Farmakologi Flashcards

1
Q

Hvad er antiemetika

A

Medicin der modvirker kvalme og opkast

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke ikke-farmakologiske hjælpemidler mod hyperemesis?

A

Akupunktur, akupressur, B-vitamin kompleks, ingefær. Spis mindre og hyppigere. Undgå stærk krydret mad, fed mad og stærkt lugtende mad.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q
  1. valg i farmakologisk hyperemesis behandling
A

Pyridoxin (B6) ca 25 mg x3.
Evt. supplerende med:
Meclozin 25mg x2 eller
Cyclizin 50mg x3

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q
  1. valg i farmakologisk HG behandling
A

Metoclopramid 10 mg x3
og/eller
Promethazin 25mg x2-4
og/eller
Ondansetron 4-8mg x2-4 p.o./sublingualt/iv

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er Promethazin?

A

Et antihistamin. Det er en del af 2. valg ved HG behandling.

  • H1 receptor antagonist.
  • Har, som andre 1. generations (sederende) antihistaminer, antikolinergisk (indvirker på signalsystemer) og sederende virkning.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad er Ondansetron (Zofran)?

A
  1. valg ved behandling af HG.
    - OBS læbeganespalte og hjertemisdannelse.
    - Serotonin-receptorantagonist. Bindes selektivt til receptorer i kemoreceptor-triggerzonen
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvornår bruger man Kortikosteroider ved HG behandling?

A

Ved behandlingsresistent HG, hvor anden behandling har fejlet. Må først bruge efter 10. uge grundet forhøje risiko for læbeganespalte.

  • Kortikosteroider har en fast plads i behandlingen af kvalme og opkastning under kemoterapi og derfor mener man, at de kan forsøges i behandlingsresistente tilfælde af HG. Effekten af behandlingen ved HG er dårligt dokumenteret. Der findes 5 RCTs, hvor resultaterne varierer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan tages antidiabetika?

A

Injektion, subkutant

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor mange IE insulin er der i antidiabetikapræparater i DK?

A

100 IE

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvorfor tages antidiabetika kun som injektion?

A

Fordi det nedbrydes i mave-tarm-kanalen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke lægemiddelsformer findes der på antidiabetika?

A

insulinpenne (benyttes af de fleste diabetikere), injektionsvæske i hætteglas, insulinpumpe

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvor ofte skal insulin cirka tages i døgnet?

A

4 gange, heraf 30-40% ved sengetid. Resten gives om dagen ved måltiderne. Tilpasses kost og motion.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan virker hurtigt-indsættende insulin? (fx Actrapid)

A

Virkning indsætter efter ½ time, kraftigst efter 2-3 timer - Varer ca. 7 timer

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan virker middelhurtigt indsættende insulin? (f.eks Insulatard) Og hvorfor vælges det?

A

Virkning kraftigst efter 8 timer, jævnt fordelt over 24 timer
Hvor en længerevarende virkning ønskes, fx til natten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er kombinationspræparater af insulin?

A

En blanding af hurtigt indsættende og middellangt virkende præparat, fx Mixtard præparater

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvordan er administration af insulin?

A

Injektion subkutant. Skal vendes ikke rystes før administration.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvordan opbevares insulin?

A

Anbrudt: Koldt og mørkt. Ingen frost.
Ikke anbrudt: Stuetemp. Holder i 6 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Injektionssteder af insulin?

A

Mave (hurtig optagelse) og lår (langsom optagelse). Ekstra hurtig optagelse over navlen. Maven anbefales til morgen, lår om aftenen. Stik rundt på området for at undgå arvæv.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er/gør insulinføling?

A

Patienten bliver urolig, ryster på hænderne, sveder, får hjertebanken og koncentrationsbesvær - udvikler sig over minutter til timer.

Behandling: indtagelse af mælk, sukker, druesukker/kiks, evt. gentaget.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke bivirkninger findes der på insulin?

A

Hypoglykæmi ved overdosis.
Insulinføling (behandling: Mælk, sukker, druesukker, kiks)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke symptomer er der på hypoglykæmi hos diabetikere?

A
  • Insulintilfælde:
    Patienten bliver åndsfraværende, gør mærkelige ting eller blive aggressiv.
    Kan virke beruset.
  • Insulinshock
    Patienten kan miste bevidstheden.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvad er behandlingen på insulintilfælde og insulinshock?

A
  • Insulintilfælde:
    som ved insulinføling (sukker).

Insulinshock
- injektion af glucagon eller glukose i.v., - bevidsthed genvindes indenfor 10 minutter. Læge tilkaldes/patienten indlægges.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er diabetisk coma/ketoacidose?

A
  • En følge af for højt blodsukker (hyperglykæmi).
  • Patienten kan miste bevidstheden.
  • Tidlige symptomer er træthed, hyppig vandladning, sukker i urinen og hos diabetikere + ketonstoffer.
  • Kan ske, hvis insulinen glemmes eller sygdommen forværres.
  • Lægetilsyn og indlæggelse ved koma. Indgift af hurtigtvirkende insulin, væske og elektrolytter.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvad skal man forholde sig til ved insulinbehandling hos gravide?

A
  • Omkring 8. til 10. uge bedres glukosetolerancen, hvilket varer i 8-12 uger.
  • Nødvendigt at nedsætte dosis, der kan forekomme insulintilfælde, især hvis den gravide kaster op.
  • I sidste trimester, især på overgangen mellem 2. og 3. trimester (24. til 28. uge) nedsættes glukosetolerancen igen; insulinbehovet stiger.
  • Øget insulindosis kan medføre risiko for hypoglykæmi, fosteret tåler akutte perioder med svær hypoglykæmi.
  • Efter uge 32-33 kun langsom/ingen stigning i insulinbehovet.
  • Fra uge 38 ofte let aftagende insulinbehov.
  • Når placenta er født, falder insulinbehovet stærkt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan kan nå bedst mulig behandling af diabetes i graviditeten?

A
  • Opnås bedst ved 4 insulininjektioner dagligt – basal bolus terapi (hurtigtvirkende (Actrapid) før måltiderne og langsomtvirkende (Insulatard) til natten) + kontrolmåling
  • Herved kan man hele tiden justere insulinmængden, så regulationen optimeres.
  • Helst blodglukose <7 mmol/l før måltiderne og ca. 5 mmol/l fastende, dvs. om morgenen.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvordan virker ingefær mod kvalme, hvilke doser tages det i og hvorfor må man ikke anbefale det?

A

Virkning:
- Øger mobilitet i mave-tarmkanalen og nedsætter dermed stimulerende effekt på CNS.
- Hæmmer serotoninreceptorer.

Dosering:
1 g dgl. Fx. 250mg 4x dgl.

Hvorfor det ikke anbefales:
- Der er lavet studier på rotter, hvor det ses at de hæmmer testosteron i fostrene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvad er Pyridoxin?

A
  1. valg mod HG.
    En form for B6.
    Bedst egnet til mild til moderat kvalme.
    Der ses bedring ved 60% af pt.
    Dosering: Den anbefalede dosis til gravide med emesis er 60-100 mg, fordelt på 3-4 doser dagligt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke slags antihistaminer kan man tage mod kvalme? Og hvordan virker de på kvinden og fostret?

A

Det er især de sløvende antihistaminer cinnarizin, cyclizin, meclozin og promethazin, der anvendes ved kvalme. Stofferne benyttes bl.a. ved transportsyge.

Antihistaminer til transportsyge er velgennemprøvede præparater ved emesis, og der er ingen risiko for fosteret for de klassiske antihistaminer. Ca. 80% vil opnå en bedring af emesis.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er det aktive stof i Dostinex?

A

Cabergolin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan virker laktationshæmmende midler?

A
  • Cabergolin og bromocriptin hæmmer dannelsen af hypofyseforlaphormonet prolaktin, som bl.a. er ansvarlig for mælkeproduktionen.
  • Laktationshæmmende midlers virkning kan sammenlignes med den prolaktinhæmmende faktor (PIF).
  • Når koncentrationen af prolaktin falder, hæmmes produktionen, brystspænding mindskes
  • Menstruation start ofte 5 uger efter fødsel når det er brugt pp.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvordan tages Cabergolin (Dostinex)?

A
  • 1 mg (2 tabletter), engangsdosis inden for 24 t. pp.
  • Ved afbrydelse af etableret laktation er doseringen 0,25 mg (½ tablet) 2 gange dagligt i 2 dage.

Bør indtages sammen med et måltid for at nedsætte risikoen for gastro-intestinale gener.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilke andre laktationshæmmende midler findes der udover Cabergolin (Dostinex)?

A

Bromocriptin (Parlodel)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan tages Bromocriptin (Parlodel)?

A

1 tablet (af 2,5 mg) morgen og aften til måltiderne i 14 dage. Virker ca. 12 timer.
- Behandling påbegyndes hurtigst muligt efter fødsel/abort.
- Der kan komme let mælkesekretion 2-3 dage efter afsluttet behandling - kan standses ved at fortsætte behandlingen i 1 uge med samme dosering.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan virker Cabergolin (Dostinex) farmakokinetik?

A
  • Optages hurtigt fra mave-tarm kanalen uafhængigt af samtidig fødeindtagelse.
  • Maksimal plasmakoncentration opnås efter 0,5-4 timer. Halveringstid ca. 65 timer.
  • Prolaktinhæmmende effekt indtræder efter ca. 6 timer.
  • Virkningsvarighed 2-3 uger.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvad er bivirkninger på laktationshæmmende midler?

A
  • Blodtryksfald. Opkastning. Obstipation. Obs. mavesår - kan forværres.
  • Alkohol bør ikke tages samtidig med behandling, da det gør bivirkninger værre.
  • Højere forekomst af bivirkninger for Bromocriptin i forhold til Cabergolin, som tåles bedre og er mere effektiv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvornår bruger antipsykotika?

A
  • Skizofreni og andre psykoser med hallucinationer, vrangforestillinger, manisk opstemthed, aggression, indesluttethed og uro.
  • Evt. ved svær depression/angst.
  • Har en beroligende effekt.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvad skal overvejes ved brug af psykofarmaka i graviditeten?

A
  • Afvej hensynet til moderen over for en eventuel mistanke om fosterbeskadigelse.
  • Anvendelse af ældre velkendte præparater, specielt i 1. trimester. (hvis muligt)
  • Undgå unødvendige lægemidler tæt på fødselstidspunktet pga. evt. perinatal effekt
  • Anvend lavest mulige dosis
  • Fordel døgndosis på flere daglige doser.
  • Styr behandlingen ved måling af plasmakoncentrationen, hvis muligt.
  • Samtidig behandling med flere lægemidler eller kombinationspræparater bør undgås.
  • Alle mistanker om fosterskader bør straks indberettes til Lægemiddelstyrelsens Bivirkningsnævn.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvordan virker antipsykotika?

A

Blokerer dopamin-receptorer.
Og i varierende grad blokere receptorer til:
serotonin
acetylcholin
noradrenalin
histamin

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
39
Q

Hvor hurtigt virker antipsykotika?

A
  • Den antipsykotiske effekt indtræder efter dage til uger (uger til måneder)
  • Den sedative (beroligende) effekt indtræder umiddelbart efter indtagelse af lægemidlerne og ophører straks ved seponering.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
40
Q

Hvilke virkninger har antipsykotika?

A
  • dæmper psykotiske symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser)
  • dæmper følelser og sanser
  • dæmper angst, uro og agitation
  • sederer, sløver (i meget varierende grad)
  • dæmper ufrivillige bevægelser (dyskinesier)
  • modvirker kvalme og opkastninger
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
41
Q

Hvilke bivirkninger har antipsykotika?

A
  • Sløvende effekt (sedation)

Autonome:
- Ortostatisk hypotension
- Takykardi, hurtig hjerteaktion
- Mundtørhed
- Svedtendens
- Obstipation
- Urinretention

Ekstrapyramidale
- Parkinsonisme, rysten, spytflåd, stivhed
- Ændringer i muskelspændingen og bevægelsesabnormiteter

Tardiv dyskinesi - ufrivillige abnorme bevægelser af tunge og kæbe.

Allergiske - udslæt, øget lysfølsomhed

Psykiske - rastløshed, trang til bevægelse, apati, Forbigående depression

Hormonelle - Prolaktin øgning, seksuelle forstyrrelser

Vægtøgning – også 2. generations antipsykotika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
42
Q

Hvilke bivirkninger hos barnet ses ved behandling af antipsykotika i 3. trimester?

A
  • Parkinsonlignende symptomer
  • Tardive dyskinesier
  • Adfærdsforstyrrelser

Det anbefales at seponere stoffet 5-10 dage før terminen (6-8 uger før for depot antipsykotika), hvis moderens tilstand tillader det.

Den nyfødte skal observeres for de nævnte bivirkninger, hvis moderen har anvendt antipsykotika i 3. trimester.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
43
Q

Hvad skal man tage højde for ved amning med antipsykotika?

A
  • Antipsykotika i mælken påvirker ikke det ammede barn.
  • Anvend lavest mulige dosis og observer barnet nøje.
  • Forhøjet prolaktin hos mor kan give øget mælkeproduktion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
44
Q

Hvad skal man generelt tage højde for med graviditet og behandling med psykofarmaka?

A
  • Brug gamle præparater, hvor man har stort erfaringsgrundlag vedr. teratogen effekt.
45
Q

Hvad skal man tage højde for ved graviditet med antipsykotika?

A
  • Brug gamle præparater (større erfaringsgrundlag)
  • Undgå hvis muligt depotmedicin.
  • Nyfødte bør observers efter fødslen for neurologiske bivirkninger hvis behandlet i 3. trimester.
46
Q

Hvilken effekt har antidepressiva?

A
  • Har en stemningsløftende, antidepressiv samt aktiverende og hæmningsløsnende effekt.
    Virker beroligende og angstdæmpende
  • Virker beroligende og angstdæmpende
47
Q

Hvordan virker antidepressiva?

A
  • Indtræder gradvist og er først optimal efter 2-6 uger.
  • Bivirkninger med det samme.
  • Øget selvmordsrisiko i starten af behandlingen
48
Q

Hvornår anvendes antidepressiva?

A
  • Depression
  • Forskellige former for angst.
  • OCD
  • Spiseforstyrrelsr
  • PTSD
49
Q

Hvilke forskellige typer antidepressiva findes der?

A
  • Tricykliske (TCA)
  • Selective Serotonin Reuptake Inhibitor (SSRI)
  • Serotonin Noradrenaline Reuptake Inhibitor (SNRI)
50
Q

Hvilke TCA præparater findes der?

A
  • Amitriptylin (Saroten)
  • Nortriptylin (Noritren)
  • Clomipramin (Anafranil)
51
Q

Hvordan virker TCA’er?

A

Forstærker nerveimpulsen i CNS ved at hæmme genoptagelsen af serotonin og noradrenalin. Anvendes ved moderate til svære depressioner

Der ses hyppige bivirkninger - især i begyndelsen.
- Bliver ofte fravalg pga lave terapeutiske indeks og bivirkninger.

52
Q

Hvilke bivirkninger har TCA’er?

A
  • Mundtørhed, synsforstyrrelser, forstoppelse, vandladningsbesvær
  • Ændringer i hjertets overledningsevne - alvorligst
  • Vægtøgning.
53
Q

Må TCA bruges under graviditet og amning?

A

Ikke førstevalg, men kan bruges i graviditet og under amning
- OBS: Amitriptylin og nortriptylin har fremkaldt sløvhed og urinretention hos nyfødte.

54
Q

Hvilke SSRI præparater findes der?

A

Citalopram (Cipramil)
Escitalopram (cipralex)
Fluoxetin (Fontex)
Sertralin (Zoloft) m.fl.

55
Q

Hvordan virker SSRI? Og hvornår bruger man det?

A

Hæmmer selektivt serotonin genoptagelsen i nerveenderne

Serotonins virkning på receptorerne forlænges

Anvendes ved depressioner, angst og spiseforstyrrelser.

56
Q

Hvilke bivirkninger har SSRI?

A

Mave-tarmgener med kvalme og opkastninger, især i starten

Søvnforstyrrelser, ængstelighed, nervøsitet og agitation

Seksuelle forstyrrelser

57
Q

Hvordan virker seponeringsyndrom ved SSRI behandling?

A

SSRI-seponeringssyndromet opstår som regel inden for de første dage efter medicinophør, kulminerer omkring dag 5 og er hyppigt forsvundet efter få dage, men kan persistere 2-3 uger.

Somatiske: influenzalignende symptomer som svimmelhed, kvalme og hovedpine

Psykiske: angst, depression, koncentrationsproblemer, irritabilitet, manioforme symptomer, impulsadfærd, i sjældne tilfælde mord- og selvmordstanker

58
Q

Hvilke præparater findes der af SNRI?

A

Venlafaxin (Efexor)
Duloxetin (Cymbalta)

59
Q

Hvordan virker SNRI?

A

Øger effekten af både serotonin og noradrenalin; dels at hæmme genoptagelsen af stofferne til nerveenderne, dels øger frigørelsen af stofferne mellem neuronerne

60
Q

Hvad er bivirkningerne af SNRI?

A

Bivirkninger bl.a. kvalme, svimmelhed, øget svedtendens, hovedpine og søvnighed

61
Q

Hvad skal man være OBS på ved SNRI og graviditet?

A

Bør generelt ikke anvendes til gravide.

62
Q

Hvad skal man forholde sig til ved antidepressiva og graviditet?

A

SSRI-stofferne citalopram (Cipramil) og sertralin (Zoloft) foretrukne

Visse SSRI-stoffer kan tidligt i graviditeten øge risikoen for hjertemisdannelser
Brug af mere end 1 antidepressivt stof i 1. trimester firedobler risikoen for hjertemisdannelser.

Kan øge risikoen for præterm fødsel

Såvel depressionen i sig selv som behandling med antidepressiva øger risikoen for spontan abort

Aftrapning/seponering 1-2 uger før termin, hvis moderens tilstand tillader det; risiko for seponeringssyndrom samt recidiv af depressionstilstanden hos den gravide
Obs. neonatalt seponeringssyndrom

Der observeres altid for seponerings symptomer hos den nyfødte i op til 2 uger efter fødslen pga. stoffernes halveringstider

63
Q

Hvad skal man være obs på ved fødsel og antidepressiva?

A

Persisterende pulmonal hypertension (PPHN) – risiko øges hvis mater i behandling efter uge 20

Symtomer; dyspnø og cyanose

64
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved antidepressiva og amning?

A

Skal moder amme?

Stoffer med lav udskillelsesgrad (RVD <5%)i mælken (Sertralin eller Paroxetin)

Enkeltdosis lige efter amning og gerne lige før barnets længste soveperiode.

Observer barnet; sløvhed, irritabilitet, mave-tarmgener og manglende vægtøgning, især aktuelt ved anvendelse af antidepressiva i 3. trimester.

65
Q

Hvornår bruges lithiumsalte (Lithiumkarbonat og Litarex)?

A

Behandling af manier og forebyggende ved manier/tilbagevendende depressioner hos patienter med bipolare lidelser

66
Q

Hvilke bivirkninger har lithiumsalte?

A

Let kvalme og diarre.

Rysten på hænderne

Struma (forstørret thyroidea) og vægtøgning

Polyuri (øget urinudskillelse)

Tørst

67
Q

Hvad skal man være obs på ved graviditet og lithium?

A

Er teratogent -Misdannelser i form af hjertefejl

Dosis justeres under hyppig kontrol af serumlithium

Der måles serum-lithium hos den nyfødte, og det sikres, at den nyfødte er velhydreret.

Lithium bør undgås ved amning. Observer i givet fald barnet nøje (sløvhed, dårlig sutteevne, irritabilitet).

Interagerer med de fleste NSAID præparater (man må IKKE anvende NSAID med lithium - det kan ophobe sig i kroppen og skabe forgiftningssymptomer (bivirkningelisten))

68
Q

Hvornår anvendes anxiolytika / benzodiazepiner?

A
  • Virker mod angst, uro og spændingstilstande
  • Risiko for afhængighed og hæmning af kognitive funktioner som opmærksomhed, koncentration og indlæring.
  • Supplement til antipsykotisk og antidepressiv behandling.
69
Q

Hvilke bivirkninger har benzodiazepiner?

A

Bl.a. svimmelhed, døsighed og træthed.

Respirationsdepression (store doser)

Nedsat initiativ, apati, udtrætning og depression (langtidsbehandling)

Stor risiko for afhængighed.

70
Q

Anxiolytika/benzo og graviditet - hvad skal man være obs på?

A

Måske større forekomst af læbe-ganespalte, hvis moderen har taget benzodiazepiner i 1. trimester.

Dysmorfe træk/mental retardering ved høj dosis indtagelse under graviditet

Vær obs. på reaktioner den nyfødte (lange halveringstider)

71
Q

Hvilke bivirkninger kan Anxiolytika/benzo have på det nyfødte barn?

A
  • Hypotermi set op til 3 timer efter fødsel.
  • Op til et døgn efter fødsel; Hypotoni, døsighed, tremor, irritabilitet og dårlig sutteevne (floppy infant syndrome).
  • Diazepam kan optræde i blodet hos nyfødte i op til 4 (8) dage efter fødsel.
  • Kramper hos nyfødte kan optræde indtil 10 dage efter fødsel.
  • Risiko for bivirkninger størst for ressourcesvage nyfødte
72
Q

Hvad skal man være obs på ved anxiolytika/benzo og amning?

A

Bør ikke anvendes de første 4 uger af ammeperioden.

Kun med forsigtighed i resten af ammeperioden.

Især forsigtighed med diazepam, anvend i stedet præparater med kort halveringtid

73
Q

Hvornår anvendes thyroideahormoner?

A

Anvendes ved ændret funktion af kirtlen:

Thyreoideahormoner ved lavt stofskifte

Antithyreoide lægemidler ved for højt stofskifte

74
Q

Hvad bruger man ved for lavt stofskifte? (hypothyreoidisme/myxødem)

A

Behandles med Levothyroxin (f.eks. Euthyrox®, Eltroxin®)

Er identisk med hormonet T4.

Stimulerer organismens samlede stofskifte.
Iltoptagelsen i cellerne øges, og dermed stimuleres forbrændingen.

Anvendes også ved struma for at nedsætte skjoldbruskkirtlens størrelse

75
Q

Hvad kan der ske ved fejldiagnosticering eller underbehandlet myxødem under graviditet?

A

Øget risiko for abort, intrauterin fosterdød, nedsat fødselsvægt (IUGR) og præeklampsi

Dårlig behandlet hypothyreoidisme under graviditet kan forårsage nedsat intellektuel udvikling hos barnet

Underliggende ikke-behandlet sygdom kan gemme sig under graviditeten og være maskeret af graviditetssymptomer.

76
Q

Bivirkninger ved Levothyroxin (Eltroxin)?

A

Sjældent – ved overdosering, bl.a. hjertebanken

Graviditet

Ikke fosterskader; minimal placentapassage

Ivisse tilfælde skal dosis øges hos gravide.

Amning
Meget lav udskillelse i mælken

OBS på overdosering hvis thyroidea begynder at producere hormon selv.

77
Q

Hvad er for højt stofskifte? (hyperthyreoidisme / Basedow’s / Graves disease)

A

Øget produktion af thyreoideahormoner = et forhøjet stofskifte, hyperthyreoidisme. Ved manglende vægtstigning hos gravide bør opståen af Basedow mistænkes.

Symptomer opstår ret pludseligt, ukendt ætiologi

Ofte struma

Underbehandlet hyperthyroidisme = øget risiko forabort, intrauterin væksthæmning, lav fødselsvægt, præterm fødsel og øget perinatal mortalitet

78
Q

Hvilke antithyreoide lægemidler findes der? Hvordan virker de? Og hvilke bivirkninger har de?

A

Hæmmer produktionen af hormoner i skjoldbruskkirtlen.

Propylthiouracil (PTU) har hurtigst indsættende virkning og passerer placenta mindst og foretrækkes til gravide

Den gravide skal være optimalt behandlet med den lavest mulige dosis – motivér for compliance i indtagelse af dosis.
Over- såvel som underdosering kan give forværring i sygdom

Bivirkninger

Hududslæt og feber, ondt i halsen og ledsmerter.

79
Q

Hvad skal man være obs på ved amning og antithyreoide lægemidler?

A

Antithyreoide lægemidler udskilles i modermælken, menes ikke at påvirke det ammede barns thyreoideafunktion –

Men observation af barnet for struma anbefales

80
Q

Hvilke gode råd kan man give til kvinden omkring medicin til thyroidea?

A

Tag medicinen korrekt;

Såvel over- som underdosering kan forværre sygdom i skjoldbruskkirtlen

Spis en sund og varieret kost der forebygger iodmangel

81
Q

Hvilke klassiske antihistaminer mod transportsyge findes der? (som kan hjælpe mod graviditetskvalme)

A

Meclozin, cyclizin, diphenhydramin

  • Der er ingen risiko for fosterskader ved disse.
82
Q

Hvad er Metoclopramid?

A
  1. valg i behandlingen af graviditetskvalme.
    - Oprindeligt et antipsykotikum
    - God effekt - men risiko for neurologisk påvirkning
83
Q

Hvordan behandles migræne?

A
  • Forebyggende
  • Ved anfald af migræne.

Der startes i reglen med anfaldsbehandling – Ved utilstrækkelig effekt, eller fx 2-3 svære anfald om måneden startes forebyggende behandling.

Behandlingen bør altid startes i samråd med lægen

gælder også ved brug af smertestillende midler i håndkøb.

84
Q

Hvad skal man tage stilling til ved migrænebehandling i graviditeten?

A
  • Al forebyggende behandling bør seponeres, da man ofte ser at migræneanfald aftager.
85
Q

Hvilken anfaldbehandling bruges ved migræne?

A

Et svagt analgetika (fx paracetamol) evt. kombineret med Primperan (Metoclopramid - gør absorptionen bedre)

Uden effekt; kan visse NSAID-stoffer forsøges – også I kombination med metoclopramid.

Hvis smertestillende midler ikke virker tilstrækkeligt, kan migrænemidler (triptaner) forsøges

86
Q

Hvad er triptaner?

A
  • Triptaner, fx Sumatriptan (Imigran) har en specifik effekt på blodkarrene i hjernen
  • Kort halveringstid, dosis kan gentages, men kun hvis der har været god effekt af første dosis
  • Bivirkninger; de såkaldte ”triptansymptomer” ses relativt hyppigt -en prikkende fornemmelse, varme- eller kuldefølelse , pressen og trykken i kroppen inkl. hoved og hals – ufarlige.
  • Sumatriptan kan anvendes under graviditet og amning, for de øvrige triptaner savnes tilstrækkelig erfaring for brug under graviditeten.
87
Q

Hvordan foregår behandling med triptaner?

A
  • Samme medicin ved 3 anfald, før man skifter til det næste præparat.
  • Svage analgetika benyttes højst 14 dage pr. måned.
  • Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage/måned (undgå medicinoverforbrugshovedpine)
  • Hvis 1 tablet ingen virkning har, er det sjældent, at tablet nummer 2 vil være virksom. Der kan være effekt af dobbelt dosis givet på én gang.
88
Q

Hvad er akutbehandlingen af migræne under graviditet?

A
  • Paracetamol kan anvendes under hele graviditeten- evt. sammen med Primperan
  • Acetylsalicylsyre og andre NSAID-stoffer må ikke anvendes i 3. trimester (NSAID heller ikke i 1. trimester)
  • Ved manglende/begrænset effekt kan Paracetamol kombineres med Codein, eller Sumatriptan kan ordineres.
89
Q

Hvad er princippet ved behandling af epilepsi under graviditet?

A

“Benefits out-weigh side-effects”

Et epileptisk anfald kan skade fosteret
Antiepileptika kan skade fosteret

Balance mellem optimal kontrol af anfald hos moderen og mindst mulig medikamentel påvirkning af fosteret

90
Q

Hvad er de mest udbredte stoffer ved forebyggelse af epilepsi i graviditet?

A

Lamotrigin
Carbamazepin
Valproat (bør udskiftes med andet præparat helst inden konception eller ved konstatering af graviditet pga. teratogenitet)

  • Behandlingsophør kan være aktuel, hvis anfalds fri i en lang periode.
91
Q

Hvad skal man være opmærksom på mht epilepsibehandling under graviditet?

A

Medfødte misdannelser forekommer hyppigere (2-3 gange) hos børn, hvis mødre har taget epilepsimedicin under graviditeten

Risikoen størst:
- Ved behandling med præparatet Valproat (omkring 10%)
- Ved polyterapi
- Høj serumkoncentration

Det føtale antiepileptikasyndrom:
- Ansigts – og kraniedeformiteter
- Større misdannelser
- Eventuelt forsinket intellektuel udvikling (+autisme)

Ses i særlig grad ved Valproat

Lamotrigin menes at være mindre teratogent dog mulig sammenhæng mellem brug af lamotrigin i 1. trimester og læbeganespalte.

Den teratogene effekt er vigtigste årsag til fosterskader (læbe/gane/hjerte)

krampeanfald i 1. trimester, genetiske og psykosociale faktorer menes også at spille en rolle.

De fleste antiepileptika kan anvendes i slutningen af graviditeten uden risiko for neonatale virkninger.

92
Q

Hvad skal man være opmærksom på mht vitaminer ved epilepsibehandling?

A

Folinsyretilskud til gravide epileptikere er vigtigt for at reducere risikoen for neuralrørsdefekter:
- 5 mg folinsyre daglig mindst 1 måned før forventet konception og i hele 1. trimester.

Øget nedbrydning af D-vitamin ved behandling med enzyminducerende antiepileptika
- Tilskud af D-vitamin, fx i form af en multivitamintablet under hele svangerskabet.

K-vitamin kan også reduceres ved indtag af enzymenducerende præparater; mulig risiko for øget blødningstendens hos nyfødte.
- Overvej Menadion (k-vitamin) tabletter 10-20 mg dagligt i de sidste 4 uger af graviditeten for gravide i polyterapi
- Vigtigt med K-vitamin i.m. til barnet efter fødslen

93
Q

Hvad skal man være opmærksom på mht fødsel hos epileptikere?

A

Anbefales epidural blokade for at undgå udtrætning og øget risiko for anfald

Epileptiske anfald/optræk til anfald under fødslen behandles med gentagne doser diazepam 5 mg i.v. eller clonazepam 0,5-1mg i.v.

94
Q

Amning og epilepsibehandling?

A

Udskillelse i mælken er minimal så behandlingen kan almindeligvisfortsætte under amningen.

Obs. for bivirkninger – sløvhed, nedsat sutteevne, påvirket respiration

95
Q

Hvad er bronkieudvidende midler ved astmabehandling?

A

Beta-2-antagonister
- Stimulerer receptorer i bronkiernes glatte muskler som afslappes og bronkierne udvides. (luftvejsstabiliserende)
- Tages ved anfald, men bruges også forebyggende.
- Kan give tremors og takycardi.

96
Q

Hvordan virker kortvirkende bronkieudvidende midler? (atmamidler) (og hvilke midler er det?)

A
  • Virkning efter 10 min
  • Virker i 4-6 timer
  • Det er fx. ventoline og bricanyl
97
Q

Hvordan virker langtidsvirkende bronkieudvidende midler? (og hvilke midler er det?)

A
  • Virkning efter 5-10 min
  • Varer 12-24 timer
  • Fx. Serevent
98
Q

Hvordan virker glukokortikoider (binyrebarkhormon)? (astma)

A
  • Forebyggende mod astma, høfeber og andre allergier.
  • Antiinflammatorisk effekt - Ansamlinger af væske i slimhinder nedsættes
  • Hæmmer frigørelsen af antihistamin
  • Hæmmer produktion af leukotrienes og prostaglandiner der kan fremkalde astmaanfald
99
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved behandling med glukokortikoider (binyrebarkhormon)?

A
  • Lokal inhalation foretrækkes - god forebyggende effekt uden alvorlige bivirkninger
  • Systemisk langtidsbehandling undgås så vidt muligt pga. alvorlige bivirkninger
100
Q

Hvad skal man være opmærksom på mht til graviditet og astma?

A
  • Behandling som var de ikke-gravide. Inhalationsmedicin foretrækkes.
  • Hvis forløbet før graviditet var ude af kontrol er der risiko for at det fortsætte i graviditeten.
  • Beta-2-antagonister kan være vehæmmende – dog ses ikke vehæmmende effekt ved lokalbehandling. Ved systemisk fx injektion ses det dog.
    -Glukokortikoider (systemisk behandling) kan nedsætte fødselsvægten med ca. 200g.
  • Vigtigt at kvinden er optimalt behandlet i tiden op til fødslen.
  • Forværring af symptomerne under graviditeten kan give risiko for astmaanfald under fødslen.
101
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved fødsel ifm. astmabehandling?

A
  • Kan udløse astmaanfald.
  • Vigtigt hun er optimalt behandlet op til.
  • Risiko for blødning øget afhængigt af den medicinske behandling?
  • Prostaglandiner af f-typen (prostinfenem) må ikke gives, da de kan sammentrække bronkierne.
102
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved behandling af astma under amning?

A
  • Behandling fortsættes.
  • Medicin udskilles ikke eller i meget små mængder i mælken.
  • NSAID og ASA kan udløse astmaanfald hos nogen.
103
Q

Hvad er hepariner?

A
  • Antikoagulerende
  • Inaktiverer forskellige koagulationsfaktorer. Har direkte virkning på koagulationen.
  • Hurtigtvirkende.
104
Q

Hvordan anvendes hepariner?

A
  • Injiceres – nedbrydes i mave-tarmkanalen.
  • Bruges ved brug for omgående blodfortyndende virkning.
  • Lavmolekylære hepariner (Tinzaparin/innohep og Dalteparin/pragmin) kan doseres 1 gang i døgnet – da de absorberes og elimineres langsommere. Blødningsrisiko også mindre.
105
Q

Hvad er bivirkningerne og interaktionerne ved hepariner?

A
  • Blødninger ved overdosis.
  • ASA bør kun bruges hvis ordineret af læge, da det giver større risiko for PPH.
106
Q

Hvad skal man være obs på ved behandling med hepariner i graviditet?

A
  • Passerer ikke placenta.
  • Kan give osteoporose ved store doser i >6 mdr. Derfor så lav dosering som muligt. (lavmolekyle hepariner giver mindre risiko for dette)
  • Kan give en svag tendens til præterm fødsel.
  • Behandling reduceres ved fødslen, men genoptages indenfor 24 timer pp.
107
Q

Hvad er Antikoagulantia?

A

Virker ved at nedsætte blodets evne til at koagulere - kaldes også blodfortyndende midler.

Gruppen omfatter vitamin K-antagonister ( fx. warfarin) samt hepariner

Fibrinolytika (Streptokinase kan fjerne blodpropper, når de er dannet – bør ikke anvendes under graviditet pga. for lidt erfaringsgrundlag (obs. misdannelser)

108
Q

Hvad er tranexamsyre?

A
  • Et antifibrinolytisk lægemiddel - en aminosyre, der reducerer blødning ved at ved at hæmme nedbrydningen af fibrin.
  • Derved fremmes blodet evne til at danne stabile koagler.
  • Antifibrinolytika kaldes også hæmostatika eller fibinolysehæmmere.
109
Q

Hvad er tranexamsyre?

A
  • Et antifibrinolytisk lægemiddel - en aminosyre, der reducerer blødning ved at ved at hæmme nedbrydningen af fibrin.
  • Derved fremmes blodet evne til at danne stabile koagler.
  • Antifibrinolytika kaldes også hæmostatika eller fibinolysehæmmere.