Dataanalysemetoder Flashcards
(kvalitativ) indholdsanalyse
- etablerede kategorier
- optælling af eksempler
- se på ord i en kontekst - man tildeler ordet en betydning ud fra fortolkningen i konteksten
kritik: risiko for at overse dele af data, som ikke er karegoriseret.
grounded theory
- data er udgangspunktet
- fremkald hypotesen ud fra tæt dataanalyse
- reflekterende læsning af teksten og applicering af koder
- 3 centrale aspekter:
1. kodning (starter med åben kodning -> fokuseret kodning med de mest signifikante koder)
2. teoretisk sampling
3. generering af teorier fundet i data - konstant sammenlignende metode, der søger cases, som kan modificere eller udvide indledende kategorier
- iterativ proces -> dataanalyse er teoretisk baseret og teori er forankret i data
narrativ
- giver indsigt i, hvordan mennesker opfatter bestemte oplevelser
- hvordan skaber mennesker historier, og hvordan gør de af dem til at fortolke verden og deres plads i den
- hvordan anvender talerne storytelling redskaber (plots, transformationspunkter, karakterer og et budsskab/pointe)
god til RQ’er, der udforsker specifikke oplevelser af bestemte begivenheder
kvalitativ tematisk analyse
- bruger kodning til at identificere hovedemner/temaer
- grundlæggende: måden, som mennesker taler om noget specielt, afslører indsigter i deres sociale liv
- forsøger at afdække deltagernes perspektiv
- data behandles som redegørelser for et socialt fænomen
- illustrative citater bruges til at underbygge analysen (ingen optælling af tilfælde)
diskursanalyse
- anvendelig på interviews, tekster og tale - konstruktionistisk
- hver ytring udfører en handling (vi er interesseret i handling og relationen mellem handlinger, hvem vi er med/mod)
- anti-realistisk (behandler ikke data, som sande eller falske
- refleksiv (en tekst eller tale skaber altid en version af en ydre realitet)
- stort “D” vs lille “d”
kritisk diskursanalyse
interesseret i, hvordan sproget konstruerer magt (altså gennem det vi siger konstruerer, fordele og tildeler vi magt)
diskurs psykologi
se på, hvordan motivation og interesser dannes i diskursen i stedet for, at det er noget, vi allerede har i hovedet
3 grundlæggende begræber:
1. interpretative prepertoires (måder at diskutere og evaluere visse handlinger og begivenheder på kulturelt varierende måder)
2. stake (motiverne bag en interaktion: bestemte lingvistiske virkemidler kan bruges til at skabe stake : tag questions, spørgsmålsformat, ordframing)
3. scripts (hvordan deltagere beskriver begivenheder en “scipted” del af et generelt mønster)
konversationsanalyse
- tale er handling
- intersubjektivitet (skabelse af mening i realtid)
- handling er skrukturelt organiseret (TCU, turns, sekvenser)
- kontekst er interaktionel og lokalt situeret
comparativ key word analysis (CKA)
- positivistisk
- tæller hyppigheden af et bestemt ord
- giver mulighed for også at anderkende de ukategoriserede ord (jf. indholdsanalyse)
- afgørende forskelle i store datasæt kan indentificeres (word-clouds)
kritik:
- for meget fokus på forskelle - man kunne overse ligheder
- for meget fokus på enkelte ord - ude af sammenhæng
- ingen opmærksomhed på fraser eller sætninger
- ingen opmærksomhed på interaktive eller sekventielle egenskaber
god som indgangsvinkel - kan ikke stå selv (triangulering)
konstruktionistisk analyse af dokumenter
- ikke fokus på indhold som sandt eller falsk
- fokus på meningsskabelsesprocesser
- se på, hvilke formål dokumentet er til for at tjene
Etnometodologi (membership categorization analysis el. MCA)
- når vi beskriver en handling, bruger vi kategorier til at beskrive de mennesker, der udfører handlingen (ex mor, chef) - vi putter ting i kasser for at forstå)
- kategorierne har konsekvenser, idet de siger noget om forventninger, normer og kultur
- category bound activities (særlige aktiviteter er forbundet med særlige kategorier, fx ordrer gives af en leder)
