Forelæsning III Flashcards
Nævn de tre ting man skal have for øje, når man vælger teori og metode til at undersøge personlighedstræk
I: Instrument.
How do I asses a sufficient broad range of character tics of the individual.
II: Test/scale.
How do the items for a particular trait work together to provide a valid and reliable measure.
III: Measure/item.
Is this effective for assessing a trait.
Beskriv hvad det vil sige, at en test er STRUCTURED og DISGUISED.
Especially useful when lying might be a major concern (fx MMPI). Her stilles en masse spørgsmål, så ingen kan gennemskue hvad der er formålet (disguised). Desuden skal man svare ja/nej (structed).
Beskriv hvad det vil sige, at en test er DISGUISED, men ikke STRUCTURED.
Useful when one believes uncounscious factors strongly affect behaviour (disguise necessary to prevent defence mechanisms from disorting responses). Her forventes ingen strukturerede svar, men det er umuligt at gennemskue hvad en evt. terapuet er ude efter.
Beskriv hvad det vil sige, at en test er STRUCTURED, men ikke DISGUISED.
Used in most personality research (Big Five, HEXACO). Her bliver der stillet strukturerede spørgsmål, med “lukkede” svar. Desuden er det ikke skjult, hvad spørgsmålene har tilmål at undersøge.
Beskriv hvad det vil sige, at en test hverken er STRUCTURED eller DISGUISED.
Useful in settings where respondent and assessor goals align (therapy), and when the respondent’s current perceptions of their environment and themselves is important. Dette kan være en terapisituation; her skal ikke svares struktureret på spørgsmål, og det er ikke skjult hvad der er formålet.
Explain the rational strategy (aka the theoretical method) in creating a personality inventory.
Not disguised, but structured. Write questions that appear related to the trait you want to measure (are face valid). Select items that “hang together” (that is, correlate with each other).
Explain the empirical strategy in creating a personality inventory.
Disguised and structured (MMPI). Identifying individuals with important features – schizophrenia, violent behaviour, creative genius. Ask them lost (plenty!) of questions, about anything and everything. Identify patterns of responses characteristic of the group(s) of interest – e.g., schizophrenics and “I like to read mechanics magazines”.
Explain the factor-analysis strategy in creating a personality inventory.
Yes structured, but disguised. Provide participants with a broad set of questions. Questions will generally have obvious relevance to personality – though related to several different traits. Fewer questions than for the empirical strategy. Identify multiple groupings of items that each hang together – questions that explore polite behavior, questions that explore anxiousness. There are factors.
Beskriv måder hvorpå selvrapportering er en misvisende informationskilde.
I: Inattention (hurts reliability): Dine deltagere er ukoncentrerede. Du kan se det, fordi de svarer inkonsistent og dumt på spg. som hvor mange sider, der er i en trekant.
II: “Response test”/”extreme responding” (hurts validity): Dine deltagere svarer kun de extreme muligheder (helt enig/uenig).
III: Faking (reliable but mostly invalid): Dine deltagere fortæller ikke sandheden. Det er som sådan troværdigt (reliable), men kun hvis de gør det hele vejen igennem - men det er ikke validt.
IV: Different patterns of “faking good”: Social desirable (vigtigt begreb!) er når man angiver det, man tror, der skal til for at være mest “korrekt” (reliable somewhat invalid).
Idiographically desirable responding: Folk angiver hvad der beskriver positive sider hos dem selv (reliable somewhat invalid).
Beskriv Rorschach som projective test. Sæt gerne i forbindelse med Meehls mekanisk/klinisk bedømmelse.
DISGUISED, NOT STRUCTURED. Formålet er at få adgang til ubevidste ”kræfter”, der har indflydelse på vores adfærd. Meningen er at vise deltagere billeder, som de nu skal beskrive. Med det mener man, at deltagerne project deres følelser, tanker og frygt til billedet, hvorfor vi nu mener at have adgang til deltagerens ubevidste følelser og tanker.
Meehl: En computer og en algoritme ville aldrig kunne lave en forudsigelse af, hvad en person vil svare til et Rorschach-billede.
Beskriv TAT som projective test. Sæt gerne i forbindelse med Meehls mekanisk/klinisk bedømmelse.
DISGUISED, NOT STRUCTURED. Her viser man deltagere realistiske billeder, og beder dem beskrive, hvem, der er på billedet, hvad de foretager sig i øjeblikket, hvad gjorde de lige før dette øjeblik samt hvad der sker som det næste. Ud fra dette mener man også at kunne få adgang til følelser og tanker, der ligger i vores ubevidsthed, men som kan sige meget om vores personlighed og hvad der ofte ikke er social acceptabelt.
Meehl: En computer og en algoritme ville aldrig kunne lave en forudsigelse af, hvad en person vil svare til et Rorschach-billede.
Beskriv Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI).
Structured og disguised test, som især bruges når man frygter, at deltagere vil snyde eller fake sine svar. Testen er udviklet ud fra en empirical strategy. Til testen bliver en deltager stillet utroligt mange spørgsmål – nogle som rent faktisk kan bruges til at bestemme personlighedstræk i den ene eller den anden retning (Ja, her er træk for skizofreni eller nej, her er ingen), andre spørgsmål er bare neutrale fyld spørgsmål, der bidrager til disguiseness (Jeg kan lide at spise gulerødder med peanutbutter).
Who is an effective judge of the personality of other people?
Det er særligt intelligente personer, som scorer højt på conscientiousness, som er sociale og åbne. Ofte ses det, at kvinder er bedre til at genkende personlighedstræk (fordi de har en bedre forståelse af det ”gennemsnitlige” menneske) med forståelse for forskellige typer af mennesker. Personer, der er gode til at samle op på andre personlighedstræk, er ofte personer, der er åbne overfor andre personer, og som har interesse i andre personers liv.
Who is an effective “target”?
En person, der er forholdsvis stabil over tid og som ikke ændrer sig meget. Desuden personer, der er ekstroverte og agreeable – disse personer giver ofte meget væk og er ”nemme” at læse. Transperant self knytter sig til personer, som oplever en sammenhæng mellem dem, de føler, de er, og så den, de har mulighed for at vise andre.
What kind of information is most informative, and when do we get it?
Information om andres personlighedstræk er nemt at sample op på, hvis det er observable, hvis det evt. er et særligt fordelagtigt træk. Måske et træk, der evolutionært set er væsentligt at lægge mærke til. Træk relateret til sociosexuality – altså er det smart og nemt at samle op på, om personen overfor dig har samme eller en anden seksuel orientering end du har eller om personen vil have sex uden for et evt. commited relationship (restricted vs. non-restricted). Desuden er det væsentlig hvilken type af situation, vi befinder os i: strong vs. weak situations. Stressfulde og emotionelle situationer er i stedet geniale steder at sample op på personlighedstræk hos personer, der her ikke har mulighed for at skjule deres ”sande selv”.
