Dataindsamlingsmetoder Flashcards
1
Q
3 positioner ift interviews
A
- positivisme: interviews giver adgang til fakta om verden, (strukturerede (standardiserede) interviews)
- naturalisme: interviews giver indsigt i menneskers autentiske oplevelser (semi-strukturerede eller åbne)
- konstruktionisme: interviews er en fælles præstation (åbne og narrative)
2
Q
4 typer af interviews
A
- struktureret:
- neutralitet
- ingen prompting
- standardiseret rækkefølge af spørgsmål
- ingen afvigelse fra guide - semi-struktureret:
- formelt
- baseret på en fleksibel interviewguide
- nye ideer kan opstå og følges under interviewet
- både lukkede og åbne spørgsmål
- optages ofte pga. kompleksitet
- skab en relation til den interviewede - åbent:
- formålet er at opnå et rigt datasæt
- aktiv lytning fra interviewerens side
- god til følsomme emner, da der kan skabes en relation til den interviewede - fokusgruppe:
- en gruppe mennesker udspørges om deres opfattelser, meninger og holdninger
3
Q
2 måder at designe fokusgrupper
A
individualistisk perspektiv:
- meninger er af natur personlige og stabile
- indsamlede info kommer direkte fra en persons tænkning og overbevisninger
- deltagerinteraktioner for at fremkalde fremhærskende meninger/ overbevisninger
- analyse ved kvalitativ tematisk analyse
social konstruktionistisk:
d- meninger er socialt delt viden
- viden (meninger) er underlagt forandring gennem social deltagelse
- fokusgruppe er en dynamisk, social proces
- kollektiv meningsskabelse
- analyse ved diskursanalyse, konversationsanalyse, narrativ analyse, …
begrænsninger:
- forskeren har mindre kontrol og svære at analysere
- svært at organisere
- tidskrævende transskriptionsproces
- gruppeeffekter (fremtrædende deltagere, gruppen kommer til et delt synspunkt, politisk korrekthed)
4
Q
håndtering af fokusgrupper
A
- 6-10 medlemmer rekruteres til fokusgrupperne, som deler særlige karakteristika ift. RQ
- fortsæt med at rekruttere grupper indtil mætning opnås -> flere, hvis data behandles som “fakta”, færre, hvis det er en meningsskabelsesproces
- moderator er mere styrende, når det er “fakta” og mindre styrende, når det er en meningsskabelsesproces
5
Q
etnografi karakteristika
A
- felt-baseret -> tidskrævende
- ingen generalisering af resultaterne
- anderkendelse af situationens kontekst/ kompleksitet
- opdager og afdækker relationer og sammenhænge (og hvordan de opbygges)
- detaljeret undersøgelse af én eller få cases
- ikke hypotese afprøvning
- beskriver kulturen i en gruppe meget detaljeret og så en kompleks måde
- observationer er afgørende, men interviews og tekster benyttes også
- ingen iscenesættelse
6
Q
etnografiske metodologiske problemstillinger
A
- deltagende/ “flue på væggen”
- planlagte (hvem, hvad, hvornår vides -> mere formel) / ikke planlagte begivenheder (hvem, hvad, hvornår vides ikke -> uformel, her sker der også ofte ting, som ender ud i vigtige beslutninger eller interaktioner)
- lukkede omgivelser (private -> man skal have tilladelse)/ åbne omgivelser (offentlige omgivelser)
- skjult/ synlig adgang
- optagelse af observationer: feltnoter, audio- eller videooptagelser
7
Q
netnografi
A
- adgang til data gennem digital teknologi
- virtuel deltagerobservation
- lille påvirkning fra forskeren
- tager mange etiske overvejelser ud fra spillet
- billig og effektiv
- man kan studere et stort antal mennesker
- historisk perspektiv - man har data fra langt tilbage
8
Q
video- og audio observationer
A
- data kan spilles igen
- indblik i hvad, hvordan og hvornår det siges
- transskriptioner
- overvejende konstruktionistisk
- overvejende diskurs og konversationsanalyse
transskribering:
- diskursanalytisk (hvad der siges)
- konversationsanalyse (hvad der siges, hvordan det siges (paraverbale), hvornår det siges(pauser))
9
Q
tekster
A
- analytikeren bestemmer om data skal behandles som tekst eller interaktion
- fordele: rigdom, relevans og effekt, naturligt forekommende, tilgængelighed
(primært) positivistisk tilgang:
- dokumenter: taler for sig selv + repræsenterer dne sociale verden
- spørgsmål: hvordan adskiller “dokumentets” verden sig fra den “virkelige” verden
- fokus: forstå dokumentets verden
konstruktionistisk tilgang:
- dokumenter: taler ikke for sig sel, analytikeren skal få dem til at tale
- spørgsmål: hvordan skaber de virkelighed? hvem er aktørerne?
- fokus: underliggende skævhed ift. hvordan virkeligheden er konstrueret. kilder af modsatrettede fortolkninger
- alt undertagen konversationsanalyse kan bruges