Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Eksamen > Farmakologi > Flashcards

Farmakologi Flashcards

1
Q

Hvordan oplever gravide som er kendt med migræne, hyppigheden af anfald under graviditeten?

A

De fleste oplever en bedring, mindre hyppighed og mildere anfald efter 1.trimester, især for migræne uden aura.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvordan opleves et migræneanfald?

A

Hovedpine af varierende grad, ofte en dunkende hovedpine med kvalme og opkastning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken form for migræne er den hyppigste form?

A

Uden aura, den udgør 60 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Beskriv migræne med aura

A

Starter med en aura, f.eks. føle- eller synsforstyrrelser. Det kan være skarpe lysende pletter i synsfeltet, flimren og svært ved at fokusere/se. Der kan opstå snurrende fornemmelser/lammelser i den ene arm eller i en del af ansigtet og taleforstyrrelser. Efter et stykke tid stopper aurasymptomerne og hovedpinen kommer. Migræne med aura opstår hos disponerede 3-4 gange årligt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Beskriv migræne uden aura

A

Starter med hovedpine i den ene del af hovedet efterfulgt af almen utilpashed og intensitet i smerte i løbet af få timer. Denne form for migræne er ofte værre end anfald med aura og kan vare op til flere døgn uden behandling. Mange er lys- og støj følsomme og har brug for at ligge køligt og mørkt. Anfalds hyppigheden er flere gange om måneden og kan være oftere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er årsagen til migræne?

A

De hyppigste årsager er alkohol, stress og hormonelle svingninger. Under et migrænefald sker en kemisk forstyrrelse i områder af hjernen. Det fører til en udvidelse af blodkar i hjernen og frigivelse af smertefremkaldende stoffer bl.a. serotonin fra smerteførende nerver omkring blodkarrene. Det er denne udvidelse og frigivelsen af de smertefremkaldende stoffer, der fremkalder anfald.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvilken medicinsk behandling anvendes til anfalds behandling (migræne)?

A

Førstebehandling er paracetamol evt. i kombination med et kvalmestillende middel (f.eks.metoclopramid sup.) Et kvalmestillende middel har den effekt at det, udover at dæmpe kvalmen, hjælper med hurtigere tømning af mavesækken således at paracetamol bedre absorberes og virker. Hvis paracetamol ikke er tilstrækkeligt, kan NSAID præparater forsøges. Hvis ingen effekt, benyttes migrænemidler (triptaner).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan virker triptaner?

A

stimulerer receptorer i cerebrale arterier – er vasokonstriktorisk - og lindrer derigennem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilket præparat i triptangruppen kan anvendes til gravide og ammende?

A

Sumatriptan

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilken administrationsform findes Sumatriptan i?

A

findes som næsespray, almindelige tabletter, dispergible tabletter og injektionsvæske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke ikke alvorlige og almindelige bivirkninger forbindes med Sumitriptan?

A

kvalme, opkast, varme- og kuldefornemmelse, tyngdefornemmelse, døsighed, rødme

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er den maksimale holdbarhed på anbrudt insulin?

A

6 uger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Ketoacidose er det samme som

A

diabetisk koma

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad er de foretrukne injektionssteder for insulin?

A

Maveskind og lår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Den typiske styrke på insulin er

A

100 IE

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hurtigt virkende insulin bruges til

A

måltider, injektion foretages på maveskind da det optages hurtigere

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor opbevarer man ikke afbrudt insulin?

A

Køleskabet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad sker der med insulinbehovet efter fødslen og hvad skal man være opmærksom på?

A

Insulinbehovet falder, så man skal være opmærksom på insulinføling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvornår stiger insulinbehovet i graviditeten?

A

3.trimester

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er grænsen for insulinbehandling? (BS)

A

over 8 mol

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hypoglykæmi årsag

A

for stor dosis insulin gift behov fx madindtag og fysisk aktivitet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Beskriv type 1 diabetes

A

insulinproduktion ophørt, behandles med insulin, debut som ung

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Beskriv type 2 diabetes

A

nedsat insulinproduktion og/ eller nedsat følsomhed for insulin i kroppens celler, debut ofte efter 40 års alderen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Beskriv Gestationel diabetes og risikofaktorer for fosteret

A

I 3.trimester nedsættes insulins virkning, pancreas vil kompensere ved at udskille mere insulin for at bevare blodglukose på normal niveau, og nogle gravide udskiller ikke nok insulin og får GDM. Behandles med diæt, hos 20-30 % med insulin.
Risiko fot misdannelser, icterus og andre komplikationer ved hyperglykæmi hos moderen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Formålet med insulinbehandling er

A

forebygge hyperglykæmi og udskyde eller forhindre udvikling af diabetiske komplikationer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvornår vil man bruge langsomt virkende insulin?

A

Til natten, og injektion ved låret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hypoglykæmi - insulinføling

A

Urolig, ryster på hænderne, sveder, hjertebanken og koncentrationsbesvær - udvikler sig over minutter til timer. Behandling indtagelse af føde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hypoglykæmi insulintilfælde

A

Åndsfraværende, gør mærkelige ting eller bliver aggressiv - kan virke beruset. Behandling er føde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hypoglykæmi - insulinshock

A

Kan miste bevidstheden. Behandling er injektion af glukagon eller glukose iv - bevidsthed genvindes indenfor 10 min. Læge tilkaldes/pt indlægges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hyperglykæmi - diabetisk koma/ketoacidose,symp +behandl.

A

Pt kan miste bevidstheden. Tidlige symptomer er træthed, hyppig vandladning, sukker i urinen og hos diabetikere + ketonstoffer. Kan ske hvis insulin glemmes. Behandling: insulin, væske og elektrolytter.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvilken GA nedsættes glukosetolerancen og insulin behov stiger?

A
  1. til 28.uge
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvornår falder insulinbehovet?

A

GA 8-10 og efter fødslen. OBS insulinføling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvad er en UTH?

A

En hændelse, som har eller kunne have haft konsekvenser for patienten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad er astma?

A

Øget følsomhed i luftrøret samt bronkiernes slimhinde. Kronisk inflammation i luftvejene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Astma inflammation kan fremkaldes af?

A

Allergener, røg, lugte, kulde, fysisk anstrengelse eller stress.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvad sker der ved astma? (fysiologisk)

A

Bronkiernes slimhinde hæver, slimsekretionen øges og den glatte muskulatur i bronkierne trækkes sammen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Astma anfald symptomer

A

Kortåndethed med hvæsende og pibende vejrtrækning, isæt ved udåndingen. Hoste, især om natten.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvad er vigtigt med astma som gravid?

A

At kvinden er velbehandlet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvad kan hyppige astmaanfald gør ved fosteret?

A

IUGR, præmatur fødsel, perinatal mortalitet øget, øget risiko for PE og GDM. Risiko ikke øget, hvis moderen er velbehandlet.

40
Q

Forsigtighed ved astma (medicin)

A

Pethidin og morfin anvendes med forsigtighed pga respirationsdepression. NSAID (fx ibuprofen) kan fremkalde anfald hos nogle.

41
Q

Hvilke obstetriske lægemidler skal man være forsigtig med hvis man har astma?

A

Labetalol (trandate)
Dinoprostin (minprostin)
Carboprost (prostinfenem)
I.v. jern (monofer, venofer, ferinject)

42
Q

Astmabehandling - glukokortikoider

A

Virker kun forebyggende
Antiinflammatorisk effekt; hæmmer produktionen af prostaglandiner - væskeansamlinger nedsættes i slimhinder
Antiallergiske - stabiliserer mastcellerne; frigivelsen af histamin sænkes

43
Q

Astma - beta-2-agonister
Virkning(kort/langtid)

A

Stimulerer receptorer i bronkiernes glatte muskulatur som afslappes og bronkierne udvides. Tages ved anfald - bruges også forebyggende.
Korttidsvirkende;
virkning efter 5-10 min og varer 4-6 timer
f.eks. albutamol (ventoline), terbutalin (bricanyl, terbasim)
Langtidsvirkende;
Virkning efter 5-10 min og varer 12-24 timer
f.eks. salmeterol (serevent)
TREMOR samt TAKYKARDI kan forekommer

44
Q

Antihypertensiv medicin virker ved at:

A

Nedsætte hjertets minutvolumen
Nedsætte den perifere modstand
Eller begge

45
Q

Formålet med antihypertensiva er at:

A

standse BT-stigning
sænke BT langsomt
nedsætte risikoen for maternelle komplikationer

46
Q

Labetalol (trandate)

A

Blokerer alfa og betareceptorer
Bruges i akut og korttidsbehandling
Kan maskere/forlænge symptomer på hypoglykæmi
Er kontraindiceret ved astma
Har stor individuel forskel mellem dosis og virkning

47
Q

Methyldopa

A

Startdosis 250mg 3-4 x i døgnet (Max 500mg)
er førstevalg
blokerer alfareceptorerne
kontraindikation: tidl depression
Maksimal effekt efter 1-2 døgn

48
Q

Nifedipin (adalat)

A

Har en vehæmmende effekt
Er en calciumantagonist
Hæmmer transport af calciumioner i hjertet
Nedsætter hjertets arbejde.

49
Q

Hvilke grupper inddeles antihistaminer i?

A

Til systemisk brug ved allergi, de ikke sløvende antihistaminer.
Til lokal brug ved allergi (fx øjendråber og næsespray)
Til transportsyge og kvalme. Også sløvende eller klassiske antihistaminer.

50
Q

Hvad anvendes antihistaminer til?

A

Høfeber, visse former for fødemiddelallergi, og hudallergier, især nældefeber og hudkløe. Nogle antihistaminer (de sløvende) anvendes ved gener, der ikke er allergisk betingede fx ved køresyge, kvalme og hoste.

51
Q

Antihistaminer har flere virkninger på organismen. Hvilke?

A

Antihistamineffekt; udnyttes ved allergiske lidelser
Antiemitisk effekt; udnyttes ved transportsyge og ved hyperemesis
Hostestillende effekt
Lokalbedøvende effekt
Beroligende effekt.

52
Q

Kan antihistaminer til allergi bruges under graviditet?

A

Kan bruges efter aftale med læge.

53
Q

Hvad er den hyppigste bivirkning ved antihistaminer?

A

Sløvhed

54
Q

Oxytocin

A

Steady state efter 20-40 min
Halveringstid 3-20 min
Kortvarig effekt 30-60 min
En af bivirkninger er væskeretention

55
Q

TXA

A

Antifibrinolytika
Dosis 1g/10 ml
Halveringstid 3 timer

56
Q

Methylergometrin (Methergin)

A

Langvarig effekt 4-6 timer.
Kontraindiceret ved alvorlig hypertension/PE
Kan hæmme dannelsen af prolaktin
Dosis 0,125 mg tbl og 0,2 mg/ml iv

57
Q

Misoprostol dosis(cytotec)

A

Dosis 0,4 mg sublingualt

58
Q

Carboprost (prostinfenem)

A

Maks dosis er 2 mg
Virker op til 24 timer
Adm kan gentages hver 10.-15. minut.
Kontraindiceret ved svær astma

59
Q

Vitamin K-antagonister

A
  • Hæmmer dannelsen af koagulationsfaktorer
  • Passerer lidt placenta (fedtopløslig)
  • Risiko for teratogenitet og intracerebrale bl hos fosteret, risiko for PPH hos mor
  • kan anvendes under amning og IKKE under graviditet
60
Q

Lav molekylært heparin (LMWH)
virkning
adm

A
  • Virker antikoagulerende ved at inaktivere forskellige koagulationsfaktorer (ved binding til antitrombin)
  • Adm s.c. inj. og maksimal virkning efter 4-6 timer
  • Udskillelsestid er 1,5 til 4 timer
    -Nedbrydes i mave-tarmkanalen.
61
Q

LMWH (lav molekylært heparin) grav + amning

A
  • Passerer ikke placentabarrieren
  • Giver mindre risiko for osteoporose under grav end alm heparin
  • Svag tendens til at fremkalde risiko for præmatur fødsel
  • Udskilles ikke i mælken
62
Q

Hvorfor kan heparin ikke adm Per os?

A

Den nedbrydes i mave-tarmkanalen - first pass metabolisme

63
Q

Hvad er risiko ved overdosering af heparin?

A

Blødning

64
Q

Lavmolekylær Heparin virker ved at:

A

nedsætte blodets evne til at koagulere og inaktiverer forskellige koagulationsfaktorer

65
Q

Hvornår er der størst risiko for at blive ramt af DVT?

A

I løbet af puerperiet

66
Q

Hvor langtid behandles kvinder der er i høj risiko for trombose med antikoagulerende medicin?

A

Fra erkendt graviditet til 6 uger post partum

67
Q

1) Hvad er epilepsi?
2) Hvorfor får man epilepsi?

A

1) Neurologisk sygdom, er ikke én sygdom men forskellige symptomer der viser sig ved anfald (ofte kun 1 i livet)
2) Ukendt årsag, traumer, fødselsskader, infektion mm.

68
Q

Epilepsi under graviditet

A

De fleste har en normal graviditet, 1/5 oplever øget anfaldshyppighed og 1/5 oplever en bedring
Arveligt
9 mdr uden anfald = %medicin

69
Q

Epileptiske anfald + fosteret

A

Kan være skadelige for hjernen.
Kortvarige anfald er ikke skadeligt for barnet med mindre fosteret skades som følge af fald.
Alvorlige anfald med kramper, hvor hele CNS er involveret kan skade fosteret.

70
Q

Regulering af epilepsi som gravid og forværring kan skyldes:

A
  • Medicinforsømmelse
  • Kvalme og opkast
  • Nedsat plasmakoncentration af antiepileptika
  • Søvnmangel
  • Stress
  • Hormonændringer
    Dårlig reguleret epilepsi inden graviditeten er disponerende faktor for øgning af anfald
    Højst risiko i perioden op til selve fødslen.
71
Q

Vitamintilskud og antiepileptika

A

Folinsyretilskud vigtigt for at reducere risikoen for neuralrørsdefekter. (5 mg/dgl 1 md før konception og i hele 1.trim)
Øget nedbrydning af D-vit, så vigtigt med multivit med D-vit (ved enzymreducerende antiepileptika)

72
Q

K-vitamin til barnet hos mødre med antiepileptisk behandling.

A

K-vitamin hos moren reduceres pga enzymreducerende præparater.
–> Blødningstendens hos den nyfødte, ekstra vigtigt med K-vitamin

73
Q

Epilepsi og fødsel

A

Anbefales epi for at undgå udtrætning og øget risiko for anfald.
Epileptiske anfald/optræk under fødslen behandles med gentagne doser Diazepam 5 mg i.v. eller clonazepam 0,5-1 mg i.v. (Benzodiazapener)

74
Q

Amning og antiepileptika

A

Minimal udskillelse i mælken.
Obs for bivirkninger - sløvhed, nedsat sutteevne og påvirket resp. Generelt dårlig trivsel

75
Q

Fosterskader (risiko størst ved) og antiepileptika

A

Risikoen størst:
ved behandling med Valproat (10%)
ved polyterapi
høj serum koncentration

76
Q

Lamotrigin

A

mindre teratogent (obs læbeganespalte).
De fleste antiepileptika (valproat, carbamazepin, lamotrigin) kan anvendes i slutningen af graviditeten uden risiko for neonatale virkninger

77
Q

Hypothyreose behandling

A

Levothyroxin (identisk med hormonet T4)
Iltoptagelsen i cellerne øges, og dermed stimuleres forbrændingen. Anvendes også ved struma.
Ved fejl i diagnosticering eller underbehandling: øget risiko for abort, dintrauterin død, nedsat fødselsvægt og PE
Bivirkninger: OD –> hjertebanken
Grav - minimal placentapassage
Amning - meget lav udskillelse

78
Q

Hyperthyreose behandling

A

Underbehandlet: øget risiko for abort, IUGR, SGA, præterm fødsel og øget perinatal mortalitet.
Propylthiouracil (PTU)
Bivirkninger: hududslæt, feber, ondt i halsen og ledsmerter

79
Q

Thyroidea hormoner (flere udsagn)

A
  • placerer placenta i begrænset omfang
  • stimulerer organismens samlede stofskifte
    -kan anvendes under hele grav
80
Q

Antiemitika lægemidler

A

1) Pyridoxin (B6) evt i komt med antihistaminer
2) Promethazin (antihistamin) eller Metoclopramid
3) Ondansetron
4) Kortikosterioder (prednisolon)
Blokerer dopamin og serotoninreceptorer eller nerver i mavetarm kanalen

81
Q

Metoclopramid

A
  • stimulerer mavesækkens tømning
  • giver neurologiske bivirkninger
  • er det aktive stof i Primparan
82
Q

Ikke medicinske antiemitika

A

Ingefær (virker på mavetarm-kanalen, blokerer serotonin receptorer, må ikke indtages som piller som gravid)
Akupunktur og akupressur (seabands)

83
Q

Gravide og psykofarmaka, hvorfor er det relevant?

A
  • Gravide har en højere risiko for depression end ikke gravide
  • 10-15% af gravide oplever en depression (obs tidl depression)
  • Psykosociale og biologiske faktor faktor spiller en rolle i opståen
  • Ubehandlet depression kan medføre komplikationer for mor og foster/babrn
84
Q

Overvejelser for psykofarmaka i graviditeten

A
  • Afvej hensynet til moderen over for en eventuel mistanke om fosterbeskadigelse
  • Anvendelse af ældre velkendte præparater (hvis muligt)
  • Undgå unødvendige lægemidler tæt på fødslen pga evt perinatal effekt
  • Anvend lavest mulige dosis
  • Fordel døgndosis på flere daglige dosis
  • Styr behandlingen ved måling af plasmakonc, hvis muligt
  • Samtidig behandling med flere lægemidler eller kombinationspræparater bør undgås
  • Alle mistanker om fosterskader skal indberettes til Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn
85
Q

Antipsykotika anvendes ved:

A

psykotiske tilstande/skizofreni
evt ved svær depression/angst

86
Q

Antipsykotika virker ved at blokere receptorer for:

A

Dopamin

87
Q

Hvornår indtræder den antipsykotiske effekt?

A

uger til måneder
Den sedative/beroligende effekt indtræder med det samme

88
Q

Antipsykotika virkninger(dæmper)

A
  • dæmper psykotiske symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser)
  • dæmper følelser og sanser
  • dæmper angst, uro og agitation
  • sederer, sløver
    -dæmper ufrivillige bevægelser (dyskinesier)
    -modvirker kvalme og opkast
89
Q

Risiko ved ikke at blive behandlet for depression under grav?

A

har været sat i forbindelse med

o Øget risiko for abnorm blødning under graviditeten
o spontan abort
o præterm fødsel
o feutus mors
o præeklampsi
o trivselsforstyrrelser hos barnet efter fødslen
o manglende påbegyndelse af amning

Sygdommen kan for kvindens vedkommende medføre;

o dårlig ernæringstilstand,
o øget alkoholindtagelse
o øget tobaksforbrug
o anden usund levevis
o selvmordsrelateret adfærd (risikoadfærd)
o regulære selvmordsforsøg
o samt manglende udnyttelse af tilbud i svangreomsorgen.

90
Q

Antipsykotika bivirkninger

A

Sedation: sløvende effekt
Autonome:
-ortostatisk hypotension
-takykardi
-mundtørhed
-svedtendens
-obstipation
-urinretentiom
Ekstrapyramidale
Tardiv dyskinesi
Allergiske - udslæt, øget lysfølsomhed
Psykiske - rastløshed, apati, trang til bevægelse, forbigående depression
Hormonelle - prolaktin øgning, seksuelle forstyrrelser
Vægtøgning

91
Q

Antipsykotika og den nyfødte

A

Mulige bivirkninger hos den nyfødte, hvis den gravide har været behandlet i 3. semester:

parkinsonlignende symptomer
tardive dyskinesier
adfærdsforstyrrelser

Det anbefales at seponere stoffet 5-10 dage før terminen (6-8 uger før for depot antipsykotika), hvis moderens tilstand tillader det.

Den nyfødte skal observeres for de nævnte bivirkninger, hvis moderen har anvendt antipsykotika i 3. trimester.

92
Q

Antipsykotika og amning

A

Antipsykotika i mælken påvirker ikke det ammede barn.

Anvend lavest mulige dosis og observer barnet nøje.

Forhøjet prolaktin hos mor kan give øget mælkeproduktion

93
Q

Antidepressiva

A

Har en stemningsløftende, antidepressiv samt aktiverende og hæmningsløsnende effekt.

Virkningen indtræder gradvist, optimal efter 2-6 uger.

Bivirkninger med det samme.

Øget selvmordsrisiko i starten af behandlingen

Virker beroligende og angstdæmpende

Anvendes mod forskellige former for angst. Endvidere OCD, spiseforstyrrelser og posttraumatisk stress-syndrom

94
Q

SSRI - selective serotonin reuptake
+ bivirkninger

A

Citalopram (Cipramil), escitalopram (cipralex),fluoxetin (Fontex), Sertralin (Zoloft) m.fl.

Hæmmer selektivt serotonin genoptagelsen i nerveenderne

Serotonins virkning på receptorerne forlænges

Anvendes ved depressioner, angst og spiseforstyrrelser.

Bivirkninger:
Mave-tarmgener med kvalme og opkastninger, især i starten

Søvnforstyrrelser, ængstelighed, nervøsitet og agitation

Seksuelle forstyrrelser

95
Q

Antidepressiva og graviditet/fødsel
Sympt
Øge risiko

A

SSRI-stofferne citalopram og sertralin er foretrukne

Visse SSRI-stoffer kan tidligt i graviditeten øge risikoen for hjertemisdannelser

kan øge risikoen for præterm fødsel

Polyterapi øger risiko for misdannelser.

Persisterende pulmonal hypertension (PPHN) – risiko øges hvis mater i behandling efter uge 20

Symtomer; dyspnø og cyanose
Sjældent – men kan være dødelig

Eksamen (4 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions