedtvæv som betegnes pararenalt fedtvæv. Især kaudalt under den nedre nyrepol er fedtvævet rigeligt og virker som en prop.

Question 22

2.12: Beskriv kort nyrernes arterieforsyning fra aorta til de afferente arterioler før glomerulus.

Answer 22

aorta -> a. renalis -> a. segmentalis -> a. interlobaris -> a. arcuata -> a. interlobularis.

Delingen i segmentarterier ses som regel i hilum.

Deling af segmentarterie i a. interlobaris ses i sinus; a. interlobaris løber i columna renalis mellem pyramiderne.

a. arcuata løber i en bue langs basis af hver pyramide.
a. interlobularis løber ud i cortex mellem marvstråler og afgiver talrige afferente arterioler til corpuscula renis.

Question 23

2.13: Beskriv kort vene- og lymfedrænagen fra nyrerne.

Answer 23

Det er tilstrækkeligt at nævne at veneblodet fra nyren ender i v. renalis. V. renalis sin. er længere end v. renalis dxt. De to vv. renales munder begge i v. cava inferior. V. renalis anastomoserer med venerne i fedtkapslen, dvs vener i det pararenale fedtvæv.

Lymfekar fra nyren ender i lnn. lumbales langs aorta.

Question 24

2.14: Beskriv kort den sympatiske innervation af nyrerne med angivelse af de sympatiske neuroners forløb fra rygmarven til nyren.

Answer 24

De sympatiske nervefibre løber via 10., 11. og 12 thoracalnerve til grænsestrengen, herfra via n. splanchnicus minor og minimus til plexer på aorta ud for aa. renales og via plexer omkring a. renalis til nyre (plexus/ganglion aorticorenalis/aorticorenale.

Kommentar: Nogle bøger angiver at sympaticus fra L1 også er med. De præganglionære neuroner fra L1 vil forløbe fra grænsestrengen til plekserne via nn. splanchnici lumbales.
De kromaffine celler i binyremarven forsynes med præganglionære sympatiske neuroner via de nævnte plekser som vil fortsætte til binyren via arterierne til binyren. De sympatiske præganglionære neuroner til nyren danner synapse med postganglionære neuroner i ganglierne/plexerne omkring karrene.

Question 25

3.1: Angiv ureters ”tre snævre steder”.

Answer 25

3.1: ved overgangen til pelvis renalis, ud for linea terminalis og ved passagen gennem blærevæggen.

Question 26

3.2: Angiv for den pelvine del af ureter hos kvinden relationerne til arterier i det lille bækken.

Answer 26

3.2: ureter ligger foran a. iliaca interna og afgangen af de store arteriegrene, krydser vasa obturatoria og n. obturatorius.

Fra spina ischiadica løber ureter medialt ind i parametriet og krydser bag a. uterina.

Question 27

3.3: Angiv ureters relation til strukturerne i det lille bækken hos manden.

Answer 27

3.3: ureter ligger foran a. iliaca interna og afgangen af de store arteriegrene, krydser vasa obturatoria og n. obturatorius.

Ureter løber ned mellem blære og rectum for at nå blærens fundus. Her ligger ureter foran vesicula seminalis. Ud for spina ischiadica krydser ureter ductus deferens under en ret vinkel, hvor ductus deferens ligger anteriort for ureter.

Question 28

3.4: Angiv den funktionelle betydning af de to urinleders skrå forløb igennem blærevæggen inden indmunding i blæren.

Answer 28

3.4: skal forhindre vesico-ureteral reflux; væsentligt for at forhindre infektion af de øvre urinveje

Question 29

3.5: Beskriv kort ureters arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning.

Answer 29

Pelvis og ureter modtager arteriegrene fra de nærliggende kar.

Venedrænagen løber i vener der følger arterierne.

Lymfedrænagen i abdomen løber til lnn. lumbales; i bækkenet til lnn. iliaci.

Nerveforsyning er via plexus uretericus. Det væsentlige er, at den sympatiske innervation kommer fra segmenterne T11-L1; øvre del T11-T12 og nedre del T12-L1. Parasympaticus stammer fra S2 - S4.

Question 30

4.1: Redegør kort for blærens relationer (apex, fundus, cervix og corpus’ flader) hos manden.

Answer 30

Apex: ud for symfysens overkant (tom blære).

Fundus: vesiculae seminales, ducti deferentes og bagest rectum.

Corpus, superiore flade: colon sigmodeum og ileum.

Cervix, manden: bundet til prostata.

De infero-laterale flader, begge køn: vender mod m. obturatorius internus og m. levator ani.

Question 31

4.1: Redegør kort for blærens relationer (apex, fundus, cervix og corpus’ flader) hos kvinden.

Answer 31

Apex: ud for symfysens overkant (tom blære).

Fundus: cervix uteri, vagina og bagest rectum.

Corpus, superiore flade: især corpus uteri.

Cervix: diaphragma urogenitale.

De infero-laterale flader, begge køn: vender mod m. obturatorius internus og m. levator ani.

Question 32

4.2: Redegør kort for blærens fiksering hos manden og kvinden.

Answer 32

Blæren er især fikseret ved blærehalsen.

Kvinden:
lig. pubovesicale med glat muskulatur, der hæfter på symfysens bagkant.
Til siderne sker fiksationen via fascia pelvis. Fra apex kan nævnes lig umbilicale medianum.

Manden:
Her er fiksationen anteriort til symfysens bagkant især via lig. puboprostaticum, som også indeholder glat muskulatur.
Lateralt fascia pelvis og lig. umbilicale medianum kan også nævnes.
Blærehlsen er hæftet ti prostata, derfor lig. puboprostaticum.

Question 33

4.3: Beskriv kort blærens slimhinde.

Answer 33

4.3: Når blæren er tom ses en tyk væg og en foldet slimhinde. Ved fyldt blære bliver væggen tynd og slimhinden mere glat.

Trigonum vesicae er trekantet. Nedadtil er åbningen til urethra, og opadtil til højre og venstre er åbningerne af de to ureteres. Trigonum vesicae’s slimhinde er mere rød og glat end den øvrige slimhinde.

Question 34

4.4: Karakterisér trigonum vesicae.

Answer 34

4.4: Trigonum vesicae er et trekantet felt i slimhinden, glat og rødt, ligger ud for fundus vesicae.

Nedadtil er åbningen til urethra, og opadtil til højre og venstre er åbningerne af de to ureteres. Trigonum vesicae’s slimhinde er mere rød og glat end den øvrige slimhinde.

Question 35

4.5: Redegør kort for hvorledes ostium internum urethrae i blærehalsen åbnes og lukkes under miktionen.

Answer 35

4.5: Åbningen i trigonum vesicae til urethra hedder ostium urethrae internum. Den holdes lukket af elastiske fibre omkring ostiet. Muskelfibre fra detrusormusklen i blæren hæfter nedadtil i slimhinden omkring ostiet. Under kontraktion af m. detrusor vil disse muskelfibre fremkalde en tragtformet åbning af ostiet. Når m. detrusor afslappes lukkes ostiet igen af de elastiske fibre.

Question 36

4.6: Redegør kort for blæretømningen, miktionen (funktionelle betragtninger).

Answer 36

4.6: Det er især de muskulære betragtninger der skal beskrives.

Ved miktion åbnes blærehalsen aktivt af m. detrusors kontraktion og modstand i urethra nedsættes ved at bækkenbunden og m. sphincter urethra externus afslappes.
Slimhindefolden ud for ureterostiet virker som en klap der hindrer refluks.
Blæren løftes op og trigonum vesicae bliver rendeformet. Glatte muskelceller fra m. detrusor går ned til slimhinden omkring det interne urethra-ostium og udspiler dette; de elastike fibre trækkes ud og området bliver tragtformet. M. detrusor kan ikke tømme blæren helt, så bugpressen skal aktiveres mod slutningen af miktionen.
Efter tømning afslappes m. detrusor, trigonum vesicae afflades og de elatiske fibrelukker det interne urethra-ostium. M. sphincter urethrae externus kontraheres.

Question 37

4.7: Redegør kort for hvorledes den terminale del af ureter holdes lukket under blæremuskulaturens kontraktion.

Answer 37

4.7: Ureter har et skråt forløb gennem blærevæggen og på slimhindesiden fremkommer en seglformet fold i slimhinden, som ved udspilet blære presses mod ureteråbningerne, så de virker som en klap, der hindrer refluks.

Question 38

4.8: Redegør kort for hvorledes ureterostiet åbnes når en bolus urin passerer den terminale del af ureter.

Answer 38

4.8: peristaltiske bølger initieres i pelvis og urin ledes frem via denne peristaltik til blæren. Den glatte muskulatur distalt i ureter sender longitudinelle fibre til muskulaturen omkring ureteråbningerne og herved udvides ureterostiet når den peristaltiske bølge når ostiet.

Question 39

4.9: Angiv blærens arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.

Answer 39

4.9: a. iliaca interna er hovedarterien. Hvis man kan nævne grenene a. vesicalis superior (den resterende del af den føtale a. umbilicalis) og a. vesicalis inferior er det fint. Der dannes ofte anastomoser perivesicalt med andre arterier.

Venedrænagen er via vv. Vesicales som tømmer sig i v. iliaca interna.

Lymfedrænagen går til lnn. Iliaci (de vigtigste).

Question 40

4.10: Benævn de nerver og muskler som medvirker ved miktionen (vandladningen), og anfør hvilke funktionelle nervefibre de enkelte nerver fører og hvor deres trofiske centrum er beliggende.

Answer 40

Blærens innervation:

Præganglionære parasympatiske nervefibre fra S2–S4 (nn. splanchnici pelvici) løber til plexus pelvicus og via plexus vesicalis til blærevæggen, hvor de danner synapse med de postganglionære parasympatiske nervefibre, som innerverer den glatte muskulatur i m. detrusor og inhiberer m. sphincter internus.

De præganglionære sympatiske tråde fra grænsestrengen løber til plexus pelvicus hvor de danner synapse med postganglionære sympatiske nervefibre, som herfra føres til blæren. De hæmmer detrusormusklen og innerverer trigonum vesicae og karrene.

De sensoriske tråde føres via både parasympatiske og sympatiske veje. Afferente, sensoriske tråde fra strækreceptorer i blærevæggen er ansvarlig for fornemmelsen af udspiling af blæren og for den reflektoriske tømning via synapse med de parasympatiske neuroner i S2-S4 segmenterne. Dette reflekscentrum hæmmes af impulser fra hjernen.
Afferente smerteimpulser føres også ind til rygmarven især via sympaticus; smerter kan udløses ved udspiling af blæren og ved patologiske tilstande, fx inflammation.

Miktionen:

Afferente impulser fra strækreceptorer føres fra blærevæggen via nn. splanchnici pelvici til et centrum i 2.–4. sacrale segment af medulla spinalis. Efferente impulser forlader de samme segmenter af medulla spinalis for som præganglionære parasympatiske nervefibre at nå blærevæggen, hvor de danner synapse med postganglionære neuroner. Ved miktionsrefleksen skal m. sphincter urethrae (den externe) afslappes, dette sker via n. pudendus, da muskulaturen er tværstribet.

Question 41

5.1: Angiv binyrernes beliggenhed, herunder deres relation til fascia renalis.

Answer 41

5.1: binyrerne ligger på hver sin nyrepol. Binyrerne ligger foran den lumbale del af diaphragma. Binyrerne ligger i nyrelogen, det vil sige inden for fascia renalis omgivet af det perirenale fedtvæv.

Bonus: højre binyre har relation til leveren; venstre binyre relation til gaster, pancreas og a. splenica.

Question 42

5.2: Angiv binyrernes arterieforsyning, vene- og lymfedrænage.

Answer 42

5.2: der er tre arterier og en vene.

Arterieforsyningen til binyren er rigelig.

aorta -> a. phrenica inf -> a. suprarenalis superior. A. suprarenalis superior deles i flere grene.

aorta -> a. suprarenalis media.

a. renalis -> A. suprarenalis inferior

Venedrænagen fra binyren går gennem én vene, v. suprarenalis. På højre side munder v. suprarenalis i v. cava inferior. På venstre side munder v. suprarenalis i v. renalis.

Lymfedrænagen er til lnn. lumbales.

Question 43

5.3: Angiv hvorfra den medullære del af gl. suprarenalis modtager præganglionære nervefibre.

Answer 43

5.3: binyremarven er udviklet fra neuro-ektoderm. Cellerne i marven kommer fra crista neuralis og kan betragtes som fremskudte sympatiske ganglieceller.
De innerveres af præganglionære sympatiske nervefibre som kommer fra plexus coeliacus.

Question 44

En pt. har pådraget sig en hvirvelfraktur midt i thoracalregionen med total beskadigelse af rygmarven på dette niveau.

6.2: Angiv om pt. nogensinde vil blive i stand til at føle vandladningstrang og begrund svaret.

Answer 44

6.2: nej; afferente nervefibre fra blæren til rygmarven passerer via de sympatiske og parasympatiske veje, dvs svarende til niveauerne S2 – S4 og L1 og L2. Fra disse niveuer vil impulser ascendere i rygmarven til højere centre i hjernen, hvor bevidstheden om en fyldt blære dannes. Beskadigelsen af rygmarven har ødelagt de afferente ledningsbaner til hjernen.

Question 45

En pt. har pådraget sig en hvirvelfraktur midt i thoracalregionen med total beskadigelse af rygmarven på dette niveau.

6.3: Redegør kort for pt’s vandladning efter rygmarvslæsionen.

Answer 45

6.3: blæren vil fyldes og tømmes reflektorisk, pt. har en automatisk blære. Der er ikke kontrol over m. sphincter urethrae externus. Desuden vil de hæmmende impulser fra hjernen, der kan undertrykke vandladningstrangen ikke fungere.

Question 46

En 50-årig mand klager over smerter ved miktionen. Af anamnesen fremgår det, at smerterne er værre mod slutningen af miktionen og føles undertiden i enden af penis. Smerterne forværres ved hoppende bevægelser og letter ved liggende stilling. Af og til ses blod i urinen.

6.4: Benævn det organ problemet er lokaliseret til.

Answer 46

6.4: i blæren; pt. har en sten i blæren; når blæren tømmes vil blærevæggen trækkes ned mod stenen og dette irriterer den følsomme slimhinde. og medfører smerter i regio hypogastrica og sommetider en smule blødning.

Question 47

En 50-årig mand klager over smerter ved miktionen. Af anamnesen fremgår det, at smerterne er værre mod slutningen af miktionen og føles undertiden i enden af penis. Smerterne forværres ved hoppende bevægelser og letter ved liggende stilling. Af og til ses blod i urinen.

6.5: Angiv en forklaring på at smerten forskydes til penis.

Answer 47

6.5: De afferente nerver fra blæren træder ind i rygmarven svarende til S2-S4 og L1-L2. Smerten er ofte refereret til penis, som innerveres vi n. pudendus (S2–S4) og n.ilioinguinalis (L1–L2).

Question 48

En 50-årig mand klager over smerter ved miktionen. Af anamnesen fremgår det, at smerterne er værre mod slutningen af miktionen og føles undertiden i enden af penis. Smerterne forværres ved hoppende bevægelser og letter ved liggende stilling. Af og til ses blod i urinen.

6.6: Angiv en forklaring på, hvorfor smerten letter, når pt lægger sig ned.

Answer 48

6.6: Når pt. sidder eller står vil tyngdekraften trække stenen ned mod blærehalsen og irritere slimhinden i trigonum vesicae, som er særlig følsom. Når pt. ligger ned vil stenen forlade trigonum og smerterne bliver mindre eller ophøre.

Question 49

En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe.
Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter.

6.7: Redegør kort for hvorledes smerter kan opstå ved tilstedeværelse af sten i pelvis eller ureter.

Answer 49

6.7: Hvis en sten kiler sig fast i ureter, vil der opstå spasmer i den glatte muskulatur i ureter under forsøget på at bevæge stenen nedad i urinvejene, som giver kraftige anfaldsvise smerter (ureterkolik).

Question 50

En 50-årig kvinde har voldsomme anfaldsvise smerter (ureterkolik). Smerter stråler fra højre lænd ned i lysken og til den store kønslæbe.
Ved en røntgenoptagelse ses en sten i højre ureter.

6.8: Angiv en forklaring på den forskudte smerte.

Answer 50

6.8: ureter innerveres via plexus uretericus, smertebaner vil følge sympathicus tilbage til rygmarven og det svarer til segmenterne T11, T12, L1 og L2. Referred pain (forskudt smerte) til tilsvarende dermatomer. Smerter stråler typisk fra lænden ned i lysken til labium majus hos kvinden og pungen hos manden. Den ventrale gren fra lumbalnerve 1. fordeles til lyskeområdet via n. iliohypogastricus og ilioinguinalis; hvis der er referred pain til låret kan det forklares via innervationen af ramus femoralis n. genitofemoralis.

Question 51

6.9: Benævn de knoglestrukturer på et røntgenbillede man skal lokalisere for at kunne projicere forløbet af de to urinledere, når man fx ser efter nyresten.

Answer 51

6.9: lændehvirvlernes tværtappe (3., 4. og 5.), linea terminalis ud for sacroiliacaleddet, spina ischiadica.

Question 52

6.10: Angiv hvor i ureters forløb sandsynligheden for at en sten kiler sig fast er størst.

Answer 52

6.10: ved overgangen til pelvis renalis, ud for linea terminalis og ved passagen gennem blærevæggen. Passagen gennem blærevæggen er det snævreste sted.

Question 53

6.11: Redegør kort for at meget lidt hæmoglobin passerer fra blodet over i urinfiltratet selv om hæmoglobinmolekylet har en mindre diameter end albumin og angiv de omstændigheder hvor større mængder hæmoglobin vil findes i urinfiltratet.

Answer 53

Hæmoglobin findes ikke opløst i plasma, men inde i erythrocytten.

Hvis hæmoglobin findes i urinfiltratet må det betyde, at røde blodlegemer går i stykker, hæmolyserer og frit hæmoglobin havner i plasma.