Eksamensspørgsmål - ordinær eksamen 2021/22 Flashcards
Forklar kort hvordan nucleus afgrænses fra cytoplasmaet
Nucleus afgrænses fra cytoplasmaet af to plasmamembraner, en ydre og en indre kernemembran.
Hulrummet mellem dem står i forbindelse med det endoplasmatiske reticulums hulrumssystem. Under
inderste kernemembran ligger nuclear lamina, der er understøttende skelet af intermediærfilamenter. I de to
membraner findes kerne-porer, der er små kanaler gennem kernemembranen. Porernes vægge består af
proteiner.
Hvad kan man konkludere om ligevægtskontanstanten i en reaktion hvis DeltaGo =0?
Ligevægtskonstanten er 1 når DeltaGo=0.
Giv et eksempel på en reaktion, der har et negativt DeltaGo
f.eks. ATP->ADP + Pi
Redegør for begreberne primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur i forbindelse
med proteiner
Et proteins primærstruktur er dens aminosyresekvens, sekundær struktur er den foldning som
optræder i bestemte segmenter af aminosyrekæden mens den tredimensionelle struktur af hele
aminosyrekæden udgør tertiærstrukturen. Kvartenær strukturen er interaktionen af flere
polypeptider til et samlet kompleks
Hvordan adskiller de bindingstyper, der stabiliserer et proteins primære struktur sig fra de
bindingstyper, der stabiliserer den sekundære struktur af et protein?
Proteinets primærstruktur stabiliseres af kovalente
bindinger mens sekundærstrukturen stabiliseres af non-kovalente bindinger som ion- og hydrogenbindinger
Forklar hvordan en haploid celle adskiller sig fra en diploid celle.
I en haploid celle er der kun et kromosom af hver slags, mens der i en diplod celle er 2
kromosomer af hver slags, 1 fra far og 1 fra mor.
Hvilket enzym bruges til DNA syntese i PCR-reaktionen og hvorved adskiller dets
egenskaber sig fra det enzym, der bruges ved replikationsprocessen in vivo i dyr?
Taq DNA polymerase, en thermostabil DNA
polymerase, d.v.s. at den har et væsentligt højere temperaturoptimum (72 C) hvor eukaryotcellens
DNA polymerase har temperaturoptimum omkring 37 C.
Forklar forskellen på (1) replikation (2) transskription og (3) translation.
(1) Replikationsprocessen er kopieringen af DNA-dobbelthelix i 2, (2) transskriptionsprocessen er oversættelse af et segment (gen) af cellens ene DNA streng til RNA og
(3) translation er oversættelse af mRNA til et peptid, en streng af aminosyrer
I hvilken fase af cellecyklus foregår replikationsprocessen?
S-fasen.
Hvor i cellen foregår transskriptionsprocessen?
I nucleus (cellekernen)
Hvor i cellen foregår translationsprocessen?
i cytosolen/cytoplasmaet.
Forklar opbygningen af et færdigt mRNA molekyle, herunder hvad der forstås ved 5´-
UTR, 3´-UTR og codons
Et codon er en sekvens på 3 ribonucleotider, der koder for en aminosyre, på et mRNA
molekyle. mRNA molekylet har en 5’methyl-guanosin i 5´enden og en poly(A) hale på ca. 200 bp i
3´-enden. 5’- og 3’-UTR er den sekvens i henholdsvis 5’- og 3’-enden af mRNA-molekylet, der ikke
koder for nogen aminosyre
Forklar hvorfor præ-mRNA (det primære transskript) som regel er væsentligt længere
end det mRNA, der eksporteres til cytoplasmaet
Det primære transkript er længere end et mRNA molekyle idet
introns er splejset ud i et mRNA molekyle.
Forklar hvad funktionen af et antikodon er og på hvilken type RNA-molekyle, det findes.
Et anticodon er et tRNA molekyles komplementære sekvens til et codon og dets funktion er at
sikre at det er den rigtige aminosyre, der indsættes i det peptid, der dannes ud fra de codoner, der
translateres fra et mRNA molekyle.
Beskriv kort hvordan cellen kan nedbryde et fejlfoldet protein.
Til denaturerede eller fejlfoldede proteiner bindes kovalent et ubiquitin-molekyle,
hvorefter de ubiquitinylerede proteiner optages i proteasomer og nedbrydes til korte peptider af de
proteaser, der sidder på den indvendige side i proteasomerne.