Den endokrine pankreas Flashcards
Beskriv pankreas, de langerhanske og hormonproduktion
Pankreas: lang struktur, som ligger retroperitonalt. Ligger bag ventriklen. Hovedet ligger i krumningen af tolvfingertarmen. Har en exokrin kirtel 99 % af vægten og en endokrin kirtel 1 %.
De langerhanske øer: den endokrine kirel svarer til de langerhanske øer, som er små grupper af endokrine celler, der er spredt ud over pankreas. Hver ø består af alfaceller (20 %) og betaceller (80 %). Veludviklet kapilærnetværk
Redegør for insulin og glukagon
Insulin produceres i betacellerne som pro-insulin. I de sekretoriske granula spaltes pro-insulin til et C-peptid og insulin. For hvert insulin-molekyle, der udskilles fra pankreas, udskilles der også et C-peptid molekyle. Blodets koncentration af C-peptid kan derfor bruges som et mål for insulin-sekretionen
Beskriv regulering af sekretion
Insulin: optager sukker i muskellagre. Insulinsekretionen reguleres således, at udskillelsen af insulin stimuleres i forbindelse med måltider. Faktorer, der påvirker sekretionen:
1) blodets indhold af glukose: øget glukoseindhold -> øget sekretion og omvendt
2) blodets indhold af aminosyrer: øget koncentration af aminosyre i blodet -> øget insulinsekretion og omvendt
3) hormonudskillelse i tarmen: øget hormonudskillelse -> øget insulinkoncentration og omvendt
4) det autonome nervesystem: øget aktivitet i parasympatiske nervefibre i beta-celler -> øget insulinsekretion
Redegør for reguleringen af sekretion af glukagon
Glucagon nedbryder lagrene af sukker, så der sker en udskillelse af sukker til blodet. Reguleres af 3 faktorer:
1) Blodets indhold af glukose: nedsat glukoseindhold -> øget glukagonsekretion
2) Blodets indhold af aminosyre: øget koncentration af forskellige aminosyre i blodet -> øget glukagonsekretion
3) Det autonome nervesystem: øget sympatisk aktivitet -> øget sympatisk aktivitet -> øget glukagonsekretion (modsat insulin)
Redegør for virkninger på glukosemetabolismen
Virkning af insulin på metabolismen: Hovedformålet med insulin er at stimulere cellernes optag af næringsstoffer efter indtagelse af et måltid, så de opbygger deres lagre af næringsstoffer: øger optag af glukose i muskler og væv, øger glycogensyntese, reducerer glukogeneogenese, øger glukoseoptag i mæthedscenter i hypothalamus = fald i blodglukosekoncentrationen
Beskriv virkninger på protein- og lipidmetabolisme
Lipidmetabolisme: Øget dannelse af fedt fra glukose, øgede fedtlagre og reduceret fedtsyrekoncentration
Proteinmetabolisme: Øget optag af aminosyrer i alle væv, øget proteinsyntese i lever, skeletmuskler, fedtvæv = reduceret aminosyrekoncentration i blod
Redegør for organismens hormonelle reaktion på tilførsel af glukose og for dens reaktion på faldende glukose
Ved tilførsel af glucose: Blodsukkeret stiger -> insulinsekretion øges. Sekretion af glukagon, cortisol og adrenalin nedsættes. Insulin bevirker øget optag af glukose -> bruges i cellerne som energikilde eller lagres som glykogen. Derfor et fald i blodsukkeret og en opfyldning af kroppens lagre af næringsstoffer
Ved faldende blodglucose: sekretionen af insulin falder, mens sekretionen af glukagon, adrenalin, cortisol og GH øges. Bevirker: øget glykogenolyse -> øget frigivelse af glucose til leveren, øget glukoneogenese, øget lipolyse -> fedtsyrer til blodet, øget proteinnedbrydning.
Samlet: de fleste væv begynder at bruge fedt og protein som energikilde i stedet for glukose -> blodglukose stiger. Den hormonelle reaktion sikrer, at blodglukose holdes tilstrækkeligt højt til at sikre hjernen, der kun kan bruge glukose som kilde
Beskriv hyppigt anvendte screeningsmetoder til vurdering af glukosehomeostasen
Måling af venøst plasmaglukose
Måling af C-peptid (som udskilles ved dannelsen af insulin fra pro-insulin)
Måling af koncentration af HBA = glykeret hæmoglobin
Oral glukosebehandling
