Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

2 sem > Excitable celler > Flashcards

Excitable celler Flashcards

1
Q

Angive typiske intra- og ekstracellulære ionkoncentrationer

A

Intracellulært:
Natrium: 10 mM
Kalium: 140 mM
Chlorid: 6 mM

Ekstracellulært:
Natrium: 145 mM
Kalium: 5 mM
Chlorid: 110 mM

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Redegøre for funktionen af de forskellige typer membrantransport proteiner, der ligger til grund for cellers excitabilitet

A

Kalium-leak-kanaler: lækker kalium fra intracellulært til ekstracellulært miljø

Natrium/kalium-pumpen: opretholder de koncentrationsgradienter, der skaber membranpotentialet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Angive de kræfter der påvirker retningen af en ionflux

A

Koncentrationsgradient + ladningsgradientet = elektrokemisk gradient

Ligevægtspotentialet opnåes når de to er lige store og modsatrettede

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Definere permeabilitet og ledningsevne (konduktans)

A

Permeabilitet og ledningsevne er to måder at måle ionflux på

  • Permeabilitet er at måle på selve antallet af ioner - koncentrationen (uanset ladning)
  • Konduktans er at måle på ladningsændringen (der tages højde for ionernes ladning)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Forklare og anvende et membranpotential

A

Membranpotentialet er det vægtede gennemsnit af de permeable ioners ligevægtspotentiale

Kan anvendes til at angive retning for ionflux

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Redegøre for retning af iontransport igennem selektive og non-selektive kanaler

A

I kanaler vil transporten altid gå med koncentrationsgradienten

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Inddele nervesystemet i centralnervesystemet og det perifere nervesystem

A

Centralnervesystemet:
Hjerne og medulla spinalis

Perifere nervesystem:
Nerver

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Beskrive neuronets grundstruktur

A

En soma/nervecellelegeme/trofisk centrum, perikaryon med dendritter(med spinae) og ET axon med kollateraler og/eller en eller flere endeknopper/terminaler/butons.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Definere begreberne kerne (nucleus), tractus (ledningsbane), ganglion og nerve

A

Kerne(nucleus): ansamling af somata i CNS
Tractus(ledningsbane): ansamling af axoner i CNS
Ganglion : ansamling af somata i PNS
Nerve: ansamling af axoner i PNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Beskrive den morfologiske inddeling af neuroner (unipolær, pseudounipolær, bipolær og multipolær)

A

Unipolær: En udløber (axonet)
Bipolær: to udløbere (en dendrit og et axon)
Pseudounipolær: En udløber fra soma to deler sig i to (en dendrit og et axon)
Multipolær: Flere udløbere (ET axon + dendritter)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Angive de cellulære strukturer, der farves ved brug af Nissl-farvning og Klüver-Barrera-farvning

A

Nissl farvning: Farver RNA ( ruER og nukleus) = nervecellelegemer
Klüver-barrera: Farver axoner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Angive neuroners omtrentlige størrelse

A

4 - 135 mikrometer
Afhænger af neuronets funktion
- større i neuroner som skal aktivere tværstribet muskulatur
- Mindre i neuroner som skal aktiverer det autonome nervesystem

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Beskrive principperne for immunhistokemisk farvning

A

Man farver med to antistoffet

  • første antistof binder antigenet(fx organel)
  • Andet antistof binder til første antistof og indeholder en indikator(farve)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Beskrive myelinskeden

A

Myelinskeden dannes af

  • Oligodendrocytter i CNS
  • Schwannske celler i PNS

Højne impulsledningshastighed ved at danne et isolerende lag over ionkanalerne langs axonet. Impulsen foretager i stedet saltotoriske bevægelser mellem de ranvierske knuder (steder uden myelin)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Angive princippet for axonal transport og dennes betydning for kortlægning af ledningsbaner ved neuronal tracing

A

Axonal transport sker via mikrotubuli + motorproteiner, der transporterer vesikler fra soma og ud til axonet (og omvendt).

  • Anterograd: fra soma til axon
  • Retrograd: fra axon til soma

Motorproteinerne er hhv. dynein (hjem under dynen) og kinesin (kongen vandrer ud og erobrer)

Neural tracing sker ved at injicere et stof, der optages i vesikler og transporteres af motorproteiner. Med elektromikroskopi detekteres det pågældende stof, og hvor det er ‘vandret’ hen, hvilket indikerer axonal transport.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Beskrive synapsens morfologi, herunder forekomsten af dendritiske spinae

A

En synapse består en præsynaptisk endeknop og en modtager, der enten er en dendrit, et soma eller et axon, samt kløften imellem de to.

Dendritiske spinae er fremspring på dendritterne, der øger modtager-overfladen af neuronet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Angive inddeling af synapser

A
  • Axo-dendritisk

- Axo-somatisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Angive, identificere og beskrive morfologien af gliacelletyperne i centralnervesystemet (astrocyt, oligodendrocyt og mikroglia)

A

Astrocyt:

  • Stjerneformet, danner fodprocesser omkring kapillærer
  • Mekanisk støtte, genoptagelse og dannelse af NT, ardannende celle

Oligodendrocyt:

  • lille celle, få forgreninger (deraf oligo-)
  • Danner myelin I CNS, mere end et axon

Ependym:

  • Enlaget kubisk epitel med cilier, mangler basallamina
  • Danner cerebrospinalvæske, beklæder ventrikelsystem

Mikroglia:

  • Lille celle, kan dele sig
  • CNS-makrofag, fagocyterende celle
19
Q

Beskriv hjernens ventrikelsystem

A

4 ventrikler

  • to laterale
  • en 3. og en 4.

Beklædt af ependym og indeholder cerebrospinalvæske, der dannes i det to laterale ventrikler i plexus coriodeus.

Cerebrospinalvæsken forlader ventrikelsystemet via Canalis centralis og det subarachnoidale rum. Det udtømmes til sidst i venerne.

20
Q

Beskrive struktur og funktion af plexus choroideus

A

Plexus choriodeus er beliggende i de to laterale ventrikler, og er området hvor ependymceller udskiller cerebrospinalvæske.
Epitelet har mikrovilli for at øge overfladen det sesenere fra

21
Q

Angive det cellulære grundlag for blod-hjerne-barrieren

A

Ikke fenestrererede kapillær med tight junctions, som udgør blod-hjerne-barrieren, som sørger for adskillelse af hjernevæv fra blodbanen.
Fedtopløselige stoffer( alkohol, lægemidler) + små polære stoffer (ilt) kan godt trænge over barrieren.

Formålet er at fastholde et konstant miljø i hjernen.

22
Q

Angive centralnervesystemets tre hinder og deres indbyrdes beliggenhed

A

Fra yderst til inderst

Dura mater: fibrøst bindevæv med blodkar og nerver
Arrachnoidea: spindelsvævshinde af BV med epitel på begge sider uden blodkar
(subarrachnoide rum): cerebrospinalvæske
Pia mater: Samme som arrachnoidea men med blodkar og nerver som følger hjernens gyri

23
Q

Angive, identificere og beskrive morfologien af gliacelletyperne i det perifere nervesystem (satellitcelle og schwannsk celle)

A

Satallitcelle: Affladede celler, som danner et beskyttende lag omkring nervecellelegemer i ganglierne

Schwannsk celle: Myelinskeder i PNS, som omgiver axoner. Har kun kontakt til et enkelt axon.

24
Q

Angive sensoriske receptorer i huden og deres funktion

A

Frie nerveender
- Temperatur og smerte og mekaonreceptorer

Indkapslede nervender

  • Mekanoreceptorer
    • Meissners: Let tryk (hurtig)
    • Ruffini: stræk af hud (langsom)
    • Merkel: tryk (langsom)
    • Pacini: vibrationer (hurtig)
  • Proprioceptive
    • Muskelten (måler stræk af muskel)
    • Seneten (måler stræk af sene)
25
Q

Definere nerveimpulsen

A

elektrisk signal (aktionspotential), som ledes uformindsket gennem hele axonets længde

26
Q

Angive rimelige værdier for hvilemembranpotentialet, tærskelpotentialet og aktionspotentialets spidspotential

A

Hvilemembranpotentialet = omkring -70 mV
Tærskelpotentialet = -50 mV
Aktionspotentialet spidspotential: 30 mV

27
Q

Redegøre for, at hvilemembranpotentialet påvirkes ved ændringer af den ydre K+-koncentration, men ikke væsentligt af ændringer i den ydre Na+-koncentration

A

Den ekstracellulære kaliumkoncentration er lav, hvorfor en ændring her vil medføre en stor påvirkning på hvilemembranpotentialet. Hvorimod den ekstracellulære natriumkoncentration er høj og derfor vil ændring i denne ikke spille en stor rolle for hvilemembranpotentialet.
jf. Nernst ligning, hvor den ekstracellulære koncentration er tælleren.

  • Yderligere har kalium en større konduktans end natrium og dermed en større indflydelse på hvilemembranpotentielet
28
Q

Beskrive begrebet “local response” i forbindelse med en subliminal (“subthreshold”) stimulering

A

Local response er membranens hukommelse.
Summation af subliminal stimulering øger sandsynligheden for et AP. Ved gentagne stimuli under tærskelværdien, vil der efterfølgende skabes en lokal hukommelse, hvorfor det kræver mindre energi at nå tærskelsværdien herefter.

29
Q

redegør for, hvor nerveimpulsen udløses under stimulering med eksterne elektroder (katode/anode?)

A

Den stimuleres ved katoden(positiv), da denne tiltrækker negative ladninger, hvormed membranen depolariseres (spændingsforskellen mindskes = mindre negativ) og spændingsfølsomme natriumkanaler åbnes.

30
Q

Redegør for “alt eller intet”-loven

A

Hvis et stimuli formår at depolarisere membranen til over tærskelværdien(-50 mV) vil der fyres et AP lige meget hvad. Er stimuli for svag, vil der ikke fyres et AP. Uanset størrelse på stimuli(dog over tærsklen) vil AP altså have samme amplitude.

31
Q

Redegør for betydningen af sænkning af den ydre natriumkoncentration for amplituden

A

Ved en sænkning af den ydre natriumkoncentration, vil natriums ligevægtspotentiale ligeledes falde (jf. Nernsts ligning). Amplituden vil blive mindre, i det mulige toppunkt(afgøres af natriums ligevægtspotentiale) sænkes.

32
Q

Beskrive funktionen af de to vigtigste spændingsafhængige ionkanaltyper, som betinger aktionspotentialet

A

Natrium ion kanaler (med to gates): En aktiveringsgate og en inaktiveringsgate

  • I hvile er inaktiveringsgaten åben og aktiverings gaten af lukket
  • I depoleriseringen er begge kanaler åbne
  • I repolariseringen er aktiveringsgaten åben og inaktiveringsgaten lukket
  • I efterhyperpolariseringen er inaktiveringsgaten åben og aktiveringsgaten lukket.

Kalium delayed rectifier kanaler: som åbner med forsinkelse og er derfor åben i repolariseringen og efterhyper polariseringen.

33
Q

Beskrive den selvforstærkende kobling mellem membrandepolarisering og natriumkonduktans

A

Når en depolarisering når tærskelværdien vil nogle natriumkanaler åbne. Jo mere depolariseret membranen bliver, jo flere natriumkanaler vil åbnes.

34
Q

Definer natriumkonduktansens inaktivering (inaktivering af de spændingsafhængige Na+-kanaler – trods fortsat depolarisering - indtil repolarisering har fundet sted)

A

De spændingfølsomme inaktiveringskanaler har en forsinkelse, hvorfor disse først inaktiveres i repolariseringen (efter 1 ms ca.)

35
Q

Redegør for mekanismen bag den hurtige repolarisering og den efterfølgende hyperpolarisering

A

Den hurtige repolariseringen skyldes natriumkanalernes inaktivering og den forøgede kalium konduktans (ved åbning af kalium delayed rectifier kanaler).

Den efterfølgende hyperpolarisering skyldes kaliumkanalernes åbning (som går mod kaliums ligevægtspotentiale)

36
Q

Definere begreberne absolut og relativ refraktærperiode og angive årsagen til disse perioder

A

Absolut: Den periode efterfølgende et AP, hvor et stimuli uanset størrelse ikke er i stand til at genere et nyt AP.
- Det skyldes inaktivering af natriumkanaler

Relativ: Den periode efterfølgende et AP, hvor det kræver at større stimuli at genere et nyt AP.
- Dette skyldes efterhyperpolarisering, shunts(kalium) samt få deinaktiverede natriumkanaler

37
Q

Redegør for hvis natrium erstattes af kalium i ydermediet

A

Da kalium er den højest vægtede ion vil membranpotentialet blive mere positiv og overstige tærsklen for aktionpotentialet. Dette medfører at alle natrium kanaler inaktiveres (da de ikke deinaktiveres pga manglende efterhyperpolarisering) og AP blokeres. (Du DØR)

38
Q

Redegør hvad forhøjet calciumkoncentration eller magnesiumkoncentration gør for AP

A

Membranen vil hyperpolariseres, således det kræver et endnu større stimulus et nå tærsklen. Excitabiliten falder

39
Q

Redegøre for at divalente kationer (Ca2+og Mg2+) påvirker excitabiliteten ved charge screening

A

Øges koncentrationen af divalent kation i ekstracellulærvæsken falder excitabiliteten. Sænkes koncentrationen af divalent kation i ekstracellulærvæsken øges excitabiliteten.

40
Q

Redegør for hvilke faktorer som har indflydelse på nerveledningshastighed

A

Myelinisering: gemmer ionkanaler væk :)) så der sker en saltatorisk impulsudbredning

Axondiameter: Mindre indre modstand - lambda forøges

Temperatur: højere jo hurtigere

41
Q

Beskriv forskellen for et monofasisk og difasisk aktionspotentiale

A

Begge måles ekstracellulært, men i det monofasiske er registreringselektroder med en større afstand så der måles to aktionspotentialer eller ved at “slukke” for det andet aktionspotentiale (kan fx gøres ved at øge kaliumkoncentrationen ekstracellulært). I det difasiske AP, måles det samme aktionspotentiale to gange, idet afstanden mellem dem er kort.

Hvis der først registreres et positiv AP og så en negativt AP, vil er det anoden som er den første registreringselektrode. (og modsat)

42
Q

Definer tidskonstanten tau

A

Tau er den tid det tager før membranen repolariserer til 37% af den maksimale depolariseret eller er 63% depolariseret af den maksimale depolarisering (spændingen)

43
Q

Definer længdekonstanten lambda

A

Lambda er afstanden hvormed Vm er svækket med 63%.

2 sem (5 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions