Dermatologi F16 Flashcards

1
Q

6 måneder gammel pige, som er født til termin efter ukompliceret graviditet. Forældrene har fra 6 ugers alderen bemærket et rødt element på abdomen, som efterfølgende er tiltaget i størrelse (foto). Der har ikke været sårdannelse eller blødning.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. naevus flammeus
  2. pyogent granulom
  3. Infantilt hæmangiom
  4. pseudolymfom
A
  1. Infantilt hæmangiom

Note:

Infantilt hæmangion (jordbærmærke) er røde valkulære malformationer som kommer indenfor de første leveuger efter fødslen. De kan være overfladiske eller dybe. Der er tre faser:

  • progressionsfasen
  • regressionsfasen
  • slutstadie

Det er derfor meget normalt, at det tiltager i størrelse som i casen. Der kan godt være sårdannelse eller blødning hvis progressionsfasen er for voldsom.

  1. Forkert - det er det som skuespilleren Jimmy Jørgensen har i ansigtet. Det er en rød-violet til mørk lilla vaskulær malformation som har været der siden fødslen og som vokser proportionalt med barnet. Malformationen bliver mørkere med alderen.
  2. Forkert - det billede som plejer at blive brugt er mere kugleformet. Pyogene granulomer bløder meget nemt, mens der aldrig har været blødning i casen. Det stemmer derfor bedre med et infantilt hæmangiom.
  3. Korrekt jf. ovenstående noter.
  4. Forkert - vi har ikke haft om dette til forelæsning.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

67- årig pensioneret gartner, der gennem de seneste 10 år har udviklet tiltagende erytematøse, skællende hudforandringer på begge håndrygge (foto) samt i skalpen. Der er tidligere foretaget curettage af element på håndryggen.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. lichen ruber
  2. keratosis actinica
  3. carcinoma basocellulare
  4. lichen simplex chronicus
A
  1. keratosis actinica

Noter:

  1. Forkert - Lichen ruber/planus er typisk volart ved håndled, ankler og lumbalregionen. Ingen af lokalisationerne er klassiske. Det vil desuden typisk være flade, polygonale, kløende, violette papler eller plaques med hvide striae (wirkhams striae), hvilket ikke er det der er på billedet.
  2. Korrekt - Aktiniske keratoser er celleforandringer forårsaget af solstråler. Det er et forstadie til SCC. Det vil være rynket, gullig, misfarvet hud med teneangiektasier. Huden er ikke ligeså “stærk” som normalt og kan i lavere grad beskytte mod udefrakommende faktorer såsom eksempelvis traumer. Det rammer typisk folk der har arbejdet udenfor i sollys i mange år og være udsat for stråler. Manden har tidligere fået foretaget curretage af et element og det er en af behandlingsmulighederne.
  3. Forkert - BCC sidder næsten aldrig på hænderne.
  4. Forkert - ingen kløe symptomer i anamnesen som er det mest klassiske. Man vil nok mere se kradsemærker end man vil se de erythematøse og skællende hudforandringer.

Behandling af forstadier til SCC:

  • Kirurgi
  • Curretage
  • Stråleterapi (fotodynamisk)
  • CO2-laser
  • Kryoterapi
  • Aldara/zyclara
  • Efudix
  • Actikerall
  • Solaraze
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

12-årig dreng, der i løbet af 2 uger har udviklet en inflammeret, tumoragtig hævelse i hårbunden (foto). Han bor på landet og familien har en hund og to katte. Ved undersøgelse i Woods light fremkommer gul-grøn flourescens. Der foretages PCR undersøgelse med henblik på at få bekræftet diagnosen.

Hvilken af disse behandlinger er, udfra din tentative diagnose, relevant?

  1. systemisk antimykotisk behandling
  2. kirurgisk behandling
  3. antibakterielt middel
  4. lokalsteroid
A
  1. systemisk antimykotisk behandling

Note: Billedet viser et område i hovedbunden med udtynding af håret og underliggende rødt skællende område. Det tyder på svamp.

  • Tinea capitis (svamp i hovedbunden) er en sygdom der primært forekommer hos børn og som i Woods lampe vil være grøn-blå.*
  • Behandling er derfor svampebehandling i form af tterbinafen eller imadazolderiavater.*
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

52- årig kvinde der gennem 5 år har haft en gradvist voksende, lysbrun tumor i venstre side af panden (foto). I samme periode er der tilkommet flere lignende elementer på truncus ledsaget af let kløe. Hun har aldrig været ivrig soldyrker.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. malignt melanom
  2. pigmenteret basocellulært karcinom
  3. keratosis seborrhoica
  4. naevus pigmentosus
A
  1. keratosis seborrhoica

Note: Alle svarmulighederne er mulige diagnoser. Den mest sandsynlige diagnose er keratosis seborrhoica (gammelmandsvorter)

De forekommer ofte i ansigt og øvre del af kroppen. De kan både være flade, men også eleverede som på billedet. De er pigmentede ligesom på billedet. Det har ikke rigtig symptomer udover kløe.

  1. Forkert - Umiddelbart vil man sagtens kunne tænke det da der er flere farver i samt nytilkommet, men den er symmetrisk og jar en jævn kant. Diameter ukendt. I takt med at hun har fået flere af dem på trunkus er det ikke sandsynligt, at der er tale om malignt melanom.
  2. Forkert - Hun har aldrig været ivrig soldyrker. I takt med at hun har fået flere af dem på trunkus er det ikke sandsynligt, at der er tale om cancer.
  3. Korrekt - jf. ovenstående note. Kan fryses eller skæres af (kryoterapi eller currettage) hvis kløen bliver for træls.
  4. Forkert - det kunne sagtens bare være et helt normalt modermærke. Dog er det ikke et “pænt” et af slagsen og anamnesen med flere tilkomne + udseende + kløen passere bedre på gammelmadsvorter (keratosis seborrhoica)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

En 34-årig mand henvises da han har bemærket en nytilkommen, 8 mm stor brunsort plet på den ene fodrand (foto). Der er intet traume i anamnesen. Ved dermatoskopi fremtræder elementet med asymmetri og vekslende pigmentering.

Hvordan vil du varetage den videre udredning?

  1. excision af hele elementet mhp histologisk undersøgelse
  2. stansebiopsi
  3. ny dermatoskopi om 3 mdr.
  4. tangentiel afskæring
A
  1. excision af hele elementet mhp histologisk undersøgelse

Note: Asymmetri og vekslende pigmentering er 2 tegn på malignt melanom. Behandling er kirurgi.

  1. Korrekt
  2. Forkert - man kan godt bruge hudstansebiopsier til melanomer, men så vidt jeg har forstået gør man det ikke så tit. Hudstansebiopsier er mere til huden ved fx eksem eller lignende.
  3. Forkert - asymmetri og vekslende pigmentering er dårlige tegn og man vil derfor ikke “bare” vente.
  4. Forkert - det er det samme som curretage. Anvendes ikke hvis man har den mindste mistanke om at der kan være noget malignt. Det kan være hvis man fjerner modermærke af skønhedsmæssige årsager eksempelvis eller forstadier til SCC.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

66- årig kvinde med lys, fregnet hud, som i løbet af nogle år har bemærket et gradvist voksende erytematøst element på skinnebenet (foto). Patienten er kendt med psoriasis, men lokalbehandling med gruppe III steroid dagligt i 2 uger har ikke medført bedring af elementet.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. lichen ruber
  2. superficielt basocellulært karcinom
  3. amelanotisk melanoma malignum
  4. psoriasis guttata
A
  1. superficielt basocellulært karcinom

Note:

  1. Forkert - vil være flade polygonale kløende violette papler eller plaques typisk lokaliseret ved håndled, ankler eller lænden. Der vil også kunne være affektion af slimhinder, hår og negle. Dette passer ikke på billedet. Det vil også være underligt med et enkelt element hvis det skulle være lichen planus. Behandlingen af lichen ruber er lokalsteroid som førstevalg så man vil jo også kunne sige, at det burde hjælpe på elementet.
  2. Korrekt - det vil være et rødt-lyserødt skællende plamage. Hvis man virkelig ønsker det så kan man også se den er perlemorsskinnende. En lyshåret person med fregner vil også have en hud der er mere modtagelig for solens stråler og derfor hænger det godt sammen med hudkræft.
  3. Forkert - amelanotisk MM er et ikke-pigmenteret MM. Det er sjældent og sandsynligheden er større for et superficielt BCC som også passer på anamnese og billedet.
  4. Forkert - det er ikke muligt at vurdere ud fra et enkelt element. Det vil være multiple dråber ofte udløst af en streptokokinfektion.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

7 år gammel dreng kendt med atopisk dermatitis, som igennem 2 måneder har udviklet flere bare pletter i hårbunden (foto) samt udtynding af øjenbryn. Der er ingen rødme eller skældannelse svarende til de afficerede områder i hårbunden.

Hvilket af disse udsagn passer ikke med din tentative diagnose?

  1. småknækkede hår i randzonen er tegn på aktivitet i sygdommen
  2. ophiasis er et godt prognostisk tegn
  3. negleforandringer optræder hos op til 30%
  4. der er ingen effektiv behandling
A
  1. ophiasis er et godt prognostisk tegn

Note:

Tentative diagnose: alopeci areata

  • Pga. børn med AD er disponeret
  • Der er flere bare pletter i hårbunden
  • Pletterne er “glatte og blege” uden skældannelse eller rødne.
  1. Korrekt - dette beskrives også som “små køllehår i periferen”.
  2. Forkert - ophiasis er hårtab over øret og om mod nakken. Det er forbundet med en dårlig prognose.
  3. Korrekt - der ses pitting, trachyonychia, onychorhexis ved ⅓ (der står godt nok 50% i forelæsningen).
  4. Korrekt - der er behandling i form af minoxodil, lokalsteroid og diphenylcikloprenono, men det har ikke virkelig god effekt. De fleste venter på spontan remission.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

25-årig tidligere rask kvinde, der 3 måneder efter en fødsel oplever øget hårtab med diffus udtynding af hovedhår (foto). Når hun reder sig bliver børsten fuld af hår og hun frygter yderligere hårtab. Der er bevarede øjenbryn- og vipper.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. androgent hårtab
  2. telogent effluvium
  3. alopecia areata
  4. trikotillomani
A
  1. telogent effluvium

Note: Under en graviditet vil man have forlænget androgen fase og dermed udvikle kraftigere og længere hår. Efter fødslen (typisk omkring indtil 6 måneder efter fødslen) vil man istedet havde forlænget telogenfase dvs. hvilefase.

1. Forkert - det er en genetisk lidelse hvor man pga. øget følsomhed for androgen omdanner det lange hår på hovedet til små vellushår.

2. Korrekt jf. ovenstående note.

3. Forkert - det er pletskaldethed og ser slet ikke ud som på billedet.

4. Forkert - det er tvangsmæssigt at rive hår ud. Det passer ikke med anamnesen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

18-årig mand, som har gennemgået et behandlingsforløb for leukæmi. Der er opstået en fast hævelse (foto) omkring stedet, hvor der tidligere har været anlagt centralt venekateter (CVK).

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. neoplasma malignum cutis
  2. keloid
  3. pyogent granulom
  4. morbus Bowen
A
  1. keloid

Note: keloid er et hypertrofisk ar der hvor der har været en primær skade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

En 39-årig tidligere rask mand udvikler over nogle måneder et lidt skællende, kløende område på halsen (foto).

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Svampeinfektion
  2. Sarkoidose
  3. Granuloma annulare
  4. Basocellulært karcinom
A
  1. Svampeinfektion

Note: Jeg synes det ligner ringorm (svampeinfektion).

Sarkoidose: jeg vil forvente nogle mere violette til brunlige forandringer dækket af normal epidermis. Desuden er der ingen oplysninger om påvirket almen tilstand (som de ofte har) eller systemer fra andre organsystemer.

Granuloma annulare: afgrænsede, evt. annulare rød-hudfarvede infiltrater lokaliseret over led. Lokalisationen passer ikke og jeg vil også forvente flere elementer ved granuloma annulare.

Basocellulært karcinom: det var en mulighed, men elementet på billedet er meget pænt cirkelformet med tydelig randzonehvilket nok ikke vil være så klassisk ved superficielt BSS.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

En 25-årig mand udvikler over nogle måneder et pletvist udslæt på begge ben (foto). Der er også tilsvarende pletter ved håndleddene og i ansigtet.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Postinflammatorisk hypopigmentering
  2. Patomimi
  3. Vitiligo
  4. Pityriasis versicolor
A
  1. Vitiligo

Note: Vitiligo er en sygdom af ukendt årsag, men det drejer sig formentlig om autoimmunitet overfor sine egne melanocytter.

Man vil have skarpt afgrænsede symmetriske depigmenterede makulae især ved øjenomgivelserne, albue, knæ, ankler og genitalier. Ingen subjektive symptomer.

Billedet viser symmetriske depigmenteringer på knæene.

  1. Forkert - der er ikke angivet noget infektion, inflammation eller traume i anamnesen som kunne tyde på dette.
  2. Forkert - patomimi er en tilstand hvor med selv påføre sig skader mhp. at efterligne “rigtige” sygdomme. Det er ikke tilfældet her.
  3. Korrekt - jf. ovenstående note. Det kan behandles med lysbehandling, solbeskyttelse, selvbruner/makeup og eller skingraft. Der er altså ingen virkelig god behandling.
  4. Forkert - det er enten hypo-eller hyperpigmenterede makulae afhængig af tid på året (hvad ens anden hudfarve er) som følge af en svampeinfektion (malessia furfur). Det er tit overkroppen som rammes. Billedet i casen er klassisk vitiligo, men de er bestemt hinandens differentialdiagnoser.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

En 27-årig kvinde har på under 1 døgn udviklet dette smertefulde udslæt med blæredannelse på det ene ben (foto). Hun er afebril og alment upåvirket. Ingen erkendte udløsende faktorer. Der planlægges hudbiopsier (markeret med ringe).

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Bulløs erysipelas
  2. Bulløs pemfigoid
  3. Fytofotodermatose
  4. Patomimi
A
  1. Patomimi

Note: Hun har meget hurtigt udviklet tilstanden og er helt upåvirket ellers.

  1. Forkert - Erysipelas er en akut indsættende skarpt afgrænset overfladisk infektion som viser sig som makulær rødme og det vil sprede sig. Forårsaget af streptokokker eller s. aureus. Dog vil man ofte have feber, hvilket kvinden ikke har. JEG vil dog også mene at udslættet vil være mere rødt og mere skarpt afgrænset, men det er svært at se på billedet da der er meget lidt ikke-afficeret hud med.
  2. Forkert - her vil der være en prodromal fase med symmetrisk rødt og kløende exanthem.
  3. Forkert - der er ingen oplysninger om at hun skulle have været udenfor i kontakt med en lyssensibiliserende plante og herefter været i solen.
  4. Korrekt - hun har hældt kogende vand eller brændt sig selv eller lignende.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

En 46-årig mand har over knap et halvt år udviklet nogle rødbrune elementer i panden og på skalpen (foto). Elementerne klør ikke, og patienten føler sig i øvrigt rask. Han har dog sidste år været observeret for hævede lymfeknuder og et røntgenbillede af lungerne viste perihilære infiltrater.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Sarkoidose
  2. Kutant lymfom
  3. Eruptive nævi
  4. Solare lentigines
A
  1. Sarkoidose

Note: Sarkoidose er typisk nogle asymptomatiske rød-brune elementer dækket af normal epidermis. Klassisk lymfeknudsvulst sv.t. lungehilus = sarkoidose. Han er dog alment upåvirket, men de kan også sagtens være påvirket.

  1. korrekt - jf. ovenstående. Han vil skulle behandles med lokalsteroid eller systemisk steroid. Evt. MTX eller hydroxyclouroqion mhp. at spare på
  2. forkert - jeg tænker umiddelbart ikke at man vil se flere af disse? jeg forventer måske mere en slags hævelse i huden og ikke en direkte brun-rød plamage.
  3. forkert - det ligner ikke nævi. Eruptive nævi er en pludselig dannelse af mange nævi.
  4. forkert - det er leverpletter (har intet med leveren at gøre). Men de vil være mere brune og forventer også de vil sidde måske på hænderne som især er udsat for sol også.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

En 51-årig tidligere rask kvinde udvikler over 2 år en blålig misfarvning af det ene ben gående ned på fodryggen (foto). Det startede som et rødligt, let hævet element på venstre crus som spredte sig og var ledsaget af let afskalning og kløe. Efterfølgende er tilkommet blålig misfarvning af venstre UE samt let atrofi og tydelig venetegning.
Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Sklerodermi
  2. Lipodermatosklerose
  3. Acrodermatitis chronica atrophicans
  4. Granuloma annulare
A
  1. Acrodermatitis chronica atrophicans

Note: Kvinden har borreliose i tertiært stadium. Billedet viser acrodermatitis chronia atrophicans som er en blå-lilla misfarvning af huden med atrofi og rynker.

  • Stadium 1 (dag 0-36): erythema chronica migrans og influenzasymptomer*
  • Stadium 2 (måneder): tidlig neuroborreliose, artrit, cardit og uveitis*
  • Stadium 3 (måneder til år): acrodermatitis cronica atrophicans, kronisk neuroborreliose og artrit.*

Det passer både med tidsperspektivet og beskrivelsen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

En 1 år og 6 mdr. gammel pige har udviklet disse sår omkring munden indenfor en uge (foto). Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Stevens Johnsons syndrom
  2. Impetigo
  3. Perioral dermatitis
  4. Herpes labialis
A
  1. Impetigo

Note:

  1. Forkert - SJS er en tilstand der bl.a. kan forårsages af allupurinol, antiepilepika og NSAID. Det viser sig med en prodromal fase med influenzasymptomer. Herefter opstår der vesikler som efterhånden bliver til bullae. Varer maksimalt 8 dage og huden gendannes efter 4 uger. Der er ingen historik med influenzasymptomer og billedet viser mere sår end bullae.
  2. Korrekt - impetegio er børnesår er helt almindeligt forekommende. Øget risiko hvis man har AD eller anden hudlidelse med uintakt barriere da s. auresu da nemmere at medføre en infektion. Det behandles med fucidin eller klorhexidin, men i svære tilfælde kan det blive nødvendigt med tbl. antibioka.
  3. Forkert - perioral dermatitis er en rosacea lignende hudlidelse med små papler/prikker omkring munden. Det kan blandt andet udløses af steroid. Det vil typisk være omkring hele munden og ikke vise sig som sår her.
  4. Forkert - ellers også et fristende bud da herpes også kan give udslæt med sår i ansigtet, men med sådan et lille barn er impetegio nok mest sandsynligt da det også sidder på næsen og ikke kun på læberne (herpes kan dog også godt sidde andre steder end lige læber og genitalia), men herpes vil ofte også have nogle vesikler.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

En 14-årig dreng har over en måneds tid udviklet et skællende udslæt i hårbunden, som klør, og hvor der er sårdannelse og tab af hår (foto).

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Psoriasis
  2. Zinkmangel
  3. Trikotillomani
  4. Tinea capitis
A
  1. Tinea capitis

Note:

1: Forkert - psoriasis er et rødt skællende udslæt og kan sagtens forekomme i hårbunden med ledsagende kløe, men det er kun i meget svære tilfælde, at det ved medføre hårtab.
2: Forkert - vi har ikke lært til timerne, at zink kan give hårtab, men en hurtig googlesøgning viser, at det kan det godt. DOG vil zinkmangel også give erythematøse skællende udslæt omkring kropsåbninger, hvilket ikke oplyses i anamnesen.
3: Forkert - man vil se hårtab med upåvirket hovedbund.
4: Korrekt - svamp i hovedbunden ses hyppigst hos børn. Han skal behandles med noget shampoo indeholdende svampedræbende middel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

En 26-årig kvinde har bemærket dette kløende element i den ene fodsål (foto). Der er ikke forandringer andre steder på huden.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Scabies
  2. Lichen planus
  3. Larva migrans
  4. Tinea pedis
A
  1. Larva migrans
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

En 16-årig ung kvinde udvikler gradvist hårtab (foto). Huden i hårbunden ser umiddelbart normal ud, og der har ikke været noget udslæt eller skældannelse.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Syfilis
  2. Lupus
  3. Trikotillomani
  4. Alopecia areata
A
  1. Trikotillomani

Note:

1: Forkert - syfilis kan i efterforløbet af 2. stadie medføre pletvis hårtab. Det adskiller sig fra alopecia areata ved at have et mere mølædt udseende.
2. Forkert - vi har ikke lært om hårtab som et symptom til lupus, men det er altså en ting. Nogle får plettet eller diffust hårtab. Dog har vi i casen ikke hørt om, at hun skulle have lupus eller om symptomer der kunne tyde herpå.
3: Korrekt - hun har selv hevet håret ud. Det er meget et område, hårene er knækket og huden er helt upåvirket.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

En 43-årig mand har bemærket dette let kløende element på det ene lår (foto). Elementet har nok været der i nogle måneder og har spredt sig fra midten. Ingen effekt af lokalsteroid-behandling.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Carcinoma basocellulare af superficiel type
  2. Dermatofytose
  3. Erythema chronicum migrans
  4. Pyoderma gangraenosum
A
  1. Dermatofytose

Note:

  1. Forkert - det vil rigtig nok være lyserødt element men mere uregelmæssigt og perlemordskinnende. Låret er også en atypisk lokalisation, da det typisk er i hoved-hals-området (80%).
  2. Korrekt - det ligner svamp og mere specifikt ringorm (dermatofyse = ringorm, tinea og hud/neglesvamp).
  3. Forkert - det er en prik i midten med opklaring og så en rød ring. Ses ved borreliose stadie 1 (1-36 dage)
  4. Forkert - nej nej nej
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

35-årig kvinde udvikler akut et symmetrisk, skællende, let kløende eksantem på truncus og ekstremiteter (foto). Hun er tidligere hudrask og der er ingen familiær disposition til hudlidelse. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Dermatofytose
  2. Pityriasis rosea
  3. Kontakteksem
  4. Psoriasis vulgaris
A
  1. Psoriasis vulgaris

Note: Psoriasis vulgaris er guttat psoriasis, nummulat psoriasis, plaque psoriasis og invers psoriasis. Jeg ser både elementer tydende på guttat, nummulat og plaque psoriasis.

  • Psoriasis er skarpt afgrænsede og højrøde elementer med stearinskæl.*
  • 1: Forkert - det ligner ikke en svampeinfektion.*
  • 2: Forkert - fransk rosen viser sig som en svag lys rød plet formet som en cirkel og så nogle efterfølgende mindre elementer.*
  • 3: Forkert - forekommer ikke hyppigt på ryggen + jeg vil forvente papler, puster, vesikler, fissurer og lignende.*
  • 4: Korrekt - jf. ovenstående noter.*

Behandling af psoriasis:

Førstevalgsbehandling: lokalbehandling

  • lokalsteroid
  • calcineurininhibitor
  • calciprotriol

Andenvalgsbehandling: klimaterapi og lysbehandling

Tredjevalgsbehandling: systemisk behandling

  • MTX
  • Ciclosporin
  • retinoid (neotigason)

Fjerdevalgsbehandling: biologiske lægemidler

  • TNF-alfa-inhibitorer
  • anti-IL’er
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Invers psoriasis ses hyppigere hos:

  1. Diabetikere
  2. Adipøse
  3. Anorektikere
  4. Hypothyreoide
A
  1. Adipøse

Note: Invers psoreasis er psoreasis i hudfolder og adipøse mennesker har større hudfolder.

22
Q

Hvilken behandling af psoriasis anvendes ikke rutinemæssigt?

  1. Methotrexat
  2. Azathioprin
  3. Ciclosporin
  4. TNF-α hæmmere
A
  1. Azathioprin

Note: behandling af psoreasis omfatter:

  1. valg: lokal behandling
  • Lokalsteroid
  • Calcineurininhibitor
  • Calciprotriol
  1. valg: lysbehandling/klimaterapi (ikke altid en mulighed)
  2. valg: systemisk behandling
  • MTX
  • Ciclosporin
  • Neotigason (retinoid)
  1. valg: biologisk behandling
  • TNF-alfa
  • Anti IL-12/23)
23
Q

En 14-årig pige henvender sig sammen med sin mor i lægepraksis grundet tilbagevendende hævelser i huden gennem et års tid. Enkelte hævelser har været voldsomme og krævet skadestuebesøg. Imidlertid ingen effekt af traditionel ”anti-allergisk” behandling. Forud for hævelserne har hendes mor lagt mærke til at der ofte kommer et rødt udslæt på brystkassen (foto). Desuden har hun nu haft to tilfælde med kraftige mavesmerter, kvalme og opkast som vagtlægen har sagt var omgangssyge.
Moren forlanger nu at der skal ske noget, fordi situationen efterhånden er uholdbar og hun har svært ved at passe skolen.

Du gør nu et af følgende:

  1. Ordinerer et nyt antihistamin i håbet om at dette vil hjælpe på hævelserne.
  2. Ordinerer et lokalsteroid til udslættet og beder hende om at henvende sig ved nye hævelser i huden.
  3. Mistænker diagnosen hereditært angioødem og henviser hende til en hudafdeling.
  4. Ordinerer både et nyt antihistamin, Prednisolon tabletter og et lokalsteroid til udslættet.
A
  1. Mistænker diagnosen hereditært angioødem og henviser hende til en hudafdeling.

Note:

Angioødem er ødem helt nede i hudens subcutis og evt. slimhinder. Huden kan evt. ledsaget af erythem. Der er 3 former for angioødem:

  • Histaminmedieret angioødem
  • Bradykininmedieret angioødem
  • Hereditært angioødem

Histaminmedieret angioødem kan skyldes eksempelvis fødevarer eller insektsstik. Det kan være ledsaget af angioødem, men kan også stå selvstændigt. Det behandles med steroid og antihistamin.

Bradykininmedieret angioødem er ACEi-medieret angioødem. 2% af alle i ACEi-behandling udvikler angioødem som baggrund heraf. Det kan opstå flere år efter opstart af behandling. Det er ikke ledsaget af urticaria. Behandling er bradykinin B2 receptor antagonist, da det ikke reagerer på steroid og antihistamin.

HAE er en autosomalt dominant nedarvet sygdom (20% nymutationer) og skyldes mangel på fungerende komplement C1-esterase inhibitor. Det er ikke ledsaget af urticaria. Behandling er en specialistbehandling.

Der ses erytem på brystkassen.

24
Q

En 5-årig dreng kommer sammen med sine forældre i din praksis. Du har set ham hyppigt siden han var få måneder gammel med et ret udtalt børneeksem, som du har behandlet med lokalsteroid og fugtighedscreme. Denne behandling har haft udmærket effekt, men huden er fortsat knastør med fine skæl, særlig udtalt om vinteren. Der er et meget stort og konstant behov for fugtighedscreme.
Objektivt bemærker du udover den tørre hud (foto), hyperlinearitet sv.t. håndfladerne, samt et nubret udslæt på overarmene.
Mater tilføjer, at der er ”fiskeskælshud” i familien. Patienten har mest sandsynligt:

  1. X-bunden ichthyosis
  2. Ichthyosis vulgaris
  3. Lamellær ichthyosis
  4. Udelukkende atopisk dermatitis
A
  1. Ichthyosis vulgaris

Note:

  1. Forkert - rammer typisk indenfor de første leverbørn (kun drenge) og skællene vil være mørke og større/grovere.
  2. Korrekt - den mest almindelige.
  3. Forkert - er til stede ved fødslen og vil være nogle meget store skæl og ikke sådan nogle små fine nogle som på billedet.

Ichtyosis vulgaris →profillagrin

Ichtyosis x-bundet →sulfatase enzym

lamællær ichtyosis → transglutaminase 1

25
Q

I din hudlæge praksis ser du en 3-årig dreng, henvist fra egen læge. Han har over nogle dage, udviklet et blegrødt knoppet udslæt på arme, balder, ben (foto) og i mindre grad i ansigtet.
Han er fuldstændig upåvirket og udslættet synes ikke at genere ham. Objektivt ses et symmetrisk blegrødt papuløst udslæt.

Den mest sandsynlige diagnose er:

  1. Hand-foot-and-mouth disease
  2. Varicellae
  3. Erythema infectiosum
  4. Acrodermatitis papulosa infantum
A
  1. Acrodermatitis papulosa infantum

Note: Acrodermatitis papulosa infantum er en tilstand forårsaget af virus: enterovirus, EBV eller hepatitis. I DK skyldes det ofte EBV.

  • Det er et småplettet og blegrødt udslæt på trunkus og ekstremiteter som varer i 4-8 uger. Barnet vil være upåvirket.*
  • Behandling ikke nødvendig.*
  • 1:forkert - vesikler på hænder, fødder og i munden. Vil forsvinde af sig selv.*
  • 2: forkert - starter typisk som makulae for at blive til papler og efterfølgende vesikler for afslutningsvis at danne skorper. Behandling ikke nødvendigt jo mindre man er immuninkompetent.*
  • 3: forkert - man vi se et makulopapuløst udslæt på trunkus og ekstremiteter som efter en uges tid vil blive til et guirladeagtigt udslæt. Behandling ikke nødvendigt, men obs. gravide!*
26
Q

En 16-årig dreng er svært generet af bumser i ansigtet, på ryggen og brystpartiet. Du ser ham nu i almen praksis hvor han er behandlet for sin acne gennem et par år. Lokalbehandling alene med Azelainsyre holdig creme og Adapalen gel uden tilstrækkelig effekt. Efterfølgende har han gennem næsten et år fået tabl. Tetracyklin 500 mg dgl. kun med let effekt. Nu er behandlingen stoppet og der er svær aktivitet i hans acne med papler, pustler, komedoner og stedvist cystiske acneelementer (foto). Der er lette cikatricielle forandringer efter tidligere elementer.

For at hjælpe patienten bedst muligt, vælger du at:

  1. Fortsætte tetracyklin behandlingen i højere dosis (1g dagligt) på ubestemt tid
  2. Skifte til kaps. Lymecyclin 150 mg x 2 dagligt på ubestemt tid
  3. Henvise patienten til hudlæge mhp. eventuel isotretinoin behandling
  4. Skifte til lokalbehandling i form af clindamycin-benzoylperoxid gel
A
  1. Henvise patienten til hudlæge mhp. eventuel isotretinoin behandling

Note: Behandlingen af akne omfatter lokalbehandling, systemisk behandling eller en kombination af disse.

  • Lokalbehandling: adapalen, lokal isotretinoin, bencyolperoxid og clindamycin.*
  • Systemisk behandling: tetracyklin og tbl. isotretinoin*
  • Det er kun dermatologer som må udskrive isotretinoin tbl.*
  1. Forkert - det har ikke hjulpet, der skal noget andet til.
  2. Forkert - det er tetracyklin. Det vil bare være at gå ned i dosis, det vil ikke hjælpe noget.
  3. Korrekt
  4. Forkert - lokalbehandling alene er ikke nok til sådan et svært tilfælde.
27
Q

En 38-årig kvinde er hos egen læge behandlet for et udslæt i ansigtet med steroid creme uden effekt. Faktisk oplevede hun at det blev værre af at smøre det med hormoncremen.
Udslættet er især lokaliseret til næsen og kinderne, er rødt, knoppet og ind i mellem tørt. Fugtighedscreme gør det ikke meget bedre. Ved anamnese optagelsen kommer det frem at hun ofte har ”tørre øjne” og at udslættet bliver værre når hun får sol. Når hun drikker et glas vin, blusser hun i ansigtet.
Objektivt ses et papulo-pustuløst udslæt centrofacialt. Der er diffus rødme og diskrete telangiektasier på kinder og i næsefløjene (foto).

Den mest sandsynlige diagnose er:

  1. Rosacea
  2. Kontakteksem
  3. Lupus erythematosus
  4. Acne vulgaris
A
  1. Rosacea
28
Q

En 55-årig kvinde er kendt med ”eksem omkring munden i stressende perioder” (foto). Aktuelt symptomer gennem flere måneder, søgt behandlet med Pevisone® (”middelstærktvirkende (gruppe
II) glukokortikoidholdig creme med tilsætning af antimykotisk middel”). Indtryk af små væskeblærer men ingen effekt af aciclovir tabletter givet på mistanke om herpes. Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Rosacea
  2. Acne vulgaris
  3. Folliculitis
  4. Perioral dermatitis
A
  1. Perioral dermatitis
29
Q

Patienten (opgave 28 - Perioral dermatitis) behandles systemisk for sit udslæt. Hvilket regime er mest korrekt?

  1. Tbl. Tetracyklin 500 mg x 2 dagl. i 1 md + Metronidazol gel
  2. Tbl. Dicillin® 500 mg x 2 dagl. i 1 md + Klorhexidin creme
  3. Tbl. Zitromax® 1 g dagl. i 1 md + Brentan® creme
  4. Tbl.Terbinafin 250 mg dagl. 1 md + Brentan® creme
A
  1. Tbl. Tetracyklin 500 mg x 2 dagl. i 1 md + Metronidazol gel

Note: En roasacealignende hudlidelse hos yngre kvinder som bl.a. kan være provokeres af lokalsteroid.

Behandling:

  • Lokalbehandling med metrodinazol eller azelaeinsyre
  • Systemisk behandling med tetracyklin eller erytromycin i 3-6 uger.
30
Q

En 17-årig kvinde har over de sidste dage udviklet et ikke-kløende udslæt på abdomen (foto) og proksimale ekstremiteter. 1-2 uger tidligere fremkom en skællende plet på maven, som havde været mistænkt for ringorm. Ingen effekt af Brentan® (miconazol) anvendt x 2 dagl. Der er kat i hjemmet.

Følgende udsagn er korrekt:

  1. Mistanke om pityriasis versicolor, behandling med Nizoral® (ketoconazol) shampoo påbegyndes.
  2. Mistanke om tinea corporis, der tages svampeskrab og initieres behandling med Lamisil® (terbinafin) creme.
  3. Mistanke om pityriasis rosea, et selvlimiterende udslæt som ikke er behandlingskrævende.
  4. Mistanke om psoriasis, behandling med Daivonex® (calcipotriol) creme påbegyndes.
A
  1. Mistanke om pityriasis rosea, et selvlimiterende udslæt som ikke er behandlingskrævende.
31
Q

9-årig dreng indlægges akut på børneafdelingen. Han har hostet igennem flere dage og er i dag blevet højfebril.
Han er tidligere fuldstændig rask. Ingen andre i familien er syge. Den mest sandsynlige diagnose er:

  1. Eczema herpeticum
  2. Stevens Johnsons syndrom udløst af mycoplasma pneumoniae
  3. Erythema multiforme udløst af herpes labialis
  4. Herpetisk gingivostomatitis med komplicerende conjunctivitis
A
  1. Stevens Johnsons syndrom udløst af mycoplasma pneumoniae

Note: SJS er en tilstand, der kan udløses af infektion og lægemidler (især allupurinol, antiepileptika og NSAID). Ofte en prodoromal fase med influenzasymptomer. Herefter vesikeldannelse som efterfølgende bliver til bullae. Det varer maksimalt 8 dage og huden gendannes efter 4 uger.

Drengen her er altså i den prodromale fase.

32
Q

En 86-årig kvinde med solskadet hud påbegyndte lokalbehandling med Aldara® (imiquimod) creme x 5 om ugen til aktiniske keratoser i ansigtet.
Hun henvender sig i praksis efter 2 uger med dette ansigt (foto). Hvilket udsagn er mest korrekt?

  1. Hun har en svær lokalreaktion på behandlingen, som, skal pauseres.
  2. Hun har fået sekundær impetigo med erysipelas og skal indlægges til i.v. antibiotika.
  3. Hun har muligvis sekundær impetigenisering, der podes og fortsættes med Aldara.
  4. Hun har udviklet komplicerende kontaktallergi overfor Aldara.
A
  1. Hun har en svær lokalreaktion på behandlingen, som, skal pauseres.
33
Q

Patienten (opgave 32) henvender sig i lægepraksis efter 1 måned, hvor hun er helt velbefindende. Der resterer enkelte aktiniske keratoser på næseryggen. Hun har stadig Aldara i hjemmet.
Hvilket udsagn er mest korrekt?

  1. Hun kan genoptage Aldara x 5 om ugen i endnu 6 uger.
  2. Aldara er kontraindiceret fremover.
  3. Hun skiftes til lokalbehandlng med ingenolmebutat gel x 1 dgl. i 6 uger.
  4. Hun henvises til dermatolog m.h.p. PDT-behandling (fotodynamisk terapi).
A
  1. Hun henvises til dermatolog m.h.p. PDT-behandling (fotodynamisk terapi).
34
Q

En 9-årig dreng henvises fra børneafdelingen, hvor han var blevet indlagt med petekkier på benene (foto). Han er dog relativt upåvirket uden nakke-ryg-stivhed, afebril.
2 uger tidligere havde han halsbetændelse og blev penicillin-behandlet. Kuren afsluttet før debut af hududslæt.

Den mest sandsynlige diagnose er:

  1. Urticariel vasculitis
  2. Storkars vasculitis
  3. Leukocytoklastisk vasculitis
  4. Guttat psoriasis
A
  1. Leukocytoklastisk vasculitis

Note: En vaskulit i de små kar og mere specifikt i de postkapillærer venoler.

  • Palpapel purpura
  • Plaqes, papler, pustler, noduli, vesikler, bullae.
  • Evt. ødem, levedo reticularis, urticarielle elementer, sekundære ulcerationer, nekrose og postinflammatorisk hyperpigmentering.
  • Evt. feber, led-og muskelsmerter og kvalme.
35
Q

Patienten (opgave 34 - Leukocytoklastisk vasculitis) udvikler de følgende dage hævede og smertefulde led samt mavesmerter. Han er fortsat indlagt på børneafdelingen.

Følgende udsagn er korrekt:

  1. Man må mistænke penicillin-allergi, selvom lægemidlet blev seponeret 3 dage før sygdomsdebut.
  2. Tyder på Henoch-Schönlein’s purpura, skal starte højdosis Prednisolon for at undgå nyreskade.
  3. Drejer sig om Henoch-Schönlein’s purpura, kan evt. bekræftes ved hudstansebiopsi incl. IF (immunfluorescens).
  4. Mistanke om Kawasaki syndrom, starter behandling med IVIG og acetylsalicylsyre.
A
  1. Drejer sig om Henoch-Schönlein’s purpura, kan evt. bekræftes ved hudstansebiopsi incl. IF (immunfluorescens).
36
Q

66-årig mand henvender sig med flere års kløende udslæt på begge crura (foto). Han er kendt med hjerteinsufficiens, og har gennem mere end 10 år fået en betablokker og en hjertemagnyl.

Hvilken diagnose er mest sandsynlig?

  1. Staseeksem
  2. Erysipelas
  3. Medikamentelt udslæt
  4. Kontaktallergi over for kromat
A
  1. Staseeksem
37
Q

Der podes fra huden (patient fra opgave 36 - staseeksem) på mistanke om infektion, da hudforandringerne stedvis begynder at væske, blive højrøde samt mere smertefulde.

Hvilken patogen bakterie skal behandles hvis den findes på huden hos patienten?

  1. Staphylococcus epidermidis
  2. Peptostreptococcus
  3. Staphylococcus aureus
  4. Corynebacterium
A
  1. Staphylococcus aureus
38
Q

Lægen vil undersøge patienten (fra opgave 36 - staseeksem) for allergi. Hvilken test skal patienten henvises til?

  1. HR-test for neomycin og krom
  2. Allergen-specifik IgE (RAST-test) for krom og neomycin
  3. Priktest med standardinhalationspanel
  4. Epikutantestning
A
  1. Epikutantestning

Note: Patienten har staseeksem og der har man en øget risiko for kontakteksem overfor lægemidler. Kontakteksem undersøges med epikutantest/lappeprøver.

39
Q

14-årig pige udvikler en sommerdag i løbet af 24 timer røde plamager med bulla-dannelse på begge hænder (foto). Resten af huden er normal. Hun husker ikke, der er sket noget specielt andet end hun har opholdt sig udendørs i forældrenes sommerhus. Har ikke været i vandet. Ingen feber eller almensymptomer.
Hvad er mest korrekt at gøre?

  1. Ordinere systemisk prednisolon og tage en hudbiopsi.
  2. Prikke hul på bullae og ordinere gruppe III lokalsteroid og afvente forløbet.
  3. Prikke hul på bullae og ordinere tacrolimus salve og afvente effekten heraf.
  4. Give i.v. penicillin på mistanke om infektion.
A
  1. Prikke hul på bullae og ordinere gruppe III lokalsteroid og afvente forløbet.
40
Q

Hvilken diagnose er den mest sandsynlige (foto fra opgave 39)?

  1. Bulløs erysipelas
  2. Bulløs pemfigoid
  3. Sweets syndrom
  4. Fytofotodermatose
A
  1. Fytofotodermatose
41
Q

Hvis patienten (opgave 39) har bulløs pemfigoid, og der tages en biopsi til immunofluorescens undersøgelse, hvilket udsagn er da korrekt?

  1. IgG eller IgM aflejringer ses intraepidermalt imellem keratinocytterne
  2. IgG eller IgM aflejres lineært på basalmembranen
  3. IgA aflejres granulært på basalmembranen
  4. IgG eller IgM aflejringer findes i de små blodkar
A
  1. IgG eller IgM aflejres lineært på basalmembranen

Note:

  1. Forkert - det må være pemfigoid
  2. Korrekt
  3. Forkert - det må være dermatitis herpetiformis
  4. Forkert - det må være en vaskulit
42
Q

32-årig kvinde har gennem flere år udviklet brunlige plamager i ansigtet (foto). Hvilket udsagn er korrekt om sygdommen?

  1. Chloasma ses lige hyppigt hos mænd og kvinder
  2. Chloasma ses udelukkende hos hudtype I-II
  3. Chloasma behandles med gruppe II steroid
  4. Der er ingen rigtig god behandling
A
  1. Der er ingen rigtig god behandling

Note: Chloasma er hyperpigmentering ofte debuterende i slutningen af graviditeten og er hyppigere hos kvinder med en mørk hud. Det svinder oftest efter graviditeten.

  • Der er ikke nogen rigtig god behandling udover at undgå sollys.*
  • Man kan evt. prøve retinoider og kligmanscreme hos hudafdelingen i de svære tilfælde.*
43
Q

78-årig kvinde med kendt diabetes med begyndende polyneuropati, der gennem de sidste 3 dage har udviklet et eksantem og hudskred (foto). Hun har op til indlæggelsen følt sig sløj med let feber, fået penicillin via egen læge på mistanke om lungebetændelse samt ibuprofen for at dæmpe feberen. I ugen op til indlæggelsen har hun taget daglige lange varme brusebade for at mindske kulderystelserne.

Hvilken diagnose er korrekt?

  1. Tredje grads forbrænding
  2. Kontakteksem
  3. Toksisk epidermal nekrolyse
  4. Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS)
A
  1. Toksisk epidermal nekrolyse

Note: TEN kan opstå som exanthema medicamentale. Det er ofte allupurinol, antiepileptika og NSAID. Hun er blevet behandlet med NSAID. Man vil starte ud med en prodromal fase med influenzasymptomer og herefter udvikles vesikler, der bliver lidt blærer. Hun er meget øm og skaller af. Varer maksimalt i 8 dage og huden gendannes efter 8 uger.

TEN og ikke SJS fordi > 30% af huden er involveret.

44
Q

73-årig mand der gennem de sidste 40 år har haft hududslæt lokaliseret til ansigtet (foto). Ingen kløe. Bedres lidt i sommermånederne. Prøvet forskellige ikke receptpligtige cremer men uden effekt.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Seboroisk dermatitis
  2. Lupus erythematosus
  3. Acne rosacea
  4. Psoriasis
A
  1. Seboroisk dermatitis

Note:

  1. Korrekt - det sidder i hvert fald det rigtige sted samt det bliver typisk bedre om sommeren og værre om vinteren. Behandling er lokalbehandling på huden med lokalsteroid kombineret med miconazol (svampedræbende). Her vil håndkøbsmedicin ikke være nok og derfor har det ikke haft nogen effekt.
  2. Forkert - man kan måske nemt komme til at tænke sommerfugleksem, men det vil normalvis være lidt tydeligere afgrænset og på billedet er det jo også nede omkring munden. Desuden skal med ved LE undgå solen så det hænger ikke sammen med anamnesen da sol typisk vil forværre lidelsen.
  3. Forkert - den slags rosacea vil være præget af papler og pustler. Det kan man ikke se noget af på billedet. Desuden forværres det om sommeren pga. sollys.
  4. Forkert - der er ingen kløe og der er ingen skæl.
45
Q

Hvilken beskrivelse til ovenstående billede (fra opgave 44 - Seboroisk dermatitis) er mest korrekt?

  1. Velafgrænset, erytematøs, forkradset dermatit
  2. Diffust afgrænset, let skællende erytematøs dermatit
  3. Papulo-vesikuløst ansigtsudslæt med stedvise telangiektasier
  4. Skarpt afgrænsede, erytematøse, infiltrerede skællende plaques
A
  1. Diffust afgrænset, let skællende erytematøs dermatit
46
Q

En 18 måneder gammel pige med kendt atopisk dermatitis henvises akut pga. nyudviklet udslæt (foto) i løbet af få dage.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Staphylococcal scalded skin syndrome
  2. Eczema herpeticum
  3. Hand foot and mouth disease
  4. Erythema infectiosum
A
  1. Eczema herpeticum

Note:

  1. Forkert - her vil huden være meget mere opblussen rød og der vil være skældannelse omkring især munden, men også øjnene.
  2. Korrekt - når man har atopisk dermatit så er huden ikke intakt og så kan man nemmere få en infektion. herpes vil typisk give de her vesikler og sår især i ansigtet.
  3. Forkert - der vil man se vesikler på hænderne, fødderne og i munden. Her ser vi en masse sår i ansigtet som det eneste. Stemmer ikke overens.
  4. Forkert - ved lussingesyge vil man se slapped cheeck og det gør man ikke her. Desuden vil man på ekstremiteterne et makulo-papuløst udslæt som efter nogle dage vil overgå til et netagtigt udslæt.
47
Q

Hvilken behandling er vigtigst til patienten fra opgave 46?

  1. Zink tilskud peroralt
  2. Systemisk behandling med dicloxacillin
  3. Systemisk behandling med aciclovir
  4. Parenteral væsketerapi
A
  1. Systemisk behandling med aciclovir

Note: Antiviral behandling

48
Q

En 45-årig kvinde henvender sig med et ringformet udslæt på venstre skulder (foto), som gradvist er blevet større over to uger. Hun har ingen andre symptomer. Hun færdes i skovområder når hun lufter sin hund, og har flere gange haft tægebid. Du mistænker erythema chronicum migrans.

Hvilken undersøgelse bestiller du?

  1. Ingen, sygehistorien og det kliniske billede er tilstrækkeligt til at stille diagnosen
  2. En hudbiopsi til histopatologisk undersøgelse
  3. En blodprøve med måling af IgM og IgG antistoffer. Disse skal være positive, før der behandles
  4. Lumbalpunktur for at udelukke neuroborreliose
A
  1. Ingen, sygehistorien og det kliniske billede er tilstrækkeligt til at stille diagnosen

Note: Erythema migrans er et symptom i stadie 1 af borreliose.

  • Stadium 1 forekommer efter 1-36 dage med erthema migrans og influenasymptomer.*
  • Stadium 2 forekommer efter måneder med tidlig neuroborreliose, artrit, cardit og uveitit.*
  • Stadium 3 er efter år hvor man kan få acrodermatitis chronia atrophicans, artrit og kronisk neuroborreliose.*
  • Behandlingen er AB i alle 3 stadier. Man må behandle på klinikken hvis der er symptomer.*
  • 4’eren er altså forkert fordi 1. hun vil ikke have neuroborreliose efter kun 2 uger + man skal behandle med AB i alle stadier uanset.*
49
Q

Hvad er den korrekte behandling af erythema chronicum migrans?

  1. Tbl. phenoxymethylpenicillin 1 MIE x 4 dagligt i 28 dage
  2. Kaps. dicloxacillin 1g x 3 dagligt i 10 dage
  3. Tbl. terbinafin 250 mg x 1 dagligt i 14 dage
  4. Tbl. phenoxymethylpenicillin 1,5 MIE x 3 dagligt i 10 dage
A
  1. Tbl. phenoxymethylpenicillin 1,5 MIE x 3 dagligt i 10 dage
50
Q

En 27-årig mand henvender sig i klinikken for seksuelt overførte sygdomme med flere små knopper på penis (foto), som ikke generer. Er heteroseksuel, har skiftende seksualpartnere.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?

  1. Pearly penile papules
  2. Condylomata lata
  3. Molluscum contagiosum
  4. Genital herpes simplex
A
  1. Molluscum contagiosum

Note:

  • 1: Forkert - de er sådan nogle små spiqulae på penis som er helt benignt, ikke smitter og man kender ikke årsagen.*
  • 2: Forkert - de er større.*
  • 3: Korrekt - vandvorter som smitter ved kontakt. det har sådan en nedvækst i midten.*
  • 4: Forkert - jeg vil forvente blærer og evt. sår.*