Forelæsning V Flashcards
Beskriv “rank order stability”.
Personer udvikler sig, men beholder alligevel deres plads i rækken. Fx i forhold til højde fra år til år i folkeskolen.
Forklar forskellen på “mean level change” og “mean level stability”.
“Mean” refererer til, at der er tale om et gennemsnit i befolkningen. “Change” beskriver derfor, hvordan gennemsnittet i en befolkning fx har ændret sin holdning til whatever emne. “Stability” beskriver, hvordan holdningen er der samme mellem to målinger.
What two frequently observed results concerning personality stability did we first see evidence of in the study of smiling and laughter in very young children? (keypoint).
I: Jo længere tid der går mellem to målinger af fx smil og grin, jo mere har disse fænomener relativt forandret sig. Foretager man målinger med korte intervaller, er den relative forandring mindre.
II: Rank order stability increases as we age: Jo ældre vi blive jo mindre bevælger vi os rundt i “rækkefølgen”.
What personality features characterize someone whose personality will change less over time? (keypoint).
Personer, der tidligt i livet når en høj grad af conscientiousness, agreeableness samt emotional stability, vil opleve mindre grad af ændring i deres personlighedstræk efterhånden som de bliver ældre.
Beskriv, hvordan big five trækkene udvikler sig med alderen - og som derfor indikerer mean level change.
Openness: Dette træk beskriver i højere grad unge end det beskriver deres forældre. Unge er generelt mere åbne og klar på nye ting.
Conscientiousness: Et træk, der modnes efterhånden som vi bliver ældre.
Extraversion: Den selvskablige og udadvendte del af trækket lægger klart til de unge. Trækets dominerende og lederskabs-side lægger til forældre.
Agreeableness: Ligeledes et træk, der modnes med alderen.
Emotional stability: Også noget, vi bliver med alderen.
Beskriv, hvorfor personligheden ikke ændrer sig meget, når vi er blevet ældre - og evt. hvem, der ændrer sig mindst.
De tre træk; Conscientiousness, agreeableness samt emotional stability (der hører under stabilitet) bliver mere konsistente, og vi begynder på “nichebuilding”. Personer, der finder sammen med andre, der minder meget om dem selv, ændrer sig ikke ret meget i løbet af livet.
Can personality be changed by experimental interventions? (keypoint).
Det meste forskning har fundet, at emotional stability er det træk, der ser ud til at ændre sig mest efter fx terapi. Er der måske tale om et træk, som er meget påvirkeligt?
Beskriv Grays BIS system (stability).
Responsive to cues to punishment, frustration, uncertainty, and motivates ceasing. Responsive to incentives (cures to reward) and regulates approach behavior.
BIS: Stability
I: Neuroticism
Withdrawal (anxious, depressed, vulnerable).
Volatility (temperamental, irritable, easily upset).
II: Agreeableness
Compassion (warm, empathic, kind).
Politeness (considerate, unaggressive, complaint).
III: Conscientiousness
Industriousness (hard-working, self-disciplined).
Orderliness (neat, careful, punctual, thrifty).
Beskriv Grays BAS system (plasticity).
Responsive to incentives (cures to reward) and regulates approach behavior. Responsive to incentives (cures to reward) and regulates approach behavior.
BAS: Plasticity
IV: Extraversion
Assertiveness (dominant, outspoken, active).
Enthusiasm (sociable, playful, fun-loving).
V: Openness/Intellect
Openness (artistic, creative, perceptive).
Intellect (smart, intellectual, philosophical).
BONUS: Neurotransmittere og deres betydning for personlighed: Hvilken neurotransmitter knytter sig til stability og hvilken til plasticity?
Stability: Serotonin.
Plasticity: Dopamin.
Er testosteron årsagen eller effekten til øget aggressivtet eller kompetititv adfærd. Tal desuden om testosterons positive feedback loop.
“Testosterone in animals is related to aggression, dominance, and sexual activity. In people it is related to dominance, aggression, libido, sensation seeking, drug abuse, low educational achievement, and martial discord and divorce” (Dabbs, et al. 1995).
Imidlertid må vi spørge os selv – er testosteron årsag eller effekten. Altså er niveauet af testosteron årsag for en given adfærd, eller har adfærden en effekt på niveauet af testosteron? Hvis du har et højt niveau af testosteron som standard niveau i kroppen brude din adfærd være mere aggressiv og mere dominerende. Denne adfærd leder ofte folk til forskellige former for konkurrencer, som de vinder grundet deres høje niveau af testosteron og derfor aggressive adfærd, hvilket leder dem til at deltage i flere konkurrencer (positive feedback).
What are the health consequenses of optimism? (keypoint).
Optimism: Unstable, specific and external factor controlling life events. Hedbredsmæssige forbindelser til optimisme: Det lader til at optimisme er forbundet til en række helbredsmæssige fordele grundet ovenstående indstilling til udfordringer og livet i sig selv.
Beskriv Type A i forhold til at få et hjerte tilfælde og efterfølgende recovery.
”Typerne” er en måde at gå fysiologisk til måling af personlighed. Ikke overraskende reagerer vi forskelligt på at skulle udføre stressfulde opgaver fx foran et publikum. Det kan måles i vores krop, idet vores blodtryk stiger.
Bliver man ramt af et hjerte tilfælde - hvad type A personligheder oftere gør, fordi disse er aktive, energiske, konkurrenceminded og aggressive (mere end andre) - er disse personers recovery ofte langsommere som følge af disse egenskaber.
Imidlertid viser forskning at det nok er et spørgsmål om hostility, som også er et begreb, der knytter sig til type A. Så længe type A personerne ikke udbredt er hostile, har type A personer ikke større eller mindre risiko for at blive ramt af et hjerte tilfælde.
Beskriv Type D i forhold til at få et hjerte tilfælde og efterfølgende recovery.
Type D indeholder to underliggende træk; neuroticisme (negative følelser (eng. negative affectivity). Her oplever personen gentagende gange negative følelser på tværs af situationer og tid og har samtidig et negativt syn på sig selv. Det andet træk er social inibition. Her føler personen ubehag sammen med andre og har ofte svært ved at udtrykke sine følelser og holdninger og holder sig derfor ofte fra sociale situationer og søger ikke hjælp og støtte hos andre. Derfor har disse personer stor risiko for at få et hjertetilfælde og til at dårligt at komme sig efter det.
