Eksamensspørgsmål Flashcards
Definer begrebet “metaplasi”
En reversibel ændring fra en moden celletype til en anden inden for samme
kimblad
Nævn tre lokalisationer, hvor der kan ses epitelial metaplasi, og
hvilken celletransformation, der sker det pågældende sted
i. Bronkieslimhinde; cylinderepitel til pladeepitel
ii. Øsofagusslimhinde; pladeepitel til cylinderepitel
iii. Cervix uteri; cylinderepitel til pladeepitel
Redegør for udløsende årsager til metaplasi i de tre lokalisationer,
og gør rede for de sygdomstilstande, der kan opstå som følge af den
pågældende metaplasi
i. Bronkieslimhinde: Kronisk irritation ex. ved rygning -> planocellulært karcinom
ii. Øsofagusslimhinde: Barrett øsofagus ved refluks af ventrikelsekret ->
adenokarcinom
iii. Cervix uteri: Etablering af transformationszonen (fysiologisk). Området er sæde
for evt. HPV infektion -> dysplasi og evt. karcinom
Forklar hvilke typer af mutationer forekommer i tumorsuppressorgener
og hvorfor.
Inaktiverende mutationer forekommer i tumorsuppressorgener (fakultative
eksempler: stop/nonsense mutationer, insertions/deletions som resulterer i
frameshift, tab af hele genet eller kritiske dele af det). Mutationerne skal være til
stede på begge kromosomkopier (alleler) af tumorsuppressorgenet, fordi et
tumorsuppressorgen skal inaktiveres fuldstændig på begge kromosomer for at det
fører til kræft.
Forklar hvilke typer af mutationer forekommer i onkogener og
hvorfor.
Onkogener har aktiverende mutationer (fakultative eksempler: punktmutationer,
translokation til et andet kromosom eller fusion med et andet gen, som fører til at
proteinniveauet øges, amplifikation af genets locus). Det er nok at en ud af de to
kopier af onkogenet bærer på mutationen.
En patient har fået stillet diagnosen kronisk myeloid leukæmi (CML).
Hvilken genetisk forandring har man påvist hos denne patient?
Hvilken betydning har dette fund for typen af behandling?
Man har påvist t(9;22), Philadelphia kromosom eller BCR-ABL (bare ét af de 3 svar
er ok).
Fundet betyder, at man kan give en targeteret behandling.
(Angiver de behandling med Glivec, er det fint, men de behøver ikke kende den
eksakte medicin)
Ved colon cancer undersøger man for mutation i generne for EGFR og
KRAS.
Hvis der er mutation i begge gener, tilbyder man ikke patienten
behandling med EGFR inhibitor. Hvorfor?
KRAS er placeret downstream for EGFR i samme pathway. Mutation i KRAS
medfører, at denne pathway er aktiveret uafhængigt af EGFR, og dermed kan den
ikke hæmmes af en EGFR inhibitor.
Nævn de to hyppigste tumortyper ved brystkræft
Invasivt duktalt karcinom
Invasivt lobulært karcinom
Hvilken sygdomsgradering anvendes, når det skal besluttes om en
cancerpatient vil kunne tåle kemoterapi? Hvad er de væsentligste
kriterier for inddelingen?
Performancestatus. Fysiske kræfter. Behov for hjælp. Oppegående eller
sengeliggende.
Den deduktive metode beskriver en typisk diagnostisk proces.
Beskriv elementerne heri og deres indbyrdes relation.
Anamnese, objektiv undersøgelse og parakliniske fund.
Anamnesen først, objektiv undersøgelse næst og sidst parakliniske fund.
Herefter kan en tentativ diagnose nødvendiggøre en ny runde med supplering af alle
elementerne før endelig diagnose
En tentativ diagnose kan også kræve en observationsperiode eller vurdering af
behandlingseffekt før endelig diagnose kan stilles.
Nævn to dokumenterede årsager til kræftfremkaldelse og tilknyttet
kræfttype.
sol og malignt melanom, rygning og lungecancer, asbest og malignt
mesoteliom
Nævn to faktorer, som kan være associeret til kræft, og som
kan forebygges.
alkohol, fedme/kost, infektion (HPV), stråling, kemikalier
Beskriv mikroskopiske karakteristika ved en benign neoplasi
Velafgrænset, symmetrisk, få mitoser, ingen/sparsom nekrose, celler der ligner
cellerne i det tilstødende normale væv (inkl. kernemorfologien), ingen/sparsom
stromal reaktion
I thymus kan der opstå to forskelige cancertyper. Angiv de to typer
og den histogenetiske baggrund for disse.
T-celle lymfom/malignt lymfom fra thymus lymfocytpopulation.
Thymom/thymus karcinom fra de Hassallske øer.
Giv eksempler på kliniske situationer, hvor der er indikation for
frysesnitsundersøgelse.
Behov for peroperativ diagnose (ex. benignt vs. malignt), peroperativ vurdering af
resektionsrande, peroperativ oplysning om sygdomsstadium fx
lymfeknudemetastase.
Forklar kort hvad begrebet ”kobling / coupling” i forbindelse med
knogleomsætning dækker over.
Knogleopbygningen (via osteoblaster) foregår præcist det samme sted som
knoglenedbrydningen (via osteoklaster) og erstatter fuldstændig den fjernede
knogle.
Beskriv kort sammenhængen mellem arteriosklerose og akut
myokardieinfarkt (AMI).
Cholesterolaflejring, ateromatøs plaque, ruptur i ateromatøs plaque, rød trombe.
Forklar kort principperne for T-stadieinddelingen af blæretumorer.
Stadieinddelingen afhænger af om tumoren er invasiv eller ej, hvor dybt den vokser i
blærevæggen og om den vokser gennem blærevæggen.
Hvorfor virker behandling med PARP inhibitorer på celler med BRCA
mutation på begge alleler, men ikke på raske celler?
Celler der mangler BRCA kan ikke reparere dobbeltstrengede DNA skader. Når
PARP hæmmes, kan man ikke reparere enkeltstrengede DNA skader. Så når man
mangler både PARP og BRCA, kan man ikke reparere nogle DNA brud, og cellens
DNA vil gå i stykker (smuldre).
Hvilket af de følgende udsagn er korrekt?
a. Et microRNA (miRNA) er specifikt rettet mod et enkelt gen
b. microRNAer (miRNAs) hæmmer mRNA transkription af deres target gener
c. microRNAer (miRNAs) udøver deres virkning ved at binde til mRNAet fra
deres target gener
d. microRNAer (miRNAs) aktiverer deres target gener
I modsætning til de klassiske gener kan microRNAer ikke fungere som
tumorsuppressorer
*c. microRNAer (miRNAs) udøver deres virkning ved at binde til mRNAet fra
deres target gener
En biopsi fra tumor i colon kan afgøre:
a. Om der er tale om adenokarcinom
b. T-stadiet
c. M-stadiet
d. N-stadiet
e. Operabilitet
*a. Om der er tale om adenokarcinom
Hvilken receptor undersøges der NETOP for ved diagnostik af brystkræft ?
a. K-RAS
b. Østrogenreceptor
c. EGFR
d. Synaptofysin
e. Androgen receptor
*b. Østrogenreceptor
Hvilken af nedennævnte indgår ikke i ”Fibrocystiske forandringer”
(fibroadenomatose) i mamma?
a. Blunt duct adenose
b. Scleroserende adenose
c. Apokrin metaplasi
d. Cyster
e. Gynækomasti
*e. Gynækomasti