Egenviden A

Question 1

1: Nødvendigheden af målbeskrivelser for at gøre det muligt at konstatere, om givne mål er nået, herunder præcisering af betingelser for elevens dokumentation af kundskaber og færdigheder samt præcisering af kriterier og mindstekrav for, hvad eleven skal kunne og vide ved undervisningens slutning

Answer 1

Målbeskrivelsen skal indeholde:
Krav: Hvad skal eleven kunne efter undervisningen
Vilkår: Under hvilke omstændigheder skal undervisningen ske/gennemføres - f.eks. alene, i grupper, i teorilokale, ved eller på motorcykel på manøvrebane
Kriterier: Hvad skal der til før målet/ kravet er opfyldt - Gerne målbart, f.eks. testspørgsmål

Question 2

2: Kriterier for udvælgelse af lærestof og organisering af undervisningen

Answer 2

Lærestof er de informationer, som læreren skal forelægge eleven og de bestemte øvelser, som eleven skal udføre efter lærerens instruktion.
Lærestoffet er nærmere beskrevet i delmålene i Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori A, herunder præstationskravene og den tilhørende lærervejledning der beskriver måden undervisningen skal organiseres på.

Question 3

3: Betydningen af elvers forkundskaber og andre forudsætninger for undervisningens tilrettelæggelse

Answer 3

Forkundskaber kan i høj grad hænge sammen med, om eleven f.eks allerede er i besiddelse af kørekort til eksempelvis motorcykel, traktor eller har knallertbevis. Til disse erhvervelser er tilknyttet undervisning i færdselslov, hvilket ikke er tilfældet for cyklister.
For at kunne påbegynde undervisningen på det rette niveau, skal læreren have det fornødne indtryk af elevens forkundskaber – eventuelt ved at afholde forprøver, der bør være opdelt trinvis efter sværhedsgrad.

Question 4

4: Sammenhængen mellem elevers motivation og indlæringens forløb, herunder opregning af de mest almindelige årsager til svigtende motivation

Answer 4

Motivation forstås for den evne elven har for at lære (lysten til at lære)
Hvis eleven har lyst til at få kørekort, vil det lette læringen.
Hvis eleven er tvunget til at få et kørekort, så vil det være svære at lærer elven det pågældende materiale.

Question 5

5: Elevaktiverende undervisning, herunder opregning af undervisningsformer, der fremmer aktivering.

Answer 5

Dialogo-modellen (dialogbarset undervisning (foredrag, gruppearbejde, eller lignende.)
Det kan være alkobriller
Fordel ved at veksle mellem undervisningsmetoder er, at tilgodese alle eleveres bedste læringsmåde

Question 6

6: Betydningen af måden hvorpå lærestoffet fremlægges eller gennemgås, herunder opregning af forskellige fremlæggelsesformers fordele og ulemper

Answer 6

Forklar fordele og ulemper ved de forskellige undervisningsmodeller.

Formidlingsmodellen
Dialogmodellen
Mesterlærermodellen

Question 7

7: Kriterier for opdeling af lærestof og undervisningsforløb, herunder helheds- og delmetode, koncentreret og delt undervisning, pauser mv.

Answer 7

Visuelt illustrere det teoretiske stof vha. modeller eller billeder. Vigtigt at vælge relevant materiale i forhold til både elever og det stof, der skal læres. Teori og praksis skal følges ad i størst mulig omfang. Eleven skal føres fra lettere opgaver mod sværere.
I visse situationer kan det være tjenligt at præsentere eleven for helheden først – f.eks. motoren, der kører – før man går ind i enkeltheder omkring stempel og cylindre.
I andre situationer vil det være mere relevant at arbejde efter delmetoden. f.eks starte igangsætning før man går til de sværere manøvrer.
En lektion på 45 min må siges at være koncentreret undervisning, hvis det udelukkende er baseret på dialog eller tavleundervisning, her må der indlægges pauser af passende varighed.

Question 8

8: Betydningen af evaluerende prøver i såvel teoretiske som det praktiske pensum

Answer 8

Eleven kan selv konstatere om præstationen svarer til det krævede (delmålene)
Kørelæreren kan kontrollere om undervisningen har været tilstrækkelig god og effektiv

Evaluerende prøver giver eleverne lejlighed til at erhverve sig erfaring om vilkår og fremgangsmåde for både den teoretiske og den praktiske prøve. Tillige tjener de som kontrol af, om eleven er klar til henholdsvis teoretisk som praktisk prøve.
Maks 3 stk. pr elev pr forløb

Question 9

9: Almindeligt anvendte metoder for evaluering af undervisningen.

Answer 9

Evaluerende prøver tjener 2 formål:
Eleven kan selv konstatere om præstationen svarer til det krævede (Delmålene)
Kørelæreren kan kontrollere om undervisningen har været tilstrækkelig god og effektiv.

Evaluering kan ske via kontrollerende spørgsmål til de enkelte emner under undervisningen i det der undervises i som kontrolspørgsmål til f.eks. situationer på billeder efter emnet er gennemgået på en undervisningsaften.
Undervejs i undervisningen kan der afvikles evaluerende prøver i alle emner der er indlært til dato.

Question 10

10: Køreuddannelsens betydning for nedbringelse af antallet af færdselsulykker og deres sammenhæng i øvrigt med arbejdet for færdselssikkerheden.

Answer 10

De menneskelige fejl spiller en afgørende rolle ved størsteparten af ulykkerne (ca. 80-90%), og da uerfarne begynderbilister ofte synes tilbøjelige til at overvurdere egne evner og undervurdere risikoen, er det nærliggende at søge at forebygge ulykkerne gennem køreuddannelsen.
Her er det ikke tilstrækkeligt at fremhæve færdselslovens idealer og krav om, hvordan man bør, skal og må færdes. Der skal i undervisningen især lægges vægt på at gøre eleven bekendt med de risikoforhold og farer, der trods gældende regler daglig opstår i trafikken.

Det er endvidere vigtigt, at undervisningen indeholder elementer, der generelt påvirker elevens holdninger og adfærd i trafikken i positiv retning.

Gennem undervisningens tilrettelæggelse at holdningsarbejde elevernes holdning og adfærd i trafikken i positiv retning.

Køreudannelsen har endvidere som mål, at forebygge den høje ulykkesprocent ved bl.a. at gøre eleven bekendt med de risikoforhold og farer, der dagligt opstår i trafikken.

Question 11

11: Menneskelige årsager til færdselsulykkerne og konsekvenserne for køreuddannelsens tilrettelæggelse

Answer 11

Menneskelige forhold er årsag til langt de fleste ulykker i trafikken, helt op til 80-90%. Derfor skal der i undervisningen tilrettelægges, lægges vægt på at gøre eleverne bekendt med de risikoforhold og farer, der trods gældende regler dagligt opstår i trafikken.

Question 12

12: Gældende retningslinjer for køreuddannelsens tilrettelæggelse i øvrigt, herunder samordning af teoretisk og praktisk undervisning, indretning, udstyr og brug af teorilokaler, samt udvælgelse af øvelsesstrækninger på vej.

Answer 12

Man skal have en teoriske viden før at man kan begive eleverne ud på vej for at udfører den/de valgte manøvre.
Man skal sikre sig at eleven hele tiden føres fra den lette til den svære manøvrer. (Det samme skal også afspejle sig i teorilokalet)
Endvidere skal teorilokalet være indrettet så alle eleverne har adgang til stol og bord samt frit udsyn til lærred eller skærm.
Desuden skal kørelæreren sikre sig adgang til en godkendt lukket øvelsesplads og et godkendt køreteknisk anlæg, samt have udvalget et passende antal øvelsesstrækninger i henhold til lærervejledningens beskrivelser af disse.

Gældende retningslinier for køreudannelses tilrettelæggelse findes i Lærervejledningen om køreudannelse til kat. A
Det nøjagtige indhold i den teoretiske og praktiske undervisning er fastlagt i delmålene

Question 13

13: Viden om risikoforhold og faremuligheder i færdslen som forudsætning for overholdelse af færdselslovens grundlæggende krav om hensynsfuldhed og agtpågivenhed.

Answer 13

§ 3
Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.

Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af transport-, bygnings- og boligministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.

Question 14

14: Betydningen af, at skærpet opmærksomhed mod risikoforhold og faremuligheder ikke fører til overdrevet forsigtighed eller afkald på udførelse af manøvrer i situationer, hvor ingen faretegn er til stede.

Answer 14

Ved kørsel foran andre skal vi køre med en hastighed der er rimeligt tilpasset forholdene og ikke overdreven lav. En overdreven lav hastighed kan medføre påkørsel bagfra.
At køre med en overdreven lav hastighed sinker trafikken og kan skabe farlige situationer hvor andre mister tålmodigheden og foretager farlige manøvrer.

Question 15

15: Betydningen af teoretisk viden om ulykker, risikoforhold og manøvreregler som grundlag for de praktiske øvelser.

Answer 15

Risikoen for at komme ud for en færdselsulykke er særlig stor for den mindre rutinerede bilist. De menneskelige fejl spiller en afgørende rolle ved størsteparten af ulykkerne (ca. 80-90 %), og da uerfarne begynderbilister ofte synes tilbøjelige til at overvurdere egne evner og undervurdere risikoen, er det nærliggende at søge at forebygge ulykkerne gennem køreuddannelsen.

Det er endvidere vigtigt, at undervisningen indeholder elementer, der generelt påvirker elevens holdninger og adfærd i trafikken i positiv retning.

Alle delmålene i afsnit 7 indeholder oplysninger omkring omstændigheder der kan føre til ulykker og kendskab til risikoforhold i forbindelse med de enkelte manøvrer.

Question 16

16: Sammenhængen mellem indøvelse af orienteringsfærdighed i teorilokale og under kørsel på vej

Answer 16

Det er endvidere en betingelse, at undervisning i orienterings-færdigheder for enhver manøvre gennemføres i teorilokale forud for og i nær tilknytning til den praktiske øvelse.

Question 17

17: Formålet med undervisningen i køretøjets indretning og udstyr, herunder betydningen af teoretisk viden som grundlag for praktiske øvelser

Answer 17

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om motorcyklens indretning og udstyr og en sådan forståelse af motorcyklens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt behandling af motorcyklen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer.
Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden.
Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om motorcyklen, dens betjening og om anvendelsen af personligt udstyr, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet.
Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med motorcyklens benyttelse.

Question 18

18:Hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit om køretøjets indretning og udstyr

Answer 18

1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter
Hovedmål
Eleven skal lære at udpege betjeningsudstyret på motorcyklen, der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at forstå betydningen af standardinstrumenter og kontrollys på motorcyklens instrumentpanel.
Eleven skal have viden om, hvorledes motor, tænding, gashåndtag, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt. 1.2 Lovbestemmelser om motorcyklens indretning og udstyr
Hovedmål
Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens og eventuelt sidevognens/påhængskøretøjets indretning og udstyr samt have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden.
Eleven skal endvidere lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en motorcykel og påvise eventuelle fejl eller mangler.
Eleven skal endelig have en sådan viden om køretøjet og dets betjening, at eleven kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet.
1.3 Personligt udstyr
Hovedmål
Eleven skal lære om det nødvendige sikkerhedsmæssige udstyr, herunder tilpasning samt brug af personligt
udstyr i øvrigt.
1.3 Køretøjets dokumenter
Hovedmål
Eleven skal have kendskab til, hvilke oplysninger der fremgår af køretøjets dokumenter, samt lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes.

Question 19

19: Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads, herunder betydningen af at forenkle kravene ved de indledende øvelser, at gennemføre øvelserne med trinvis stigende sværhedsgrad og at lade eleven hurtigst muligt udføre øvelserne alene under kørelærerens overvågning

Answer 19

Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads er at give eleven færdighed i at håndtere motorcyklen uden startet motor og at beherske motorcyklen ved lave og moderate hastigheder under udførelse af manøvrer, der forekommer i almindelig færdsel, dvs. igangsætning, standsning, ligeudkørsel, vending og svingning.
De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende øvelser på vej hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler.
Øvelserne gennemføres med én elev på hver motorcykel. Ved visse øvelser skal kørelæreren være passager på motorcyklen.
Kørelæreren må højst undervise og være ansvarlig for 3 elever samtidig. Lektioner af en varighed på under 45 sammenhængende minutter tæller ikke med i opgørelsen af den samlede
42
Storkøbenhavns kørelærerskole – februar 2019
Oprettet 24. februar 2019 - Revideret februar 2021
undervisningstid for den enkelte elev. Øvelserne vil normalt kunne gennemføres på 4 til 5 timer, hvoraf mindst 4 lektioner a 45 minutters varighed skal være som fører af motorcyklen.
Hver enkelt øvelse skal indlæres med tilfredsstillende resultat, hvilket vil sige, at eleven skal udføre øvelsen fejlfrit mindst 2 gange efter hinanden. Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene.
Kørelæreren skal under øvelserne overvåge eleverne forsvarligt.
På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 2 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om:
1) Den undervisende kørelærers navn og adresse.
2) Elevens navn og adresse.
3) Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.
Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende.
Lukkede øvelsespladser skal være godkendte. Om indretningen henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag.
Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen.

Question 20

20: Formålet med undervisningen i køretøjers manøvreegenskaber, trafikantadfærd og vejforhold samt hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit herom

Answer 20

KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER
Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om de forskellige køretøjers manøvre-egenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj.
Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.
3.1 Generelt om manøvre-egenskaber
Hovedmål
Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvre-egenskaber og til nogle generelle forhold vedrørende manøvre-egenskaberne og orienteringsvilkårene.
3.2 Forskellige køretøjers manøvre-egenskaber
Hovedmål
Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvre-egenskaber hos person- og varebiler, lastbiler, biler med påhængskøretøj, traktorer, motorcykler samt knallerter og cykler.
Eleven skal endvidere lære at bedømme køretøjernes manøvre-egenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen.
4. TRAFIKADFÆRD
Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende motorcykelkørsel, således at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen opfattelses- og reaktionsevne og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd.
Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af andre trafikanters adfærd, at det hjælper eleven til at lære at forudse deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem.
I øvrigt skal undervisningen gøre eleven bekendt med de gældende lovbestemmelser om motorcyklisters køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter.
Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.
4.1 Opfattelse og reaktion
Hovedmål
Eleven skal lære, at det er motorcyklistens vigtigste opgave at være opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen.
Eleven skal endvidere have viden om reaktionstiden og dens betydning under motorcykelkørsel, og at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset, men i øvrigt er afhængig af motorcyklistens viden om færdsel, erfaring og holdning til færdslen og således kan forbedres ved motorcyklistens egen indsats. 4.2 Syn og bevægelse
Hovedmål
Eleven skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen, og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at udføre manøvrerne sikkert og præcist.
4.3 Bedømmelse af hastighed og afstand
Hovedmål
Eleven skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen og andres hastighed er temmelig unøjagtig, men kan forbedres, når man kender de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved de forskellige manøvrer.
4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred
Hovedmål
Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om motorcykelkørsel og indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, narkotiske stoffer samt om træthed, sygdom og lignende.
4.5 Andre trafikanters adfærd
Hovedmål
Eleven skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de pågældende trafikanter har særlige vanskeligheder, som man må tage hensyn til.
4.6 Bedømmelse af andre trafikanter
Hovedmål
Eleven skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere hensigtsmæssigt over for dem.
4.7 Egne holdninger og egen adfærd
Hovedmål
Eleven skal kende betydningen af egne holdninger og egen adfærd. Eleven skal lære at udvise hensynsfuld adfærd over for andre trafikanter for derigennem at medvirke til en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af trafikken.
Eleven skal endvidere lære at udvise en defensiv færdselsadfærd for derved at minimere risikoen for ulykker.
Eleven skal have viden om, at der i visse færdselssituationer kan forekomme risikoblindhed.
5. VEJFORHOLD
Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre mv. eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem.
Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.
5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning
Hovedmål
Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den.
5.2 Risikoforhold ved vejene
Hovedmål
Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type. Eleven skal endvidere lære at bedømme vejforholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker.
Eleven skal endvidere lære om vejgrebets betydning for køretøjers manøvreevne.

Question 21

21: Formålet med undervisningen i grundregler for kørsel for den/de omhandlede kategori(er) og hovedmålene for undervisningsplanernes enkelte afsnit herom

Answer 21

Formålet med undervisningen er at give eleven viden om nogle generelle lovbestemmelser for motorcykelkørsel, umiddelbart før eleven skal gennemgå øvelserne i kørsel på vej.
Eleven skal desuden gøres bekendt med nogle udtryk i færdselsloven, der præciserer bestemte krav til køremåden ved enhver manøvre.
Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.
6.1 Anvisninger for færdslen
Hovedmål
Eleven skal lære, hvor lovbestemmelserne for motorcykelkørsel gælder, og at man i øvrigt skal rette sig efter politiets anvisninger samt vejafmærkning i form af færdselstavler, kørebanestriber mv. og færdselssignaler
6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen
Hovedmål
Eleven skal lære færdselslovens grundregler om sikker og uhindret afvikling af færdslen og om særligt hensyn over for bestemte trafikanter og herunder betydningen af udtrykkene »fare« og »ulempe« samt »unødig ulempe«.

Question 22

22: Formålet med undervisningen i manøvrer på vej, herunder betydningen af at gennemføre øvelserne med trinvis stigende sværhedsgrad på forud fastlagte øvelsesstrækninger og på passende tidspunkter

Answer 22

Formålet med undervisningen er at give eleven færdighed i sikkert og hensynsfuldt at tilpasse kørslen til de skiftende færdselsforhold og gældende færdselsregler på forskellige typer veje og tidspunkter (i og uden for myldretid, i dagslys og mørke) under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer.
Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene. Varigheden bestemmes af den enkelte elevs behov. De enkelte øvelser/manøvrer anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne.
Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene.
En manøvres sværhedsgrad afhænger imidlertid ikke kun af kravene til førerens orientering og beherskelse af køretøjet, men også af de aktuelle vej- og færdselsforhold.
Ved planlægningen og gennemførelsen af øvelserne i manøvrer på vej samt for at sikre en god indlæring, skal kørelæreren anvende retningslinjerne i lærervejledningen om køreuddannelsen til kategori A om krav til øvelsesstrækninger. Disse krav beskriver i enkeltheder, hvilke øvelsesstrækninger der er egnede til at opfylde kravene i undervisningsplanens delmålsbeskrivelser. Det indebærer blandt andet, at der umiddelbart forinden kørsel i mørke gennemføres kørsel på en længere vejstrækning (landevejskørsel) i dagslys.
Det er endvidere en betingelse, at undervisning i orienterings-færdigheder for enhver manøvre gennemføres i teorilokale forud for og i nær tilknytning til den praktiske øvelse

Question 23

23: Formålet med undervisningen i særlige risikoforhold og hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit herom

Answer 23

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle særlige risikoforhold vedrørende kørsel på motorcykel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen formåen og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd.
Undervisningen har også til formål at give eleven en sådan forståelse af de særlige risikoforhold ved høj hastighed, alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer og narkotika, at det hjælper eleven til at lære at forudse mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem.
Undervisningen har endvidere til formål at give eleven forståelse for den særlige betydning for færdselssikkerheden og miljøet, som en hensynsfuld færdselsadfærd over for andre og en defensiv kørestil har.
65
Storkøbenhavns kørelærerskole – februar 2019
Oprettet 24. februar 2019 - Revideret februar 2021
8.1 Særlige risikoforhold
Hovedmål
Eleven skal lære, at hastighed, alkohol, narkotika og trafikfarlig medicin er væsentlige risikofaktorer.
Eleven skal have forståelse for den risikoforøgelse, der indtræder, når flere af disse faktorer optræder samtidigt.
Eleven skal opnå tilstrækkelig indsigt og handlemuligheder til at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer pga. høj hastighed, alkohol, narkotika og trafikfarlig medicin.
Eleven skal opnå indsigt i de sociale relationer og psykologiske faktorer i form af normer og gruppepres, som medvirker til at skabe kritiske situationer. En del ulykker kan undgås ved at fokusere på de sociale og psykologiske faktorer, som påvirker unges risiko.
8.2 Egne holdninger og adfærd
Hovedmål
Eleven skal have udviklet evne og vilje til at tage ansvar, tage nødvendige forholdsregler i trafikken og til at samarbejde med andre.
Eleven skal have opnået tilstrækkelig indsigt i betydningen af egen adfærd, egne holdninger og en defensiv færdselsadfærd for derved at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer.
Eleven skal kunne sammenfatte de i køreuddannelsen indlærte kompetencer, der er nødvendige for at køre motorcykel på en sikker og miljørigtig måde.

Question 24

24: Formålet med undervisningen på køreteknisk anlæg og hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit herom

Answer 24

Svar: Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende tohjulet motorcykel og tohjulet motorcykel med sidevogn, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.
Undervisningen har endvidere til formål, at give eleverne en gennemgang af sikkerhedsforskrifterne på det køretekniske anlæg der skal benyttes i undervisningen.
Undervisningen har til formål at give eleven nogen færdighed i at beherske motorcyklen i visse kritiske situationer, herunder at foretage opbremsning på kortest mulige strækning samt bremse- og undvigemanøvre.
Øvelserne sigter ikke mod at tilskynde eleverne til at køre hurtigere eller mindre forsigtigt, end de ellers ville have gjort, men tværtimod give dem indsigt i hastighedens afgørende betydning for, om en afværgemanøvre kan gennemføres. Eleverne skal endvidere få erfaring om motorcyklens reaktioner i kritiske situationer,
således at panikreaktioner undgås.
Øvelserne gennemføres med én elev på hver motorcykel, og der må højst undervises seks elever samtidig.
Undervises der mere end 3 elever, skal undervisningen foretages af 2 kørelærere. Ved visse øvelser skal kørelæreren være passager på motorcyklen. Der gennemføres ikke øvelser på glat bane.
Hver enkelt øvelses præcise indhold er fastlagt i delmålene.
De enkelte øvelser anses for gennemført med tilfredsstillende resultat, når de kan udføres med den grad af præcision, som fremgår af delmålsbeskrivelserne. Eleven skal som fører mindst gennemføre 5 lektioner a mindst 45 minutters varighed i manøvrer på køreteknisk anlæg. Lektioner af en varighed på under 45 sammenhængende minutter tæller ikke med i opgørelsen af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Ud over kørselstiden skal der afsættes tid til instruktion til de enkelte øvelser og pauser. Det samlede forløb vil erfaringsmæssigt mindst tage 5 timer.
Eleven skal forinden have gennemført undervisningen om køretekniske forhold i teorilokalet.
21
Storkøbenhavns kørelærerskole – februar 2019
Oprettet 24. februar 2019 - Revideret februar 2021
Kørelæreren skal under øvelserne samt under til- og frakørsel til disse kunne overvåge eleverne forsvarligt.
Eleverne må ikke under returkørslen gennemføre øvelser.
Krav til køretekniske anlæg
Det køretekniske anlæg skal være godkendt. Om godkendelsen og indretningen af det køretekniske anlæg
henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag.
På et køreteknisk anlæg skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 9 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om:
1) Den undervisende kørelærers navn og adresse.
2) Elevens navn og adresse.
3) Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen.
Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende.
9.1 Vejgreb og belæsning Hovedmål
Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver manøvre, og at vejgrebet ændres med føret og dæktype. Ved belæsning og især ved forkert belæsning af motorcyklen, forkert dæktype, forkert dæktryk, defekte støddæmpere og nedslidt dækmønster ændres vejgrebet og styreegenskaberne ligeledes.
Eleven skal endvidere lære, at hastigheden samt betjeningen af gashåndtaget og bremsen nøje skal tilpasses vejens tilstand og føret.
9.2 Hastighed, bremselængde og vejgrebets udnyttelse
Hovedmål
Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed, bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden desuden afhænger af bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel kraftig blæst.
9.3 Kørsel i sving med kropshældning
Hovedmål
Eleven skal lære at beherske motorcyklen under kørsel i sving (ideallinjen) med og uden passager samt slalom og kontra styring i undvigemanøvre.
Eleven skal endvidere lære om centrifugalkraftens betydning ved kørsel i sving.
9.4 Forholdsregler ved udskridning og slingrende kørsel
Hovedmål
Eleven skal lære, hvordan man reagerer for at få motorcyklen på rette kurs efter en udskridning, og hvordan man genvinder kørselsstabiliteten ved svingninger og kraftige rystelser i motorcyklen.
9.4 Forholdsregler ved udskridning og slingrende kørsel
Hovedmål
Eleven skal lære, hvordan man reagerer for at få motorcyklen på rette kurs efter en udskridning, og hvordan man genvinder kørselsstabiliteten ved svingninger og kraftige rystelser i motorcyklen.
9.5 Manøvreprøver
Hovedmål
Eleven skal lære at beherske at trække motorcyklen, at udføre langsom slalomkørsel og køre i halvcirkel.
Eleven skal endvidere kunne gennemføre en undvigemanøvre og kunne foretage en katastrofeopbremsning.
9.6 Kørsel med sidevogn
Hovedmål
Eleven skal erfare de særlige styre- og bremsevilkår, der er ved kørsel på motorcykel med sidevogn under udførelse af forskellige styre-, accelerations- og bremseøvelser.

Question 25

25: Formålet med at orientere eleverne om forberedelse til køreprøven og hovedmålene for undervisningsplanens enkelte afsnit herom

Answer 25

Formålet med undervisningen er at give eleven viden om betingelserne for at indstille sig til køreprøve og få udstedt kørekort samt at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om kørekort. Undervisningen har endvidere til formål at orientere eleven om de krav, der stilles ved køreprøven, og gennem evaluerende prøver i køreskolen give eleven lejlighed til at erhverve sig erfaring om vilkår og fremgangsmåder under gennemførelsen af køreprøvens teoretiske og praktiske del. De forhold, der er nødvendige til beskrivelse af kravene til køreuddannelsen samt vilkårene for indstilling til køreprøve, skal være gennemført i overensstemmelse med lærervejledningen om køreuddannelsen til motorcykel. 10.1 Betingelser for at få kørekort Hovedmål Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende køreundervisning mv. og ansøgning om kørekort med de fornødne attester mv. 10.2 Køreprøvens gennemførelse Hovedmål Eleven skal orienteres om de gældende retningslinjer for køreprøvens indhold og gennemførelse og ved forudgående evaluerende prøver i køreskolen opnå erfaring i prøvesituationens vilkår. 10.3 Lovbestemmelser om kørekort Hovedmål Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende kørekort.

Question 26

26: Acceleration og deceleration, herunder målenheden meter pr sekund i anden (m/s2)

Answer 26

Regneformel Fx 100,8km/t skal divideres med 3,6 fordi vi har 3600 sekunder på en time, derfor for vi hvad vi flytter os i m/s2 Acceleration 0-100,8km/t 100,8km/t -> 7sek. 28m/s 28m/s dividere med 7sek = 4m per sekund ``` Hvor hurtig kører vi i 3sek?? 4m * 3sek = 12m. Decacceleration 100,8-0km/t på 7sek. 100,8km/t dividere med 3,6 = 28m/s 28m/s dividere med 7sek = 4m/s Og det er dårlige bremser ifølge 6,4m/s

Question 27

27: Målenhederne for hastighed km/t og m/sek. Herunder omregning fra en enhed til en anden.

Answer 27

Udregn på tavlen"

Question 28

28: Bevægelsesenergi, herunder dens afhængighed af hastighed og masse, samt dens indvirkning på bremselængden

Answer 28

Udregn på tavlen Det er den energi der påføres en bil, (Energien er den energi vi har, når vi har frakoblet motor, gearkasse til bilen holder stille uden at bremse) Fx ½ masse * v2 Bil 1000kg Hastighed 72km/t 500* 20*20 = 200.000N omregnet til 20tons

Question 29

29: Standselængde og dens afhængighed af reaktionslængde og bremselængde, herunder hvad de enkelte elementer afhænger af.

Answer 29

Reaktions tid indeholder vores Reaktionslængde og Bremselængde. Fx 30km/t -> 9m + 6m (6m er lovkrav på personer biler) = 15m bremselængde.

Question 30

30: Bremselængden, herunder omregning af bremselængder fra en hastighed til en anden.

Answer 30

Bremselængde er den distance køretøjet tilbagelægger fra bremsepedalen aktiveres til køretøjet holder stille. Faktorer der indvirker på bremselængden: Hastighed, pedaltryk og friktion. HUSK AT NÆVN. Hastigheden er den farligste, fordi resultatet vokser med kvadratet på hastighedsforøgelsen. MANGLER UDREGNING!!!! Husk det er alment spørgsmål"

Question 31

31: Udregne standselængden ved forskellige hastigheder, vejgreb og reaktionstider

Answer 31

Udregning på tavlen.

Question 32

32: Tyngdepunkt og tyngdekraft, herunder enheden newton (N).

Answer 32

Tyngdekraft: Den lodret nedadrettede kraft hvormed jorden tiltrækker bilen. Hver enkelt lille del af køretøjet påvirkes af tyngdekraften. Samles alle disse kræfter opstår tyngdepunktet. Med andre ord, punktet hvor køretøjets vægt er koncentreret. Hænges bilen op i tyngdepunktet vil den være i fuldstændig balance. Tyngdepunktets beliggenhed, højt eller lavt har bl.a. betydning for hvornår bilen vil vælte i et sving. Hvis resultanten (den geometriske sum) af centrifugalkraften og tyngdekraften med tyngdepunktet som centrum skærer vejbanen mellem hjulene vælter vognen/bilen ikke.

Question 33

33: Moment, herunder måleenheden newtonmeter (nw)

Answer 33

Kliopund er 10 gange større end newton 100nw = 10kg.

Question 34

34: Sammenlægning af kræfter efter vektorprincippet

Answer 34

Forklar ud fra billedet Har man to kræfter der udspringer i samme punkt men har forskellig retning kan den reelle kraft beregnes vha. kræfternes parallelogram.

Question 35

35: Kræfter (inertikræfter), der virker i tyngdepunktet fx under bremsning eller acceleration, herunder dynamisk vægtforskydning og betydningen heraf

Answer 35

Inertiens lov : “Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse.” Under opbremsning vil inertikraften virke fremad og forøge forhjulenes tryk på vejen. Under acceleration vil inerikraften virke bagud og forøge baghjulenes tryk på vejen.

Question 36

36: Friktion og friktionskraft, herunder hvilende og glidende fiktion, samt betydningen af forskellige friktionstal eller koeffienter.

Answer 36

Vi skal bruge fiktion for at få/have vejgreb, og derved styre, bremse og accelerer bilen. Er den glidende, så har vi ikke nogen af dele tilstede og skal have genvundet vejgrebet. (tegn ud fra fiktioncirklen)

Question 37

37: Friktionscirkler for hjulene.

Answer 37

Mekanisk fysisk – Forklar ud fra billede.

Question 38

38: Stabil og ustabil bremsning, illustreret ved hjulens friktionscirker

Answer 38

Svar: Brug billede

Question 39

39: ABS-systemets indflydelse på køresikkerheden, herunder kørsel på uens friktion

Answer 39

Ved bremsning på uens friktion uden ABS-bremse vil der ske en kraftig skævtrækning af bilen, hvor bilen trækker mod den side med størst friktion, og ved høj hastighed og kraftig opbremsning tilfælde vil bilen sandsynligvis dreje helt rundt. På biler med ABS-bremse vil skævtrækningen blive væsentligt reduceret af ABS-bremssystemet, men der vil være en mindre skævtrækning der skal komprenseres for.

Question 40

40 Centrifugalkraft og dens afhængighed af masse, hastighed og kurveradius.

Answer 40

Forklar ud fra billedet Centrifugalkraften virker på tværs af køretøjet og vil prøve at “trække” bilen ud af kurven Denne kraft afhænger af køretøjets vægt, dets hastighed og svingets kurveradius Fc = m (masse) x hastighed i anden divider med kurveradius. Ved kørsel i kurve/sving vil en halvering af kurveradius fordoble centrifugalkraften. En fordobling af kurveradius vil halvere centrifugalkraften. Bliver kurveradius dobbelt så stor bliver centrifugalkraften halvt så stor og omvendt. Jo skarpere kurve – Jo kraftigere centrifugalkraft. Du kan f.eks. nævne at det er ofte centrifugalkraften i rundkørsel som er skyld i ulykker i rundkørsel.

Question 41

41: Centrifugal og tyngdekræfter under kørsel over bakker og gennem sving samt betydningen heraf

Question 42

42: Slipvinkler og slipvinklernes indvirkning på køretøjets styretendenser

Answer 42

Store slipvinkler på forhjul medfører understyringstendens Store slipvinkler på baghjul medfører overstyringstendens Lavt dæktryk giver større slipvinkler Ved styreegenskaber forstås: Styrevillighed, retningsstabilitet og sidevindfølsomhed. Vægt bag i: Større styrevillighed, mindre retningsstabilitet og større sidevindfølsomhed. Med vægt bag i medfører det overstyringstendens og dårlige styreegenskaber. Vægt foran: Mindre styrevillighed, større retningsstabilitet og mindre sidevindfølsomhed. For meget vægt foran medfører understyringstendens og bedre styreegenskaber.

Question 43

44: Vindtryk og vindtrykcenter på et køretøj

Answer 43

Forklar ud fra billedet. Tyngdepunkt (O) hvorom en genstands masse fordeles sig ligeligt, således at genstanden tænkt ophængt i dette punkt er i ligevægt. Vindkraftcenteret (X) er midt i bilen.   Jo større afstanden er imellem de to punkter, jo mere sidevindsfølsom bliver bilen.

Question 43

43: ESC-Systemets indfyldelse på køresikkerheden.

Answer 43

ESC er et system der hjælper ved af bremse eller oprette holde bilens hjul roterende, ved evt. en udskridning eller ved at komme i ’slinger’ ved pludselig rat bevægelser Systemet kan forhindre, at bilen kommer i slinger eller vælter, Vælter er med høje opbygninger.

Question 44

45: Kørsel med uhensigtsmæssig belæsning

Answer 44

Brug billede En bils køreegenskaber kan ændres væsentligt med belastningen. Hvis bilen har tungt læs bagi, falder trykket på forakslen betydeligt og styreevnen falder dermed pga. faldende friktion. Selv svag opbremsning vil kunne medføre forhjulsblokade og dermed umuliggøre styring. Ved kørsel med tung bagage på tagbagagebærer, flyttes tyngdepunktet opad. Ved opbremsning vil dette give ekstra stort dynamisk akseltryk på forhjulene og mindre akseltryk på baghjulene med risiko for baghjulsblokade og udskridning. Højt tyngdepunkt giver også anledning til kraftige tværsvingninger ved hurtige styringsbevægelser, hvilket kan medføre at man helt mister herredømmet over bilen.

Question 45

46: Kørsel med bagage/gods, der kan forskyde sig ved bremsning, acceleration eller under kørsel i kurve.

Answer 45

Kørsel med bagage/gods der kan forskyde sig ved bremsning, acceleration eller under kørsel i kurve kan medføre ændrede og farlige køreegenskaber. Under acceleration vil gods blive presset bagud og vægten øges bag i bilen, hvilket giver ringere styreegenskaber, særligt ved kørsel i kurve. (overstyring tendens) Ved kørsel i en kurve kan godset forskydes til en af siderne, hvilket kan medføre at køretøjet vælter. Ud over de ændrede køreegenskaber, kan der også̊ være risiko for at føreren og øvrige passagerer kommer til skade. Derfor skal gods fastgøres så det ikke kan skride.

Question 46

47: Udregn den nødvendige frie vejstrækning for en overhaling.

Answer 46

Udregn på tavlen. Brug billede

Question 47

48: Kørsel på våd vej (akvaplaning)

Answer 47

Når vejgrebet nedsættes på f.eks. vår vej, nedsættes både muligheden for at accelerere, styre og bremse, da de kun kan udnyttes gennem vejgrebet. Derfor skal speeder, kobling, bremse og ratbetjening betjenes forsigtigt og hastigheden skal være passende lav. Slidt dækmønster nedsætter vejgrebet i vådt føre. Ved kørsel i kraftigt regnvejr eller gennem vandpytter, kan der opstå akvaplaning, selv med nye dæk og ved relativt lave hastighe VI SKAL koble ud under akvaplaning.

Question 48

49: Tilpasning af hastigheden under kørsel over bakker og valg af hensigtsmæssig placering gennem sving, herunder betydningen af kørebanens hældning

Answer 48

Ved kørsel over bakken, hvor vejen IKKE er adskilt af en spærrelinje for kørende trafik i hver retning, nedsættes hastigheden efter forholdene og der holdes så̊ langt til højre som muligt, idet de modkørende lovligt kan komme over i vores bane. Er vejen adskilt af en spærrelinje for kørende trafik i hver retning, og modkørende således ikke lovligt kan komme over i vores bane, fortsættes midt i den markerede bane med en hastighed der er tilpasset svingets skarphed. Samme forhold gør sig gældende i uoverskuelige vejsving. Vejens hældning har betydning for den valgte hastighed, idet en hældning ”udaf” vil medføre fare for at bilen ikke kan holdes i egen bane grundet hældningen. Hælder vejen derimod ”indad” vil der ikke være problemer med at holde bilen i egen bane grundet hældningen. Tag f.eks. en indendørs cykelbane til f.eks. 6-dagsløb – der kører cykler på en bane der hænder ”indad” og der kan køres med høj hastighed i svingene. Vendte banen derimod ”udad” ville det være helt umuligt at køre på banen i svingene.

Question 49

50: Færdselslovens bestemmelser om at blive kørelærer.

Answer 49

§ 66 Ret til at opnå godkendelse som kørelærer har enhver, der: 1)er fyldt 24 år, 2)har erhvervet førerret, 3)i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt, 4)har gennemført et pædagogisk undervisningsforløb, der af transport-, bygnings- og boligministeren er godkendt som adgangsgivende til kørelæreruddannelsen, 5)har gennemført en godkendt kørelæreruddannelse, 6)har bestået en prøve for kørelærere og 7)ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78 Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke kategorier der skal være erhvervet førerret til for at opnå godkendelse som kørelærer. Stk. 3. Godkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort. Godkendelsen kan fornyes, hvis indehaveren stadig opfylder betingelsen

Question 50

51: Færdselslovens bestemmelser om at opretholde kørelærergodkendelsen.

Answer 50

Godkendelsen gælder i 5 år, dog højst så længe den pågældende har kørekort. Godkendelsen kan fornyes, hvis indehaveren stadig opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 7 (ikke har udvist et forhold, der omfattes af straffelovens § 78, stk. 2), i de seneste 2 år ikke har været frakendt førerretten ubetinget eller haft denne inddraget administrativt og godtgør i den forløbne periode at have gennemført obligatorisk efteruddannelse.

Question 51

52: Færdselslovens bestemmelser om at blive frakendt kørelærergodkendelsen og generhvervelse af godkendelsen.

Answer 51

§ 66 a Den, der ved dom findes skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler om udøvelse af virksomhed som kørelærer, kan ved dommen frakendes retten til at udøve virksomhed som kørelærer for et nærmere fastsat tidsrum af mindst 1 år eller for bestandig. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at udøve virksomhed som kørelærer, kan gengivelse af retten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst, når der er forløbet 5 år. Stk. 5. Har retten til at udøve virksomhed som kørelærer været frakendt efter stk. 1, er opnåelse af kørelærergodkendelse efter frakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende består en ny kørelærerprøve, opfylder betingelserne

Question 52

53: Bestemmelserne om virket som kørelærer i bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Answer 52

§ 15. Den skriftlige forprøve omfatter besvarelse af spørgsmål om systematikken og indholdet i undervisningsplanen for køreuddannelsen til den valgte kategori Stk. 2. Den ansøger, der 3 gange har tilmeldt sig, men ikke bestået, forprøven, kan ikke tilmelde sig på ny uden tilladelse fra vedkommende prøvekommission Stk. 3. Ansøgeren kan uden tilladelse fra prøvekommissionen tilmelde sig forprøven 5 år efter den senest aflagte prøve. Ansøgeren er i den forbindelse at betragte som en ansøger, der ikke tidligere har tilmeldt sig forprøven. § 16. Den afsluttende prøve består af en prøve i kundskaber og af en prøve i undervisning af elever i teori. Ved den afsluttende prøve til kategori A og B aflægges der endvidere prøve i undervisning af elever i kørsel, ligesom der ved den afsluttende prøve til kategori C, D og E aflægges prøve i ansøgerens instruktion i manøvreprøve med vogntog til kørelærerkategori C, D og E. § 17. Den afsluttende prøve kan afbrydes, såfremt prøvekommissionen finder, at ansøgeren ikke vil kunne bestå prøven. Stk. 2. Den ansøger, der 3 gange har tilmeldt sig, men ikke bestået, den afsluttende prøve, kan ikke tilmelde sig på ny uden tilladelse fra vedkommende prøvekommission, jf. dog stk. 3. Tilladelse kan kun meddeles under ganske særlige omstændigheder. § 18. Prøvekommissionen afgør efter et samlet skøn over ansøgerens præstationer, hvorvidt prøverne nævnt i §§ 15 og 16 er bestået. (Ved afsluttende prøver skal man selv sørger for elever og et godkendt skolevogn) § 21. Bestået prøve til kategori A, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, giver adgang til at virke som kørelærer til stor knallert, lille motorcykel, mellemstor motorcykel, stor motorcykel og motorcykel med sidevogn. Stk. 2. Bestået prøve til kategori B, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, giver adgang til at virke som kørelærer til almindelig bil samt traktor. Stk. 3. Bestået prøve til kategori C, D og E, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, giver adgang til at virke som kørelærer til lille og stor lastbil, lille og stor bus, stort påhængskøretøj samt traktor. Stk. 4. Godkendelsen gælder i 5 år, dog kun så længe den pågældende godtgør at have kørekort, og fornyes efter ansøgning, såfremt betingelserne i færdselslovens § 66, stk. 3, er opfyldt.

Question 53

55: Øvelseskørsel

Question 54

54: Kørekort til motorkøretøj, erhvervsmæssig personbefordring, traktor og motorredskab samt knallert, herunder a) helbredsbetingelser, herunder ædruelighed/afhængighed b) aldersbetingelser, c) køreuddannelse, og d) køreprøve

Answer 54

Kørekort til motorkøretøj § 56 Motorkøretøj og stor knallert må kun føres af en person, der har erhvervet kørekort. Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det til politiet. Kørekort kan udstedes til en person, der: Fyldt 17 er i besiddelse af tilstrækkelig synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed Kørekort kan nægtes den, der er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig. Erhvervsmæssig personbefordring § 28. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har kørekort til kategori B og har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan alene udstedes til den kategori, der er aflagt køreprøve i. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan nægtes udstedt under den i straffelovens § 78 Knallert samt til traktor og motorredskab § 20. Kørekort til lille knallert kan udstedes til en person, der er fyldt 15 år. Kørekort til kategori AM kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. § 29. Kørekort til traktor/motorredskab kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år. Helbredskrav § 30. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig synsevne og i øvrigt har den fornødne åndelige og legemlige førlighed. Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2.

Question 55

56: Kørekort til motorkøretøj til erhvervsmæssig personbefordring, til knallert samt til traktor og motorredskab a) erhvervelsen b) kørekortkategorierne c) alderskrav d) helbredskrav e) færdselsrelateret førstehjælpskursus f) kørekortets gyldighed tid g) udstedelse og h) udvidelse

Answer 55

§ 1. Ingen person må være indehaver af mere end ét kørekort. Erhvervsmæssig personbefordring Taxi personbefordring, altså personbil skal man være fuldt 21 og kursus tager 10 arbejdsdage. § 28. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan udstedes til en person, der er fyldt 21 år. Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring kan kun udstedes til førere, der har kørekort til kategori B og har bestået en køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring. Knallert samt til traktor og motorredskab§ 20. Kørekort til kategori AM (lille knallert) kan udstedes til en person, der er fyldt 15 år. Stk. 2. Kørekort til kategori AM (stor knallert) kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. § 29. Kørekort til traktor/motorredskab kan udstedes til en person, der er fyldt 16 år. Helbredskrav § 30. Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed. Stk. 2. De nærmere helbredsmæssige betingelser for erhvervelse af kørekort fremgår af bilag 2. Færdselsrelateret førstehjælps kursus § 36. Ved førstegangserhvervelse af førerret kan kørekort kun udstedes til ansøgere, der har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus, Ved førstegangserhvervelse af kørekort til lille knallert kan kørekort kun udstedes til ansøgere under 18 år, hvis ansøgeren har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere Stk. 4. Kursusbeviset må ved indlevering af ansøgning om kørekort højst være ét år gammelt Kørekortets gyldighed § 80. Kørekort til kategorierne AM, A1, A2, A, B og B/E samt kørekort til lille knallert og traktor/motorredskab udstedes med en gyldighedstid på 15 år. § 81. Kørekort til kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E udstedes med en gyldighedstid på 5 år, jf. dog § 82. Stk. 2. Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på fem år, jf. dog § 82. § 82. Hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 70 år eller derover, udstedes kørekort til kategorierne C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring med følgende gyldighedstid: 1) Er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år: Fire år. 2) Er ansøgeren fyldt 71 år, men ikke 72 år: Tre år. 3) Er ansøgeren fyldt 72 år, men ikke 80 år: To år. 4) Er ansøgeren fyldt 80 år: Et år. ``` Udstedelse af kørekort § 76. før var det = Kørekort udstedes af Rigspolitiet./// færdselsstyrelsen uddsteder kørekort i dag Stk. 2. Kørekort udstedes som EU-model i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 1. ``` Udvidelse af kørekørt § 90. Ansøgning om udvidelse af et kørekort til at gælde for yderligere kategorier, nævnte: vogntog (B+), traktor/motorredskab eller erhvervsmæssig personbefordring samt ansøgning om udstedelse af kørekort i anledning af gennemførelse af nævnte kursus indleveres til kommunen. Ansøgningen kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl § 91. Køreprøver eller praktisk prøve i anledning af udvidelse af kørekort afholdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5. Stk. 3. Kørekortet gælder herefter for de kategorier, som den pågældende nu har ret til at føre, og eventuelt tillige til erhvervsmæssig personbefordring.

Question 56

57: Køreprøver mv. herunder a) teoriprøve, b) praktisk prøve, c) kontrollerende køreprøve og d) vejledende helbredsmæssig køretest.

Answer 56

Teori prøve: Teoriprøven kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få et kørekort Ansøgere der ønsker kørekort til traktor/motorredskab kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før alderskravet er opfyldt. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, skal senest før teoriprøvens aflæggelse med sin underskrift, skrive i ansøgningsblanketten. Og bekræfte at ansøgeren har modtaget undervisning i kørsel på lukket øvelse plads, i teori, og i praktisk i overensstemmelse med undervisningsplanen for den pågældende kategori, Teori prøven bliver udstedet af færdselsstyrelsen. Prøven tager omkring 30min. Maks 5 fejl for at bestå Ved særlig køreundervisning (8 lektioner teori, 8 lektioner manøvre på vej) skal kørelæreren også give underskrift på at eleven har opfyldt undervisningen. Praktisk prøve. Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået. Ved den praktiske prøves aflæggelse til kategori A1, A2, A, B, C, C1, C/E, D1 og D skal undervisningen på køreteknisk anlæg være gennemført. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted Den praktiske prøve skal bestås inden 12 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 12 måneder, såfremt ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforlø Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5. (kørekortbekendtgørelsen) Kontrollerende køreprøve Kontrollerende køreprøve afholdes i følgende tilfælde:  Efter betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten Efter kørselsforbud Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet Ved ombytning af visse udenlandske kørekort Kontrollerende køreprøve gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B, jf. bilag 7 (kørekortbekendtgørelsen) Den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved køreprøven. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5 Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve skal kørekortet afleveres til den tilsynsførende ved teoriprøven og til den prøvesagkyndige ved den praktiske prøve. Såfremt køreprøven ikke bestås, inddrages kørekortet. Kontrollerende køreprøve skal aflægges senest seks måneder efter, at afgørelsen herom er endelig. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen. Vejledende helbredsmæssig køretest Politiet kan i forbindelse med erhvervelse og fornyelse af kørekort kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. En sådan køretest kan endvidere kræves afholdt med henblik på at afgøre, i hvilket omfang en kørekortindehaver fortsat kan bevare sin førerret helt eller delvist Politiet kan forlange, at ansøgeren eller kørekortindehaveren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.

Question 57

58: Køreprøver mv. herunder a) teoriprøve, b) praktisk prøve, c) kontrollerende køreprøve og d) vejledende helbredsmæssig køretest.

Answer 57

Teori prøve: Teoriprøven kan tidligst aflægges en måned før ansøgeren opfylder aldersbetingelsen for at få et kørekort Ansøgere der ønsker kørekort til traktor/motorredskab kan dog aflægge teoriprøve seks måneder før alderskravet er opfyldt. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren, skal senest før teoriprøvens aflæggelse med sin underskrift, skrive i ansøgningsblanketten. Og bekræfte at ansøgeren har modtaget undervisning i kørsel på lukket øvelse plads, i teori, og i praktisk i overensstemmelse med undervisningsplanen for den pågældende kategori, Teori prøven bliver udstedet af færdselsstyrelsen. Prøven tager omkring 30min. Maks 5 fejl for at bestå Ved særlig køreundervisning (8 lektioner teori, 8 lektioner manøvre på vej) skal kørelæreren også give underskrift på at eleven har opfyldt undervisningen. Praktisk prøve. Den praktiske prøve kan først berammes, når teoriprøven er bestået. Ved den praktiske prøves aflæggelse til kategori A1, A2, A, B, C, C1, C/E, D1 og D skal undervisningen på køreteknisk anlæg være gennemført. Den kørelærer, der har undervist ansøgeren på køreteknisk anlæg, skal ved sin underskrift på ansøgningsblanketten oplyse, hvor og hvornår undervisningen har fundet sted Den praktiske prøve skal bestås inden 12 måneder efter, at teoriprøven er bestået. Teoriprøven bevarer dog kun sin gyldighed i op til 12 måneder, såfremt ansøgeren er i et sammenhængende uddannelsesforlø Ansøgeren skal selv stille køretøj til rådighed ved aflæggelse af den praktiske prøve. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5. (kørekortbekendtgørelsen) Kontrollerende køreprøve Kontrollerende køreprøve afholdes i følgende tilfælde:  Efter betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten Efter kørselsforbud Ved ansøgning om fornyelse af kørekort tre år eller mere efter at gyldigheden af kørekortet er udløbet Ved ombytning af visse udenlandske kørekort Kontrollerende køreprøve gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne for kategori B, jf. bilag 7 (kørekortbekendtgørelsen) Den, der skal aflægge kontrollerende køreprøve, stiller selv køretøj til rådighed ved køreprøven. Køretøjet skal opfylde betingelserne i bilag 5 Ved afholdelse af en kontrollerende køreprøve skal kørekortet afleveres til den tilsynsførende ved teoriprøven og til den prøvesagkyndige ved den praktiske prøve. Såfremt køreprøven ikke bestås, inddrages kørekortet. Kontrollerende køreprøve skal aflægges senest seks måneder efter, at afgørelsen herom er endelig. Politiet kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra tidsfristen. Vejledende helbredsmæssig køretest Politiet kan i forbindelse med erhvervelse og fornyelse af kørekort kræve, at ansøgeren aflægger en vejledende helbredsmæssig køretest til bedømmelse af, om kørekort kan udstedes eller eventuelt skal udstedes på særlige vilkår. En sådan køretest kan endvidere kræves afholdt med henblik på at afgøre, i hvilket omfang en kørekortindehaver fortsat kan bevare sin førerret helt eller delvist Politiet kan forlange, at ansøgeren eller kørekortindehaveren stiller et køretøj, der er godkendt til øvelseskørsel, til rådighed.

Question 58

59: Øvelseskøretøjer i køreuddannelsen og ved den praktiske prøve