Dermatologi F17 (OBS erstatningsbilleder) Flashcards
I din praksis ser du en 3‐årig pige, hvor forældrene har bemærket, at barnet udvikler et rødt, let kløende udslæt omkring munden (billede), når hun spiser tomater og tomatketchup. Forældrene afkræfter yderligere symptomer og har ikke bemærket noget udslæt hos barnet ved indtag af andre fødevarer.
Forældrene har forsøgt behandling med hydrokortison creme uden tydelig effekt.
I vinters havde pigen kløende, let skællende, højrødt, forkradset eksem på begge kinder, men dette er forsvundet i løbet af foråret. Hun er ellers sund og rask.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Da udslættet omkring munden kun opstår i relation til tomat‐indtag, er fødevareallergi over for tomat mest sandsynlig. Pigen henvises til Allergicentret med henblik på videre udredningsforløb og tilrådes at holde sig fra tomater ind til afklaring.
- Non‐immunologisk kontakt‐urticaria ses hos denne patient pga. syren fra tomatsaften. Forældrene anbefales at smøre med fed creme om barnets mund forud for indtag af syreholdige fødeemner.
- Seboroisk dermatitis er den mest sandsynlige diagnose, da pigen tidligere har haft kløende, let skællende, højrødt eksem med ekskoriationer på begge kinder. Du ordinerer cremor Mildison Lipid® (gruppe 1 steroid), applikation 1 gang dgl. i 7 dage.
- Perioral dermatitis er den mest sandsynlige diagnose, da pigen sporadisk har anvendt hydrokortison creme. Du ordinerer lokalbehandling med metronidazol creme.
- Non‐immunologisk kontakt‐urticaria ses hos denne patient pga. syren fra tomatsaften. Forældrene anbefales at smøre med fed creme om barnets mund forud for indtag af syreholdige fødeemner.
I hudambulatoriet ser du en 82‐årig hukommelsessvækket mand, som i løbet af et par måneder har udviklet et kløende udslæt med blærer på huden. Blærerne svier og efterlader overfladiske sår, når de brister.
Patienten er alment upåvirket. Han er tidligere hudrask. Har kendt tabletbehandlet type 2 diabetes uden medicinændringer de sidste års tid.
Du overvejer diagnosen bulløs pemfigoid og tager hudbiopsier til såvel almindelig histologi (rand af bulla) og immunfluorescens undersøgelse (perilæsionel hud). Du ordinerer potent lokalsteroid til daglig behandling i samarbejde med hjemmesygeplejerske og giver ambulant kontroltid om 2 uger.
Hvad gør du derudover?
- Patienten bør undersøges for underliggende malignitet da dette meget ofte ses ved bulløs pemfigoid
- Patienten bør undersøges for andre autoimmune sygdomme, herunder perniciøs anæmi
- Du informerer familien om at sygdommen er langvarig og kan kræve systemisk immundæmpende behandling, men kan svinde i løbet af nogle år
- Patienten bør nøje udredes for underliggende årsager herunder infektion, inflammatorisk tarmsygdom, sarkoidose eller lægemiddelreaktion
- Du informerer familien om at sygdommen er langvarig og kan kræve systemisk immundæmpende behandling, men kan svinde i løbet af nogle år
Hvilket af nedenstående udsagn vedrørende atopisk dermatitis er ikke korrekt?
- Tidlig debut, svært eksem i de første leveår og samtidig astma eller allergisk rhinoconjunctivitis, er alle faktorer af betydning for persisterende atopisk eksem i voksenalderen.
- Prævalensen af atopisk dermatitis i baggrundsbefolkningen er blandt 0‐15‐årige ca. 35 %.
- Ved atopisk eksem er det innate immunsystem i huden nedsat, hvorfor der ofte ses kolonisation af Staphylococcus aureus, der kan udvikle sig til impetigo.
- Patienter med atopisk dermatitis har ofte mutation i det kodende gen for filaggrin.
- Prævalensen af atopisk dermatitis i baggrundsbefolkningen er blandt 0‐15‐årige ca. 35 %.
Hvilket atopisk stigmatum (karakterisk symptom) ses hos nedenstående patient?
- Dennie‐Morgans fure
- Queyrats erytroplasi
- Nikolsky’s tegn
- Köbners fænomen
- Dennie‐Morgans fure
16‐årig pige udvikler dette udslæt under næsen. Forud har patienten haft rødme og kløe i ansigtet, som er forsøgt behandlet med eksemsalve ved egen læge.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Herpes labialis
- Erysipelas
- Impetigo
- Kontakteksem
- Impetigo
60‐årig mand udvikler i løbet af en uge dette sviende udslæt på ryg og flanke. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Kutant lymfom
- Bulløs impetigo
- Bulløs pemfigoid
- Herpes zoster
- Herpes zoster
Efter at være startet i vuggestue bemærkes disse knopper i bleregionen hos et 1‐årigt barn. Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Molluscum contagiosum
- Kondylomer
- Herpes simplex
- Bledermatitis med svamp (satellit‐pustler)
- Molluscum contagiosum
En 50‐årig kvinde udvikler dette element få dage efter laserbehandling omkring munden, hvor hun ønskede at slippe af med sine rynker.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
- Basalcellekarcinom
- Herpes labialis
- Keratoakantom
- Perioral dermatitis
- Herpes labialis
Erythema chronicum migrans optræder i efterforløbet af flåt‐bid. Hvilket udsagn er korrekt?
- Inkubationstiden er typisk ca. 2 måneder
- Behandling bør afvente serologisk testning
- Der kan ses almensymptomer, feber og lymfadenitis
- Det ringformede udslæt er typisk let infiltreret og skællende
- Der kan ses almensymptomer, feber og lymfadenitis
En forkølet og alment lettere medtaget, 2‐årig dreng udvikler dette eksantem. Hvilket er mest sandsynligt agens?
- Parvovirus B19
- Coxsackievirus
- Poxvirus
- Humant papillom virus
- Parvovirus B19
Note: Der ess slapped checks, hvilket ses ved lussingesyge/den 5. børnesygdom/erythema infectiosum. Det skyldes parvovirus B19.
Ingen behandling nødvendig da det forsvinder indenfor en uges tid.
En 17‐årig ung mand henvender sig i almen praksis med væskende sår med skorper i ansigtet. Patienten er alment upåvirket.
Hvad er den mest sandsynlige udløsende faktor?
- et virus
- en bakterie
- en immunologisk reaktion
- en fototoksisk reaktion
- en bakterie
En 30‐årig kvinde skal i behandling mod psoriasis vulgaris. Hvilket af følgende behandlingsalternativer har ingen plads i psoriasisbehandlingen?
- systemisk steroid
- ciclosporin
- acitretin
- biologiske lægemidler
- systemisk steroid
60‐årig kvinde henvist til hudlæge med et 1,5 cm stort, rødt, skællende element på højre lår. Elementet excideres i sin helhed og sendes til histologisk undersøgelse. Diagnosen er Morbus Bowen.
Hvad er mikroskopisk kendetegnende for Morbus Bowen:
1) spongiose og lymfocytter intraepidermalt
2) dysplastiske forandringer, der inddrager hele epidermis’ tykkelse
3) pladeepiteldysplasi med invasion i dermis
4) keratinocytatypi begrænset til epidermis’ basale cellelag
2) dysplastiske forandringer, der inddrager hele epidermis’ tykkelse
En 75‐årig mand får foretaget stansebiopsi (incisionel biopsi) fra element på ala nasi, nær mediale øjenkrog. Histologisk undersøgelse af stansebiopsi viser basocellulært karcinom af infiltrerende type.
Hvad er det bedste behandlingsvalg i denne situation?
1) immunmodulerende behandling med creme Aldara (imiquimod)
2) fotodynamisk behandling (PDT)
3) tangentiel excision
4) excision med mikroskopisk kontrol af resektionsrande
4) excision med mikroskopisk kontrol af resektionsrande
80‐årig kvinde debuterer med et rødt, kløende eksantem med kradssår. Der er ikke tegn på blæredannelse. Ved histologisk undersøgelse af stansebiopsi påvises dermalt ødem og inflammation med eosinofili. Klinisk overvejer man primært præbulløs pemfigoid eller en medikamentel reaktion. Supplerende direkte immunofluorescensundersøgelse vil ofte kunne afklare diagnosen.
Hvilket immunofluorescensmønster ville ses ved bulløs pemfigoid?
1) IgG‐aflejring intercellulært
2) IgG‐aflejring ubrudt sammenhængende i basalmembranzonen
3) IgA‐aflejring ubrudt sammenhængende i basalmembranzonen
4) IgA‐aflejring granulært i basalmembranzonen
2) IgG‐aflejring ubrudt sammenhængende i basalmembranzonen
25‐årig kvinde har i ansigtet røde plaques med fastsiddende skæl. Elementerne opheler med cikatricedannelse. Det kliniske billede taler for diskoid lupus erythematosus. Stansebiopsi af element fra kind bekræfter diagnosen.
Hvad er det overordnede histologiske reaktionsmønster ved lupus erythematosus?
1) spongiøs dermatit
2) psoriasiform dermatit
3) granulomatøs inflammation
4) interfasedermatit
4) interfasedermatit
Note: LE er en autoimmun bindevævssygdom, der fremprovokeres af sollys.
- Der er 3 forskellige undertyper, som har patogenesen og morfologi tilfælles selvom de præsenterer sig forskelligt klinisk.*
- Fælles er biopsi til histologi vil vise interfasedermatit (nekrotiserende keratinocytter, fortykkelse og degranulation af basalmembranen, lymfocytinfiltration perivaskulært og vakuoler i basalcellerne) samt DIF vil vise IgG-aflejring ved den dermale-epidermale overgang.*
Hvilken af nedenstående benigne epidermale tumorer er forårsaget af HPV‐ infektion?
1) verruca vulgaris
2) seboroisk keratose
3) molluscum contagiosum
4) keratoakantom
1) verruca vulgaris
Psoriasis vulgaris er en kronisk inflammatorisk hudsygdom, hvor man typisk ser skarpt afgrænsede, højrøde elementer dækket af tykke, stearinglinsende skæl. Patogenesen er karakteriseret ved en hyperproliferation af keratinocytter.
Hvilke forandringer ses histologisk i stratum corneum ved psoriasis?
1) hyperkeratose af især parakeratotisk type
2) hyperkeratose af især ortokeratotisk type
3) keratin med kurvefletmønster
4) ingen forandringer i stratum corneum
1) hyperkeratose af især parakeratotisk type
Hvor mange mennesker bærer på et givet tidspunkt Staphylococcus aureus i næsen?
- ca. 10 ‐ 15%
- Ca. 30‐50%
- Ca. 75 – 85%
- Ca. 98%
- Ca. 30‐50%
Hvor stor en del af invasive Staphylococcus aureus isolater er følsomme for dicloxacillin (penicillinase‐ stabilt penicillin)?
- Ca. 25%
- Ca. 50%
- Ca. 75%
- Ca. 98%
- Ca. 98%